Emotionel modenhed – det første trin på sjælens rejse
Som menneske besidder du en unik kvalitet kaldet fri vilje, og den kan du bruge til at udvikle dig. Ligesom et menneske har et dyr naturlige behov for mad, overlevelse og for at formere sig. Hvis et dyr overlever længe nok til at blive voksen, er den automatisk et modent medlem af sin art. Som menneske kan vi også blive voksne fysisk. Det eneste, det kræver, er, at vi overlever længe nok. Det kræver ingen særlig indsats derudover. Det er en proces, som naturen ordner for os automatisk. Til forskel fra fysisk modenhed er følelsesmæssig modenhed ikke noget, der foregår automatisk.
At opnå følelsesmæssig modenhed er helt op til dig. Til forskel fra et dyr er et menneske ikke et modent medlem af sin art, bare fordi personen har en fysisk voksen krop. For at opnå indre frihed kræves det, at du bevidst vælger at udvikle din følelsesmæssig modenhed. For at opnå følelsesmæssig modenhed og indre frihed må du tage på en personlig udviklingsrejse. Denne rejse kaldes “Sjælens Rejse”
Målet med rejsen er at opnå indre frihed-moksha. På rejsen vil du lære at kende forskel på materiel lykke og spirituel lykke. Du vil lære hvilken del af dig, der er den spirituelle del, og hvilken del, der er den materielle. Det er som Solen, der altid skinner på himlen. Vi mærker ikke varmen og ser ikke lyset fra den hvis himlen er overskyet, men Solen skinner altid, hvad enten vi mærker dens varme eller ej.
På samme måde er selvet-atman, ligesom en indre sol i vores bryst der altid skinner og spreder gratis glæde, giver indre ro og velvære i hele vores krop, men vi overser den kilde til glæde indeni, fordi konstante tanker, følelser og kropspændinger skygger for den iboende glæde. Den frihed og glæde, der altid findes naturligt indeni vores hjerte, overskygges af tre slør
- Emotionelle forstyrrelser
- Mental uro og
- Intellektuelle fejlfortolkninger.
Østens tidløse visdom forklarer os, at glæde er vores naturlige tilstand, men vi oplever ikke denne glæde, fordi den er gemt bag disse tre slør, som skygger for vores naturlige tilstand.
Tre skridt på Sjælens Rejse til indre frihed
Den tidløse visdom forklarer, at der findes tre skridt på Sjælens Rejse til indre frihed. Disse skridt består af metoder, der fjerner de tre slør, som tilsyneladende har skjult den indre kilde til lykke, som altid findes inden i os.
1) Emotionelle forstyrrelser-mala
Det yderste slør, som dækker for vores indre lys og iboende lykke, hedder ”mala” i yogisk parlør. Dette slør består af emotionelle forstyrrelser. Sløret udspringer af en fastlåst psykologisk agenda, som fokuserer på at opnå behagelige og samtidig undgå ubehagelige følelser, uanset om det er hensigtsmæssigt på lang sigt, eller om det forstyrrer helhedens harmoni. Nogle gange er det, der er godt for os, ikke behageligt. Andre gange er det, der er behageligt for os, ikke godt for os. For eksempel ved vi, at det er sundt at motionere, selvom det ikke altid er behageligt (før man kommer i gang). Du ved, du vil være glad, hvis du får ordnet dit buget, men det kræver du tager dig sammen.
Du kan genkende det, der er godt, selvom det ikke altid er behageligt. Selvom det nogle gange er svært at komme i gang, er du glad, når du får det gennemført. På samme måde kan du genkende det, der er behageligt, selvom det ikke er godt for dig, ved, at du ærgrer dig bagefter. Du ærgrer dig enten over noget, du undlod eller tillod. ”Mala”, de emotionelle forstyrrelser, er den hverdagsagtige emotionelle umodenhed, som vi alle besidder. Det er som en ninja (usynlig skyggekriger) der styrer vores indre følelsesliv fra kontroltårnet i det ubevidste. Emotionelle forstyrrelser er det første slør som skygger for vores indre frihed-moksha.
