Buddha blev engang spurgt:

”Er du en gud?”
”Nej.”

”Er du en helgen?”
”Nej.

”Hvad er du så?”
”Jeg er vågen.”

Med det mente Buddha, at han var vågnet op til sin egen dybeste natur – den naturlige tilstand. Han sagde, at vi alle kan erkende denne tilstand, der opleves som en opvågning fra den ordinære oplevelse af verden til noget ekstraordinært, der opleves som mere virkeligt. Det er som at vågne fra en drøm..

Til hverdag er vores ordinære oplevelse af verden farvet af vores indre dialog. Den konstante indre dialog i vores sind, består af subjektive tanker og følelser som afgør hvordan vi oplever:

Os selv
Andre mennesker
Situationer i vores liv.

Ligesom solen altid skinner, men vi ikke kan mærker dens varme når himlen er overskyet, på samme måde skygger vores personlige tanker og følelser for velværet i den naturlige tilstand. Mindfulness hjælper os til at blive mindre subjektive og mere objektive overfor andre mennesker og situationer i vores liv, men og så overfor de tanker og følelser vi har om os selv.

Personlig og spirituel udvikling kan på mange måder ligestilles med følelsesmæssig modning. Vi udvikler os når vi formår at bevare vores integritet i pressede situationer, når vi oplever en forøget evne til at være med svære eller modsatrettede følelser og behov uden at miste vores integritet

Vores indstilling er afgørende for vores udvikling. Tænk på hvad din indstilling til “slam” eller “affald” er? Eller til “frihed” eller “velvære”, den indstilling vi har til os selv og andre afgør vores oplevelse i nuet. Hvis vi er uopmærksomme kan gamle begrænsede indstillinger, som forlængst har udtjent deres værnepligt, styre vores følelsesliv idag. Når vi opdager dette kan vi ændre på vores indstilling og det ændre med det samme ved vores nuværende oplevelse, vi er vågnet lidt op fra den “drøm” vi var fanget i og vi er kommet et skridt tættere på at “vågne” til vores naturlige tilstand

Alle de forskellige spirituelle traditioner i Østen, der indgående har beskæftiget sig med dette emne, er nået frem til samme konklusion. Den naturlige tilstand er vores udgangspunkt – belæringer om den naturlige tilstand kaldes “tidløs visdom”

Det 7`ende trin på buddhas ottefoldige vej kaldes:

Den rette mindfulness (smriti)
Mindfulness (smriti) betyder ”at huske”
Mindfulness er den objektive, neutrale, ikke dømmende og nærværende forholdemåde til de fænomener, du møder i din krop, dine følelser, tanker og omgivelser.
Mindfulness er en form for nærværs træning. Vær meget opmærksom på netop ordet træning. Du skal øve dig. Det er ikke nok at læse om mindfulness. Du bliver heller ikke mæt af at læse en kogebog. Du skal finde opskriftens ingredienser, blande dem rigtigt og tilberede retten, før du kan spise maden og blive mæt. På samme måde skal du lære nærværet at kende igennem mindfulnes og ved at træne din evne til at være nærværende med livets indre og ydre udfordringer udvikler du evnen til at opleve:

indre ro
en følelse af indre helhed
behagelig varme i hele kroppen

Mindfulness
Mindfulness træning resulterer i at din bevidsthed bliver bevidst om sig selv – metakognition. Mennesket er tilsyneladende den eneste art, der ejer denne evne, og det bunder i, at menneskets hjerne besidder den højeste evolutionære udvikling. Vi har dog også adgang til de dyriske udviklingstrin i vores hjerne, og den højest udviklede del af hjernen bliver kun anvendt og udviklet, når vi “husker” at fokuserer på aktiviteter, der anvender denne del af hjernen, bla. mindfulness-træning. Dine højeste mentale fakulteter kræver således løbende træning.

– Nuet er dit liv, der findes kun nuet. Når du er fuldt til stede i nuet, er du i kontakt med nærværet i den naturlige tilstand –

Mindfulnes: at være i verden som et nærvær
Når vi normalt tænker på mindfulness, tænker vi på at være til stede i nuet og ikke miste opmærksomheden, når vi for eksempel spiser en rosin, fejer gulvet eller slår græsset. Det er en vigtig del af mindfulness at være i kontakt med nærværet, mens du er i aktivitet. Men et dybere aspekt af mindfulness, handler om at give dig nye muligheder i forhold til dine indre oplevelser, så du kan begynde at transformere dem.

