Indlæg

12 Minutter til Succes Meditation bog af Henning Daverne

flere myter om meditation fra “12 minutter til succes”

MYTER OM MEDITATION

meditation er ikke:

  • svært og krævende
  • at stoppe tankerne
  • tidskrævende
  • religiøst eller okkult
  • navlebeskuende

Læs hvorfor nedenfor…….


Meditation er ikke:

Svært og krævende

Nej, meditation er simpelt. Meditation kan have krævende for- mer, men i sin grundlæggende form handler denne mentale praksis kun om at koncentrere sig efter bedste evne. Anstreng- else af enhver art forhindrer meditation.
Udradering af tanker
Det er rigtigt, at meditation har som mål at dæmpe tankestrøm- men. Men det lykkes i starten som regel højst i korte sekvenser.
Alene forsøget på at lade tankerne passere uden at afvise dem, men også uden at fordybe sig i dem, har positiv effekt. Med tiden bliver det lettere at lade dem flyve forbi.
Tidskrævende
12 minutter om dagen er tilstrækkeligt og et rigtig godt sted at starte, hvis dit mål nu og her er at opnå større tilfredshed og ro i hverdagen. Måske vil din praksis med tiden føre dig til et ønske om at investere mere tid i din meditation. Måske ikke.
Religiøst eller okkult
Nej, meditation virker for alle. Også de allermest pragmatiske eller antireligiøse. Du behøver hverken være buddhist eller interessere dig for spirituelle emner, selv om mange mennesker med interesse for spiritualitet eller buddhisme interesserer sig for meditation. Er du interesseret i spirituel udvikling, vil det derimod nok være naturligt for dig at trække denne dimension med ind i din praksis.
Navlebeskuende

Nej, du bliver ikke asocial af meditation. Under selve meditationen er opmærksomheden ganske vist vendt indad, men formålet med denne tidsafgrænsede afsondring er at skabe større nærvær resten af tiden. Gennem meditation kommer du faktisk i bedre kontakt med andre mennesker, fordi din evne til empati og nærvær vokser.

Hent et kapitel fra bogen “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere klogere og mere rolig”

Hjertelig hilsen
Henning Daverne
Lotusheart Academy

 

Meditation og selvudvikling

Glæde, positivitet, kærlighed og meditation

Hvordan kan du få den glæde i livet som du ønsker?

Vores følte oplevelse af glæde, er bestemt af flere faktorer. Hvis du har læst ”Vejen til INDRE RO” husker du måske, at jeg her nævner udtrykket hapiness-setpoint. Dette set point er genetisk bestemt, og vores gener er ansvarlig for 50% af vores følte oplevelse af glæde i livet og hverdagen. Studier med identiske tvillinger viser at selv om disse bliver adskilt ved fødslen og får en vidt forskellig opvækst er deres glædesniveau stadig meget ens. Hvis man måler deres glædes niveau mange år senere, dvs gener har større indflydelse en opvækstvilkår på dit glædes niveau.

Når man kigger på hvad der gør mennesker glade er det mest counter intuitive er måske hvor lidt vores livsomstændigheder (om du er rig/fattig, smuk/gennemsnitlig, gift/skilt osv) har indflydelse på vores glæde: nemlig 10%. Prøv lige at læs det igen, 10%!!!

Opdagelsen af, at vores livs omstændigheder har så lidt indflydelse på vores velvære, er en overraskelse for de fleste. At rigdom, skønhed, godt helbred, parforholds status, kun har så kortvarig og begrænset indflydelse på vores glædes niveau, er svært at tro på. Forsknings resultaterne er imidlertid formidable og overvældende. Hvis vi begynder at indse, og accepterer, at disse omstændigheder bidrager så lidt, til vores livskvalitet, kan vi måske begynde at koncentrerer os om det som er i vores hænder.

Nøglen til mere glæde

Den virkelig gode nyhed er, at du selv er ansvarlig for 40% af hvor meget glæde du har i dit liv. Med andre ord: dine handlinger og tanker, som jo er noget du selv har indflydelse på, er nøgler til mere glæde. I stedet for at kæmpe med, at ændre dine omstændigheder (at søge mere rigdom, blive mere attraktiv, ønske bedre kolleger, ting som ofte er svære eller upraktiske at forsøge at ændre) eller at forsøge at ændre dine gener, hvilket er umuligt, for at blive mere glad, så bliv opmærksom på hvor stort et potentiale vi taler om: 40%. Du kan, ved at fokuserer på dine tanker og handlinger, forøge din glæde med 40%!!!

