Meditation, mindfulness og moderne forskning

Uddrag fra bogen Find din gnist – en guide til meningen med dit liv

af Henning Daverne

 

Meditation, mindfulness og moderne forskning. Moderne hjerneforskning viser, at der er sammenhæng imellem vores tanker, følelser og helbred. Når vi er nervøse stiger blodtryk og puls, men når vi føler indre ro og tilfredshed, kan det styrke immunforsvaret, så det ikke er modtageligt for infektioner og smitsomme sygdomme i samme grad. Vores psykiske og følelsesmæssige tilstand kan påvirke åndedræt, immunforsvar, blodkredsløbet, fordøjelse og det endokrine system, hvor beskeder sendes rundt i kroppen via hormoner. Richard Davidson vurderer, at vores følelsesliv er den væsentligste faktor for vores fysiske helbred.

På en anden front har den amerikanske biolog Bruce Lipton (født 1944) undersøgt det menneskelige genmateriale. Vores gener bestemmer personlighed, øjenfarve, højde samt de sygdomme, som vi er disponeret for. Lipton har fundet ud af, at generne opfører sig som CDer. Du har dem stående, men hvis de ikke bliver spillet, har de ingen indflydelse på, hvad der faktisk sker. Generne har derfor ikke en så væsentlig betydning for din personlighed, som videnskaben hidtil har antaget. Lipton har påvist, at omgivelserne har stor betydning for aktiveringen af bestemte gener.

Det forholder sig således, at vores indstilling og fortolkning af livet aktivt ændrer på vores gener rent fysisk. Vi kan så at sige manipulere med vores egne gener og DNA ved hjælp af tankens kraft. Konsekvensen ved at forstå dette nye verdensbillede er naturligvis, at du vil begynde at navigere efter en nyt og mere virkelighedsnært kort over dit liv.

Den indre kilde

Otto Scharmer fik idéen til U-teori for over ti år siden, da han begyndte at lægge mærke til, at de dygtigste ledere og innovatører, han mødte, tilsyneladende opererede ud fra et helt andet mentalt niveau end almindelige gennemsnitsledere.

De var mere åbne, lyttende, nærværende. De var så at sige i stand til at komme helt ned i nogle andre lag af sig selv – Jeg forstod pludselig, at det, der betyder noget, ikke er, hvad ledere gør, eller hvordan de gør det. Det er den indre tilstand, den indre kilde, hvorudfra de opererer, der gør forskellen

Du siger ligefrem, at de dygtigste, mest fremsynede ledere er dem, som er bedst i kontakt med sig selv?

– Ja, det er folk, som kender de dybere lag i sig selv, og som tør bruge dem. De er ikke nødvendigvis klogere end andre, men de kender sig selv, og det er en enorm styrke for dem, fortæller Scharmer til Ledelse i Dag.

Meditation blandt ledere

Mens Otto Scharmer holdt dialogiske interview med 150 aktører inden for innovation og ledelse, slog det ham, at rigtig mange af dem, der havde gjort størst indtryk på ham, havde én ting til fælles. De praktiserede alle et eller andet i deres dagligliv, der hjalp dem med at finde ind til deres bedste kilde til kreativitet. Mange af dem stod for eksempel tidligt op og brugte den tidlige morgenstilhed og ro til at finde samhørighed med det, de betragtede som deres kald

Gammel versus ny videnskab

Vi skal bevæge os væk fra den gamle videnskab som Newton står for og over i den ”nye” videnskab, som Einstein står. Det underlige er, at vores nuværende teknologi foregår gennem et felt som vi ikke kan se. Men det accepterer vi. Vi ved, at vi kan få et opkald på mobiltelefonen. Vi ved, at vores internetforbindelse er trådløs.

Vi ved, at vi kan sende rumobjekter til Mars og styre landingsobjektet på 248 millioner kilometers afstand. Så længe det er noget med en maskine, så accepterer vi det. Men når det gælder menneskelige tanker, accepterer vi ikke den trådløse forbindelse.

Vi bruger allerede ideen om al tings sammenhæng i et samlet ”Felt” i vores ydre liv, men hvordan vil det se ud, hvis vi skal brug denne viden som udgangspunkt for vigtige beslutninger i vores arbejdsliv?

Vi taler om et spring fra den mentale identitet (Newton, sindet, årsag og virkning) til den nærværsbaserede identitet (Einstein, sjælen, synkronicitet, Feltet). Det tager tid at vænne sig til at turde springe. Vi skal træne i det.

Fysisk eller psykisk?

I den virkelighed, som den ny videnskab beskriver, er der direkte sammenhæng mellem det materielle og psykologien. Psyken er ikke-lokal og allestedsnærværende, den gennemtræner alt. Vi er vant til at tænke på, at psyken er lokal inde i kroppen. Det vi ved fra kvantefysikken i dag, fra Einstein, Jung, Bohr og Schrödinger, er at vores psyke er ”ikke lokal” dvs ikke begrænset til vores fysiske krop.

 Der er noget nyt på vej.

Hvad er det, og hvordan skal vi så navigerer? Før vidste vi, at hvis vi skulle have succes på vores arbejde – en bedre stilling eller mere i løn – så er der en slagplan A-B-C-D. Du skal ”træne” på en bestemt måde, så du får en bestemt forhandlingstaktik under for eksempel lønforhandlinger, og når du får mere i løn, så har du din næste taktik klar. Der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Den måde tænkte Isaac Newton på, og vi tænker stadig på denne måde. Det er ”billard-tankegangen”, hvor du støder til den ene kugle, hvorefter den anden kugle går i bevægelse.

Den model holder ikke længere. Det ved vi fra moderne videnskab, men vi har bare ikke taget den nye videnskabs resultater til os når det drejer sig om at navigere i vores personlige dagligdag. Hvad betyder det for vores måde at være os selv på, nå resultater på, vælge på eller få mere i løn?

Selvfølgelig skal vi stadig bruge årsag-virknings-sammenhænge, men det nye taler for, at der også er andre måder at bevæge sig på hvis vi ønsker at forholde os til resultaterne fra den nye videnskab i vores arbejds og privatliv. Hvordan ser det så ud?

 Yin og Yang

Mange af svarene ligger i vores subjektive opfattelse. Kvantefysikken taler om, at hvad du forventer at se, det ser du. Intention og forventning er afgørende for, hvad der kommer til at ske. Det er et helt andet tankesæt, som bringer os over i Østens filosofi om yin og yang, der er to forskellige energier. Yin handler om at være, yang om at gøre.

Vi kender ”at gøre” til hudløshed. Vi navigerer på den måde konstant i vores dagligdag, hver gang vi skal nå et mål har vi en handlingsplan der indeholder alle de handlinger vi skal gøre. Men hvad betyder det reelt, når vi taler om ”at være”?

”At være” er en bevidsthedstilstand. Evnen til nærvær igennem meditation. Ideen om yin er betydelig mere udbredt i Østen, hvor man ser det som en form for magnetisme eller vibration: Du tiltrækker muligheder ved at være til stede i sig selv på en specifik måde.

Vi fortæller med stolthed om, hvad vi har nået, hvor mange penge vi har tjent, og hvor hurtigt vi har løbet for at nå i mål. I Østen er det derimod prisværdigt at tingene kommer til dig; Du lykkes at tiltrække ved at sidde ned. Min mentor, meditationsguruen Maharajji sad et sted, men ved at være til stede i sig selv på en bestemt måde tiltrak han mennesker og muligheder, der kom til ham. Han sad og var fordybet i spirituel indsigt og meditation

Maharajji –  eksempel på et liv i flow 

Meditations guru Maharajji var allerede som fem-årig forældreløs. Han kom fra fattige vilkår, og begyndte at interessere sig for meditation og yoga. Senere i livet kom Indiens præsident til ham og ærede ham, og da han døde, var han spirituelt overhoved for 70 millioner mennesker. Hvad besad han? Lad mig give et eksempel fra dagligdagen:

Folk havde tiltro til ham, og mødte frem til ham hvor han sad ved sit bål. De bad ham om alt muligt fra råd til konkret hjælp. De kom hen til ham, hvis de stod over for en konkret udfordring i deres liv. Ligesom katolikker går i kirke og beder til Gud. Og lykkedes tingene for dem, så ville de give noget tilbage til Maharajji.

En mand havde året før haft problemer med sine afgrøder og klagede sin nød. Maharajji fortalte ham, at det nok skulle gå godt alligevel.

En morgen sad jeg sammen med Maharajji, da en meget fattig mand kom til ham. Manden havde ikke råd til at betale medgiften på 10.000 rupees for sin datter. Det var en årsindtægt for den fattige mand. Han fortalte historien til Maharajji, men Maharajji levede simpelt og ejede bare de lagner han var svøbt i, så han sad bare og lyttede:

”Det skal nok gå.” Herefter sad manden hos Maharajji. Et par timer senere kom manden, der havde beklaget sig over sine afgrøder året før. Han havde ikke siden været i ashrammen, men nu ville han vise sin taknemlighed til Maharajji, fordi høsten var gået godt. Han havde bragt en gave til Maharajji på 10.000 rupees. Maharajji sagde tak, og vendte sig om mod manden, der var plaget af medgiften: ”Værsgo.”

Maharajji løste problemer uden aktivt at gøre noget. Det var hans måde at ”bevæge” sig på. Det er et eksempel på et liv i meditation, flow og magnetisme.

Næste meditationskursus her..