Tankevirksomhed er ikke kun noget, der påvirker din hjerne. Dit sind og din krop er forbundet, så når du tænker, sender du ikke kun signaler til dit nervesystem, men også til dit fordøjelsessystem, dit immunforsvar, dit hormonsystem og din åndedrætsfunktion. Det betyder, at du bare ved at tænke dig til en bestemt situation kan påvirke din krop. For eksempel kan du godt få dit hjerte til at banke af nervøsitet blot ved udsigten til at skulle holde en tale til din bedste vens bryllup. Egentlig burde nerverne først melde sig, når du slår på glasset til selve bryllupsfesten for at holde talen, men hjernen kan ikke kende forskel på det, du tænker, og det, du rent faktisk gør. Og det gælder alle slags tanker. Du kan forestille dig en situation, hvor du er meget tæt på at blive kørt over af en tonstung lastvogn. Først i sidste øjeblik får du kastet dig ind på fortovet og i sikkerhed. Alene tanken udløser stress, som er en tilstand af alarmberedskab i din krop og i dit sind. Der er flere slags stress. Positiv stress øger din præstationsevne, mens negativ stress kan skade immunforsvaret og medføre følgesygdomme.

Stress i små mængder kan din krop heldigvis sagtens tåle, så du bliver ikke syg af at forestille dig et lastbiluheld, men på længere sigt kan både positiv og negativ stress være skadelig. Stress opstår, når den situation, du står over for, er større end de evner, du har til at håndtere situationen. Stressudløsende faktorer er enhver situation, der opfattes truende for et menneske. Alle situationer, som din organisme ikke kan tilpasse sig, er stressende. Nogle af de mest kendte eksempler på stressfaktorer er:

• Dødsfald af en nærtstående
• At miste sit job
• Opleve økonomisk utryghed
• Gennemgå en skilsmisse
• Lide af søvnmangel
• Have et anspændt arbejdsforhold

Ydermere kan en stressfaktor let føre andre med sig. Hvis du for eksempel, fordi din økonomi halter, ikke kan falde i søvn, kan det øge stressbelastningen og dermed føre til problemer i parforholdet, hvilket kan lede til skilsmisse og så videre. En sådan sammenlagt effekt af flere samtidigt forekommende stressfaktorer har selvsagt en endnu mere skadelig effekt på helbredet, end hvis der kun er en stressfaktor. Der sker en biokemisk kædereaktion i kroppen, når du har stress. Stressfølelsen eller de stressede tanker gør, at kroppen instinktivt indstiller sig på enten at kæmpe eller at flygte. Kemisk set sker der det, at hypofysen udskiller stresshormonet ACTH (adreno-cortico-tropoisk hormon), som igen aktiverer udskillelsen af kortisol, adrenalin og nonadrenalin fra binyrerne og nervesystemet. Denne komplekse kemiske reaktion, hvor dine kirtler fyrer hormoner af, har til formål at sikre kroppens overlevelse ved at styrke den i en fart, men reaktionen medfører samtidig et forhøjet blodtryk, forhøjet puls, et forhøjet niveau af blodsukker og laktat, en højere udskillelse af mavesyre, forøget aktivitet i svedkirtlerne, og at blodet løber væk fra fordøjelsessystemet og ud til hjerne, muskler og hjerte.

I bund og grund er kroppens stressreaktion egentlig et brillant forsvarssystem, som beskytter dig mod udefrakommende trusler. Alle dine kropslige systemer mobiliserer kroppens trillioner af celler i et organiseret biokemisk forsvar mod den lurende trussel. Det har været en enorm vigtig funktion for vores fjerne forfædre, der levede under helt andre trusselsforhold, end vi gør i dagens velfærdssamfund. Trusler kan imidlertid også komme indefra i form af bakterier, vira, fremmedlegemer og lignende. Når den slags trusler opstår, bliver dit immunforsvar aktiveret, og det bruger rigtig mange af kroppens energiressourcer. Tænk blot på, hvor træt du er, mens dit immunforsvar bekæmper en indre trussel som influenza. Immunforsvaret bliver også hæmmet, når stress opstår. Det sker, fordi kroppen bruger sin energi efter devisen, det vigtigste først. Sådan er naturen indrettet, og ganske fornuftigt egentlig. Forestil dig, at dit hus brænder, og du skal redde dig selv ud af flammerne, inden det er for sent. Selvom du ligger syg med influenza, og du nok først er frisk igen om fem dage, vil dit overlevelsesinstinkt alligevel beslutte, at det er vigtigere at bruge dine energireserver her og nu på at spæne ud af huset frem for at bekæmpe influenzaen. Kroppen standser altså immunforsvarets indre arbejde for at mobilisere alle kræfter på at overleve flammernes trussel. Konsekvensen af at være i alarmberedskab er, at immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdom hæmmes, og hvis du er i alarmberedskab (er stresset) over længere tid, er det let at forstå, at alvorlige sygdomme kan opstå, fordi dit immunforsvar samtidig er svækket. Ofte er den yderste konsekvens af stress alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, hjerneblødning, åreforkalkning, blodpropper, søvnløshed, mavesår, fedme og så videre.

De alvorlige følgesygdomme, som stress kan udløse, kræver ofte lang tids behandling. Jo mere intens din stressoplevelse har været, jo dybere skal din restitution ligeledes være for at afbalancere de spor, som stressen har sat i din krop. Den bedste modgift mod de hormoner, som stresstilstanden har udløst, er ofte hvile og rekreation. Når du slapper af, udskiller kroppen nemlig nogle andre hormoner, der skaber ro i kroppens systemer, men i en moderne verden, hvor vi har travlt og ofte er online døgnet rundt, kan det ofte være svært at finde nok hvile – endsige nok søvn – til at få kroppen til at producere de afstressende hormoner. I Østen har de tusind års gamle metoder, der kombinerer fysiske øvelser med åndedræt og meditation, og tilsammen er disse øvelser effektive til at afgifte kroppen.

• Meditation kan skabe en ro i kroppen, der giver dybere afslapning end normal søvn.
• Meditation kan sænke blodtrykket og sænke laktat- og kolesteroltallet i blodet.
• Meditation øger kroppens udskillelse af oxytocin – et antistresshormon– samt af stofferne dopamin og seretonin, der i modsætning til adrenalins kamp- eller flugt-virkning giver en følelse af indre ro og tilfredshed.
• Meditation har en beroligende effekt og virker som en biokemisk modgift til alarmberedskabstilstanden.

Øvelse

En af menneskets største velsignelser – men samtidig også største forbandelser – er vores evne til at simulere verden i vores tanker. Din evne til at forestille dig, hvordan en given situation vil være, betyder, at du kan undgå mange fejltagelser ved først at se det konkrete forløb for dig uden at udføre det i praksis. Dine følelser er en slags energi, men hvad sker der, når du putter energi ind i en simulation af virkeligheden? Og hvad hvis det er en unøjagtig simulation? Når du tænker på noget godt, kan du generere følelser, som er stærkere end dem, du oplever i den tilsvarende virkelige situation. Og når du bekymrer dig og tænker på, hvad der kunne gå galt, kan den nervøsitet, vrede eller frygt, som disse tanker genererer, være lige så stærk som i den virkelige situation. På den måde kan vi alle blive ofre for vores egen forestillingsevne. Denne øvelse har til formål at give dig en erfaring, som kan hjælpe dig til at forstå ideen om, at krop og sind hænger sammen. Tænk på – forestil dig eller visualiser (afhængigt af hvad der er let for dig) – at du lægger bogen fra dig og transporterer dig hen til det nærmeste indkøbscenter. Her går du ind og kigger dig omkring, og du får øje på frugtafdelingen og går derhen. Her ser du forskellige frugter, æbler, appelsiner, ananasser, bananer og gule modne, saftige citroner, og du køber fire af de saftige citroner, betaler ved kassen og begiver dig hjem. Her går du ud i køkkenet og tager et skærebræt og en kniv frem, og du tager en af de gule modne, saftige citroner, og med kniven skærer du citronen ud i citronbåde, mens du mærker, hvordan kniven skærer sig igennem det bløde frugtkød, og ser, hvordan citronsaften løber ud på skærebrættet. Nu tager du en citronbåd op til din mund og sætter tænderne i den. Du bider til og suger al saften ud af citronen, og du mærker, hvordan den syrlige smag fylder hele din mund.

Hvis du har udført øvelsen med indlevelse, vil du nu opdage, at du temmelig sikkert har produceret spyt i munden som følge af at tænke på den saftige og syrlige citron. Der er altså sket en kemisk reaktion i dig. Du har dannet enzymer (spyt), og det blev udledt blot af en tanke. Det sker, fordi kroppen ikke kender forskel på, om vi oplever en situation, eller om vi tænker på en situation. I begge tilfælde reagerer kroppen, som om det var virkeligt