Af Henning Daverne

Det engelske ordsprog “nessecity is the mother of invention” viser meget fint hvordan gnisten til udvikling antændes. Udvikling opstår ofte i kølvandet på en krise. Det kan være i et enkelt menneskes personlige liv, eller det kan være samfundet som helhed, der er i krise, for eksempel den økonomisk krise vi oplever i disse år. I dette perspektiv kan man sige at kriser opstår, fordi de værdier, der hidtil har fungeret, smuldrer og ikke længere leverer det ønskede resultat, den typer krise for kaldes en udviklingskrise, og belønningen ved at udvikle sig er nye værdier og nye måde at takle livets udfordringer på.

Dr. Clare W. Graves (1914-1986) udviklede en unik teori omkring menneskelig udvikling, han fandt bla. frem til, at mennesker udvikler nye værdier ved

1. først at gå i gennem en kriseperiode
2. derefter en regressionsperiode, hvor man afsøger tidligere løsningsmodeller, som viser sig ikke at kunne løse den nye situation
3. hvorefter de kommer frem til ny løsninger baseret på nye og højere værdier.Blandt andet har han sagt, at:

“For mange mennesker ser fremtiden dunkel ud, fordi de oplever at samfundet er I moralsk forfald. Men min forskning gennem mere end 20 år indikere, at den forandring vi oplever i menneskelige værdier, egentlig ikke viser tegn på moralsk forfald, men på menneskelig intelligens og sundhed. Jeg har fundet ud af, at et menneske lærer, at de værdier og måder at leve på, der var gode for ham eller hende i en periode ikke længere fungerer, fordi livsbetingelserne ændrer sig, og man erkender, at de gamle værdier ikke længere er hensigtsmæssige, men man har endnu ikke forstået de nye.”

Den oplevede krise er altså tegn på at man er ved at vokse sig ud af gamle udslidte værdier, så man oplever at man forlader det gamle, men kan endnu ikke se det nye som er ved at vokse ud af situationen –  på samme måde som en sommerfugllarve der oplever at dø som larve og endnu ikke kan se at den er ved at blive født som sommerfugl 

Der findes mange forskere, der undersøger og dokumenterer, hvad det er for værdier, vi mennesker har, og ikke mindst hvilke værdier, det er, vi ønsker os. Når forskernes resultater samles og sammenholdes er det muligt at komme med bud på, hvad det er for værdier, der vil bestemme vores liv og udviklingsretning det næste årti, og en af dem, der har stor succes med at udgive bøger om det emne er den amerikanske forfatter, Patricia Aburdene. Hun kalder sine forudsigelser for Megatrends, og i sin forrige bog, Megatrends 2000, forudså hun overgangen fra industrisamfund til informationssamfund. Bogen er solgt i et tocifret  million antal eksemplarer verden over, og Patricia Aburdene har efterfølgende udgivet en ny millionsellert,  Megatrends 2010, hvor hun denne gang ser frem mod 2010.

I den forudser hun netop den overgang til mere spirituelt ledede virksomheder, som også denne bog taler for, og siger, at vi er nået til et punkt i den økonomiske historie, hvor menneskelig bevidsthed er det nye råmateriale for vækst – og dermed i sidste ende grundlaget for, at en virksomhed kan tjene penge. Fremover vil bevidsthed være en virksomhedsværdi på lige fod med kapital og teknologi.

I det hele taget er det ret interessant at dykke ned i megatrends. De vestlige samfund befinder sig i disse år i en transformation opstået som en kombination af økonomisk nødvendighed og nye værdier. De finansielle skandaler, ejendomsmarkedets stagnation, virksomhedskrak og så videre er alt sammen tegn på, at kapitalismen, som den ser ud nu, er nødt til at tage et kig på sig selv.

Samtidig skal der være en positiv følelse af nye muligheder, og de findes i form af stigende interesse for spiritualitet i erhvervslivet, en markant vækst inden for socialt ansvarlige investeringer og  fornyet forbrugerbevidsthed om økologi og bæredygtighed. Milton Friedmans gamle definition af kapitalisme som noget, der skal øge aktionærernes fortjeneste, gælder ikke længere. Vi er begyndt at opleve konsekvenserne af et system, der har jagtet profit for enhver pris, og nu dukker de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved den slags “bevidstløs” kapitalisme op.