Karma yoga-handlingens vej
Emotionelle forstyrrelser opløses af de specielle teknikker og indstillinger, som udgør handlingens vej-karma yoga. Første skridt hjem på Sjælens Rejse er derfor karma yoga. Ifølge teorien om karma, giver karma yoga to slags udbytte. Et ”synligt” og et ”usynligt”. Det ”synlige udbytte” af karma-yoga er, at dit sind bliver ”renset” (antakarana shuddhi) igennem de mentale indstillinger og yogiske metoder, som udgør handlingens vej.
Et ”renset sind” betyder, at du har opnået følelsesmæssig modenhed og psykisk balance. Karma yoga reducerer egobaserede følelser som grådighed, misundelse og hovmod, men udvikler til gengæld din personlige karakter og dine ”dyder” som tålmodighed, velvilje og ydmyghed. Traditionelt set er karma yoga-handlingens vej den metode, der opløser emotionelle forstyrrelser, men hvis vi husker på at formålet med det første trin på sjælens rejse ikke er karma-yoga, formålet er at blive fri for emotionelle forstyrrelser, så kan vi forstå, at alle metoder som formår at heale emotionelle forstyrrelser, hører ind under første trin på Sjælens Rejse. Psykologi er en af de moderne metoder som besidder potentialet til at heale emotionelle forstyrrelser.
Emotionel modenhed er dit fundament på sjælens rejse
Det første trin på Sjælens Rejse er dit fundament. Uden et stærkt fundament kan du ikke opføre en stabil bygning. Uden at heale emotionelle forstyrrelser kan du ikke nå friheden. Dette trin er ofte det mest oversete i den vestlige opfattelse af Østens meditative praksisser. I Vesten finder man ofte ideen om meditation, yoga og mindfulness som en praksis i sig selv. For de seriøse udøvere af meditation opstår måske endda ideen om at opnå frihed-moksha eller nirvana.
Ordet ”moksha” – frihed – anvendes mest i filosofierne “yoga” og “vedanta”, mens ordet ”nirvana” anvendes mest i buddhismen. Betydningen af begge ord er egentlig det samme. Nogle lærde analyserer sig dog frem til forskelle i ordenes betydning. En sådan analyse kan have sin værdi på et senere tidspunkt på Sjælens Rejse. Her er pointen, at alle østens spirituelle retninger er enige om, at du skal bygge det rette fundament for Sjælens Rejse, hvis du efterstræber indre frihed-moksha. Og alle de forskellige traditioner er enige om, at vi bygger det rette fundament ved at rense vores sind, hvilket betyder, at vi reducerer egobaserede følelser og udvikler vores iboende dyder.
Det synlige udbytte af handlingens vej-karma yoga er altså følelsesmæssig modenhed. Der findes også et såkaldt ”usynlige udbytte” af karma yoga som umiddelbart er uforklarligt set ud fra normal tænkning (se Jungs teori om synkronicitet). Det usynlige udbytte er, at du bliver interesseret i indre frihed-moksha, og at du ad spontan vej møder en lærer, som kan vise dig det næste trin på Sjælens Rejse. Deraf kommer det berømte udsagn, ”når aspiranten er rede, dukker læreren op”.
Karma yoga praktiseret i Vesten bør – i min optik – altid inkludere en vis forståelse af psykologi/terapi. Et af psykologiens vigtigste bidrag i processen mod indre frihed er psykologiens viden om det ubevidste. Denne viden resulterer i en af psykologiens centrale formål: ”At gøre det ubevidste bevidst.” Mere om det senere.
Texten stammer fra bogen “Sjælens rejse – din guide til frihed” af Hening Daverne
Meditation og indre værdier: ny megatrend.
Hvad er spirituelle værdier?
Ser vi på, hvad spirituelle værdier egentlig er, er det i bund og grund alt det, man ikke kan købe for penge. Det kan fx være ønsket om at finde en højere mening med livet og et formål, med det, man laver; medfølelse, bevidsthed, at gøre noget godt for samfundet og sin familie plus personlig velvære. Netop disse værdier bliver vigtigere for mennesker i vestlige lande.