Denne dybere del af mindfulness handler det om, at du transformerer din personlighed, dine følelser og din oplevelse af virkeligheden, så de forskellige dele af dig kommer i samklang med nærværet. Du kan igennem mindfulness lære at være i verden som et nærvær i stedet for som en mental konstruktion. Mindfulness udvikler en personlighed, som er mere transparent for nærværets intelligens og mindre slavebundet til indholdet i den indre dialog – den mentale identitet.

Virkeligheden er magisk og foranderlig, men vi har svært ved at erkende det, når vi ser på verden igennem vores mentale filter – dvs vores tanker om verden – som kun indeholder en symbolsk virkelighed. Set fra den mentale identitet siger vi:
”Jeg er den jeg tænker jeg er, og du er den jeg tænker du er”. Når nærværets intelligens bringer os tilbage til den sande virkelighed som er større end vores tanker om virkeligheden, er vi – som Buddha sagde – ved at vågne op.

Mindfulness overfor dig selv og dine reaktioner, giver dig mulighed for at forholde dig objektivt til, hvad der måtte opstå i nuet. Derved opøver du evnen til at agere i overenstemmelse med dine værdier stedet for at reagere automatisk udfra indholdet i dine tanker og følelser.

Mindfulness: Oldebarn til meditation
Der findes adskillige buddhistiske retninger, som jeg ikke vil udfolde her. Dog vil jeg nævne, at der efter Buddha fulgte en række patriarker, der videreførte hans belæringer. En af hans arvtagere var Bodhidharma, der vandrede fra Indien til Kina, hvor han grundlagde en afart af buddhismen, chan. Chan er kinesisk, og det er sprogligt beslægtet med “dhyan”, der betyder “meditation” på sanskrit. Legenden tilskriver også Bodhidharma, at han introducerede kampkunsten for kineserne. I Shaolin-templet lærte han munkene at dyrke kampkunst og meditation ud fra de belæringer, som siden blev benævnt chanbuddhismen og shaolin kung-fu.

Fra dhyan til mindfulness
Chanbuddhismen har et andet fokus end den indiske og den tibetanske buddhisme. Bevidstheden er det primære i chanbuddhismen, fordi det er vores sind, der konstruerer virkeligheden. Bevidstheden er den grundlæggende substans og essensen af verden. Metoden til at nå den naturlige tilstand går via integration af nuet. Din opmærksomhed og dit fokus rettes 100% imod nuet i det, du gør. På den måde kan alle dine daglige aktiviteter være befordrende for, at du vågner op til den naturlige tilstand.

Jeg har dyrket kampkunst i over 30 år, og belæringen, som jeg var igennem, kommer fra bla. fra chanbuddhismen. Fokus går på tilstedeværelse i nuet: Du er ikke fanget af fortiden; du forudser ikke fremtiden; du er til stede i nuet med hele din opmærksomhed og hele dit potentiale. I kampkunsten har man træningsmetoder og – øvelser, som udelukkende koncentrerer sig om nuet. I de klostre, hvor denne form for buddhisme praktiseres, går munkenes daglige praksis – madlavning, lave te, gulvfejning og så videre – på at vågne op i den naturlige tilstand.

Chanbuddhismen kom senere til Japan, hvor det er kendt som zenbuddhisme. Meget af den mindfulness – som vi i dag taler om – kommer fra denne gren af buddhismen. Rejsen er altså gået fra dhyan i Indien til chan i Kina, zen i Japan, og i USA blev det til mindfulness. På den måde er ordet ”meditation” ( sanskrit ”dhyan”) faktisk oldefar til den moderne brug af ordet ”mindfulness”. (sanskrit smriti)

Hvad er forskellen på meditation og mindfulness?
Meditation (dhyan)
• Meditation er en tilstand.
• Tilstanden opstår, når tanker og følelser falder til ro, og du kommer i bevidst kontakt med dit nærvær i nuet.
• I denne tilstand smelter ”jeg og det” sammen, og du hviler i din naturlige tilstand.

Mindfulness (smrti)

• Mindfulness er en indstilling
• Mindfulness betyder ”at huske” kontakten til dit nærvær.
• Mindfulness er at orientere din opmærksomhed mod din oplevelse i nuet på en åben, ikke dømmende, neutral og accepterende måde.
• Når du er mindful, integreres dit indre nærvær med dit ydre liv.