Et par fif til hvad du umiddelbart kan gøre:

· Hav fortrolige venner i dit liv, som du fra tid til anden, kan dele dine glæder og sorger med. Vi møder alle op- og nedture i livet, så det er ikke et spørgsmål om hvad du møder i livet, men mere om hvordan du møder det. Undgå offer rollen og fokuser på det du har indflydelse på selv. Søg mening i tilværelsens tilskikkelser og husk det gamle ordsprog “Når du deler en glæde med andre bliver den dobbelt og når du deler en sorg bliver den halv”.

· De gladeste mennesker er committet til livslange mål og ambitioner, som er i tråd med deres indre værdier. Find og lev din gnist, skriv dine mål ned.

· Brug tid på dine relationer, venner og familie.

· De gladeste mennesker er komfortable med at udtrykke taknemmelighed for det de har i livet.

· Meditation udvikler de område af din hjerne, som står for glæde, optimisme og robusthed.

Glæde, positivitet, kærlighed og meditation

Nogle af de meditationer som har en meget positiv indflydelse på din glæde, er kærligheds meditation, positivt zoom meditation. Kærlighed er måske menneskets dybeste motivation, og meditation på kærlighed er således, et formidabelt værktøj at have med sig i livet. Det giver en mulighed for, at udvikle sin kærligheds evne, samt optræne de områder i hjernen, som står for glæde og kærlighed.

Positiv zoom træner vores sind, hjerne og nervesystem til at zoome ind på det der går godt i vores liv, vi har lært meget i skolen om at regne, stave, biologi, geografi og historie m.v. men det er få der har lært at håndterer svære følelser bevidst, eller lært hvordan de kan træne og udvikle mere optimisme og glæde i livet, resultaterne i nye forskningsgrene som neuroplastisitet og positiv psykologi og den forskning jeg selv har været involveret i, omkring meditation og glæde, peger imidlertid på det er muligt via bevidst træning at udvikle mere glæde

Download et gratis kapitel fra bogen “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig”

 

Køb E-bogen inkl.4 guidede meditation du kan lytte til om et par minutter “E-bog, 12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig inkl. 4 guidede meditationer” 

 

Mindfulness foredrag med Henning Daverne

Stress skader din hjerne, Meditation healer din stress

Text Henning Daverne

Hvis du føler dig stresset er din hjerne mindre effektiv, meditation kan heale din stress

Et studie publiceret i “the Proceedings of the National Academy of Sciences” forår 2009, viser at studerende ikke tænker optimalt når de er under press, studerende under eksamenspres havde svært ved effektivt at flytte deres opmærksomhed fra en opgave til en anden sammen lignet med en gruppe som ikke var under press.

Studerende som selv sagde at de følte sig stressede klarede sig meget dårligere i opgaver som krævede opmærksomhedsskift end en gruppe voksne som selv følte at de var afslappede. Det høje stress niveau målt på en skala kaldet ”percived stress scale” viste sig at være tæt forbundet med formindsket aktivitet i hjernens præfrontale cortex

Når du føler dig stresset er den mest avancerede del af din hjerne altså mindre aktiv hvilket betyder at du bliver mindre effektiv til dit arbejde og mindre tilstede i dine relationer

Stress øger udskillelsen af kortisol, kortisol skader din hjerne

Forskere på Princeton University, har fundet ud af at høje niveauer af stress homoner (corticosteriods) sansynligvis resulterer i en nedgang I neurogenesis (dannelses af nye neuroner I hjernen) dette er angiveligt grunden til alders og stress betinget hukommelses problemer, den gode nyhed er at disse problemer er reversible, dvs du kan ændre situationen hvis du formindsker dit stress niveau.