Fra fravær til nuvær – meditation som lykketræning
Ifølge meditationseksperten Henning Daverne står samfundet på randen af en revolution. Nøglebegrebet hedder neuroplasticitet, og beviser bla. at man kan meditere sig til mere lykke. Vi har talt med Daverne, der fører an i lykke-undervisningen herhjemme.
Tekst: Cecilie Marie Meyer
”Det er blot et spørgsmål om tid, før opdagelsen siver ned gennem vores samfund og efterhånden gør det mainstream at træne i lykke, ligesom man i dag træner i fitness-centret”, forklarer Henning Daverne entusiastisk. Jeg glider hurtigt ind på hans hjemmeside og skimmer stedets youtube-videoer, hvor amerikanske videnskabsmænd taler om plastiske munkehjerner. Den er god nok.
Beviserne på formlen for lykke ligger der. Nu skal folk bare vænnes til tanken om, at lykken skam står os alle sammen bi.
Det lyder muligvis så langhåret, teoretisk og new age-agtigt, at man næppe kan forestille sig en dansk fortaler for opdagelsen. Men så må man tro om igen. Der findes nemlig mindst ét menneske i landet, der har de spirituelle forudsætninger for at kunne holde neuroplasticitetets fane højt herhjemme og gøre verden til et lykkeligere sted at være.
TEN YEARS IN INDIA
Mennesket hedder Henning Daverne og har i lang tid vidst, at verden var så meget større end som så. Det hele startede i 1982 da han begyndte at dyrke kampsporten Wing Tsun. Udover sportens fysiske aspekter indeholdt kampen også en spirituel og meditativ side, og den blev Henning så interesseret i, at han besluttede sig for at rejse Indien tynd i en søgen efter den rette lærer, der skulle indføre ham i meditationens væsen.
Ham fandt Henning Daverne i skikkelse af Maharajji i Nordindien, og i en periode på 12 år vendte Henning regelmæssigt tilbage til Maharajjis ashram* for at lære af sin meditationsguru og mentor
(*en ashram er et bofælleskab, hvor de mediterende trækker sig tilbage fra omverdenen og dyrker meditation i op til 12 timer om dagen).
TILBAGE I VESTEN
Efter Henning Daverne vendte definitivt hjem fra sit ophold hos Maharajji, fandt han dog hurtigt ud af, at den indiske meditationsform skulle modificeres og tilpasses vestens behov, hvis han skulle have held med at undervise i den herhjemme. ”Egentlig kan man sige, at inderne har ’lettere’ ved at nærme sig meditation, da de ofte vælger at forholde sig anderledes til seksualitet og arbejde ved at leve i cølibat og give afkald på besiddelser.
På den måde hengiver de sig 100 procent til at bede og meditere. Den model er hverken interessant eller realistisk for almindelige mennesker i vesten, så de teknikker, jeg lærte, skulle modificeres efter vores verdenssyn og behov.”
HJERNEN KAN TRÆNES LIGESOM EN MUSKEL!!
Og behov er der så sandelig masser af. Det mærker Henning Daverne især i forbindelse med sit firma Lotusheart, der tilbyder meditation, hvor både ledere og ansatte kan komme og få redskaber til at håndtere en stresset hverdag gennem fordybelse og indsigt. ”Meditation får os til at rette fokus indad.
Det med at fokusere er noget, alle travle mennesker kan allerede, for vi fokuserer selv enormt meget i vores arbejdsvirkelighed, og springer fra den ene ting til den anden, der behøver vores opmærksomhed. Problemet er, at det alt sammen foregår i det ydre. Hos Lotusheart gælder det om at vende blikket indad, så man ikke taber sig selv og sin egen kerne. For så bliver man stresset.”
LYKKETRÆNING?
Men udover at give folk redskaber til at håndtere stress, er Henning Daverne som sagt pionér indenfor den praktiske side af lykketræning. Kort fortalt har forskere ved at undersøge hjernens aktivitet under meditation opdaget, at handlingen udløser de steder i hjernen, vi forbinder med positive følelser og lykke, og at disse områder kan trænes og udvides, nøjagtigt som var hjernen en muskel, der skulle gøres stærkere, eller et stykke modelérvoks, der skulle formes på en bestemt måde.
Begrebet kaldes neuroplasticitet, og især vakte forskernes scanninger af mediterende munke stort postyr: her var lykke-områderne mangedoblede som følge af munkenes systematiske meditationsvaner, og det beviste, at hjernen kan ekspandere disse steder og således gøres gladere gennem kontinuerlig træning.
NÅ OVER DIT LYKKE-NULPUNKT
Opdagelsen tog den videnskabelige verden med storm for et par år siden, og nu er tankemåden langsomt men sikkert begyndt at blive implementeret i praksis i Vesten. Henning Daverne er som sagt en af pioneerne herhjemme. Det vil sige at han gennem meditation med sine kursister fokuserer på de steder i venstre “præfrontalecortex”, der har med positive følelser at gøre, så områderne kan gøres større. Teknisk set har et hvert menneske et Happiness set point, det vil sige et vist niveau af lykkefølelse, som han eller hun har anlæg for at nå, et slags lykke-nulpunkt.
Forskerne har Bla. fundet 3 redskaber, der kan ændre dit lykke niveau. Det første redskab er måske det mest kendte, og angår medicinsk behandling, hvor lykkepiller går ind og dæmper ens negative følelser,” supplerer Henning Daverne.
”det andet er kognitiv terapi, der går ind og ændrer ens tankemønster, så man kommer ud af sin negative tankespiral. Og den sidste er meditation, der som sagt kan styrke de steder i hjernen, hvor de positive følelser sidder.
MEDITATION HJÆLPER DIG FRA “NORMAL TIL OPTIMAL”
Mens styrken i medicin og kognitiv terapi ligger i at bringe dig fra et negativt til et normalt stadie er meditation det bedste redskab af de tre metoder til at hæve ens naturlige Happiness set point fra normal op i det positive felt.
Neuroplasticitetens muligheder kan give os en tiltrængt metode til at møde verden med overskud og indsigt. ”Tænk hvis lykke og selvindsigt bliver udgangspunktet for vores måde at tænke på. Det er et enormt potentiale for udvikling vi taler om her ” forklarer Henning Daverne
VEJEN TIL INDRE RO
der også indvier mig i, at hans bog “vejen til indre ro” blandt andet handler om neuroplasticitet. Bogen henvender sig til alle travle mennesker der ønsker at finde vejen til indre ro i en travl hverdag og berører samfundets næste megatrend, der ifølge forskere kommer til at have spiritualitet og nærhed i centrum.
Det er simpelthen en regulær håndbog i at finde indre ro og mening i en travl hverdag og således leve i harmoni med omverdenens spirituelle paradigme.
“Vi er ved at være trætte af overflade og tomhed og vil gerne have noget indhold, beskæftige os med substans. Og den finder vi, når vi stopper med at være fraværende og i stedet lever i nuet.”
HAR DU TRÆNET DIN HJERNE IDAG?
Hjerneforskeren Richard Davidson[1] har i mange år forsket i, hvordan vi kan føle os lykkeligere. Ved at studere blandt andet aber, tibetanske munke og ganske almindelige mennesker, er han nået frem til, at meditation kan ændre vores happiness set point, det vil sige vores naturlige anlæg til at føle lykke.
En afgørende del af fremtiden bliver en erkendelse af, at fænomener som lykke ikke skal ses som en flygtig følelse eller et fastlagt set point, men som en færdighed, der kan optrænes ved hjælp af meditation. Vi ved alle at det kræver træning at bliver god til for eksempel tennis eller skak, men den nye videnskab viser, at lykke også er en færdighed, der kan optrænes med de rigtige metoder.




