Opsamling modul 1

OPSAMLING MODUL 1, SJÆLENS REJSE

Nedenfor følger en opsamling af de centrale pointer du har været igennem på modul 1 af sjælens rejse, lad dig ikke friste til at skimme teksten, men læs denne opsamling, den skal hjælpe dig med at forstå hvad du skal fokuserer på i det lærte

Dag 1: Happiness set point

1) Arv 50 % Halvdelen af dit lykke-udgangspunkt har du arvet fra dine biologiske forældre. Disse 50 % kan du ifølge psykologien ikke ændre på.

2) Livsomstændigheder 10 % Dine livsomstændigheder er ansvarlige for 10 % af din lykke. Om du er single eller i et forhold, om du er arbejdsløs eller i arbejde, om du er mere eller mindre sund, om du er attraktiv eller almindelig af udseende, om du kører i egen bil eller tager toget, om du har sixpack eller buttede kærlighedshåndtag. Alle disse eksempler hører ind under kategorien ”livsomstændigheder”, som står for 10 % af din glæde. Det bør komme som en overraskelse, ellers har du enten hørt det før, eller måske ikke helt forstået det. Det siger jeg, fordi de fleste af os bruger rigtig meget af vores tid og energi på netop at forsøge at ændre vores livsomstændigheder med en forventning om, at vi vil blive glade, når vi når vores mål. Hvis vi virkelig forstod, at glæden ikke kommer til os ad denne vej, ville vi naturligvis prioritere anderledes.

3) 40 % Dine formålsrettede tanker og handlinger er ansvarlige for 40 % af din glæde. Det betyder, at det er her, du skal investere din tid og energi, hvis du vil have mest mulig glæde ud af din indsats. Dine tanker og handlinger inkluderer dine overbevisninger og den viden, du har om livet

Konklusion: Dine bevidste tanker og handlinger er meget vigtigere end dine livsomstændigheder for din oplevelse af lykke

Dag: 2 Livets fire universelle mål-purushartha 

  1. Følelsen af tryghed-artha
  2. Nydelse-kama
  3. Spiritualitet – bidrag til helhedens harmoni-dharma

Begræsningen ved succes – dosha darshanam
De tre første universelle mål regnes som lavere mål, fordi det er forbundet med stress og anstrengelse at opnå disse mål. Det er forbundet med smerte og anstrengelse at vedligeholde det, du har opnået, og det er forbundet med sorg og smerte, når du bliver adskilt fra det, du har opnået. Her peger visdommen på noget, du godt ved, men sjældent tænker over: det, du ønsker dig, når du knokler på arbejdet, er ikke stress, men derimod indre ro. Det, du ønsker dig, når du skændes med din kæreste, er ikke skænderi, men kærlighed.

Visdommen forklarer, at hvis indre ro er målet, er stress ikke vejen til målet. Hvis kærlighed er målet, er det en omvej at gå igennem skænderi for at nå frem. Der er altså tale om, at du ofte modarbejder dit egentlige mål, fordi du vælger den forkerte vej til målet. Hvorfor gør du det?
Visdommen er direkte i sit svar. Den siger, at du går imod dit egentlige mål på grund af uvidenhed om, hvad dit dybeste mål er.

4. Frihed-moksha

Den tidløse visdom forklarer, at livets højeste mål er frihed-moksha. Denne frihed opstår, når du opnår en følelsesmæssig modenhed, som giver dig en følelse af indre ro, helhed og tilfredshed, der er uafhængig af ydre ting og omstændigheder. Den tidløse visdom kalder også denne frihed for ”den evige lyksalighed” (sanskrit: nityananda). Visdomsordene pointerer, at den person, der ser mange forskellige mål i livet, endnu ikke har reflekteret dybt nok over livets formål.

Hvordan skal det forstås? Frihed-moksha betyder frihed fra noget, du ikke synes om, når du finder tryghed og nydelse i objekter udenfor dig selv. Så er det givet, at du er utryg og mangler trygheden og nydelsen i dig selv. Du skal derfor forbinde dig med noget udenfor dig selv, som kan give dig tryghed og nydelse. Når du søger trygheden og nydelsen i objekter udenfor dig selv, er dit udgangspunkt, at du ikke er tilfreds med dig selv i nuet. Hvis du allerede var tryg i dig selv, ville du ikke søge trygheden ved at forbinde dig med noget udenfor dig selv.