Balancen mellem sind og krop

I weekenden var jeg ude at gå en lang tur i det gode vejr med min yngste søn (han er 13 år) vi talte om vigtigheden af at finde balancen imellem, på den ene side, at bruge hjernen, som når man spiller computerspil og på den anden side at bruge kroppen og få noget frisk luft, han sagde til mig ”ja far det har jeg fundet ud af! når jeg holder en pause fra spillet og får lidt frisk luft så spiller jeg meget bedre når jeg kommer tilbage, det er altid der jeg slår rekorderne”

Meditation – effektiv modgift til stress

• Meditation kan skabe en ro i kroppen, der giver dybere afslapning end normal søvn.

• Meditation kan sænke blodtrykket og sænke laktat- og kolesteroltallet i blodet.

• Meditation øger kroppens udskillelse af oxytocin – et antistresshormon– samt af stofferne dopamin og seretonin, der i modsætning til adrenalins kamp- eller flugt-virkning giver en følelse af indre ro og tilfredshed.

• Meditation har en beroligende effekt og virker som en biokemisk modgift til alarmberedskabstilstanden.

Stressens effekt i kroppen kan betragtes som en form for biokemisk forgiftning, via meditation kan du dagligt vaske dit indre rent for stressens negative effekt på krop og nervesystem og på den måde undgår stressrelaterede sygdomme og et svækket immunforsvar.

Meditation er et stærkt værktøj, der kan skabe dyb hvile og være modgift til at forebygge og helbrede stress.

Meditation udløser kemiske reaktioner, på samme måde som stress gør det. På den måde kan du modvirke – eller i det mindste nedsætte –risikoen for alvorlige stressrelaterede sygdomme betragteligt ved at meditere. På Sundhedsstyrelsen hjemmeside kan man blandt andet læse i en rådgivningspjece til almen praksis omkring forebyggelse af langvarig stress, at;

”forskellige afspændingsteknikker har vist sig at kunne modvirke negative effekter af stress på blandt andet hormon-, immun- og hjerte-kar-systemet og give patienten en følelse af velvære. Det gælder teknikker som meditation, visualisering og yoga.”

Læs mere om meditationskurser her…

 

 

Foredrag med Chris Macdonald, Henning Daverne, Sarah Zobel og Jens Schultzer

Meditation og mentaltræning

Seminar hos Teknologisk Institut
Indlæg af Henning Daverne, Jens Schultzer, Sarah Zobel Kølpin, Chris Macdonald

Sidste kapitel i min bog “Vejen til INDRE RO i en travl hverdag” handler om hvilken mega trends jeg ser i den nye tid: herunder at samfundet vil udvikle sig mod større fokus på spiritualitet.
Da jeg solgte jeg min kampsports og fitness virksomhed, for at dedikere min tid til at undervise i meditation og skrive min bog, kontaktede jeg nogle af de store kursus udbydere, herunder Teknologisk Institut. Dengang var meldingen at det ikke havde interesse for deres kunder.
Derfor var det en stor fornøjelse, at se at meditation nu bare to år senere viser sig at være et af de mest populære emner på seminarsiden, og det var skønt at se så mange møde frem til meditation og mental-træning.

Meditation og mentaltræning
Vil du også gerne blive bedre til at fokusere og arbejde mere effektivt? Så kan meditation og mentaltræning være noget for dig! Hør 4 af tidens skarpeste profiler, der sætter fokus på, hvordan du bedst opnår balance og fokus i din hverdag ved at bruge værktøjer fra meditationens verden.

Mød Henning Daverne der har gjort det til sit livsværk at hjælpe erh­vervsfolk med at blomstre ved at sætte fokus på indre ro. Hør, hvordan den tidligere topleder og erhvervsmand Jens Schultzer lærte at finde dybde og glæde ved sine ambitioner, og dermed endte på rette hylde som råd giver for andre. Og lad Sarah Zobel Kølpin tage dig med på en tankerejse, der lærer dig til at få bugt med de negative tanker der dræner dig for energi. Som afslutning på dagen giver Chris Macdonald dig en vitaminindsprøjtning med mental energi, der lærer dig at bruge dine indre ressourcer til at nå dine mål.

