Kære Henning
Jeg har en tendens til at glemme eller smide ting væk i stressede momenter, og det er en kostbar uvane! Kan mindfulness hjælpe mig med at være mindre glemsom i det daglige? Hvis ja – hvordan?
Kh. den distræte

Kære distræte
Ja, det kan det godt. Når vi stresser, udskiller vi stresshormonet kortisol, der får den del af hjernen (Hippocampus) vi husker med, til at skrumpe. Mange stresshormoner i blodet forhindrer os med andre or i at lagre eller hente nødvendig information i hukommelsen. Meditation og mindfulness kan hjælpe nervesystemet med at genopbygge den balance, din krop har brug for at være i velfungerende og i balance.

Udover meditation
Stress og glemsomhed er ofte sammensatte problemer, så måske har du også brug for andet og mere end meditation og mindfulness. Det kan være gode fedtsyrer til hjernen – eksempelvis i form af kokosolie eller fiskeolie. Og så findes der tusindvis af øvelser, du bl.a. kan finde på Google og YouTube, der kan hjælpe dig med at træne hjernen skarp.

Der er en større mening med alt
Sidst men ikke mindst, er troen på – en højere magt, gud, en større mening med alt hvad der sker i dit liv – moderne hjerneforskning har vist at denne grundlæggende tillid til noget større end dig selv, er det sundeste du kan gøre for din hjerne, dernæst er trygge realationer og stimulerende meningsfulde samtaler med andre mennesker med til at holde din hjerne sund og aktiv

Prøv det lettest først
Jeg vil anbefale dig at prøve Superbrain Yoga – en let øvelse, du kan lære på ét sekund, der handler om koordinering. Tag fat om højre øre med venstre hånd og venstre øre med højre hånd. Gå nu ned i knæ – og op igen. Gentag øvelsen 20 gange i alt hver dag i en periode på tre uger og mærk forskellen.
Kærlig hilsen Henning