Reaktionen er den bevidste kapitalisme, altså kapitalisme, der bygger på integritet og højere standarder, og hvor virksomhederne ikke blot er ansvarlige over for ejere og aktionærer, men også kerer sig om de ansatte, kunderne, leverandørerne og samfundet som helhed.

Hvad er sprituelle værdier?

1. I bund og grund er sprituelle værdier alt det, man ikke kan købe for penge, for eksempel ønsket om at finde en højere mening med livet og et formål, med det, man laver, samt
2. medfølelse,
3. bevidsthed,
4. at gøre noget godt for samfundet og sin familie

plus personlig velvære.

Og de værdier bliver vigtigere og vigtigere for mennesker i vestlige lande.
I 1994 spurgte Gallup amerikanerne, om de ønskede spirituel vækst, og kun 20 procent svarede ja. I 1999 var det 78 procent, der ønskede sig mere fokus på de spirituelle værdier, altså en stigning på 58 procentpoint. Samme stigende interesse kan ses på folk, der dyrker yoga og mediterer i USA.

Antallet af yogadyrkere steg 43 procent fra 2002 til 2005, og antallet af folk, der mediterer, blev fordoblet i samme periode. I Danmark er trenden den samme. For eksempel var yoga ikke noget, motionscentrene tilbød for bare få år siden, og i dag tilbyder alle de store fitnesskæder en bred vifte af timer med indhold som astangha yoga, hatha yoga, vinyas yoga, pilates og lignende.

Et anden måde at se den stigende interesse for spiritualitet

er ved at kigge på salget af bogtitler, der handler om personlig udvikling, psykologi, meningen med livet, bedre selvforståelse, vejen til lykke og så videre. I USA er bøger med spirituelle emner de mest solgte af alle bogtyper, og i Danmark kommer der også nye titler på boghandlernes hylder hver eneste uge.

Og hvorfor? Naturligvis fordi, der er læsere til dem. En af de største salgssucceser på verdensplan er Echardt Tolles, The Power of Now, der på dansk hedder Nuets Kraft, og alene i Danmark er den på kun to år udkommet i 12 oplag. Det er der ikke mange bøger, der opnår, og ud fra de enorme salgstal, kan man konkludere, at interessen for spiritualitet er bred – også i Danmark. Mange forskellige typer mennesker læser en bog som Nuets kraft, og det er læsere fra alle samfundslag, fra medarbejdere til virksomhedsledere.

Da Eckhart Tolle udsendte sin bog ”En ny jord”, afholdt han og Oprah Winfrey i foråret 2008 en onlineserie på nettet i ti dele. Webarrangementet havde 20 millioner lyttere og seere fra hele verden og blev sponsoreret af Chevrolet, Skype og Post-it Notes. Arrangementes høje seertal viser, hvor stor interessen egentlig er for seriøst sprituelt indhold, og det bliver bestemt ikke mindre bemærkelsesværdigt af at tænke på, at det var et bilfirma som Chevrolet, som er kernesymbol på mainstream Amerika, der var sponsor for disse netsamtaler mellem en tysk født mystiker og en afroamerikansk talkshowvært, der taler om at transcendere egoet. Alene på den baggrund kan man begynde at overveje, om ikke tiderne mon er ved at skifte?

En anden, der har vakt stor opmærksomhed om en spirituel oplevelse

er hjerneforskeren Jill Bolte Taylor. Da hun fik en hjerneblødning, kunne hun mærke, hvordan hendes funktioner lukkede ned en for en – bevægelsesevnen, taleevnen og selvbevidstheden – alle evner, hun som hjerneforsker vidste, hører hjemme i venstre halvdel af hjernen. Samtidig blev Jill Bolte Taylor bevidst om, at hjerneblødningen ikke kun gav hende en negativ erfaring, for hun oplevede samtidig, hvordan kvaliteter i hendes højre hjernehalvdel blev ét med et større hele.

Selv forklarede Jill Bolte Taylor det på denne måde: ”Jeg opdagede, at jeg er et energivæsen forbundet via bevidstheden i min højre hjernehalvdel med energien overalt omkring mig. Jeg forstod, at  vi alle er energi væsner forbundet til hinanden gennem bevidstheden i vores højre hjernehalvdel, og lige nu og her er vi alle brødre og søstre på denne planet. Vi er her for at lave verden til et bedre sted, og vi er hver og en perfekte lige nu. Vi er hele, og vi er smukke.

