SJÆLENS REJSE – ET SPIRITUELT SELVUDVIKLINGSKURSUS
Sjælens rejse, er et spirituelt selvudviklingskursus som forløber over 3 år. Iløbet af 3 år kommer du igennem 6 x 5 dages undervisningsmoduler med tilhørende online træning imellem de fysiske fremmøde dage. Datoer for hvert modul kan findes på min hjemmeside i takt med at de kommer i kalenderen. På dette kursus vil jeg tage dig med ud på en rejse. Ikke en rejse fra ét sted til et andet sted i den fysiske verden, men en rejse, som er kendetegnet ved, at den ændrer måden, du ser på dig selv og den omgivne verden. I den tidløse visdom kaldes denne rejse for Sjælens Rejse. Når vi nu begiver os ud på Sjælens Rejse sammen, så begiver vi os samtidig ind i en anderledes begrebsverden som bygger på en spirituel verdensanskuelse. Spirituel betyder her holistisk, dvs baseret på en viden om at mennesket eksisterer i flere dimensioner; krop, sind og ånd. Det er min ambition at du i løbet af de tre år som kurset varer vil få et klart overblik over den begrebsverden som østens tidløse visdom bygger på.
Hvad kommer du til at lære på 3 år?
Du kommer til at lære meditations og åndedræts øvelser, du kommer til at lære om livets dybere mening ifølge den tidløse visdom, og om hvordan du kommer i kontakt med denne mening. Du kommer til at lære hvordan krop, sind og ånd er forbundet. Du kommer til at lære om psykologiens betydning på sjælens rejse, og om hvilken forbindelse der er imellem psykologi og spiritualitet. Du kommer til at stifte bekendskab med to slags indisk filosofi, yoga og vedanta filosofierne. Du vil få svar på spørgsmål som:
- Hvorfor vores evne til at være nærværende er afgørende for vores mulighed for at opleve vitalitet, fred, glæde og styrke
- Hvordan vores hverdag følelser, fornemmelser og tanker, kan blive en døråbninger til vores personlige udvikling
- Hvordan vores identitet kan skifte fra sin almindelige oplevelse af at være et særskildt individ adskildt fra andre individer til en oplevelse af at være forbundet med andre og verden
- Hvordan hver oplevelse, hvert øjeblik, er en portal til at opleve, mere sjæl, mening og nærvær
- Hvorfor er vi tilbøjelige til at undgå vores direkte oplevelse af livet ?
- Hvordan vi gør egoet til vores ven på sjælens rejse. Mange spirituelle systemer anbefaler at vi skal dræbe vores ego når vi betræder sjælens rejse, denne indstilling leder til komplikationer på den lange bane. Egoet, rigtig forstået, viser dig vejen til indre frihed
Hvorfor 3 år?
Når du starter på sjælens rejse, inviterer jeg dig til at begynde at inkluderer en daglige spirituel praksis i dit liv. Det kan være en daglig meditation, eller en anden måde at træne din evne til nærvær, det kan være yoga eller qi kung øvelser, eller et specefikt perspektiv du betragter dine oplevelser ud fra, det kan være filosofiske kildeskrifter du læse i dagligt. I løbet af 3 år præsenterer jeg dig for alle de elementer der indgår på sjælens rejse, og jeg giver dig mine anbefalinger til en daglig spirituel praksis, men i sidste ende skal du selv vælge hvordan det du lærer skal indgå i din dagligdag. Sindet og kroppen er forbundet således at din sindstilstand påvirker din fysiske krop på flere niveauer. Din hjerne er “plastisk”, hvilket vil sige den tager form efter de aktiviteter du gør regelmæssigt. Dit nervesystem, din biokemi og spændingsmønstret i din kropsmuskulaturs bliver alle påvirket af din sinds tilstand og over tid leder det til at alle kroppens systemer venner sig til en speciel funktionsmåde, den kan være en funktionsmåde der fastholder dig i stress, eller det kan være en funktionsmåde der leder til indre ro.
En daglig spirituel praksis skaber en ny sund vane, som over tid leder til at alle kroppens systemer lærer at fungerer udfra den naturlige tilstand af indre ro og velvære. Når du begynder din daglige spirituelle praksis, så begynder du samtidig en langsom transformation af din hjerne, din krop og dit nervesystem, en transformation som over tid betyder at du finder et nyt leje i dig selv. Sådan en transformation sker altså ikke fordi du læser om meditation, eller høre mig tale om meditation, det sker ikke fordi vi mødes 2 x 5 dage om året, men transformationen sker når du gentagende gange hensætter din krop, din hjerne og dit nervesystem i en ny tilstand. I løbet af tre år kan du opnå et grundlæggende skift, som betyder at du har større adgang til din naturlige tilstand
Testimonial:
“Allerede på vores første dag kunne jeg mærke at dette forløb er det helt rigtige for mig. Beriget af mennesker med samme interesse blev jeg nærmest helt høj og meget motiveret. Meditation har længe været et del af mit liv, men nu går jeg et spadestik dybere og med Hennings Davernes store viden og fantastiske undervisning får jeg bla. indblik i filosofi og praktiske øvelser jeg kan bruge hver dag. Det at Sjælens rejse er et forløb på 3 år giver mig ro til udvikling og sparring. En commitment man klart mærker hos alle i gruppen trygt guided af Henning Davernes rå mængder af erfaring. “
Foredrag i Meditation
Foredrag i meditation på den spirituelle lederuddannelse
Vi var Torsdag d 5. september på besøg på Den Spirituelle Lederuddannelse hos Rikke Hertz Counseling.
Teoretisk arbejdede vi med forskellen på den mentale identitet og den nærværs baserede identitet, samt teorien om “Prana” livsenergi. Ud fra denne teori er vores negative følelser og vores fysiske ubalancer udtryk for at livsenergien ikke flyder frit i vores krop.
Praktisk arbejdede vi med åndedrætsøvelser og meditation for at oprette det frie flow i kroppen og oplæse negative følelser samt forbinde os med følelsen af helhed i vores indre nærvær. Mayanne var med som gæsteunderviser og underviste gruppen i ” den dynamiske åndedrætsøvelse” og åndedrætsøvelser som skaber flow i bryst og mave. Det var en skøn dag i godt selskab
Vi var Torsdag d 5. september på besøg på Den Spirituelle Lederuddannelse hos Rikke Hertz Counseling.
Teoretisk arbejdede vi med forskellen på den mentale identitet og den nærværs baserede identitet, samt teorien om “Prana” livsenergi. Ud fra denne teori er vores negative følelser og vores fysiske ubalancer udtryk for, at livsenergien ikke flyder frit i vores krop.
Praktisk arbejdede vi med åndedrætsøvelser og meditation for at oprette det frie flow i kroppen og oplæse negative følelser samt forbinde os med følelsen af helhed i vores indre nærvær.
Mayanne var med som gæsteunderviser og underviste gruppen i ” den dynamiske åndedrætsøvelse” og åndedrætsøvelser som skaber flow i bryst og mave.
Det var en skøn dag i godt selskab.
Læs mere om andre foredrag i meditation som Henning Daverne udbyder.
Min virkelighed – 6 ugers kursus for ledige – Rikke Tjørring
6 ugers kursus for ledige i meditation mindfulness og anerkendende metode
Som før lovet vil vi i den kommende tid give dig mulighed for at læse nogle personlige historier fra folk der har deltaget på 6 ugers kurset i meditation, mindfulness og anerkendende metode, så du selv som læser kan danne dig et indtryk at hvordan kurset opleves som kursist. Rikke – Min virkelighed: “Jeg er kommet min livsmission nærmere” “Jeg forstod for alvor, at jeg kun kan finde nøglen til min fremtid ved at kigge indad. Den ligger ikke udenfor mig selv,” fortæller 34-årige Rikke Tjørring.
Hun deltog i Henning Davernes 6-ugers-kursus i meditation og mindfulness efter at have mistet sit job i mediebranchen; Kurset blev præcis det boost af hendes sjælsstyrke og kreative ressourcer, hun manglede for at komme videre med sit liv og finde nye løsninger på sin situation. Rikke fremhæver især kursets gnist-arbejde – det systematiske detektivarbejde for at finde ind til den enkelte kursists styrker, evner og passioner – som meget givende. “I dette samfund er der normalt ikke nogen, der opfordrer én til at sætte sig ned og lade inspiration, passion og kreativitet vokse frem indefra. Vi skal være effektive og handlekraftige hele tiden, og dette ensidige fokus ødelægger os og spænder ben for en ægte form for kreativitet,” fastslår Rikke Tjørring. Siden kursets afslutning har hun brugt tiden på at gå den urgamle pilgrimsrute i Nordspanien, “Caminoen”, for at kigge yderligere indad. Nu har hun mange nye idéer på tegnebrættet; “Før levede jeg i højere grad et udefra-og-ind-liv, hvor andres forventninger fyldte alt for meget. I dag er mit liv mere indefra-og-ud-baseret, fordi jeg lytter mere til mig selv og er blevet bedre til at navigere efter de ting, der giver mig energi og inspirerer mig. Jeg er overbevist om, at dette er begyndelsen på et mere meningsfuldt og kreativt arbejdsliv.” Rikke Tjørring 34 år Journalist
4 Hurtige om 6 ugers kursus i Mindfulness, Meditation og Anerkendende metode
1. Henning – Du udbyder et 6 ugers kursus i Mindfulness, Meditation og Anerkendende metode. Hvad kan man rent praktisk , når man er færdig på kurset?
Først og fremmest er der mange af deltagerne på kurset der kommer for at arbejde med sig selv. De vil gerne være bedre til at finde ud af hvem de er, og hvad de brænder for. Det er noget vi arbejder med hele forløbet igennem. Noget vi kalder for Gnistprocessen. Har man fundet ud af hvem man er, hvad man vil, bliver det også nemmere at håndtere de udfordringer, der er på jobmarkedet. Både i jobsøgningsprocessen, hvor man har lettere ved at finde sit rette element, men også ift. andres/samfundets forventninger til én.
Når det er sagt, skal det understreges at Meditation & Mindfulness instruktør uddannelsen består af 3 dele og når kursisterne er færdige på 6 ugers kurset, er de færdige med del 1.
Rent praktisk betyder det, at de kan instruere i et specifikt meditationsprogram kaldet 12 minutter til succes. Er man kommet primært for at arbejde med sig selv, er det naturligt at stoppe her. Vil man gerne gennemgå den fulde instruktøruddannelse, skal man nu ud i praktik for at afprøve teknikkerne i praksis. For herefter at fortsætte på del 2 af uddannelsen.
2. Hvilke opgaver vil en Meditations & Mindfulness Instruktør kunne løse?
Det er individuelt. Alle har jo forudgående kompetencer og kvalifikationer, som de bygger videre på. En ledelseskonsulent vil naturligt implementere mindfulness i sit konsulentarbejde, en børnehavepædagog vil praktisere det med børnene. Det kommer helt an på hvem du er, og hvilke kompetencer du bygger ovenpå. Meditation & Mindfulness er universelle værktøjer hvad det angår.
3. Er det et marked vækst – har den danske ”arbejdsnarkoman” fået øjnene op for Meditation & Mindfulness?
Det kan du tro ! Vi holder hele tiden mindfulness konferencer for erhvervsledere. Der er fyldt helt op hver gang, og efterspørgselen er stigende.
4. Hvorfor er folk pludselige mere åbne over for den slags ting?
Jeg tror, der er mange faktorer der spiller ind. En ting kan være ”krisen”. Før i tiden var vi alle meget materielle og tænkte i ydre værdier, men pludselig var vi tvunget til at søge indad, til det der betyder noget.
En anden rigtig vigtig grund, er den verden vi lever i. Med alle de medier og den kommunikationsform vi har nu. Vi har aldrig fred og bliver bombarderet med ydre påvirkninger 24/7. Meditation & Mindfulness kan hjælpe med at håndtere den hverdag.
Forstået på den måde, at i dag er alting omskifteligt. Det er normalt at skifte job mange gange i ens arbejdsliv. Det er normalt at skifte kæreste mange gange i ens voksenliv.
I gamle dage var dagligdagen mere forudsigelig. Pga. ovenstående er det også normalt at skifte bopæl mange gange i livet.
Ved at praktisere Meditation & Mindfulness og arbejde med gnisten, kan du finde det center i dig selv, der giver dig roen og overblikket i alt den omskiftelighed Læs meget mere om uddannelsen her
6 ugers kursus-kurset gav mig venner
6 ugers kursus for ledige: Meditation, mindfulness og anerkendende metode
Kurser for ledige har løbende været til debat i pressen og der er mange vinkler i debatten. Alle debatører har en virkelighed de taler ud fra når de bedømmer disse kurser, jeg har valgt at bidrage til debatten, ikke ved at komme med argumenter for og imod nogle sider i debatten – alle har ret til deres virkelighed – men derimod ved at give dig et par historie fra kursister som selv har deltaget på kurset. Her får du mulighed for at se kurset igennem deres øjne– vi kalder historierne “min virkelighed”
Jacob: Min virkelighed: Kurset gav mig venner
”Jeg ved ikke, hvad jeg havde af forventninger, da jeg troppede op til kurset, men 6 ugers intensiv rejse indad har givet mig en masse – specielt nogle nye, gode venner.”
Jacob havde næppe regnet med at skulle lægge arm i en pseudobrydekamp med instruktøren, da han troppede op på kurset i meditation og mindfulness. Men sådan gik det. Efter få minutter stod han foran samtlige deltagere og skulle agere prøveklud, da Henning Daverne ville illustrere forskellen på yin og yang – at slappe af og at kæmpe imod. Eksemplet satte sig fast i Jacob, som de følgende uger fik øjnene op for, at der er andet i livet end en stressende og fortravlet arbejdsdag, der kan føles tilfældig og nogle gange meningsløs. Arbejde kan også være sjovt og faktisk give energi i stedet for at dræne. Med erfaring fra forlagsbranchen i mange år udviklede kurset en idé. Jacob vil lave sit eget forlag og udgive bøger om selvudvikling, mindfulness, sund kost, meditation for børn og meget mere. Noget af det vil ske i samarbejde med andre af kursisterne.
”For mig var det en fantastisk mulighed i en situation, hvor jeg havde brug for at ændre ting i mit liv. Samtidig har jeg fået et større netværk af spændende mennesker nu, som jeg ellers aldrig ville have mødt.
Jacob Understed Rosengren
38 år
Forlagschef
6 ugers kursus for ledige: Min virkelighed – kurset gav mig venner
6 ugers kursus for ledige i meditation mindfulness og anerkendende metode
Som underviser i meditation og mindfulness oplever jeg dagligt hvordan disse værktøjer skaber positive forandringer i de mennesker jeg møder på kurser, workshops og foredrag. Min mission er at få sat meditation og mindfulness seriøst på landkortet i DK i mange forskellige sammenhænge – det være sig blandt ledere, ledige, medarbejdere, sportsfolk, børn, unge, husmødre, ældre, syge, you name it
Jeg har set hvordan det at arbejde med værktøjer som meditation, mindfulness og “find din gnist” processen, skaber større mental kapacitet, mindre stress og mere lykke og jeg er overbevist om at vi kun har set toppen af isbjerget når det drejer sig om at afdække hvilke mulige områder disse værktøjerne kan påvirke positivt
Siden 2009 har jeg overvejende arbejdet med ledere og medarbejdere i danske virksomheder. Her har værktøjerne vist sig at skabe mindre stress, bedre koncentrationsevne, bedre mental balance, større evne til at fokuserer på det vigtige, ikke kun det der haster, og bedre og mere konstruktiv kommunikation imellem kolleger
I 2012. blev jeg inviteret til at lave et 6 ugers kursus for ledige i et samarbejde mellem rådgivningsvirksomheden Asnæs og Vanstrup og professionshøjskolen UCC
Jeg tænkte over det en periode og besluttede at det kunne være spændende at se hvilken effekt meditation, mindfulness, anerkendende metode og “find din gnist” processerne ville have på denne, for mig nye, gruppe mennesker
På det tidspunkt havde jeg endnu ikke selv erfaring med at undervise ledige og kunne derfor kun gisne om hvordan effekten af kurset ville være, men nu efter vi har været igang i 5 mdr. kan jeg med stor glæde rapporterer, at vi oplever en helt utrolig positiv effekt af værktøjerne på kurset
De positive erfaringer strækker sig fra at komme i arbejde som et direkte resultat af kurset til at finde den indre styrke til at tro på sig selv og en ny og positiv vision af ens personlige fremtid på trods af usikkerheden i ledigheden
I den kommende tid vil jeg give dig mulighed for at læse nogle personlige historier fra folk der har deltaget på 6 ugers kurset i meditation, mindfulness og anerkendende metode, så du selv som læser kan danne dig et indtryk at hvordan kurset opleves som kursist
Kurser for ledige har løbende været til debat i pressen og der er mange vinkler i debatten. Alle debatører har en virkelighed de taler ud fra når de bedømmer disse kurser – vi har valgt at bidrage til debatten, ikke ved at komme med argumenter for og imod nogle sider i debatten, med derimod ved at give dig et par historie fra de kursister som selv har deltaget på kurset – vi kalder historierne “min virkelighed”
Jacob: Min virkelighed: Kurset gav mig venner
”Jeg ved ikke, hvad jeg havde af forventninger, da jeg troppede op til kurset, men 6 ugers intensiv rejse indad har givet mig en masse – specielt nogle nye, gode venner.”
Jacob havde næppe regnet med at skulle lægge arm i en pseudobrydekamp med instruktøren, da han troppede op på kurset i meditation og mindfulness. Men sådan gik det. Efter få minutter stod han foran samtlige deltagere og skulle agere prøveklud, da Henning Daverne ville illustrere forskellen på yin og yang – at slappe af og at kæmpe imod. Eksemplet satte sig fast i Jacob, som de følgende uger fik øjnene op for, at der er andet i livet end en stressende og fortravlet arbejdsdag, der kan føles tilfældig og nogle gange meningsløs. Arbejde kan også være sjovt og faktisk give energi i stedet for at dræne. Med erfaring fra forlagsbranchen i mange år udviklede kurset en idé. Jacob vil lave sit eget forlag og udgive bøger om selvudvikling, mindfulness, sund kost, meditation for børn og meget mere. Noget af det vil ske i samarbejde med andre af kursisterne.
”For mig var det en fantastisk mulighed i en situation, hvor jeg havde brug for at ændre ting i mit liv. Samtidig har jeg fået et større netværk af spændende mennesker nu, som jeg ellers aldrig ville have mødt.
Jacob Understed Rosengren
38 år
Forlagschef
Kursus for ledige: Bliv mindful i hverdagen med Anerkendende metode (A.I.)

Mette Silkjær underviser i Anerkendede metode på vores 6 ugers kursus for ledige.
Kursus for ledige:
På vores 6 ugers kursus for ledige ”Mindfulness, meditation og Anerkendende metode”, undervises kursisterne i, hvordan sidstnævnte kan skabe et mere positivt tankemønster.
Anerkendende metode (A.I.) har sin oprindelse i den positive psykologi og essensen af begrebet er, at rette fokus mod dét, der virker og hvad der får det til at virke. Modsat andre udviklingsredskaber, hvor man ofte tilstræber at løse problemer, ved at fokusere på dem, interesserer A.I. sig slet ikke for det, som ikke fungerer. Derimod tager metoden udelukkende udgangspunkt i succeshistorier som grobund for udvikling og forandring.
En grundlæggende filosofi i A.I. er, at hvis vi skal lære noget af fortiden og bringe det med os videre i fremtiden, skal vi kun bringe det allerbedste med – Vi skal lære af vor egen succes.
I Anerkendende metode er sproget en vigtig faktor, da det i teorien skaber vores virkelighed. Måden hvorpå vi udtrykker os har stor indflydelse på modtageren af vores budskab.
”Vi nægter ofte at acceptere en idé, udelukkende fordi det tonefald, hvormed den udtrykkes, ikke tiltaler os”- Nietzsche
Derfor er en essentiel del af den Anerkendende tilgang at sproget er positivt ladet og at man lytter til hinanden med fuldt nærvær.
I den Anerkendende samtale gælder ”De 3 N’er”:
Neutral – Dvs. man ikke skal tolke, eller gætte på hvad den anden vil sige eller mene. Man må holde gode råd for sig selv og lytte uden at dømme og vurdere.
Nysgerrig – Dette indebærer at man er åben overfor hinanden og at man holder fokus på den, der taler. Man skal ikke begynde at drage paralleller til noget, man selv har prøvet for at hjælpe.
Nærværende – Hold øjenkontakt med hinanden, det skaber nærvær.
Disse 3 elementer er også grundstenene i at være mindful og lytte med åbent sind (aktiv lytning), og dermed ikke give vores ego/indre kritiker lov til at løse problemer eller bidrage med egne erfaringer. Man vil med tiden opleve, at man hjælper modparten lige så meget ved bare at være tilstede og lytte.
Hvorfor være anerkendende?
Mange mennesker er af den overbevisning, at lykke er noget, der lige pludselig sker for en – tit kobler man et objekt eller en bestemt begivenhed sammen med lykke, dvs. man forventer at blive lykkelig så snart man har tabt 5 kilo, fået ny bil, ny kæreste eller nyt arbejde. Fokus er således på alt det, man mangler og ikke på alt det, man faktisk har. Med den Anerkendende metode skiftes fokus fra mangeltækning til ressourcetænkning, fordi man udelukkende beskæftiger sig med det, der fungerer.
En øvelse kan være at beskrive sin morgen på 3 forskellige måder. Først helt neutralt: hvad skete der, hvilken rækkefølge, helt objektivt. Prøv derefter at tage de negative briller på og fremhæv alt det, der gik dårligt eller irriterede dig. Hvis du har haft en fantastisk morgen, så anstreng dig alligevel og find alt det, der kunne have været bedre. Til sidst så prøv at tage de positive briller på: hvad gik godt? Hvad var helt fantastisk? Bare smør tykt på. Tænk derefter over hvilken følelse du havde i kroppen undervejs. Hvilken fortælling gjorde dig mest veltilpas i kroppen? Jeg gætter på, at det ikke var den negative 😉
Ofte glemmer vi, at vi rent faktisk har et valg. Måske kan vi ikke styre alt det, der sker omkring os, men vi kan vælge hvordan, vi vil se på det. Med den anerkendende tilgang vil din hjerne blive vænnet til at tænke i positive baner, og du vil med tiden opleve, at lykke ikke er noget der sker for dig, men noget, du kan få til at ske!
Meditation, min rejse til Indien 2012
Meditation og mindfulness, min rejse til Indien 2012 – en personlig beretning Min mentor på livets indre rejse var meditationsguruen Maharajji fra nordindien, efter hans død i oktober 2008 har jeg været travlt beskæftiget med at sætte meditation på landkortet i DK ved at holde foredrag, give interviews, skrive bøger og holde kurser om emnet. […]
Overskud og balance – fordrag om meditation og mental træning med Charlotte Birkow Henning Daverne og
Foredrag med Henning Daverne, Charlotte Birkow og Umahro Cadogan
Denne aften vil inspirere dig til at tage kampen op, til at få energi og overskud til at kæmpe imod med, til at få det overskud det kræver og til ligefrem at være på forkant.
PÅ DETTE ÅBNE FOREDRAG FÅR DU TEKNIKKER:
• til at få et positivt livssyn
• til at være proaktiv
• til at fokusere og prioritere
• til at ”elske din krop med den mad du spiser”
• til at være en bedre udgave af dig selv
CHARLOTTE BIRCOW Charlotte Bircow er bedst kendt som Danmarks fitnessdronning med de legendariske ”balder af stål”, men i forsommeren 2011 blev hun ramt af brystkræft. Hendes identitet og selvopfattelse blev stærkt udfordret, og det samme gjorde i øvrigt hendes balder, der kort efter diagnosen kunne fejre deres 50 års fødselsdag. Ved at fastholde sit positive livssyn, et stærkt ”forbrug” af motion og mental træning, kom hun hurtigt tilbage i topform – både fysisk og mentalt. I dette autentiske foredrag får deltagerne indblik i en række af de metoder og tricks, som Charlotte har benyttet hele livet igennem til at blive et lykkeligt og stærkt menneske. Følg hendes personligehistorie gennem livets op og -nedture. Et liv hvor hun konstant har sværget til en proaktiv adfærd frem for en reaktiv. Hvor hun konstant har fokuseret på løsningen frem for problemet. I foredraget sætter Charlotte fokus på, hvordan sundhed i både tanke og krop, skaber stort konkret overskud og glæde i hverdagen – selv når det ser sortest ud, og forandringens vinde blæser.
HENNINGE DAVERNE Vil du også gerne blive bedre til at fokusere og arbejde mere effektivt? Så kan meditation og mentaltræning være noget for dig! Foredrag med Henning Daverne giver dig værktøjer til, hvordan du bedst opnår balance og fokus i din hverdag ved at bruge værktøjer fra kampsportens verden. Han har gjort det til sit livsværk at hjælpe erhvervsfolk med at være skarpe. ”Hvis meditation var en pille, som kunne give dig større indvendig ro, mindre stress, bedre kropsligt velvære og mere succes i arbejdslivet, ville du så tage den? Ja, naturligvis! Men hvorfor gør vi det så ikke? Henning Daverne stiller spørgsmålet og tager dig på en rejse ind i meditationens verden. Balancen imellem præstation og restitution er en forudsætning for at kunne yde dit bedste. Med mental træning forbedrer du evnen til både at fokusere og slappe af. Henning har skrevet flere bøger og holder et væld af workshops bla. på baggrund af bøgerne 12 Minutter til success. Vejen til indre ro – i en travl hverdag. Find din gnist – en guide til meningen med dit liv
UMAHRO CADOGAN Ud med tælle-måle-veje tilgangen til sundhed og god mad; tilbage til glæden og vitaliteten. For hvis mad og sundhed bare skal gå ud på kalorier og restriktioner, så forsvinder det magiske. Så bliver mad en negativ oplevelse med masser af forbud og begrænsninger. Mad er information. Maden taler helt bogstaveligt til din krop, der så giver dig svar på tiltale. Som Umahro cadogan siger, så kan du enten sige ”jeg elsker dig” til din krop med den mad du spiser. Eller du kan sige ”F/)&)/# dig dit fjols”. Du får svar på tiltale, da din krop reagerer derefter. Find ud af hvilken mad der er en ren kærlighedserklæring til din krop, der derfor vil spinde som en kat og køre som en velsmurt maskine. Det er nemlig det, der giver vitalitet, sundhed og lader dig ældes med ynde. Efter foredraget kan du ikke undgå at gå hjem (ny)forelsket i rigtig mad Umahro er ernæringsekspert og forelsket i god i mad! Han forsøgte at lave sin første omelet som 21/2 årig og er ikke stoppet siden. Han har skrevet de populære”Køkkenrevolution” kogebøger, har lavet Sundheds- og Køkkenrevolution i utallige hjem, firmaer og organisatorioner og er fornyligt blevet adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine på The University of Western States i Portland.
Arrangementet afholdes på BETTER PLACE: Better Place Center er Europas første oplevelsescenter om elbiler, hvor man kan få en køretur i verdens første elbil med udskifteligt batteri. Under et besøg kan man prøve en tur i bilerne og høre om, hvordan Better Place med batteriskiftestationer over hele landet giver elbilen ubegrænset rækkevidde. Tilmelding til prøvekørsel på mail: helena.friis@betterplace.com – skriv om du vil kl. 16.30, 17.00, 17.30 eller 18.00. (det er muligt at købe forplejning/aftensmad i nærliggende café eller i Waterfront)Elbilerne er fremtidens transportform, da de har potentiale til at køre på 100 % vedvarende energi. Den nye generation af elbiler er samtidig rummelige familiebiler med alt tænkelig sikkerhed og ekstraudstyr – og så er de en drøm at køre.