Det er logisk, når du læser det, men når du kigger på din egen hverdag, er det en anden snak. Mange ydre faktorer som penge, hus, job og partner føles afgørende for din følelse af tryghed. Ifølge visdommen bygger det på uvidenhed om, hvordan livet kunne se ud, hvis du følte trygheden i dig selv uafhængig af ydre omstændigheder. Fordi du selv har svært ved at finde vejen til den permanente indre ro, og fordi du sjældent eller aldrig har mødt personer, som uanset de ydre omstændigheder besidder tryghed, tilfredshed og indre ro konkluderer du, at dette ikke er realistisk. Visdommen holder imidlertid fast i, at det er et symptom på uvidenhed om selvet-atman, at du søger trygheden udenfor dig selv.
Når du kigger på tryghed, nydelse og spiritualitet som mål, kan du konstatere, at det, du faktisk søger, er at være fri for følelsen af utryghed. Når du efterstræber tryghed, nydelse og spiritualitet, søger du dybest set frihed fra at være en mangelfuld person.

Ønsket bag alle ønsker
Den tidløse visdom peger på, at du har mange ønsker, men at du er ubevidst om, at der altid befinder sig et indre underliggende ønske bag alle dine ydre ønsker; nemlig ønsket om permanent glæde. I den endelige analyse er slutmålet for alle mål derfor frihed-moksha. Den tidløse visdom sidestiller denne frihed med permanent lykke-nityananda. På den måde reducerer den tidløse visdom de fire universelle mål til ét mål.

Konklusion: Livets højeste formål er et opnå frihed-moksha. Frihed-moksha betyder permanent lykke og frihed for at føle sig mangelful

Tre forhindringer på Sjælens Rejse til indre frihed
Den tidløse visdom forklarer, at der findes tre skridt på Sjælens Rejse til indre frihed. Disse skridt består af metoder, der fjerner de slør, som tilsyneladende har skjult den indre kilde til lykke, som altid findes inden i os, de tre slør som skygger for din iboende glæde er:

1) Emotionelle forstyrrelser-mala
Det yderste slør, som dækker for vores indre lys og iboende lykke, hedder ”mala” i yogisk parlør. Dette slør består af emotionelle forstyrrelser.

2) En uroligt sind-vikshepa
Det andet slør, som skygger for den iboende lykke, kaldes ”vikshepa”. Et distraheret sind vandrer konstant og er ude af stand til at koncentrere sig om et emne i længere tid

3) Uvidenhed-avidya
Det sidste slør som skygger for din iboende lykke hedder ”avidya”: uvidenhed. Du er, som manden i historien om den skjulte skat, uvidende om, at du ejer den største rigdom. Ifølge den tidløse visdom er den eneste afstand imellem dig og den indre frihed, uvidenhed

Konklusion: For at opnå frihed-moksha må vi transformerer de tre slør der skygger for selvets iboende frihed og glæde

Dag 3: Psykologien betydning på sjælens rejse
Psykologien rejse handler om at gøre det ubevidste bevidst. Den tidløse visdom beskrev emotionelle forstyrrelser, som det første slør, der skygger for din iboende frihed-moksha. Lad os igen høre, hvad William Reichs elev Alexander Lowen har at sige, denne gang om emotionelle forstyrrelser: ”Alle mennesker lider af emotionelle forstyrrelser, og alle emotionelle forstyrrelser stammer fra udviklingsforstyrrelser i perioden ca. 3-6 års-alderen. Alle mennesker har en splittelse i deres personlighed, og den ligger til grund for alle vores emotionelle problemer. Splittelsen er imellem kroppen, menneskets dyriske natur og sindets idealer.

Alt handler om at være til stede i nuet
Din karaktertype er opstået i fortiden som et resultat af en konflikt imellem kroppens instinktive behov og den ydre verden, som frustrerede disse behov i fortiden. Men karakteren opretholdes idag og får sin energi fra nuværende konflikter i dit liv imellem din krops behov og instingter instinkter og dit sinds idealer samt reaktionen fra din ydre verden på dine behov. Alle dine nuværende emotionelle problemer udspringer ifølge psykologien af psykologiske forholdemåder og blokerede følelser, der er opstået i alderen 3-6 år. I det omfang du ikke evner at hvile i nuet, i samme omfang findes der uløste emotionelle konflikter fra fortiden, som blokerer for nuets himmel. Den grundliggende kilde til alle emotionelle konflikter er konflikten imellem kroppens instinktive behov og sindets idealer og moral.