Jeg fandt Nirvana, og jeg forstod, at vi alle kan finde Nirvana, og jeg så for mig en verden fuld af smukke, fredfyldte, medfølende, kærlige mennesker, som vidste, de kunne komme til dette sted i sig selv og finde indre fred”. Med de ord lyder Jill Bolte Taylor som et sandt ekko af de indiske yogier, fordi hun har haft en spirituel oplevelse og fået direkte indsigt i de dybeste lag i den dynamiske udviklingsmodel, sjælens og åndens lag. Og når hun taler om at være blive ét med et større hele, taler hun også om det felt, som Einstein havde opdaget, at masse og energi udstrømmer fra. Det Nirvana, Jill Bolte Taylor, betyder en dimension uden lidelse på sanskrit, og er meget brugt inden for buddhismen.

De følgende otte år brugte Jill Bolte Taylor på at genskabe sin evne til at gå, tale og tænke. Hjerneblødningen skadede altså hendes højre hjernehalvdel, men den udløste også en energi i hendes venstre, som hun brugte i sin helbredelsesproces til at vende tilbage til en normal tilværelse, og endda som endnu stærkere person end før sygdommen.

I maj 2008 var Jill Bolte Taylor på forsiden af Times Magazines Fasion og Style-sektion, da hun efterhånden var ved at blive noget af en national celebrity i USA, og det skyldes, at den præsentation af sit sygdomsforløb, som hun fremlagde på ”TED” (en teknologi, entertainment og design-konference) et par måneder tidligere, var blevet lagt på internettet og nærmest havde usløst en digital sensation ved at blive set to millioner gange på få måneder og fortsat havde 20.000 seere per dag.

Time Magazine inkluderede Jill Bolte Taylor på deres liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2008, og da hun udgav bogen My stroke of insight skød den med lynets hast op på en sjetteplads på Times Magazines bestsellerliste over nonfiktion-bøger.

Cultural creatives

Amerikanerne Paul Ray og Sherry Anderson, der begge har en ph.d.-grad, har sammen skrevet bogen The Cultural Creatives. Gennem 14 år har de ved hjælp af spørgeskemaer og fokusgrupper identificeret tre kulturer i den vestlige verden, som fremkommer af folks værdisæt. De moderne, som forfatterne kalder den ene gruppe, udgør 50 procent, og det er mennesker, hvis topprioritet i livet er at klare sig godt, tjene penge og i det hele taget opnå succes.

Sammenholdt med Graves’ spiraldynamik, som er beskrevet på side xx, svarer det til mennesker, der befinder sig i kategorien, hvor de materialistiske værdier er dominerende. Den anden gruppe kalder Paul Ray og Sherry Anderson for de traditionelle, og det er mennesker, der tror på en religion, er autoritetstro og konservative i væremåde. Gruppen udgår omkring 25 procent, og forfatterne til The Cultural Creatives vurderer, at det er en uddøende gruppe, der vil forsvinde i takt med, de ældste nulevende generationer dør.

I forhold til Graves og spiraldynamikken, er denne gruppe dem, der værdsætter de autoritære værdier. Den tredje og sidste gruppe, som Paul Ray og Sherry Anderson har identificeret, er de kulturelt kreative. I USA udgør denne gruppe cirka 25 procent af alle, mens den i Vesteuropa inkluderer 30-35 procent af befolkningerne. Dem, der befinder sig i gruppen af kulturelt kreative, er de mennesker, der sætter værdi på natur, spiritualitet, fred, social retfærdighed og social ansvarlighed.

De skaber bogstavelig talt den nye kultur, deraf navnet. Ifølge de to amerikanske forskere vokser gruppen af kulturelt kreative med en procent om året, og der vil komme så mange nye mennesker i denne gruppe, at den bliver den dominerende inden 2010. I spiraldynamikken kalder Graves denne type mennesker dem, der værdsætter de indre værdier højest.

Ovenstående undersøgelse og kategorisering af de vestlige landes befolkninger er interessant, fordi den dominerende gruppe fremover vil være dem, der sætter de indre og de spirituelle værdier højest.