For til tilmelde dig foredraget, tryk på prisen her: Pris 300 (ex.moms)
Meditation og moderne forskning
Meditation, mindfulness og moderne forskning
Uddrag fra bogen Find din gnist – en guide til meningen med dit liv
af Henning Daverne
Meditation, mindfulness og moderne forskning. Moderne hjerneforskning viser, at der er sammenhæng imellem vores tanker, følelser og helbred. Når vi er nervøse stiger blodtryk og puls, men når vi føler indre ro og tilfredshed, kan det styrke immunforsvaret, så det ikke er modtageligt for infektioner og smitsomme sygdomme i samme grad. Vores psykiske og følelsesmæssige tilstand kan påvirke åndedræt, immunforsvar, blodkredsløbet, fordøjelse og det endokrine system, hvor beskeder sendes rundt i kroppen via hormoner. Richard Davidson vurderer, at vores følelsesliv er den væsentligste faktor for vores fysiske helbred.
På en anden front har den amerikanske biolog Bruce Lipton (født 1944) undersøgt det menneskelige genmateriale. Vores gener bestemmer personlighed, øjenfarve, højde samt de sygdomme, som vi er disponeret for. Lipton har fundet ud af, at generne opfører sig som CDer. Du har dem stående, men hvis de ikke bliver spillet, har de ingen indflydelse på, hvad der faktisk sker. Generne har derfor ikke en så væsentlig betydning for din personlighed, som videnskaben hidtil har antaget. Lipton har påvist, at omgivelserne har stor betydning for aktiveringen af bestemte gener.
Det forholder sig således, at vores indstilling og fortolkning af livet aktivt ændrer på vores gener rent fysisk. Vi kan så at sige manipulere med vores egne gener og DNA ved hjælp af tankens kraft. Konsekvensen ved at forstå dette nye verdensbillede er naturligvis, at du vil begynde at navigere efter en nyt og mere virkelighedsnært kort over dit liv.
Den indre kilde
Otto Scharmer fik idéen til U-teori for over ti år siden, da han begyndte at lægge mærke til, at de dygtigste ledere og innovatører, han mødte, tilsyneladende opererede ud fra et helt andet mentalt niveau end almindelige gennemsnitsledere.
De var mere åbne, lyttende, nærværende. De var så at sige i stand til at komme helt ned i nogle andre lag af sig selv – Jeg forstod pludselig, at det, der betyder noget, ikke er, hvad ledere gør, eller hvordan de gør det. Det er den indre tilstand, den indre kilde, hvorudfra de opererer, der gør forskellen
Du siger ligefrem, at de dygtigste, mest fremsynede ledere er dem, som er bedst i kontakt med sig selv?
– Ja, det er folk, som kender de dybere lag i sig selv, og som tør bruge dem. De er ikke nødvendigvis klogere end andre, men de kender sig selv, og det er en enorm styrke for dem, fortæller Scharmer til Ledelse i Dag.
Meditation blandt ledere
Mens Otto Scharmer holdt dialogiske interview med 150 aktører inden for innovation og ledelse, slog det ham, at rigtig mange af dem, der havde gjort størst indtryk på ham, havde én ting til fælles. De praktiserede alle et eller andet i deres dagligliv, der hjalp dem med at finde ind til deres bedste kilde til kreativitet. Mange af dem stod for eksempel tidligt op og brugte den tidlige morgenstilhed og ro til at finde samhørighed med det, de betragtede som deres kald
Gammel versus ny videnskab
Vi skal bevæge os væk fra den gamle videnskab som Newton står for og over i den ”nye” videnskab, som Einstein står. Det underlige er, at vores nuværende teknologi foregår gennem et felt som vi ikke kan se. Men det accepterer vi. Vi ved, at vi kan få et opkald på mobiltelefonen. Vi ved, at vores internetforbindelse er trådløs.
Vi ved, at vi kan sende rumobjekter til Mars og styre landingsobjektet på 248 millioner kilometers afstand. Så længe det er noget med en maskine, så accepterer vi det. Men når det gælder menneskelige tanker, accepterer vi ikke den trådløse forbindelse.
Vi bruger allerede ideen om al tings sammenhæng i et samlet ”Felt” i vores ydre liv, men hvordan vil det se ud, hvis vi skal brug denne viden som udgangspunkt for vigtige beslutninger i vores arbejdsliv?
Vi taler om et spring fra den mentale identitet (Newton, sindet, årsag og virkning) til den nærværsbaserede identitet (Einstein, sjælen, synkronicitet, Feltet). Det tager tid at vænne sig til at turde springe. Vi skal træne i det.
Fysisk eller psykisk?
I den virkelighed, som den ny videnskab beskriver, er der direkte sammenhæng mellem det materielle og psykologien. Psyken er ikke-lokal og allestedsnærværende, den gennemtræner alt. Vi er vant til at tænke på, at psyken er lokal inde i kroppen. Det vi ved fra kvantefysikken i dag, fra Einstein, Jung, Bohr og Schrödinger, er at vores psyke er ”ikke lokal” dvs ikke begrænset til vores fysiske krop.
Der er noget nyt på vej.
Hvad er det, og hvordan skal vi så navigerer? Før vidste vi, at hvis vi skulle have succes på vores arbejde – en bedre stilling eller mere i løn – så er der en slagplan A-B-C-D. Du skal ”træne” på en bestemt måde, så du får en bestemt forhandlingstaktik under for eksempel lønforhandlinger, og når du får mere i løn, så har du din næste taktik klar. Der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Den måde tænkte Isaac Newton på, og vi tænker stadig på denne måde. Det er ”billard-tankegangen”, hvor du støder til den ene kugle, hvorefter den anden kugle går i bevægelse.
Den model holder ikke længere. Det ved vi fra moderne videnskab, men vi har bare ikke taget den nye videnskabs resultater til os når det drejer sig om at navigere i vores personlige dagligdag. Hvad betyder det for vores måde at være os selv på, nå resultater på, vælge på eller få mere i løn?
Selvfølgelig skal vi stadig bruge årsag-virknings-sammenhænge, men det nye taler for, at der også er andre måder at bevæge sig på hvis vi ønsker at forholde os til resultaterne fra den nye videnskab i vores arbejds og privatliv. Hvordan ser det så ud?
Yin og Yang
Mange af svarene ligger i vores subjektive opfattelse. Kvantefysikken taler om, at hvad du forventer at se, det ser du. Intention og forventning er afgørende for, hvad der kommer til at ske. Det er et helt andet tankesæt, som bringer os over i Østens filosofi om yin og yang, der er to forskellige energier. Yin handler om at være, yang om at gøre.
Vi kender ”at gøre” til hudløshed. Vi navigerer på den måde konstant i vores dagligdag, hver gang vi skal nå et mål har vi en handlingsplan der indeholder alle de handlinger vi skal gøre. Men hvad betyder det reelt, når vi taler om ”at være”?
”At være” er en bevidsthedstilstand. Evnen til nærvær igennem meditation. Ideen om yin er betydelig mere udbredt i Østen, hvor man ser det som en form for magnetisme eller vibration: Du tiltrækker muligheder ved at være til stede i sig selv på en specifik måde.
Vi fortæller med stolthed om, hvad vi har nået, hvor mange penge vi har tjent, og hvor hurtigt vi har løbet for at nå i mål. I Østen er det derimod prisværdigt at tingene kommer til dig; Du lykkes at tiltrække ved at sidde ned. Min mentor, meditationsguruen Maharajji sad et sted, men ved at være til stede i sig selv på en bestemt måde tiltrak han mennesker og muligheder, der kom til ham. Han sad og var fordybet i spirituel indsigt og meditation
Maharajji – eksempel på et liv i flow
Meditations guru Maharajji var allerede som fem-årig forældreløs. Han kom fra fattige vilkår, og begyndte at interessere sig for meditation og yoga. Senere i livet kom Indiens præsident til ham og ærede ham, og da han døde, var han spirituelt overhoved for 70 millioner mennesker. Hvad besad han? Lad mig give et eksempel fra dagligdagen:
Folk havde tiltro til ham, og mødte frem til ham hvor han sad ved sit bål. De bad ham om alt muligt fra råd til konkret hjælp. De kom hen til ham, hvis de stod over for en konkret udfordring i deres liv. Ligesom katolikker går i kirke og beder til Gud. Og lykkedes tingene for dem, så ville de give noget tilbage til Maharajji.
En mand havde året før haft problemer med sine afgrøder og klagede sin nød. Maharajji fortalte ham, at det nok skulle gå godt alligevel.
En morgen sad jeg sammen med Maharajji, da en meget fattig mand kom til ham. Manden havde ikke råd til at betale medgiften på 10.000 rupees for sin datter. Det var en årsindtægt for den fattige mand. Han fortalte historien til Maharajji, men Maharajji levede simpelt og ejede bare de lagner han var svøbt i, så han sad bare og lyttede:
”Det skal nok gå.” Herefter sad manden hos Maharajji. Et par timer senere kom manden, der havde beklaget sig over sine afgrøder året før. Han havde ikke siden været i ashrammen, men nu ville han vise sin taknemlighed til Maharajji, fordi høsten var gået godt. Han havde bragt en gave til Maharajji på 10.000 rupees. Maharajji sagde tak, og vendte sig om mod manden, der var plaget af medgiften: ”Værsgo.”
Maharajji løste problemer uden aktivt at gøre noget. Det var hans måde at ”bevæge” sig på. Det er et eksempel på et liv i meditation, flow og magnetisme.
Find din gnist – en guide til meningen med dit liv
Ny bog fra Henning Daverne på vej
Find din gnist – en guide til meningen med dit liv
Uddrag fra bogen:
Når du er i kontakt med din gnist, sker der noget ejendommeligt. Den påvirker din oplevelse på en særlig måde. Du er hel inden i. Din indre dialog forstummer Du holder op med at være selvreflekterende. Du føler dig glad. Du føler dig opløftet. Du føler dig inspireret.
Du føler dig så inspireret, at du vågner med et smil om morgenen. Det kan være, at du har været i en speciel periode i dit liv, så hver gang du vågner, har du fornemmelsen af, at det er det mest spændende, du skal i gang med. Du smiler – gnisten er tændt i dig. Når du er i kontakt med den, får du lyst at smile. Du føler dig enormt inspireret, og inspirationen gør, at når andre ser dig, har de lyst til at være tæt på dig.
Det er i de situationer, hvor du føler, at alle kan lide at være tæt på dig. Du er dit bedste selv. Her kan intet gå galt for dig. Det er din naturlige tilstand. Gnisten giver dig en følelse af lykke koblet med mening
Hverdagsdilemmaer:
Du klarer dig måske godt, har succes og gør det rigtige, har det rigtige job, den rette titel og den fornuftige løn, så det går godt, men er det meningen med dit liv?
Måske oplever du at du trods det ”gode” liv er så fokuseret på at arbejde, at du driver rovdrift på din energi så du ikke har tilstrækkelig tid til dit helbred og din familie.
Vi kender alle til venner og bekendt som udelukkende går på arbejde for at tjene penge, så de kan klare de daglige udgifter. Samtidig fortæller de os, at de har et uudnyttet potentiale.
Det er helt naturligt, at vi ønsker at opleve, at livet ikke er spildt. At det nytter noget. At vi kan flytte os dagligt. Overvejelser som disse kan få dig til at stille en række spørgsmål:
- Arbejder jeg for at få løn, eller har jeg en livsmission?
- Er mit liv meningsfyldt nok, når jeg bruger så mange timer på mit arbejde?
- Er det godt at være der, hvor jeg er nu?
- Følger jeg mit hjerte og lever min drøm eller lever jeg op til andres forventninger?
- Bliver jeg hel af at være der?
- Giver det mig personlig vækst, eller er det adskilt fra mit personlige liv?
- Hvis dette fortsætter, er det så det, livet går ud på?
Du føler måske, at der mangler noget, men du ved ikke, hvad det er. Måske lidt ligesom de mennesker, der har mistet en del af fingeren og oplever, at de har fantomsmerter i den manglende del.
På samme måde har du måske fantomsmerter i din tilværelse. Du har en tanke om, at livet må byde på ”mere”. Du tænker også på, at når du tilbringer så mange timer på at arbejde, så er det væsentligt, at du laver noget meningsfyldt der er i overensstemmelse med dine værdier og giver dig mulighed for at bruge dig selv på en meningsfuld måde
De fleste af os har ikke tid til at stoppe op og finde svar på spørgsmålene, som derfor tumler ubesvarede rundt i hovedet, mens vi haster på arbejde; henter børnene, sender dem til fritidssysler, når at løbe en tur inden aftensmaden skal på bordet, ungerne skal i seng og vi skal lige tjekke de sidste mails inden vi udmattede hopper i kanen. Vi bliver ført rundt af hverdagens rutiner. Den travle hverdag køres med automatgear.
Uanset om motoren bryder sammen eller fortsætter med at brænde benzin af, kan der opstå en følelse af, at du ønsker at komme ud af den trummerum, så livet ikke bare føles som leverpostej.
Det menneskelige sind har det besynderlige særpræg, at jo mere vi farer vild, desto hurtigere løber vi. I vores kultur løber alle meget stærkt. Jeg ser det som et tegn på, at vores kultur er kommet på afveje. Vi navigerer efter en GPS som trænger til at få opdateret sin software
Psyken som vejleder til det spirituelle
Bag dine tanker, handlinger og følelser gemmes et ønske om at ”røre” noget, som du savner inde i dig selv. Bag ethvert formål er der skjult en længsel om at komme ind i en indre tilstand. Et illustrativt eksempel oplevede jeg under en samtale med en klient, der var meget bevidst om både meditation og sine ønsker, men alligevel manglede ”et eller andet”. Jeg forsøgte af den grund at få vedkommende at nå frem til: ”Det er noget, jeg gerne vil opleve inde i mig selv.” Derfor spurgte jeg: ”Det er så stor en mission, at det vil kræve mange års hårdt arbejde at fuldfører denne mission”. Men hvad ville der ske, hvis vi et øjeblik bare forestiller os at det lykkedes ? Hvad ville du opleve?”
”Fred!”
Hvilken slags fred?
”Jeg vil være helt afslappet og være fri for spændinger.”
Hvor ville du kunne mærke det i din krop?
”I maven, solar plexus.”
Kan du mærke det nu?
”Ja, det kan jeg.”
Her er det naturligvis skrevet i en forkortet version processen tog 1 time men var i hovedtræk som beskrevet.
Det var længslen efter en spirituel tilstand der gemte sig bagved den materielle mission, en længsel som vi identificerede som en specifik nærværs kvalitet vi kunne kalde ”indre støtte” denne spirituelle nærværs kvalitet opleves som en helt uanstrengt og fuldstændig afslappet følelse af indre ro og varme, som fylder solar plexus ud på en måde, der fjerner al uro og spænding fra dette område af kroppen.
Processen illustrer meget fint hvordan der altid gemmer sig et ønske om en følt oplevelse af en indre nærværs kvalitet bag alle vores ydre mål. Hvis vi venter med at få den indre oplevelse indtil vi når vores ydre mål bliver vores indre liv fattigt og tørt, fordi vi mister kontakten til vores dybere spirituelle dimension når vi på den måde bliver fanget i vores egen overflade.
Ønsket om en indre tilstand bag det ydre mål
Hver gang vi forfølger en drøm, har vi en ubevidst tanke om, at når vi når målet, så vil vi føle lykke, varme, glæde, overskud, glæde og meningsfylde. Og vi har alle vores egne drømme eller mål, som vi forfølger. Om det er professor, sportsstjerne, direktør, murer, skuespiller, afdelingsleder eller buschauffør. Alle har vi vores egne drømme og ønsker. Dybest set motiveres vi af, at hvis vi når målet, vil der ske noget. Det er en del af vores drømmes indhold: ”Når jeg når målet, så vil jeg føle lykke, varme, frihed, glæde og tilfredshed. Jeg vil have et smil på læben.”
Vi tror på illusionen, og først når vi når vores mål, finder vi ud af, at alene det at de ydre rammer blev som vi forestillede os, ikke i sig selv gør at vores indre tilstand forbedres. På den måde kan vi sige, at alle drømmene symboliserer noget, som vi leder efter. Det ”noget” er noget som føles inden i.
Den spirituelle dimension
Den spirituelle dimension er karakteriseret ved, at den består af det fundamentale nærvær, som forbinder alt levende. Spirituel udvikling handler om at integrere det fundamentale nærvær i vores selvoplevelse – identitet med nærvær – i hverdagen. I den ydre verden er du tæt på andre mennesker – i den indre verden er du tæt på dit fundamentale nærvær, din naturlige tilstand.
Vores største udfordringer stammer fundamentalt set ikke af at være i det forkerte parforhold, eller fordi vi ikke har nok penge. Ej heller fordi vores udseende ikke er godt nok. Vores indre ”lidelse” opstår, fordi vi ikke er i kontakt med vores naturlige tilstand som opstår i kontakten med vores indre spirituelle nærvær. Jo mere vi mærker vores fundamentale nærvær, desto mere bliver vi ”fyldt” op indeni. Vi føler os bedre tilpas, vores liv synes mere meningsfyldt og godt, uafhængigt at hvilke ydre omstændigheder vi befinder os i.
I det følgende vil jeg give et bud på hvordan du bruger gnisten som ledestjernen, for jeg er overbevist om, at vi i vores nuværende udviklingsfase savner kontakten til de meningsfyldte og spirituelle dimensioner . Vi har mistet kontakten til disse dele af livet i Vesten, i den rasende udvikling som vi er gået igennem i vores del af verden.
bogen forventes i handlen dec.2012
tilmeld dig nyhedsbrevet for at modtage løbende informationer om meditation og selvudvikling
meditation ny megatrend?
Meditation ny megatrend?
Den nye tid, uddrag fra bogen “Vejen til indre ro”
Af Henning Daverne
Det engelske ordsprog “nessecity is the mother of invention” viser meget fint hvordan gnisten til udvikling antændes. Udvikling opstår ofte i kølvandet på en krise. Det kan være i et enkelt menneskes personlige liv, eller det kan være samfundet som helhed, der er i krise, for eksempel den økonomisk krise vi oplever i disse år. I dette perspektiv kan man sige at kriser opstår, fordi de værdier, der hidtil har fungeret, smuldrer og ikke længere leverer det ønskede resultat, den typer krise for kaldes en udviklingskrise, og belønningen ved at udvikle sig er nye værdier og nye måde at takle livets udfordringer på.
Dr. Clare W. Graves (1914-1986) udviklede en unik teori omkring menneskelig udvikling, han fandt bla. frem til, at mennesker udvikler nye værdier ved
- først at gå i gennem en kriseperiode
- derefter en regressionsperiode, hvor man afsøger tidligere løsningsmodeller, som viser sig ikke at kunne løse den nye situation
- hvorefter de kommer frem til ny løsninger baseret på nye og højere værdier.Blandt andet har han sagt, at:
“For mange mennesker ser fremtiden dunkel ud, fordi de oplever at samfundet er I moralsk forfald. Men min forskning gennem mere end 20 år indikere, at den forandring vi oplever i menneskelige værdier, egentlig ikke viser tegn på moralsk forfald, men på menneskelig intelligens og sundhed. Jeg har fundet ud af, at et menneske lærer, at de værdier og måder at leve på, der var gode for ham eller hende i en periode ikke længere fungerer, fordi livsbetingelserne ændrer sig, og man erkender, at de gamle værdier ikke længere er hensigtsmæssige, men man har endnu ikke forstået de nye.”
Den oplevede krise er altså tegn på at man er ved at vokse sig ud af gamle udslidte værdier, så man oplever at man forlader det gamle, men kan endnu ikke se det nye som er ved at vokse ud af situationen – på samme måde som en sommerfugllarve der oplever at dø som larve og endnu ikke kan se at den er ved at blive født som sommerfugl
Der findes mange forskere, der undersøger og dokumenterer, hvad det er for værdier, vi mennesker har, og ikke mindst hvilke værdier, det er, vi ønsker os. Når forskernes resultater samles og sammenholdes er det muligt at komme med bud på, hvad det er for værdier, der vil bestemme vores liv og udviklingsretning det næste årti, og en af dem, der har stor succes med at udgive bøger om det emne er den amerikanske forfatter, Patricia Aburdene. Hun kalder sine forudsigelser for Megatrends, og i sin forrige bog, Megatrends 2000, forudså hun overgangen fra industrisamfund til informationssamfund. Bogen er solgt i et tocifret million antal eksemplarer verden over, og Patricia Aburdene har efterfølgende udgivet en ny millionsellert, Megatrends 2010, hvor hun denne gang ser frem mod 2010.
I den forudser hun netop den overgang til mere spirituelt ledede virksomheder, som også denne bog taler for, og siger, at vi er nået til et punkt i den økonomiske historie, hvor menneskelig bevidsthed er det nye råmateriale for vækst – og dermed i sidste ende grundlaget for, at en virksomhed kan tjene penge. Fremover vil bevidsthed være en virksomhedsværdi på lige fod med kapital og teknologi.
I det hele taget er det ret interessant at dykke ned i megatrends. De vestlige samfund befinder sig i disse år i en transformation opstået som en kombination af økonomisk nødvendighed og nye værdier. De finansielle skandaler, ejendomsmarkedets stagnation, virksomhedskrak og så videre er alt sammen tegn på, at kapitalismen, som den ser ud nu, er nødt til at tage et kig på sig selv.
Samtidig skal der være en positiv følelse af nye muligheder, og de findes i form af stigende interesse for spiritualitet i erhvervslivet, en markant vækst inden for socialt ansvarlige investeringer og fornyet forbrugerbevidsthed om økologi og bæredygtighed. Milton Friedmans gamle definition af kapitalisme som noget, der skal øge aktionærernes fortjeneste, gælder ikke længere. Vi er begyndt at opleve konsekvenserne af et system, der har jagtet profit for enhver pris, og nu dukker de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved den slags “bevidstløs” kapitalisme op.
Reaktionen er den bevidste kapitalisme, altså kapitalisme, der bygger på integritet og højere standarder, og hvor virksomhederne ikke blot er ansvarlige over for ejere og aktionærer, men også kerer sig om de ansatte, kunderne, leverandørerne og samfundet som helhed.
Hvad er sprituelle værdier?
- I bund og grund er sprituelle værdier alt det, man ikke kan købe for penge, for eksempel ønsket om at finde en højere mening med livet og et formål, med det, man laver, samt
- medfølelse,
- bevidsthed,
- at gøre noget godt for samfundet og sin familie
plus personlig velvære.
Og de værdier bliver vigtigere og vigtigere for mennesker i vestlige lande.
I 1994 spurgte Gallup amerikanerne, om de ønskede spirituel vækst, og kun 20 procent svarede ja. I 1999 var det 78 procent, der ønskede sig mere fokus på de spirituelle værdier, altså en stigning på 58 procentpoint. Samme stigende interesse kan ses på folk, der dyrker yoga og mediterer i USA.
Antallet af yogadyrkere steg 43 procent fra 2002 til 2005, og antallet af folk, der mediterer, blev fordoblet i samme periode. I Danmark er trenden den samme. For eksempel var yoga ikke noget, motionscentrene tilbød for bare få år siden, og i dag tilbyder alle de store fitnesskæder en bred vifte af timer med indhold som astangha yoga, hatha yoga, vinyas yoga, pilates og lignende.
Et anden måde at se den stigende interesse for spiritualitet
er ved at kigge på salget af bogtitler, der handler om personlig udvikling, psykologi, meningen med livet, bedre selvforståelse, vejen til lykke og så videre. I USA er bøger med spirituelle emner de mest solgte af alle bogtyper, og i Danmark kommer der også nye titler på boghandlernes hylder hver eneste uge.
Og hvorfor? Naturligvis fordi, der er læsere til dem. En af de største salgssucceser på verdensplan er Echardt Tolles, The Power of Now, der på dansk hedder Nuets Kraft, og alene i Danmark er den på kun to år udkommet i 12 oplag. Det er der ikke mange bøger, der opnår, og ud fra de enorme salgstal, kan man konkludere, at interessen for spiritualitet er bred – også i Danmark. Mange forskellige typer mennesker læser en bog som Nuets kraft, og det er læsere fra alle samfundslag, fra medarbejdere til virksomhedsledere.
Da Eckhart Tolle udsendte sin bog ”En ny jord”, afholdt han og Oprah Winfrey i foråret 2008 en onlineserie på nettet i ti dele. Webarrangementet havde 20 millioner lyttere og seere fra hele verden og blev sponsoreret af Chevrolet, Skype og Post-it Notes. Arrangementes høje seertal viser, hvor stor interessen egentlig er for seriøst sprituelt indhold, og det bliver bestemt ikke mindre bemærkelsesværdigt af at tænke på, at det var et bilfirma som Chevrolet, som er kernesymbol på mainstream Amerika, der var sponsor for disse netsamtaler mellem en tysk født mystiker og en afroamerikansk talkshowvært, der taler om at transcendere egoet. Alene på den baggrund kan man begynde at overveje, om ikke tiderne mon er ved at skifte?
En anden, der har vakt stor opmærksomhed om en spirituel oplevelse
er hjerneforskeren Jill Bolte Taylor. Da hun fik en hjerneblødning, kunne hun mærke, hvordan hendes funktioner lukkede ned en for en – bevægelsesevnen, taleevnen og selvbevidstheden – alle evner, hun som hjerneforsker vidste, hører hjemme i venstre halvdel af hjernen. Samtidig blev Jill Bolte Taylor bevidst om, at hjerneblødningen ikke kun gav hende en negativ erfaring, for hun oplevede samtidig, hvordan kvaliteter i hendes højre hjernehalvdel blev ét med et større hele.
Selv forklarede Jill Bolte Taylor det på denne måde: ”Jeg opdagede, at jeg er et energivæsen forbundet via bevidstheden i min højre hjernehalvdel med energien overalt omkring mig. Jeg forstod, at vi alle er energi væsner forbundet til hinanden gennem bevidstheden i vores højre hjernehalvdel, og lige nu og her er vi alle brødre og søstre på denne planet. Vi er her for at lave verden til et bedre sted, og vi er hver og en perfekte lige nu. Vi er hele, og vi er smukke.
Jeg fandt Nirvana, og jeg forstod, at vi alle kan finde Nirvana, og jeg så for mig en verden fuld af smukke, fredfyldte, medfølende, kærlige mennesker, som vidste, de kunne komme til dette sted i sig selv og finde indre fred”. Med de ord lyder Jill Bolte Taylor som et sandt ekko af de indiske yogier, fordi hun har haft en spirituel oplevelse og fået direkte indsigt i de dybeste lag i den dynamiske udviklingsmodel, sjælens og åndens lag. Og når hun taler om at være blive ét med et større hele, taler hun også om det felt, som Einstein havde opdaget, at masse og energi udstrømmer fra. Det Nirvana, Jill Bolte Taylor, betyder en dimension uden lidelse på sanskrit, og er meget brugt inden for buddhismen.
De følgende otte år brugte Jill Bolte Taylor på at genskabe sin evne til at gå, tale og tænke. Hjerneblødningen skadede altså hendes højre hjernehalvdel, men den udløste også en energi i hendes venstre, som hun brugte i sin helbredelsesproces til at vende tilbage til en normal tilværelse, og endda som endnu stærkere person end før sygdommen.
I maj 2008 var Jill Bolte Taylor på forsiden af Times Magazines Fasion og Style-sektion, da hun efterhånden var ved at blive noget af en national celebrity i USA, og det skyldes, at den præsentation af sit sygdomsforløb, som hun fremlagde på ”TED” (en teknologi, entertainment og design-konference) et par måneder tidligere, var blevet lagt på internettet og nærmest havde usløst en digital sensation ved at blive set to millioner gange på få måneder og fortsat havde 20.000 seere per dag.
Time Magazine inkluderede Jill Bolte Taylor på deres liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2008, og da hun udgav bogen My stroke of insight skød den med lynets hast op på en sjetteplads på Times Magazines bestsellerliste over nonfiktion-bøger.
Cultural creatives
Amerikanerne Paul Ray og Sherry Anderson, der begge har en ph.d.-grad, har sammen skrevet bogen The Cultural Creatives. Gennem 14 år har de ved hjælp af spørgeskemaer og fokusgrupper identificeret tre kulturer i den vestlige verden, som fremkommer af folks værdisæt. De moderne, som forfatterne kalder den ene gruppe, udgør 50 procent, og det er mennesker, hvis topprioritet i livet er at klare sig godt, tjene penge og i det hele taget opnå succes.
Sammenholdt med Graves’ spiraldynamik, som er beskrevet på side xx, svarer det til mennesker, der befinder sig i kategorien, hvor de materialistiske værdier er dominerende. Den anden gruppe kalder Paul Ray og Sherry Anderson for de traditionelle, og det er mennesker, der tror på en religion, er autoritetstro og konservative i væremåde. Gruppen udgår omkring 25 procent, og forfatterne til The Cultural Creatives vurderer, at det er en uddøende gruppe, der vil forsvinde i takt med, de ældste nulevende generationer dør.
I forhold til Graves og spiraldynamikken, er denne gruppe dem, der værdsætter de autoritære værdier. Den tredje og sidste gruppe, som Paul Ray og Sherry Anderson har identificeret, er de kulturelt kreative. I USA udgør denne gruppe cirka 25 procent af alle, mens den i Vesteuropa inkluderer 30-35 procent af befolkningerne. Dem, der befinder sig i gruppen af kulturelt kreative, er de mennesker, der sætter værdi på natur, spiritualitet, fred, social retfærdighed og social ansvarlighed.
De skaber bogstavelig talt den nye kultur, deraf navnet. Ifølge de to amerikanske forskere vokser gruppen af kulturelt kreative med en procent om året, og der vil komme så mange nye mennesker i denne gruppe, at den bliver den dominerende inden 2010. I spiraldynamikken kalder Graves denne type mennesker dem, der værdsætter de indre værdier højest.
Ovenstående undersøgelse og kategorisering af de vestlige landes befolkninger er interessant, fordi den dominerende gruppe fremover vil være dem, der sætter de indre og de spirituelle værdier højest.
Kritisk masse
Når en gruppe bliver dominerende, betegnes den også som den kritiske masse.
Overført til den voksende interesse for spiritualitet og indre værdier, betyder det, at de nye værdisæt vil sprede sig hurtigere og hurtigere, ikke bare i folks personlige liv, men også ind i erhvervslivet, på arbejdspladser og i virksomheder. Og sammenholdt med, at kapitalismen er tvunget til at finde en vej ud af krisen, vil de to faktorer forandre den måde, verden driver forretning på. Hvis hvis grådighed, svigt og spekulationer har skabt den kapitalistiske krise, er det karakter, tillid og spirituel ledelse, der skal få os ud af krisen.
I en undersøgelse, der ser på, hvordan virksomheder med spirituelle værdier på ledelsesplan klarer sig, er konklusionen, at de altid klarer sig bedre – ikke blot når det gælder personlig udvikling af medarbejdere, men også i konkurrencesammenhæng og på den økonomiske bundlinje.
Naturligvis er der er mange, som anfægter, at der overhovedet kan være en sammenhæng mellem et regnskab og en leders spirituelle værdier, men det burde være overbevisende nok at betragte den parade af dårlige virksomhedsledere, der marcherer over tv-skærmene i disse år, fordi de har drevet ellers velfunderede virksomheder i sænk.
Årsagen til deres undergang er, at de ikke formåede at udvikle dem selv og tilføre sig selv spirituelle værdier. Den tid, en leder bruger på afslappende refleksion eller afstressende meditation, skærper intuitionen og evnen til at tænke i store baner, og det slags smitter af på hele virksomheden. Og det er det, mange ledere skal lære at forstå i fremtiden, hvis deres virksomheder skal bestå. At lede uden at være bevidst om sine egne værdier er enden for ethvert lederskab.
Så det er altså alle slags virksomheder, der er nødt til at se på sine værdigrundlag for at holde på kunder og medarbejdere fremover. Alle virksomheder er i disse år nødt til at tage en alvorlig vurdering af, om de værdier, de har, er de rigtige i forhold til den tid, vi lever i. Vi er i øjeblikket midt i en bevægelse væk fra informationssamfundet og over i samfund med fokus på mere spirituelle værdier, og når det enkelte menneske udvikler sig nærmere sin kerne og ønsker mere ro i sjælen, vil det således smitte af på det arbejdsliv, vi ønsker os.
Fokus på mening, selvudvikling og velvære er et ønske, som millioner af mennesker har. Folk vil i højere grad ønske at arbejde for en virksomhed, der prioriterer værdier som samvær, miljøbevidsthed og høje etiske standarder. I tidligere tider kunne en virksomhed godt få succes og blæse på moralen samtidig, men i og med medarbejderne stiller højere personlige udviklingskrav, går det ikke længere, og da slet ikke, da kunder, leverandører og investorer også bevæger sig mod de nye spirituelle værdisæt.
Det er selvfølgelig på den anden side ikke nok for virksomheder bare at indføre nye moralske værdier, og så er succesen sikret. De to ting hænger sammen. De nye værdisæt skal opstå ud fra ledernes egne interesser, som er hjørnestene i enhver virksomheds måde at agere på. Hvis en leder har spirituelle værdier som menneske og lever med en daglig spirituel praksis, fordi han eller hun vil udvikle sig bevidst, kan den leder selvfølgelig også lede virksomheden bedre – og dermed giver det bedre resultater.
Det amerikansk tidsskrift Fast Company har fået succes ved at bekende kulør og stå for værdier som, at arbejde er ikke blot en løncheck, men et ultimativt udtryk af den enkeltes selvbevidsthed. Tidskriftet tror på, at en virksomheds forpligtelser går langt ud over bundlinje og aktionærer, helt ud til en kreds, der indeholder både de ansatte, kunderne, leverandørerne og samfundet.
Den filosofi har skabt rigtig mange læsere, og Fast Company er det hurtigst voksende magasin i amerikansk historie. Efter kun syv år på gaden, havde det 3,2 millioner læsere, og til sammenligning tog det velrenommerede tidsskrifter som Business Week, Fortune og Forbes henholdsvis 41, 62 og 67 år at opnå samme læserskare. Fast Company har altså fået succes ved at gå efter præcis de værdier, som er de indre i Graves spiraldynamik og dem, som de kulturelt kreative har i Paul Ray og Sherry Anderson undersøgelser.
På samme måde er forbrugere af bæredygtige og økologiske varer også stigende inden for alle mulige andre slags produkter, lige fra fødevarer til vaskepulver. I Danmark kan det for eksempel aflæses i den succes, som Aarstiderne har fået. De leverer kasser med økologisk frugt og grønt direkte til forbrugernes hjemadresser, og fra at kun levere til enkelte kunder ved starten i 1999, leverer Aarstidernes i dag frugt- og grøntsagskasser samt fiske- og kødkasser til 40.000 familier i Danmark og 6.000 familier i Sverige. På deres hjemmeside skriver Aarstiderne, at hemmeligheden bag succesen er, at de forstår glæden ved økologiske råvarer og velsmagende måltider.
I kølvandet på Megatrend 2010 skrev dr.polit., ph.d. og professor emeritus Peter Pruzan og journalist Kirsten Pruzan Mikkelsen en kronik, hvor de sætter Patricia Aburdenes forudsigelser i relief til danske virksomheder. De to danskere har selv forsket i spiritual-based leadership, og de er enige med deres amerikanske kollega i, at der er tale om en ny global ledelseskultur, som overskrider nationale grænser, trosretninger og organisatoriske opbygninger.
I stedet vil vi opleve en kultur, hvor ledere orienterer sig mod bredere, dybt funderede forståelsesrammer for virksomhedens – og deres egen – identitet, succes, formål, værdier, moral, renommé og visioner, skriver de i kronikken. Derudover påpeger Peter Pruzan og Kirsten Pruzan Paludan, at det giver stof til eftertanke, at spirituelt baseret ledelse breder sig i takt med afsløringen af den ene internationale virksomhedsskandale efter den anden, karakteriseret af grådighed og ufølsomhed over for andre.
Sammen med to amerikanere, Debra og William Miller, har Peter Pruzan og Kirsten Pruzan Paludan også som led i et flerårigt internationalt forskningsprojekt om spirituelt baseret ledelse interviewet 31 fremtrædende, højt respekterede topledere fra 15 lande i seks verdensdele.
Spirituelt baserede ledere fra Motorola, Epson, Ernst & Young, Oticon, Grundfos, Eurotel Telecom, The Times of India, Planters Development Bank og andre store virksomheder kommer til orde bogen, Leading with Wisdom: Spiritual-based Leadership in Business, som er udgivet af Greenleaf Publishing i England. Efterfølgende udtalte Legos bestyrelsesformand, den tidligere topchef i Novo Nordisk, Mads Øvlisen, i en kommentar til bogen, at “Kirsten og Peter kalder det spiritualitet; jeg har opfattet det som anstændighed, værdighed og kærlighed til medmennesket.
Men denne diskussion er ikke vigtig. Bogen minder os om, at sandt lederskab ikke kan eksistere, med mindre man er ven med menneskeheden og har det som et ledende højere princip.”
Der findes altså allerede mange virksomheder, som har set, hvor trenden og dermed verden bevæger sig hen. Et af de største internationale eksempel er australske ANZ Bank, hvor businessanalytikeren Sonja Stojanovic sammen med konsultationsfirmaet McKinsey & Co. skabte et programforløb med personlig udvikling for alle bankens 21.000 medarbejdere.
På tre et halvt år forvandlede Sonja Stojanovic ANZ Bank fra at være en vaklende og fragmenteret virksomhed til at være en arbejdsplads, der har sat nye standarder for forbedring af virksomhedskultur. Processen fik navnet Breakout, og ud over at ændre på, hvordan de ansatte omgik og behandlede hinanden, fik Stojanovic dem til at give et bud på, hvilke interne procedurer, banken med fordel kunne ændre på. Resultatet blev dramatisk.
Medarbejdertilfredsheden blev øget med 35 procent over de år, forandringsprocessen varede, og fra være den bank i Australien, der var mindst attraktiv at arbejde i, er ANZ Bank nu den australske finansverdens foretrukne arbejdsplads. Desuden har banken vundet titlen som “Australien Bank of the Year” tre år i træk – plus at aktiekursen er mere end fordoblet i samme periode.
Proces Breakouts skabere er slet ikke i tvivl om, at de gode resultater på bundlinjen skyldes, at de har lykkedes med give medarbejderne en følelse af, de også udvikler sig personligt, mens de er på arbejde. De har fået mere ansvar, de bliver hørt mere, de føler sig mere værdsat og føler sig som en del af bankens succes. En af de nye måder at agere på for medarbejderne er blandt andet, at de dagligt tænker over, hvordan det arbejde, de udfører, og den service, de giver, kan bringe den bedste udgave af den enkelte frem, som vedkommende er i hvert givne øjeblik.
At tænke på den måde har også givet ANZ Banks ansatte en tro på fremtiden. De ønsker nu at bidrage ikke kun til virksomheden og dem selv her og nu, men har også kommende generationer og planetens fremtid i helhed med i deres daglige tankegang, og ANZ Banks succes ligger netop i, at de tillader – og endda opfordrer – de ansatte til bruge arbejdstid på at tale om, hvordan de kan gøre en forskel.
Det store konsultationsfirma, McKinsey & Co, som ANZ Bank brugte, har i øvrigt også lavet en undersøgelse med titlen, War for Talent, der konkluderer, at de bedste folk bliver tiltrukket af virksomheder, der tilfredsstiller de dybe personlige behov for en mening med arbejdet – præcis som i ANZ Bank.
I Danmark er der også virksomheder, der rykker sig mod andre værdier. På Gentofte Hospital søsatte ledelsen i 2006 et nærværsprojekt, der i løbet af et år nåede ud i alle kroge af hospitalet. Grundtanken i projektet var at sætte fokus på de 80 procent af medarbejderne, der sjældent var syge frem for de 20 procent, der ofte var, og der blev holdt en lang række dialogmøder i de enkelte afdelinger, hvor medarbejderne blev bedt om at komme med deres syn på områder som arbejdstilrettelæggelse, støtte fra ledelsen, samarbejde, kommunikation og fravær.
Grundlaget var, at ordet var frit på møderne, og medarbejderne blev bedt om at komme op med alt, de kunne komme på, og ikke kun det negative. De skulle blandt andet svare på, hvad de hver især synes, var arbejdsglæde og trivsel for lige netop dem, og bare ved at få lov til at udtrykke sine værdier, blev medarbejderne fremadrettede og begyndte at se på, hvordan dagligdagen kunne være fremover.
Nærværsprojektet blev i øvrigt belønnet af Arbejdsmiljørådet, som gav hospitalet årets arbejdsmiljøpris 2007 i kategorien psykisk arbejdsmiljø, og i dag er de nye værdier, nærvær og godt psykisk arbejdsmiljø, blevet til en kultur, der skal fortsætte med at leve på Gentofte Hospital.
Direktør i Have PR og Kommunikation, Christian Have, skriver i sin bog Det store sceneskift om fremtidens kommunikation, at der vil opstår en ny alliance mellem det kommercielle og det substantielle. Vi er ved at være trætte af glitrende indpakning og spektakulær iscenesættelse, der ikke skjuler andet end ophavmandens trang til at tjene penge.
Fremover vil vi, inden vi finder pengepungen frem, se nøje på, om et projekt, et produkt, en oplevelse eller en event kommunikerer stærke etiske budskaber og meningsfyldte perspektiver, som vi kan bruge i arbejdet med at opbygge vores egen identitet. Samtidig vil vi overveje, om vi helst vil arbejde for virksomheder som ANZ Bank og Aravind Eye Care, eller vil vi være tilfredse med at være ansat et sted, hvor ingen er i tvivl om, at de knokler, så direktøren kan få råd til en ny sportsvogn?
Når din arbejdsplads skal være et sted, der støtter om omkring din personlige udvikling, og den identitet, du ønsker dig, vil du naturligvis hellere arbejde for en direktør, der gør noget for at udrydde verdens fattigdom end for ham, der kun stræber efter mere velstand og flere statussymboler. Det handler om at bygge vores egen identitet, både som forbruger, når vi går ud og køber noget, og i det arbejde, vi vælger.
Som forbruger vil jeg tage højde for, hvad jeg bruger mine penge på, og som ansat medarbejder vil det være vigtigt for mig, at virksomhedens værdier matcher mine.
Alle virksomheder med bevidsthed om de nye moralske værdier, kaldes også med et engelsk udtryk for CSR-virksomheder. CSR står for Corporate Social Responsibility, og i Megatrends 2010 giver Patricia Aburdene flere eksempler på virksomheder, der har haft succes med CSR-filosofien, blandt andre 3M, General Mills og Motorola.
I Danmark er der også flere, og flere virksomheder, der opfylder kravene for at blive en CSR-virksomhed. SocialtEngagemanet.dk skriver om stor udbredelse af CSR blandt store danske virksomheder, såvel på internationalt som på nationalt plan. Eksempelvis har 16 ud af de 20 virksomheder i det toneangivende OMX 20 aktieindeks på Københavns Fondsbørs offentligt tilgængelige CSR-politikker og/eller bæredygtighed, og CSR er desuden udbredt blandt danske små og mellemstore virksomheder.
En Gallup-undersøgelse foretaget i oktober 2005 viser, at 75 procent af de danske små og mellemstore virksomheder har iværksat en eller anden form for CSR-aktivitet. Der er især tale om medarbejder- og miljøaktiviteter, men også samfundsaktiviteter (forstået som velgørende, frivillige og sociale aktiviteter) er meget udbredte.
Det store perspektiv handler altså ikke bare om den enkelte leder eller medarbejders personlige udvikling. Det handler også om, at hele verden er på vej over i en ny tid, hvor vores værdier bliver af større spirituel karakter med fokus på selvudvikling, mindre stress, mere ro og i det hele taget en søgen efter en større mening med livet.
En lederundersøgelse fra Mannaz spurgte i 2006 næsten 1.400 danske erhvervsledere, hvad deres største udfordringer ville blive de kommende år, og resultatet var en klar konklusion af, at den største udfordring bliver at motivere medarbejderne, så de finder arbejdet spændende og udviklende, samt at skabe engagement blandt medarbejderne og at inspirere dem til at yde en ekstra indsats og tage ansvar. For at nå de mål, blev der også spurgt om, hvilke kompetencer lederne så som de vigtigste, og her var svaret, at det er empati, menneskelig indsigt og nærvær, altså kompetencer helt i tråd med den udvikling, som samfundet generelt er i gang med.
Endelig konkluderede lederundersøgelsen, at lederen også selv ønsker at opnå personlig udvikling, og dermed giver de udtryk for nødvendigheden af at gå foran i processen mod nye værdier for hele virksomheden generelt.
Jeg har i det ovenstående vist, at der er flere måder, individer og virksomheder kan følge trenden på. ANZ Bank og Gentofte Hospital har gjort det på deres måder, og jeg vil gerne, at du skal stille dig selv spørgsmålet, hvor du er henne i udviklingen? Du ved nu, hvor verden er på vej hen, og du ved, at meditation er et af de værktøjer, der i hurtigere tempo giver dig større indsigt og ro, og dermed sporer dig ind på samme vej som udviklingen.
Og du ved nu også, at det dig som individ, hvad enten du er leder eller medarbejder, der i sidste ende bestemmer udviklingen. Hvis meditation nu blev en praksis på din arbejdsplads, hvor ville det så føre din virksomhed hen?
Opsummering:
- Verden udvikler sig mod større spirituelle værdier
- Spirituelle værdier det, man ikke kan købe for penge, mening med livet, medfølelse, bevidsthed og personlig velvære
- Interessen for spiritualitet er stigende og Cultural Creatives vurderes at være den største gruppe allerede i 2010
Der er eksempler på bevidste virksomheder i både Danmark og udlandet
ovenstående artikel er et uddrag af min første bog “vejen til indre ro – i en travl hverdag” som udkom i 2009, og er interessant idag fordi vi kan se på dens forudsigelser i bagklogskabens klare lys og begynde at anskue vores krise som en udviklingskrise med forudsigelige trin.
Har du 3 minutter? så se hvad Emilia Van Hauen, Troels Bulow-Olsen og Henning Daverne har at sige om meditation anno 2012
Ebog inkl. 4 guidede meditationer http://12minutter.henningdaverne.dk/12-minutter-til-succes

























