Meditation & din hjerne

Hjernens måde at fungere på har længe været et mysterium, men i dag har forskere kortlagt flere dele af hjernen og dens mange komplicerede funktioner. Vi har derfor et vist overblik over, hvad hjernen kan, og hvordan den virker. Kortlægningen sker blandt andet ved scanninger, som kan aflæse ændringer i blodgennemstrømning og i elektrisk og kemisk aktivitet i hjernen.

Vi ved, at meditation forandrer vores måde at fungere mentalt og følelsesmæssigtpå. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om i hjernen, og at det ændrer os som mennesker en viden, som yogier, munke og andre spirituelt aktive mennesker har haft gennem mange årtusinder, og som nu bakkes op af forskere i mange lande.

Vigtig er blandt andet den temmelig nye erkendelse af, at hjernen ikke  er færdigudviklet, når vi er voksne. Man har tidligere ment, at hjernen primært udviklede sig gennem barndom og ungdom og mere eller mindre nåede sit højdepunkt, når vi var omkring 25 år.

Den plastiske valnød

I dag ved vi, at hjernen kan forandre sig afhængigt af, hvad vi bruger den til, selv om der er begrænsninger. Bestemte stoffer skal være tilrådighed, for at udvikling kan foregå. Det ser også ud til, at børns hjerner er langt mere foranderlige end voksnes. Men selv som voksne kan vi altså lære os nye færdigheder og egenskaber og på den måde blive ved at udvikle os. Selv ældre mennesker kan tilpasse deres måde at fungere i verden på.

Nerveceller kan udvikle nye forbindelser med andre nerveceller og danne nye netværk i hjernen. På kort tid kan de forandre deres modtagelighed for en eller anden påvirkning og dermed ændre deres måde at virke på. Forandringen kan både være positiv og negativ og kan dermed både få os til at fungere bedre og dårligere. Vi ved, at en række faktorer spiller ind. Det betyder blandt andet rigtig meget for hjernen, hvad vi spiser, om vi motionerer, og hvor meget og hvor god søvn, vi får. Også meditation har altså en kraftig effekt på hjernen.

Forandringer sker tilsyneladende ikke kun gradvist over lang tid, men kan faktisk opstå temmelig pludseligt efter en eller anden form for kraftig stimulation. Det ser ud til, at en enkelt udløsende faktor så at sige kan skyde et kredsløb i gang, så hjernen få timer efter denne kraftige påvirkning er forandret. Det er måske årsagen til, at vi kan være så meget mere veloplagte efter aktiviteter som motion og meditation.

Hjernen vokser

Evolutionen har altså givet mennesket mulighed for at udvikle sit eget styresystem ved at danne flere celler, nye områder og flere forbindelser mellem cellerne.Vi kan hele livet vælge at styrke dele af hjernen fremfor andre gennem de aktiviteter, som vi bruger vores tid på. Og vi bliver bedre til lige præcis det, vi træner eller ofte gør.

Det skyldes den såkaldte neuroplasticitet, som dækker over hjernens evne til løbende at tilpasse sig de krav og muligheder, den møder. Viden om neuroplasticitet har medført, at læger og forskere ikke længere er helt så hjælpeløse som tidligere i forhold til behandling af for eksempel hjerneskader eller demens, fordi vi idag ved, at vi kan udvikle og også i et vist omfang genudvikle mentaleevner.

Hjernen mister plasticitet med alderen, og evnen til omstilling falder. Den nedsatte plasticitet i hjernen påvirker funktioner som hukommelse, koordination, evne til opmærksomhed og evne til at løse problemer. Med træning styrkes de funktioner, der er tilbage –vi kompenserer.

Hos den, der spiller violin dagligt, vokser arealet og tykkelsen af den del af hjernebarken, der styrer fingrene. Særligt området for venstre ringfinger, som er særligt aktiv hos violinisten, bliver større. Børn og unge, der sms’er meget, udvikler den lille del af hjernen, der styrer højre tommel i så høj grad, at dette område er tydeligt forstørret ved scanning. De færreste voksne magter at skrive sms’er med samme fart, men også deres hjerner øger området for højre tommel, hvis de sms’er meget. På samme måde ændrer meditation hjernen ved at øge aktiviteten i visse områder. De krav, som meditation stiller, fører dog til ændringer, som er af en langt mere sammensat natur.

Særlige kredsløb giver indre ro

Når vi mediterer, påvirker vi komplicerede samspil i hjernen og flytter aktivitet rundt i flere dele af hjernen. Denne træning giver en vis mental fleksibilitet, mens den gentagne træning af en enkelt bevægelse træner os i konkrete omend begrænsede handlinger. Vi aktiverer således en større del af hjernen, når vi mediterer, end når vi skriver en sms. Ved meditation stimulerer vi særlige kredsløb mellem dele af hjernen, og disse kredsløb genererer ikke mindst større indre ro og opmærksomhed på os selv og andre. Hjerneaktiviteten stiger særligt i områder, som har at gøre med at styre opmærksomheden og at opleve følelser og empati.

Undersøgelser har vist, at tibetanske munke, som har mediteret mange tusinde timer gennem et helt liv, har en anden fordeling mellem forskellige hjernecentre end mennesker, der ikke har mediteret. Centrene for tilfredshed, ro og lykkefølelse er væsentligt større hos disse munke.

I dag ved man, at meget mindre end munkenes indsats kan gøre det. En forsker, som i høj grad har bidraget til denne indsigt, er den amerikanske neurolog Andrew Newberg. Han har påvist, at 12 minutters meditation om dagen er nok til at forbedre basale funktioner i hjernen, og det  er ham, der har inspireret mig til at gå videre med at teste effekten af 12 minutters daglig meditation her iDanmark.

Når vi mediterer, omdirigerer vi strømmen af blod i hjernen og ændrer dermed på hvilke dele, der er aktive, og hvilke, der er mindre aktive. Aktiviteten stiger i områder for nærvær og tilfredshed og dæmper sig i områder, der rummer bekymring, vrede ogangst.

Meditation skaber hjerneforandringer, som giver

  • Mindre tendens tilstress
  • Bedrekoncentrationsevne
  • Størretilfredshed
  • Større evne til at føle medandre
  • Størrero