Kritisk masse

Når en gruppe bliver dominerende, betegnes den også som den kritiske masse.

Overført til den voksende interesse for spiritualitet og indre værdier, betyder det, at de nye værdisæt vil sprede sig hurtigere og hurtigere, ikke bare i folks personlige liv, men også ind i erhvervslivet, på arbejdspladser og i virksomheder. Og sammenholdt med, at kapitalismen er tvunget til at finde en vej ud af krisen, vil de to faktorer forandre den måde, verden driver forretning på. Hvis hvis grådighed, svigt og spekulationer har skabt den kapitalistiske krise, er det karakter, tillid og spirituel ledelse, der skal få os ud af krisen.

I en undersøgelse, der ser på, hvordan virksomheder med spirituelle værdier på ledelsesplan klarer sig, er konklusionen, at de altid klarer sig bedre ­– ikke blot når det gælder personlig udvikling af medarbejdere, men også i konkurrencesammenhæng og på den økonomiske bundlinje.

Naturligvis er der er mange, som anfægter, at der overhovedet kan være en sammenhæng mellem et regnskab og en leders spirituelle værdier, men det burde være overbevisende nok at betragte den parade af dårlige virksomhedsledere, der marcherer over tv-skærmene i disse år, fordi de har drevet ellers velfunderede virksomheder i sænk.

Årsagen til deres undergang er, at de ikke formåede at udvikle dem selv og tilføre sig selv spirituelle værdier. Den tid, en leder bruger på afslappende refleksion eller afstressende meditation, skærper intuitionen og evnen til at tænke i store baner, og det slags smitter af på hele virksomheden. Og det er det, mange ledere skal lære at forstå i fremtiden, hvis deres virksomheder skal bestå. At lede uden at være bevidst om sine egne værdier er enden for ethvert lederskab.

Så det er altså alle slags virksomheder, der er nødt til at se på sine værdigrundlag for at holde på kunder og medarbejdere fremover. Alle virksomheder er i disse år nødt til at tage en alvorlig vurdering af, om de værdier, de har, er de rigtige i forhold til den tid, vi lever i. Vi er i øjeblikket midt i en bevægelse væk fra informationssamfundet og over i samfund med fokus på mere spirituelle værdier, og når det enkelte menneske udvikler sig nærmere sin kerne og ønsker mere ro i sjælen, vil det således smitte af på det arbejdsliv, vi ønsker os.

Fokus på mening, selvudvikling og velvære er et ønske, som millioner af mennesker har. Folk vil i højere grad ønske at arbejde for en virksomhed, der prioriterer værdier som samvær, miljøbevidsthed og høje etiske standarder. I tidligere tider kunne en virksomhed godt få succes og blæse på moralen samtidig, men i og med medarbejderne stiller højere personlige udviklingskrav, går det ikke længere, og da slet ikke, da kunder, leverandører og investorer også bevæger sig mod de nye spirituelle værdisæt.

Det er selvfølgelig på den anden side ikke nok for virksomheder bare at indføre nye moralske værdier, og så er succesen sikret. De to ting hænger sammen. De nye værdisæt skal opstå ud fra ledernes egne interesser, som er hjørnestene i enhver virksomheds måde at agere på. Hvis en leder har spirituelle værdier som menneske og lever med en daglig spirituel praksis, fordi han eller hun vil udvikle sig bevidst, kan den leder selvfølgelig også lede virksomheden bedre – og dermed giver det bedre resultater.

Det amerikansk tidsskrift Fast Company har fået succes ved at bekende kulør og stå for værdier som, at arbejde er ikke blot en løncheck, men et ultimativt udtryk af den enkeltes selvbevidsthed. Tidskriftet tror på, at en virksomheds forpligtelser går langt ud over bundlinje og aktionærer, helt ud til en kreds, der indeholder både de ansatte, kunderne, leverandørerne og samfundet.

Den filosofi har skabt rigtig mange læsere, og Fast Company er det hurtigst voksende magasin i amerikansk historie. Efter kun syv år på gaden, havde det 3,2 millioner læsere, og til sammenligning tog det velrenommerede tidsskrifter som Business Week, Fortune og Forbes henholdsvis 41, 62 og 67 år at opnå samme læserskare. Fast Company har altså fået succes ved at gå efter præcis de værdier, som er de indre i Graves spiraldynamik og dem, som de kulturelt kreative har i Paul Ray og Sherry Anderson undersøgelser.