”Hvis meditation var en pille, som kunne give dig større indvendig ro, mindre stress, bedre kropsligt velvære og mere succes i arbejdslivet, ville du så tage den?”. Ja, naturligvis! Men hvorfor gør vi det så ikke? Henning Daverne stiller spørgsmålet og tager dig på en rejse ind i meditationens verden. Hør, hvordan du med simple teknikker og meditation som værktøj kan opnå balance i din karriere og dit privatliv i en ofte alt for travl hverdag.

· Stands op og fokusér i stedet for at løbe hurtigere – din arbejdsplads vil takke dig for det
· Meditation handler ikke om religion men om ”cutting edge” videnskab – lad ikke manglende viden holde dig tilbage
· Lær at udvikle din koncentrationsevne, kreativitet og selvindsigt

Teknologisk institut
Vi startede dagen med teori og praktisk meditation. Herefter fortalte Jens Schultzer hvordan han som virksomhedsleder bruger meditation. Et spændende indlæg hvor han også forklarede hvordan han kobler spiritualitet og virksomhedsledelse.
Herefter talte Sarah Zobel Kølpin om positiv psykologi. Hun refererede til et af de nyeste forskningsresultater. Det viser, at, hvis man tager folk igennem et 7 ugers forløb med meditation, så er der i de tre første uger en tendens til en smule lavere lykkeniveau. Efter 7 uger har det vendt, og alle havde signifikant højere lykkeniveau. Målt efter 1 år var deres lykkeniveau permanent steget. Et virkelig unikt resultat der beviser at meditation kan hæve vores lykke niveau permanent, hvis vi får etableret en regelmæssig praksis. Hvorfor det faldt de første tre uger? Fordi det er svært at implementere en vane, det kræver disciplin og prioritering.

Chris Macdonald understregede med sin altid humoristiske og underholdende facon, vigtigheden af det han kalder “LV effekten” (LV = Lortet Virker). Det betyder at meditationen virker, hvis du altså gør noget ved det og får mediteret! Selv 10 minutter om dagen er med til at gøre en forskel. Og her kommer hans “SK.L effekten” ind I billedet; det virker SKide Langsomt! Eller sagt på en anden måde: du skal blive ved og ved for at få aktiveret LV effekten

Vi sluttede dagen af med en effektiv fælles meditation.
Alt I alt en virkelig inspirerende dag, både for deltagerne i salen, men absolut også for os der fik lov at brænde igennem.

Meditation og selvudvikling

Antidote til workoholics

Kan du svare “ja” til bare et af følgende udsag:

*Jeg trænger til et pusterum

*Jeg kommer ofte til at arbejde mere end godt er og stresser for meget

*Jeg kunne godt bruge et par gode råd til at lette min hverdag.

Så læs blot videre….

“SHHH” af Charlotte Torpegaard
Selv om det kan lyde både selvmodsigende og uoverskueligt, kan det stærkt anbefales at tage en time out i en hektisk hverdag. Men hvordan gør man bedst det? Jeg spurgte Henning Daverne, der introducerede mig til Silent Retreat og meditation, om råd og tips. Dem får du her: ”På den korte bane handler det om helt fysisk at gå væk fra dit arbejde. Allerhelst ud i frisk luft, så du kan trække vejret roligt og helt ned i lungerne. Hvis du ikke har længere end 10 – 15 minutter, så brug det. Sørg også for at starte dagen med sund og nærende morgenmad. Du vil opleve, at det kommer tifold tilbage. På den lange bane handler det om at finde ud af, hvad dit formål er med det hele. Formål har altid noget med vores hjerte at gøre, og stress eller sygdom har aldrig været nogens formål.” Trænger du til at stoppe lidt op og mærke efter, så kan jeg varmt anbefale Hennings kurser….”

Som trofast læser af mit nyhedsbrev vil jeg gerne supplere med et par gode råd til “workoholics”:

*Når du har arbejdet i 60 – 75 min, så gå fysisk væk fra dit arbejde i 10 – 15 minutter. Det bedste er at gå ud, eller som et minimum at lufte ud. Husk at åndedrættet er kroppens vigtigste udskillelsesorgan! Så få frisk luft, træk vejret dybt, bevæg dig og sæt gang i blodcirkulationen. Og husk at gentage igennem HELE dagen.

*Hvad er formålet med din travlhed? Det egentlige formål er aldrig travlheden selv, og travlheden blokerer faktisk ofte for dit egentlige formål. Sæt tid af til at reflektere over hvad dit formål egentlig er, inden du brænder ud!

*Husk at travlhed er det du giver din tid til, mens formål er det du giver dit hjerte til. Travlhed kan tørre dit hjerte ud så du ender med at miste kontakten til dit sande formål. Afsæt tid til at forbinde dig med din gnist, dit sande formål.

Vejen til indre ro i en travl hverdag. foredrag og bog af Henning Daverne

Fra fravær til nuvær – meditation som lykketræning

Ifølge meditationseksperten Henning Daverne står samfundet på randen af en revolution. Nøglebegrebet hedder neuroplasticitet, og beviser bla. at man kan meditere sig til mere lykke. Vi har talt med Daverne, der fører an i lykke-undervisningen herhjemme.

Tekst: Cecilie Marie Meyer

”Det er blot et spørgsmål om tid, før opdagelsen siver ned gennem vores samfund og efterhånden gør det mainstream at træne i lykke, ligesom man i dag træner i fitness-centret”, forklarer Henning Daverne entusiastisk. Jeg glider hurtigt ind på hans hjemmeside og skimmer stedets youtube-videoer, hvor amerikanske videnskabsmænd taler om plastiske munkehjerner. Den er god nok.

Beviserne på formlen for lykke ligger der. Nu skal folk bare vænnes til tanken om, at lykken skam står os alle sammen bi.

Det lyder muligvis så langhåret, teoretisk og new age-agtigt, at man næppe kan forestille sig en dansk fortaler for opdagelsen. Men så må man tro om igen. Der findes nemlig mindst ét menneske i landet, der har de spirituelle forudsætninger for at kunne holde neuroplasticitetets fane højt herhjemme og gøre verden til et lykkeligere sted at være.

TEN YEARS IN INDIA
Mennesket hedder Henning Daverne og har i lang tid vidst, at verden var så meget større end som så. Det hele startede i 1982 da han begyndte at dyrke kampsporten Wing Tsun. Udover sportens fysiske aspekter indeholdt kampen også en spirituel og meditativ side, og den blev Henning så interesseret i, at han besluttede sig for at rejse Indien tynd i en søgen efter den rette lærer, der skulle indføre ham i meditationens væsen.

Ham fandt Henning Daverne i skikkelse af Maharajji i Nordindien, og i en periode på 12 år vendte Henning regelmæssigt tilbage til Maharajjis ashram* for at lære af sin meditationsguru og mentor

(*en ashram er et bofælleskab, hvor de mediterende trækker sig tilbage fra omverdenen og dyrker meditation i op til 12 timer om dagen).

TILBAGE I VESTEN

Efter Henning Daverne vendte definitivt hjem fra sit ophold hos Maharajji, fandt han dog hurtigt ud af, at den indiske meditationsform skulle modificeres og tilpasses vestens behov, hvis han skulle have held med at undervise i den herhjemme. ”Egentlig kan man sige, at inderne har ’lettere’ ved at nærme sig meditation, da de ofte vælger at forholde sig anderledes til seksualitet og arbejde ved at leve i cølibat og give afkald på besiddelser.

På den måde hengiver de sig 100 procent til at bede og meditere. Den model er hverken interessant eller realistisk for almindelige mennesker i vesten, så de teknikker, jeg lærte, skulle modificeres efter vores verdenssyn og behov.”

HJERNEN KAN TRÆNES LIGESOM EN MUSKEL!!

Og behov er der så sandelig masser af. Det mærker Henning Daverne især i forbindelse med sit firma Lotusheart, der tilbyder meditation, hvor både ledere og ansatte kan komme og få redskaber til at håndtere en stresset hverdag gennem fordybelse og indsigt. ”Meditation får os til at rette fokus indad.

Det med at fokusere er noget, alle travle mennesker kan allerede, for vi fokuserer selv enormt meget i vores arbejdsvirkelighed, og springer fra den ene ting til den anden, der behøver vores opmærksomhed. Problemet er, at det alt sammen foregår i det ydre. Hos Lotusheart gælder det om at vende blikket indad, så man ikke taber sig selv og sin egen kerne. For så bliver man stresset.”

LYKKETRÆNING?

Men udover at give folk redskaber til at håndtere stress, er Henning Daverne som sagt pionér indenfor den praktiske side af lykketræning. Kort fortalt har forskere ved at undersøge hjernens aktivitet under meditation opdaget, at handlingen udløser de steder i hjernen, vi forbinder med positive følelser og lykke, og at disse områder kan trænes og udvides, nøjagtigt som var hjernen en muskel, der skulle gøres stærkere, eller et stykke modelérvoks, der skulle formes på en bestemt måde.

Begrebet kaldes neuroplasticitet, og især vakte forskernes scanninger af mediterende munke stort postyr: her var lykke-områderne mangedoblede som følge af munkenes systematiske meditationsvaner, og det beviste, at hjernen kan ekspandere disse steder og således gøres gladere gennem kontinuerlig træning.

NÅ OVER DIT LYKKE-NULPUNKT

Opdagelsen tog den videnskabelige verden med storm for et par år siden, og nu er tankemåden langsomt men sikkert begyndt at blive implementeret i praksis i Vesten. Henning Daverne er som sagt en af pioneerne herhjemme. Det vil sige at han gennem meditation med sine kursister fokuserer på de steder i venstre “præfrontalecortex”, der har med positive følelser at gøre, så områderne kan gøres større. Teknisk set har et hvert menneske et Happiness set point, det vil sige et vist niveau af lykkefølelse, som han eller hun har anlæg for at nå, et slags lykke-nulpunkt.

Forskerne har Bla. fundet 3 redskaber, der kan ændre dit lykke niveau. Det første redskab er måske det mest kendte, og angår medicinsk behandling, hvor lykkepiller går ind og dæmper ens negative følelser,” supplerer Henning Daverne.

”det andet er kognitiv terapi, der går ind og ændrer ens tankemønster, så man kommer ud af sin negative tankespiral. Og den sidste er meditation, der som sagt kan styrke de steder i hjernen, hvor de positive følelser sidder.

MEDITATION HJÆLPER DIG FRA “NORMAL TIL OPTIMAL”

Mens styrken i medicin og kognitiv terapi ligger i at bringe dig fra et negativt til et normalt stadie er meditation det bedste redskab af de tre metoder til at hæve ens naturlige Happiness set point fra normal op i det positive felt.

Neuroplasticitetens muligheder kan give os en tiltrængt metode til at møde verden med overskud og indsigt. ”Tænk hvis lykke og selvindsigt bliver udgangspunktet for vores måde at tænke på. Det er et enormt potentiale for udvikling vi taler om her ” forklarer Henning Daverne

VEJEN TIL INDRE RO

der også indvier mig i, at hans bog “vejen til indre ro” blandt andet handler om neuroplasticitet. Bogen henvender sig til alle travle mennesker der ønsker at finde vejen til indre ro i en travl hverdag og berører samfundets næste megatrend, der ifølge forskere kommer til at have spiritualitet og nærhed i centrum.

Det er simpelthen en regulær håndbog i at finde indre ro og mening i en travl hverdag og således leve i harmoni med omverdenens spirituelle paradigme.

“Vi er ved at være trætte af overflade og tomhed og vil gerne have noget indhold, beskæftige os med substans. Og den finder vi, når vi stopper med at være fraværende og i stedet lever i nuet.”

HAR DU TRÆNET DIN HJERNE IDAG?

Hjerneforskeren Richard Davidson[1] har i mange år forsket i, hvordan vi kan føle os lykkeligere. Ved at studere blandt andet aber, tibetanske munke og ganske almindelige mennesker, er han nået frem til, at meditation kan ændre vores happiness set point, det vil sige vores naturlige anlæg til at føle lykke.

En afgørende del af fremtiden bliver en erkendelse af, at fænomener som lykke ikke skal ses som en flygtig følelse eller et fastlagt set point, men som en færdighed, der kan optrænes ved hjælp af meditation. Vi ved alle at det kræver træning at bliver god til for eksempel tennis eller skak, men den nye videnskab viser, at lykke også er en færdighed, der kan optrænes med de rigtige metoder.