Meditation & Mindfulness – Simple Living, High Thinking
Jeg har netop afholdt en stilhedsretræte i Nordindien for en gruppe meditations- og mindfulnessinstruktører.
Og i dag vil jeg gerne dele en oplevelse med dig fra meditationens hjemland.
Ham her boede lige udenfor mit hotel, det gjorde han også sidste år (samme sted).
Jeg tænkte; “Vildt, at hotellet lader ham bo dér”, men jeg synes, det er fedt, at hans livsstil som omvandrende munk bliver respekteret her. Jeg blev nysgerrig omkring hans liv og spurgte:
“Hvor længe har du boet her?”
“I 7 år. 3-4 måneder om året går jeg i Himalayabjergene – jeg går 20km om dagen og besøger de 4 hellige byer dér. Derefter vender jeg tilbage hertil, hvor jeg bor resten af året.”
“Er det dit alter?”
“Ja!”
“Hvor sover du?”
“Lige her.” (Pegede på bunken af ting bag sig).
“Hvad gør du, når det regner?” (Det havde regnet virkelig kraftigt i nogle dage).
“Så slår jeg et tag op.” (Lavet af sorte plastsække).
Så talte vi filosofi, og det viste sig, at han er lærd og kan tale om indisk filosofi på højt plan. Han har rejst i hele indien ligesom jeg selv, så vi delte forskellige oplevelser fra vores rejser med hinanden.
Han lever efter princippet “simple living, high thinking”, og selvom jeg aldrig kunne forestille mig selv at leve sådan (over en længere periode), må jeg sige, at jeg føler stor respekt for ham, fordi han er naturlig og glad og tilfreds med sit liv – selvom det indeholder så lidt i materialistisk forstand, er han rig på livsglæde og indre helhed.
Min egen meditationsmester Maharajji levede efter simple living, high thinking-princippet i 10 år, inden han slog sig ned i byen Chitrakoot, hvor han boede frem til sin død i 2008.
Denne livsstil bruges i de første år af træningen for yogier, som betræder munkens vej. Reglerne i simple living, high thinking er, at man intet ejer, at det eneste, man må spise, er det, man kan tigge sig til, og at man må højst opholde sig på samme sted 3 dage, undtagen i regntiden, hvor man må opholde sig samme sted i hele perioden, så længe det ikke er ens personlige hjemstavn eller ashram.
Min mester fortalte, hvordan han i starten var bange for, om han ville komme til at sulte og fryse m.v., når han skulle følge denne livsstil. Han oplevede, at hans frygt for det uvisse bragte ham mange bekræftelser på netop de ting, han frygtede. Efter en tid slap frygten sit greb om hans sind, og han fandt en stor tryghed og indre ro, som kom af, at han oplevede, at livet altid bragte ham det, han behøvede, når han behøvede det, således at han aldrig måtte lide nød trods dét, at han intet ejede.
Denne grundlæggende tillid til livets godhed er målet for denne livsstil, og når den er opnået, kan yogien gå videre med de næste skridt på yogaens vej – her er det ikke længere påkrævet, at han tigger og vandrer rundt fra sted til sted.
Livsstilen er designet til at finde indre ro og tillid til livets grundlæggende godhed. Princippet er at udfordre egoet og stoltheden, som ingen chance har for at overleve, når man skal tigge sig til mad og ikke kan sikre sin fremtid ved at ophobe besiddelser.
Når egoet på den måde er blevet tyndt, bliver det transparent for livets indre helhed og tryghed. Det viser sig i yogien som indre ro, glæde, optimisme og livskraft, som er til stede uanset ydre omstændigheder.
Se med når 7 danske mindfulness instruktører tager til indien på en rejse bag indiens lukkede døre…