 

På samme måde er forbrugere af bæredygtige og økologiske varer også stigende inden for alle mulige andre slags produkter, lige fra fødevarer til vaskepulver. I Danmark kan det for eksempel aflæses i den succes, som Aarstiderne har fået. De leverer kasser med økologisk frugt og grønt direkte til forbrugernes hjemadresser, og fra at kun levere til enkelte kunder ved starten i 1999, leverer Aarstidernes i dag frugt- og grøntsagskasser samt fiske- og kødkasser til 40.000 familier i Danmark og 6.000 familier i Sverige. På deres hjemmeside skriver Aarstiderne, at hemmeligheden bag succesen er, at de forstår glæden ved økologiske råvarer og velsmagende måltider.

 

I kølvandet på Megatrend 2010 skrev dr.polit., ph.d. og professor emeritus Peter Pruzan og journalist Kirsten Pruzan Mikkelsen en kronik, hvor de sætter Patricia Aburdenes forudsigelser i relief til danske virksomheder. De to danskere har selv forsket i spiritual-based leadership, og de er enige med deres amerikanske kollega i, at der er tale om en ny global ledelseskultur, som overskrider nationale grænser, trosretninger og organisatoriske opbygninger.

I stedet vil vi opleve en kultur, hvor ledere orienterer sig mod bredere, dybt funderede forståelsesrammer for virksomhedens – og deres egen – identitet, succes, formål, værdier, moral, renommé og visioner, skriver de i kronikken. Derudover påpeger Peter Pruzan og Kirsten Pruzan Paludan, at det giver stof til eftertanke, at spirituelt baseret ledelse breder sig i takt med afsløringen af den ene internationale virksomhedsskandale efter den anden, karakteriseret af grådighed og ufølsomhed over for andre.

Sammen med to amerikanere, Debra og William Miller, har Peter Pruzan og Kirsten Pruzan Paludan også som led i et flerårigt internationalt forskningsprojekt om spirituelt baseret ledelse interviewet 31 fremtrædende, højt respekterede topledere fra 15 lande i seks verdensdele.

Spirituelt baserede ledere fra Motorola, Epson, Ernst & Young, Oticon, Grundfos, Eurotel Telecom, The Times of India, Planters Development Bank og andre store virksomheder kommer til orde bogen, Leading with Wisdom: Spiritual-based Leadership in Business, som er udgivet af Greenleaf Publishing i England. Efterfølgende udtalte Legos bestyrelsesformand, den tidligere topchef i Novo Nordisk, Mads Øvlisen, i en kommentar til bogen, at “Kirsten og Peter kalder det spiritualitet; jeg har opfattet det som anstændighed, værdighed og kærlighed til medmennesket.

Men denne diskussion er ikke vigtig. Bogen minder os om, at sandt lederskab ikke kan eksistere, med mindre man er ven med menneskeheden og har det som et ledende højere princip.”

Der findes altså allerede mange virksomheder, som har set, hvor trenden og dermed verden bevæger sig hen. Et af de største internationale eksempel er australske ANZ Bank, hvor businessanalytikeren Sonja Stojanovic sammen med konsultationsfirmaet McKinsey & Co. skabte et programforløb med personlig udvikling for alle bankens 21.000 medarbejdere.

På tre et halvt år forvandlede Sonja Stojanovic ANZ Bank fra at være en vaklende og fragmenteret virksomhed til at være en arbejdsplads, der har sat nye standarder for forbedring af virksomhedskultur. Processen fik navnet Breakout, og ud over at ændre på, hvordan de ansatte omgik og behandlede hinanden, fik Stojanovic dem til at give et bud på, hvilke interne procedurer, banken med fordel kunne ændre på. Resultatet blev dramatisk.

Medarbejdertilfredsheden blev øget med 35 procent over de år, forandringsprocessen varede, og fra være den bank i Australien, der var mindst attraktiv at arbejde i, er ANZ Bank nu den australske finansverdens foretrukne arbejdsplads. Desuden har banken vundet titlen som “Australien Bank of the Year” tre år i træk – plus at aktiekursen er mere end fordoblet i samme periode.

Proces Breakouts skabere er slet ikke i tvivl om, at de gode resultater på bundlinjen skyldes, at de har lykkedes med give medarbejderne en følelse af, de også udvikler sig personligt, mens de er på arbejde. De har fået mere ansvar, de bliver hørt mere, de føler sig mere værdsat og føler sig som en del af bankens succes. En af de nye måder at agere på for medarbejderne er blandt andet, at de dagligt tænker over, hvordan det arbejde, de udfører, og den service, de giver, kan bringe den bedste udgave af den enkelte frem, som vedkommende er i hvert givne øjeblik.

At tænke på den måde har også givet ANZ Banks ansatte en tro på fremtiden. De ønsker nu at bidrage ikke kun til virksomheden og dem selv her og nu, men har også kommende generationer og planetens fremtid i helhed med i deres daglige tankegang, og ANZ Banks succes ligger netop i, at de tillader – og endda opfordrer – de ansatte til bruge arbejdstid på at tale om, hvordan de kan gøre en forskel.

Det store konsultationsfirma, McKinsey & Co, som ANZ Bank brugte, har i øvrigt også lavet en undersøgelse med titlen, War for Talent, der konkluderer, at de bedste folk bliver tiltrukket af virksomheder, der tilfredsstiller de dybe personlige behov for en mening med arbejdet – præcis som i ANZ Bank.

I Danmark er der også virksomheder, der rykker sig mod andre værdier. På Gentofte Hospital søsatte ledelsen i 2006 et nærværsprojekt, der i løbet af et år nåede ud i alle kroge af hospitalet. Grundtanken i projektet var at sætte fokus på de 80 procent af medarbejderne, der sjældent var syge frem for de 20 procent, der ofte var, og der blev holdt en lang række dialogmøder i de enkelte afdelinger, hvor medarbejderne blev bedt om at komme med deres syn på områder som arbejdstilrettelæggelse, støtte fra ledelsen, samarbejde, kommunikation og fravær.

Grundlaget var, at ordet var frit på møderne, og medarbejderne blev bedt om at komme op med alt, de kunne komme på, og ikke kun det negative. De skulle blandt andet svare på, hvad de hver især synes, var arbejdsglæde og trivsel for lige netop dem, og bare ved at få lov til at udtrykke sine værdier, blev medarbejderne fremadrettede og begyndte at se på, hvordan dagligdagen kunne være fremover.

Nærværsprojektet blev i øvrigt belønnet af Arbejdsmiljørådet, som gav hospitalet årets arbejdsmiljøpris 2007 i kategorien psykisk arbejdsmiljø, og i dag er de nye værdier, nærvær og godt psykisk arbejdsmiljø, blevet til en kultur, der skal fortsætte med at leve på Gentofte Hospital.

Direktør i Have PR og Kommunikation, Christian Have, skriver i sin bog Det store sceneskift om fremtidens kommunikation, at der vil opstår en ny alliance mellem det kommercielle og det substantielle. Vi er ved at være trætte af glitrende indpakning og spektakulær iscenesættelse, der ikke skjuler andet end ophavmandens trang til at tjene penge.

Fremover vil vi, inden vi finder pengepungen frem, se nøje på, om et projekt, et produkt, en oplevelse eller en event kommunikerer stærke etiske budskaber og meningsfyldte perspektiver, som vi kan bruge i arbejdet med at opbygge vores egen identitet. Samtidig vil vi overveje, om vi helst vil arbejde for virksomheder som ANZ Bank og Aravind Eye Care, eller vil vi være tilfredse med at være ansat et sted, hvor ingen er i tvivl om, at de knokler, så direktøren kan få råd til en ny sportsvogn?

Når din arbejdsplads skal være et sted, der støtter om omkring din personlige udvikling, og den identitet, du ønsker dig, vil du naturligvis hellere arbejde for en direktør, der gør noget for at udrydde verdens fattigdom end for ham, der kun stræber efter mere velstand og flere statussymboler. Det handler om at bygge vores egen identitet, både som forbruger, når vi går ud og køber noget, og i det arbejde, vi vælger.

Som forbruger vil jeg tage højde for, hvad jeg bruger mine penge på, og som ansat medarbejder vil det være vigtigt for mig, at virksomhedens værdier matcher mine.

Alle virksomheder med bevidsthed om de nye moralske værdier, kaldes også med et engelsk udtryk for CSR-virksomheder. CSR står for Corporate Social Responsibility, og i Megatrends 2010 giver Patricia Aburdene flere eksempler på virksomheder, der har haft succes med CSR-filosofien, blandt andre 3M, General Mills og Motorola.

I Danmark er der også flere, og flere virksomheder, der opfylder kravene for at blive en CSR-virksomhed. SocialtEngagemanet.dk skriver om stor udbredelse af CSR blandt store danske virksomheder, såvel på internationalt som på nationalt plan. Eksempelvis har 16 ud af de 20 virksomheder i det toneangivende OMX 20 aktieindeks på Københavns Fondsbørs offentligt tilgængelige CSR-politikker og/eller bæredygtighed, og CSR er desuden udbredt blandt danske små og mellemstore virksomheder.

En Gallup-undersøgelse foretaget i oktober 2005 viser, at 75 procent af de danske små og mellemstore virksomheder har iværksat en eller anden form for CSR-aktivitet. Der er især tale om medarbejder- og miljøaktiviteter, men også samfundsaktiviteter (forstået som velgørende, frivillige og sociale aktiviteter) er meget udbredte.

Det store perspektiv handler altså ikke bare om den enkelte leder eller medarbejders personlige udvikling. Det handler også om, at hele verden er på vej over i en ny tid, hvor vores værdier bliver af større spirituel karakter med fokus på selvudvikling, mindre stress, mere ro og i det hele taget en søgen efter en større mening med livet.

En lederundersøgelse fra Mannaz spurgte i 2006 næsten 1.400 danske erhvervsledere, hvad deres største udfordringer ville blive de kommende år, og resultatet var en klar konklusion af, at den største udfordring bliver at motivere medarbejderne, så de finder arbejdet spændende og udviklende, samt at skabe engagement blandt medarbejderne og at inspirere dem til at yde en ekstra indsats og tage ansvar. For at nå de mål, blev der også spurgt om, hvilke kompetencer lederne så som de vigtigste, og her var svaret, at det er empati, menneskelig indsigt og nærvær, altså kompetencer helt i tråd med den udvikling, som samfundet generelt er i gang med.

Endelig konkluderede lederundersøgelsen, at lederen også selv ønsker at opnå personlig udvikling, og dermed giver de udtryk for nødvendigheden af at gå foran i processen mod nye værdier for hele virksomheden generelt.

Jeg har i det ovenstående vist, at der er flere måder, individer og virksomheder kan følge trenden på. ANZ Bank og Gentofte Hospital har gjort det på deres måder, og jeg vil gerne, at du skal stille dig selv spørgsmålet, hvor du er henne i udviklingen? Du ved nu, hvor verden er på vej hen, og du ved, at meditation er et af de værktøjer, der i hurtigere tempo giver dig større indsigt og ro, og dermed sporer dig ind på samme vej som udviklingen.

Og du ved nu også, at det dig som individ, hvad enten du er leder eller medarbejder, der i sidste ende bestemmer udviklingen. Hvis meditation nu blev en praksis på din arbejdsplads, hvor ville det så føre din virksomhed hen?

Opsummering:

• Verden udvikler sig mod større spirituelle værdier
• Spirituelle værdier det, man ikke kan købe for penge, mening med livet, medfølelse, bevidsthed og personlig velvære
• Interessen for spiritualitet er stigende og Cultural Creatives vurderes at være den største gruppe allerede i 2010

Der er eksempler på bevidste virksomheder i både Danmark og udlandet

ovenstående artikel er et uddrag af min første bog “vejen til indre ro – i en travl hverdag” som udkom i 2009, og er interessant idag fordi vi kan se på dens forudsigelser i bagklogskabens klare lys og begynde at anskue vores krise som en udviklingskrise med forudsigelige trin.
Har du 3 minutter? så se hvad Emilia Van Hauen, Troels Bulow-Olsen og Henning Daverne har at sige om meditation anno 2012

Ebog inkl. 4 guidede meditationer http://12minutter.henningdaverne.dk/12-minutter-til-succes