Healing af de emotionelle forstyrrelser kræver, at du starter med at blive bevidst om, hvilke emotionelle konflikter du oplever i dit nuværende liv og at opdage, hvordan de får deres energi fra en konflikt imellem din krops behov og dit sinds idealer. Dernæst må du opdage, hvordan de følelser, du oplever i din nuværende konflikt, er følelser, du har oplevet igen og igen i dit liv. Helt tilbage til din barndom. Det er nødvendigt at opdage, hvor i kroppen du mærker dine følelser og at tillade dig selv at mærke din krop og dine følelser uden at forsøge at lave om på dem. Husk kropspanseret består af frosne følelser. At løsne kropspanseret betyder, at de frosne følelser dukker op til bevidsthedens overflade, hvor de med din tilladelse kan få lov at cirkulere igen. Husk: følelse er liv og bevægelse, kropspanser er dødt og fikseret. At tillade de frosne følelser at smelte er en del af din healing. Så handler det om at blive bevidst om, hvilke af kroppens behov, der er blevet afvist, og at finde nye måder at opfylde disse behov. På disse og andre måder lærer du over tid at opløse blokeringerne i dit kropspanser og genskabe det frie flow af livsenergi i din krop.

3 skridt på vejen til emotionel modenhed
En vis forståelse af psykologien generelt og kropsterapien specifikt kan hjælpe os på vejen til den naturlige tilstand. Det er naturligt, at vi ønsker at opnå glæde og undgå smerte, men når vi begynder at forstå, hvordan vores karaktertype er opstået, kan vi samtidig begynde at forstå, at vejen tilbage til vores naturlige tilstand kræver, at vi lærer at acceptere svære følelser uden at flygte fra dem. Det kræver, at vi kan indeholde intensive følelser uden at handle på dem ved at gøre på skade andre eller os selv. Rejsen til den naturlige tilstand er en rejse, der handler om at gøre det ubevidste bevidst ved at integrere din skygge. Dette er individuations rejsen, som Jung talte om.

Trin 1  Bliv bevidst om masken – dit sociale selv
Masken er en mest overfladiske del af dig. Den er en del af dig selv, som du viser omverdenen: den seje, kloge, sjove, rolige, ansvarlige og så videre. Masken er ikke dit autentisk selv

Trin 2 Bliv bevidst om din skygge
Mens masken er livløs og energiforladt, så er skyggen fyldt med livskraft, men den livskraft, som er fanget i skyggen, servicerer vores adskillelse fra helheden og andre mennesker. Skyggen er ikke følelser som had og vrede, men skyggen er vores livsenergi, som er investeret i at være noget speciel (narcissisme) og adskilt fra andre. Vi investerer vores livsenergi i at holde vores hjerte lukket, fordi vi er blevet sårede.  Vores følelser som vrede og had er et forsvar imod at føle indre sårbarhed, ensomhed og tomhed. For at undgå smerten skaber vi lag af følelsesløshed. Vi afskærer os for den følte kontakt til de steder i vores krop, der smerter, og i processen bliver vi følelsesløse overfor disse områder i vores krop, men samtidig bliver vi også følelsesløse overfor andre mennesker og vores egen inderste kerne af nærvær og healing

Trin 3  Lær at leve fra din naturlige tilstand – psykologien møder spiritualiteten
Den psykologiske rejse handler om at gøre det ubevidste bevidst. Formålet med den er at heale dine emotionelle forstyrrelser og klæde dig på med den nødvendige emotionelle modenhed, som kvalificerer dig til at betræde visdommen vej-jnana yoga.

De fire trin fra afhængig til uafhængig 
Evnen til at regulere organismen således, at den oplever velværet går igennem 4 forskellige udviklingstrin:

  1. Barnet er afhængig af sin mor for at regulere sin organisme
  2. Udvikling af egoet gør det muligt for en person at selvregulere sin organisme ved at skabe og opsøge livsomstændigheder der kan regulere organismen
  3. En person som kender de essentielle nærværskvaliteter, som befinder sig i kernen, kan selvregulere sin organisme ved hjælp af de essentielle kvaliteter – denne person har opnået autonom selvregulering
  4. En person, som har opnået frihed-moksha, kender sig selv som kilden til alle essenskvaliteterne

Menneskelig udvikling går altså fra fuldstændig afhængighed af forældrene til større uafhængighed, der indebærer, at personen selv har stor indflydelse på at regulere sin organisme. Personen er dog stadig afhængig af sine livsomstændigheder for at regulere sin organisme. Hvis en person befrier sig fra sit kropspanser og lærer sin essentielle kerne at kende, så vil personen træde ind i det spirituelle domæne, som er kendetegnet ved, at personen føler sig forbundet med helheden. Personen oplever, at det liv, som cirkulerer i kroppen, er det samme liv, som gennemtrænger hele Universet. I denne tilstand bliver det gradvist muligt for vedkommende at regulere sin organisme uafhængigt af omgivelserne.

Konklusion: Den vigtigste læring er, at vi alle er hverdagsnarcisister lige så længe, vi ikke har opnået frihed-moksha. Alle emotionelle forstyrrelser stammer fra alderen 3-6 år og skyldes den såkaldte ødipale periode. Rejsen til healing af emotionelle forstyrrelser går igennem:

  1. Masken
  2. Muskelpanser armering
  3. Skyggen/det indre sår
  4. Kernen

Dag 4: De fem dimensioner-pancha kosha viveka
De fem ”koshas”. Kosha betyder ”dække” eller ”hylster” og anvendes i betydningen: fejlidentifikation. ”Pancha” betyder ”fem”, de fem koshas er steder, hvor der opstår fejlidentifikation. Første sted er annamaya kosha-den anatomiske krop, som består af modificeret føde. Det andet sted er pranamaya kosha-den fysiologiske krop, som består af livskraft-prana. Det tredje sted er manomaya kosha-det emotionelle sind, som består af refleksion og overvejelse. Det fjerde sted er vijnanamaya kosha-det intellektuelle sind, som består af viden og beslutningsevnen. Det femte sted er ananda maya kosha-lyksalighedslegemet, som består af nærvær og glæde. Viveka betyder skelneevne, her skal du lære at skelne hvor du identificerer dig med noget som ikke er dit essentielle selv.

Eftersom vi befinder os på starten af sjælens rejse må vi fokuserer på det først trin som handler om at transformerer emotionelle forstyrrelser, i de fem dimensioner skal vi derfor fokuserer på sindet- manomaya kosha.

Refleksion og overvejelse
En af sindets funktioner er refleksion og overvejelse. Hvis vi iagttager vores sind og oplever, at det er i gang med at reflektere og overveje, så kan vi bemærke, at hver gang refleksions- og overvejelses- funktionen er aktiv i vores sind, så vil vi altid kunne identificere to ting i forbindelse med denne funktion:

  1. Opnå: indeholdt i denne refleksion er der et eller andet, jeg forsøger at opnå,
  2. Undgå: indeholdt i mine overvejelser, er der et eller andet, jeg gerne vil undgå.

Denne viden om sindet er utrolig præcis. Hvor præcis den er, vil ofte først gå op for os, når vi har vænnet os til at bruge den tidløse visdoms anskuelsesvinkel til at forstå vores eget sind. Men her kan vi allerede begynde at bruge denne viden til at blive mere bevidste om og objektive overfor indholdet i vores eget sind.

Ego ideal–indre sår
Når du begynder at forstå dit sind dybere vil du opdage at indeholdt i sindets refleksion og overveje funktion er den evige opnå-undgå agenda som på identitets niveau drejer sig om at dit sind altid forsøger at opnå at være dit ego ideal, fx altid, stærk el. altid rolig, kærlig, intelligent, hjælpsom, modig, succesfuld, eller lignende. Mens sindet modsat altid forsøger at undgå at mærke dit indre sår (skyggen), det vil undgå at du føler dig sårbar, nederlag, lille, svag, fortabt, ensom, uintelligent, ingen elsker mig, jeg vil aldrig lykkedes, jeg har fejlet o.lign. Rejsen i at gøre det ubevidste bevidst, handler langt hen ad vejen om at du bliver bevidst om to sider af dit sind:

  1. Hvad dit ego ideal er, derigennem kan du opdage hvordan dit superego dagligt kritiserer dig fordi du misser dit ideal. På sjælens rejse må du lære at forsvare dig imod superegoets urealistiske agenda, ikke ved at forklarer dig, men ved at afvise superegoet agenda fuldstændigt.
  2. På den anden side handler det om at opdage hvad du forsøger at undgå at mærke indeni, det er dybest set det indre narcissistiske sår som egoet er sat op til at undgå. Her drejer det sig om at opdage hvad der sker, og langsom at begynde at have nærvær og medfølelser med dig selv, således at såret overtid kan blive bevidst og healet igennem kærlig omsorg fra din egen bevidsthed. Denne del af rejse tager tid, og det kræver at du får hjælp fra mindst en person som har gennemfør denne rejse, som kan vejlede dig igennem dette svære territorium. Optimalt har du en gruppe mennesker i dit liv som fortolker livet udfra samme synsvinkel som dig

Pratipaksha bhavana-bliv opmærksom på det modsatte
Yoga filosofien benytter en powerfuld bevidsthedsudvidende teknik som hedder ”pratipaksha bhavana-det modsatte”. Teknikken går ud på at du identificerer indholdet i dit sind og i stedet for at blive fanget i din identifikation med indholdet i dine tanker og følelser, så udvider du din bevidsthed ved at inkluderer ”det modsatte”. Hvordan? Ved at identificerer indholdet i sindet og derefter holde både indholdet og dets modsætning i din opmærksomhed samtidig, vær vidne til begge uden nogen aganda som handler om at det skal ændre sig. Via denne teknik kan det ske at begge opløses og du bliver befriet for fastlåsheden indeni. Du kan bruge teknikken let; Hvis du er ked af det så husk det modsatte, glæde. Hvis du føler dig svag så husk det modsatte, styrke. Hvis du føler dig livsløs, så husk det modsatte livskraft. Ordet ”husk” betyder her, bring minder, billeder og følelsen af det modsatte ind i dine tanker og følelser efter bedste evne. Denne teknik renser dit sind, og gør dig over tid fri for at være låst fast i en følelse. Rejsen med at gøre det ubevidste bevidst, starter med at du bliver bevidst om både et negative selvbillede og et positive selvbillede, samtidig. Dette hjælper dig til at forså hvordan dit sind fungerer og hvad dit sind forsøger at opnå og undgå. Denne del af rejsen kulminerer når du på den ene side bliver bevidst om dit højeste positive selvbillede; dit ego ideal og på den anden side bliver bevidst om det mest negative selvbillede, den indre tomhed som gemmer sig under det narcissistiske sår. Når du kender disse to ender af dit sind så kender du dit egos agenda meget dybt, nu er du klar til at gå fra den psykologiske rejse til den spirituelle rejse. På den spirituelle rejse drejer det sig om at finde de essentielle nærværs aspekter som dit ego forsøger at efterligne. Hvis et positivt selvbillede var at være en glad person og kærlig person så kan du forestille dig at du møder en god ven, her opstår der spontant en følelse af glæde og kærlighed indeni, denne spontane oplevelse af glæde er dit ægte indre nærvær som flyder fra din kerne.

Integrer nærværet med din hverdag
Når du har vænnet dig til denne nye måde at fortolke livets input på, kan du begynde at integrere visdommens fortolkning i din hverdag. Når du kigger på verdenen, så bringer dine sanser dig sine indtryk, som nu optræder i din bevidsthed. Dit eget sind tager form, som de sanseindtryk sanserne bringer til din bevidsthed. Det, du oplever, når du oplever verden, er altså ikke verden udenfor, men forskellige sindsbølger i dit eget sind. Når du integrerer visdommens perspektiv i din hverdag, kan du have noget af din opmærksomhed inde i kroppen, mens du går igennem din hverdag. Du kan starte med at være opmærksom på at sanse dine arme og ben. En del af din opmærksomhed sanser dine arme og ben, og en anden del af din opmærksomhed interagerer med din omverden. Dette en livslang praksis som over tid healer splittelsen imellem krop og sind og giver dig evnen til at bevare et øget nærvær i alle livets sammenhænge.

Dag 5: Din spirituelle udvikling afhænger af dine valg og af din fortokning i nuet
De indput livet bringer dig udefra og indefra, kan være bedre eller dårligere, end du forventer eller planlægger, men det er ufrivilligt for dig, om det er det ene eller det andet. Din selvudvikling  afhænger af, hvordan du reagere på input fra disse to kilder: den indre og ydre verden. Din spirituelle udvikling kommer af de valg, du træffer i nuet i respons på de imput du møder. Hvis du træffer de samme valg som før, vil du blive fastholdt i fortidens mønster. Når du begynder at træffe nye valg i nuet fra det bedste sted i dig selv, kan du begynde at udvikle dig hen imod dit bedste selv.

De 3 trin i udviklingen af emotionel modenhed
Trin 1: Det anklagden selv – vi skyder skylden for vores indre sår  over på andre
Trin 2: Vi skyder skylden for vores indre sår på og selv
Trin 3: Vi facer vores indre sår med modig indre ro

Hvor er jeg lige nu?
Hvis du ikke er i den naturlige tilstand, er du identificeret med et indre selvbillede fra fortiden. Kan du finde ud af, hvad du er i kontakt med?

Hvad findes i den anden ende af denne følelse?
Her låser du dig ud af det selvbillede, du er fanget i, ved at udvide din bevidsthed og søge kontakt til ”det modsatte”. Du opdager måske, at du føler dig svag og lille, og at du projicerer din kraft over på verden, som virker overvældende og nådesløs. Eller måske føler du dig værdiløs og opdager, at din værdi er projekteret over på ydre ting eller andre mennesker. Ved at finde den anden ende af din følelse, kan du efterhånden hente det nærvær, som dit ego har splittet fra og i din psyke projekteret over i ”den anden ende” af følelsen.

Konklusion: Når vi skal sætte os ind i emnerne på sjælens rejse, kan det virke uoverskueligt ud med alle de nye fremmedeord. Men når vi begynder at opleve nuet igennem visdommen øjne så ser vi at det eneste vi i virkeligheden skal lære er at forstå vores nuværende oplevelse på en ny måde. På trin 1 af sjælens rejse er din fornemste opgave at lære dit sind at kende, at blive bevidst om hvad der sker i din krop og begynde at opdage dine selvbilleder. De negative selvbilleder som du forsøger at undgå, og de positive selvbillede som du forsøger at være/opnå. I takt med at du lære disse to ender af din psyke bedre at kende kan du begynde at være bevidst om begge to samtidig, for på denne måde at opdage at al aktivitet i sindet drejer sig om bevægelsen imellem diise to yderpunkter i sindet. Denne øgede bevidsthed befrier dig langsomt for at være fuldt identificeret med sindet og det gør din opmærksomhed fri til at lære vidnet bedre at kende.

Det får du med fra sjælens rejse modul 1:
Øvelser

  • Meditation
  • Qi kung – Ba Duan Jin
  • Selvudvikoingsdagbog til selvrefleksion og gnist øvelser

Viden 

  • Viden fra positiv psykologi om hvad der gør mennesker lykkelig
  • Viden fra psykologi om at gøre det ubevidste bevidst (egoet lærer skyggen at kende)
  • Viden fra vedanta om livets formål og de fem dimensioner

Selverkendelse
Lær dit sinds opnå, undgå agenda at kende, (manomaya kosha) og forstå sindets aktivitet set udfra visdommen perspektiv. Lær at kende forskel på tanker, følelser og kropsfornemmelser

 

Dag 5, modul 1.

Karakteren af den naturlige tilstand

Bag alle vores gerninger gemmer sig et ønske om at være fri for begrænsninger. Da grænseløshed ikke kan opnås ved at handle, er den eneste mulige løsning at erkende det i os, som allerede er frit og grænseløst. Men det forudsætter, at vi på en eller anden måde allerede har konkluderet, at vi er begrænsede. Hvis det er sandt, at der findes et frit og grænseløst sted i os – og at grunden til, at vi ikke har adgang til dette sted er, at vi identificerer os med mangelfulde selvbilleder – er vi blot nødt til at fjerne vores forkerte forestillinger om os selv for at opleve friheden. Vedanta kaster lys over selvet-atmans sande natur, som allerede er fri for enhver begrænsning. Når vores indre oplevelse giver os følelsen af varme og helhed, forstår vi ikke, hvorfor det ikke altid er sådan. Men det skyldes, at vi glemmer den, fordi vi bliver i vores begrænsede identitet. Når følelsen af helhed opstår igen, bliver vi mindet om tilstanden. Helheden er der allerede, og vores forståelse af den vokser, indtil vi glemmer den igen. Den indre rejse i selverkendelsen får os igen og igen til at vende tilbage til det, som vi havde glemt.

Din spirituelle udvikling afhænger af dine valg og af din fortokning
Inden for nogle grene af selvudvikling lægges der vægt på, at du kigger tilbage til dine oplevelser i barndommen og finder indsigt i, hvordan din personlighed er opstået, og mens det bestemt har stor værdi at afdække din biografi, er orienteringen på sjælens rejse, at nuet er dit liv. Det, du møder i nuet, er uden for din kontrol, hvilket vil sige, at:

  1. de følelser, du møder inden i dig selv i form af tanker, følelser og kropsfornellemlser, og
  2. De situationer og mennesker, du møder uden for dig selv

De indtryk du på denne måde får udefra og indefra, kan være bedre eller dårligere, end du forventer eller planlægger, men det er ufrivilligt for dig, om det er det ene eller det andet. Udvikling i dette perspektiv betyder, at din selvudvikling primært afhænger af, hvordan du reagere på input fra disse to kilder: den indre og ydre verden. Din spirituelle udvikling kommer af de valg, du træffer i nuet i respons på de imput du møder. Hvis du træffer de samme valg som før, vil du blive fastholdt i fortidens mønster. Når du begynder at træffe nye valg i nuet fra det bedste sted i dig selv, kan du begynde at udvikle dig hen imod dit bedste selv. Du husker nok at det første slør som forhindre dig i at erkende selvet-atmans indre velvære og nærvær er emotionelle forstyrrelser, derfor er det vigtigt at vi på modul1 begynder at klæder os selv på med de nørvendige værktøjer til at transformerer vores emotionelle emotionelle forstyrrelser, så vi kan opnå den nødvendige emotionelle modenhed der er nødvendig for at rejse videre på sjælens rejse.

De 3 trin i udviklingen af emotionel modenhed
Trin 1:
På dette trin giver vi andre mennesker og situationer skylden når vi oplever svære følelser indeni os selv. Jeg oplever denne svære følelse (vrede, sorg, angst, jalousi, had osv) og det er andres skyld at jeg har svære følelser…..det kan være man giver skylden til ens forældre, partner, andre personer, samfundet, ens terapeut, eller guru, osv, overbevisningen er at jeg oplever en svær følelse og min fortolkning er at dette er andres “skyld”. På dette trin er vi identificeret med vores indre “anklagende selv”, alle mennesker kender til “det anklagende selv”, det er ikke noget galt med at erkende dette i sig selv, du skal ikke slå dig selv eller andre i hovedet for at have “et anklagende selv”. Men du skal iagtage det anklagende selv, og lære at opdage hvornår du føler dig identificeret med denne del af din psyke. I samme øjeblik du er vidne til “det anklagende selv”, så er du ikke længere fanget i dets greb, og nu har du et valg: føl følelsen indeni, en lad være med at handle på den. At eje vreden og hadet når vi føler os uretfærdigt behandlet er et nødvendigt trin på vejen, men vi skal efterhånden vokse forbi dette trin, hvordan det?

Vær vidne til hvordan “det anklagende selv” fungere i dit sind, tillad alle anklager og følelser at folde sig ud indeni dit sind, men lad være med at anklage andre for dine indre følelser. På denne måde begynder du at eje din egen skygge og tage ansvar for dine egen sårede følelser. Spirituel udvikling er lig med udvikling af emotionel modenhed, du kan ikke lave om på dine følelser med viljens kraft, men din reaktion har du indflydelse på, når du tillader følelsen indeni uden at anklage andre for den svære følelse, så er du vokset i din emotionelle modenhed. Det kræver indre styrke at overvinde en stærk impuls til at udtrykke skyld mod andre

Trin 2: På dette trin giver vi os selv skylden for vores svære følelser, som børn forsøger vi at leve op til omgivelsernes forventninger, et projekt som er dømt til at fejle, eftersom vi fejlede igen og igen med at leve op til andres forventninger så opstod konklutionen i vores sind “der må vores noget galt med mig”. Jeg er ikke værdig, jeg har fejlet, jeg har ikke det der skal til, nu anklager vi ikke længere andre for vores svære følelser, istedet vender vi anklagerne imod os selv. Hvordan kan andre behandle mig sådan, medmindre der virkeligt er noget galt med mig? Men selvkritik og selvanklage er en defendsiv taktik som fastholder os i isolation fra andre og forhindre os i at mærke den underliggende kerne af nærvær, indre helhed og velvære som befinder sig dybere end det indre sår.

Trin 3: På dette trin besidder du evnen til at konfronterer dit indre sår uden at anklage andre eller dig selv for de sårbare følelser, her er du nøgen, nærværende, ikke dømmende og accepterende overfor dine svære følelser. Når du besidder modet og roen til at mærke dit indre sår uden at ankalge dig andre eller dig selv, så har du opnået den nødvendige emotionelle modenhed som kræves for at gå videre på sjælens rejse.

Din viden om de 3 trin i udviklingen af emotionel modenhed er som medicin. Det nytter ikke, at du siger ordet ”medicin” “medicin”. Du skal sluge medicinen, før den kan virke. Det er ikke nok at læse om de tre trin, du skal opgade dem i dig selv igen og igen, således at din nye reaktion over tid bliver en ny indgroet vane.

Om at læse i livets bog
Du er villig til at slippe dit sinds agende af evig anklager uden at have en fastlåst indstilling til, hvordan det hele skal være. Du overgiver dig til det, som faktisk er. At du ikke har noget standpunkt, betyder, at du er villig til at stille spørgsmål og undersøge uden at have en agenda for det, som du vil undersøge. Denne åbenhed til at undersøge virkeligheden er helt anderledes end at have et standpunkt. Når du for eksempel er ked af det, har du en agende, at den følelse skal gå væk. Du har allerede stillet dig et sted i forhold til din svære følelse. Når du undersøger sorgen på en åben måde, er du nysgerrig: ”Jeg er ked af det. Gad vide, hvad det kommer af? Hvilke aspekter af virkeligheden er ved at mon trænge ind i mit liv lige nu, siden jeg føler sorg?” Du får en villighed til at være mindful, altså er du neutral, accepterende, nærværende og åben over for alt uden for og inden i dig selv. Det betyder, at tingene folder sig ud via nærværets intelligens. Nærværet ændrer på situationen, nærværet transformerer dine følelser på en måde, som du ikke kunne vide på forhånd. Studér dig selv. Du læser ikke i din ydre bog, du læser i din egen krop ”livets bog”. Du har en følelse og hviler i den uden at have en løst agende  og oplever, at den transformerer sig. Du opdager, at sorg bliver til kærlighed; frustration til livskraft; frygt til kraft. Pludselig bemærker du, at det, der så ud på en måde i sindet, bliver til noget andet i nærværet. På den måde begynder du at lære at læse din krops signaler, så læser du i “livets bog” din livshistorie er bundet i de forskellige lag of din krop og nervesystem. Mens du undersøger dig selv, sørger du for ikke at have et fast standpunkt.

Din åbne nærværende indstilling bliver en måde for dig at være på i verden. Forståelsen, af livets bog giver dig en intim kontakt med virkeligheden, som så at sige er målet. Når du begynder at læse i ”livets bog” erfarer du, at du ikke bestemmer, hvad du kommer til at møde i dit liv uden for dig selv. Du bestemmer ikke, hvilke følelser, du kommer til at møde i dig selv, men du kan bestemme, hvordan du forholder dig til det du møder i nuet. Når du har en åben, nysgerrig, accepterende holdning, der søger efter virkeligheden uden at have en fastlagt dagsorden for, hvordan det skal folde sig ud. Når det sker, møder du tingene uden en agenda. Du er ked af det, men du kæmper ikke imod det. Du er frustreret, men du slås ikke med det. Du er vred, men du bakser ikke med det. Tingene i dit ydre liv går dig imod, men du har tillid til, at du kan klare det og udnytte situationen til at udvikle din evne til nærvær. Allerede denne holdning er en form for realisering, hvor vejen bliver vigtigere end målet. Det er ikke et mål ude i fremtiden. Det er en væren med det, som er hvert nu i accept og nærvær.

Nuet er dit liv, bevidstheden af at være her nu. Ved ikke at kæmpe med de svære følelser og undgå at gå i en mental karrusel, kan du hvile i nuet. