Ny forskning viser at meditation skaber ændringer i hjernen. Henning Daverne taler i denne video om, hvad meditation er, og peger på hvorfor meditering kan hjælpe dig med at investere mere af din psykiske kapital i nuet, for at kunne vende tilbage til din naturlige tilstand.
Meditation påvirker krop og hjerne
Findes der videnskabelige årsager til at meditere, og hvad er hjerneforskere og andre videnskabsfolk nået frem til, når de har studeret effekten af meditation på hjernen. Kan meditation virkelig påvirke krop og hjerne i sådan en grad, at vi kommer til at føle mere lykke, glæde og indre ro? Alle resultater siger ja.
Meditation øger din lykke, lykke øger din performance
Hvorfor meditation, fordi det skaber hjerneforandringer, som giver mindre tendens til stress, bedre koncentrationsevne, større tilfredshed, større evne til at føle med andre, og større ro.
Studier viser også at glade mennesker ofte er både 50 procent bedre og 50 procent hurtigere til at løse opgaver. Glæde får vores hjerne til at yde bedre, og uanset hvilken aktivitet vi står overfor, vil vi være bedre tilsat udføre den, hvis vi er glade, og ikke bruger vores energi på f.eks. utilsigtede bekymringer.
I en undersøgelse sidste år fandt en Harvard-forsker desuden at meditation og andre mind-body-teknikker rent faktisk påvirker kroppen helt ned på celleniveau, ved at påvirke visse gener, der styrer vores stress og immun-funktioner.
Meditation ommøblerer din hjerne
Vi ved, at meditation forandrer vores måde at fungere mentalt og følelsesmæssigt på. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om i hjernen, og at det ændrer os som mennesker – en viden, som yogier, munke og andre spirituelt aktive mennesker har haft gennem mange årtusinder, og som nu bakkes op af forskere i mange lande.
Meditation er hjernefitness
Samlet set har man fundet ud af, at man kan træne sin hjerne til at blive en glad, tilfreds og rolig hjerne ved f.eks. at meditere. For at virkningen skal være langtidsholdbar kræves det dog at man øver/praktiserer sin meditation dagligt – eller lige så regelmæssigt som motion. En glad, tilfreds og rolig hjerne er resultatet af hjernefitness, såsom meditation. Man bliver mere optimistisk, rolig og nærværende.
Hjernen der viser hvorfor meditation er godt
Naturvidenskaben bag
I vores hjerne skaber celler og neuroner konstant nye forbindelser, og dropper andre, afhængigt af hvilken type stimuli vi udsættes for – noget vi kalder ‘oplevelsesbaseret neuroplasticitet’. Det påvirker hjernens neurale kredsløb, hvilket igen påvirker hvordan vi reagerer i forskellige situationer og på forskellige typer af oplevelser. Det påvirker desuden hjernens struktur – nogle områder bliver større (tykkere), andre bliver mindre. Lad os se på et eksempel med hvorfor meditere er godt.
For eksempel: Når vi mediterer, føler vi mindre af den ængstelse, skyld, angst, stress og vrede, som hører til i det limbiske system, der er vores netværk for følelser og hukommelse, og bl.a. indeholder amygdala og hippocampus.
Amygdala kaldes oftest hjernens frygtcenter, for i amygdala opstår vores mest primitive følelsesmæssige reaktioner (bl.a. frygt og vrede). Meditation dæmper aktiviteten i amygdala – og i stedet opstår en mere rummelig og forstående grundfølelse.
Undersøgelser har vist, at mennesker med stress føler sig mindre stressede, når de er begyndt at meditere. Måler man på deres hjerne før og efter meditationstræning, ser man helt konkret, at en del af amygdala er aftaget i størrelse. Det er udtryk for, at der så at sige er færre signaler til området.
Sådan går du selv igang
Hvis du har lyst til selv at at prøve at meditere, er her en helt enkel meditation, som du kan lave når og hvor du vil i løbet af dagen:
Meditation: Kropsscan
- Sæt dig tilrette på en stol, et uforstyrret sted, med rank ryk i en afslappet stilling
- Flyt nu din opmærksomhed til dine fødder. Mærk fødderne og flyt så langsomt opmærksomheden op igennem kroppen til underbenene, knæene, lårene, hoftepartiet, balderne og skridtet. Mærk nu på en gang alle dele af begge dine ben fra bæltestedet til og med fodsålerne. Træk vejret godt og dybt, mens du holder en rolig og afslappet opmærksomhed i dine ben.
- Flyt nu opmærksomheden til dine hænder. Mærk hænderne indefra. Mærk også underarmene, albuerne, overarmene og skuldrene. Mærk nu begge dine arme hele vejen fra skulder til og med hånd. Det handler om at være til stede i dem og mærke dem indefra.
- Flyt nu roligt opmærksomheden til området fra bæltestedet og op til solar plexus hele vejen rundt om din krop. Træk vejret dybt og mærk maven, siderne og lænden. Ret også din opmærksomhed helt ind i kroppens center, som ligger midt imellem navlen og rygsøjlen.
- Flyt nu din uanstrengte opmærksomhed til dit brystbælte. Mærk bryst, ribben og skulderblade. Flyt opmærksomheden til hals og nakke og videre til dit hoved.
- Dvæl med din rolige og afslappede opmærksomhed på kroppen som en helhed.
DU FINDER; GOD DAG MEDITATION OG MINDFULNESS – GUIDED MEDITATION PÅ APP STORE HER
Optimerer din meditation med tilvalgsøvelser
Hvis du oplever uro i kroppen mens du sidder og mediterer så lav nogle fysiske øvelser inden du starter din meditation. Brug gerne et par minutter på at hoppe lidt, strække ud eller danse.
Har du brug for inspiration til en fysisk øvelse? Nedenfor kan du se en øvelse jeg nogen gange bruger på mine meditationskurser her:
Hvis du oplever at dine tanker og følelser forstyrrer dig mens du mediterer så lav vejrtrækningsøvelser, træk vejret dybt ned i maven et par minutter og derefter træk vejret, rytmisk som en blæsebælg (mere overfladisk) et par minutter.
Sæt dig så ned og mediter. Ved at have den samme rutine før din meditation, fortæller du din krop, at den nu skal til at gå i en anden modus.
Bemærk!
Stort set alle kan have glæde af at meditere. Du skal dog ikke meditere, hvis du har en behandlingskrævende psykisk sygdom eller ubalance, for det kan i sjældne tilfælde forværre din tilstand. Hvis du er i tvivl, om hvorfor meditere og om du kan begynde at meditere, så spørg din læge. Læs mere om meditation og download et gratis kapitel om meditation her…
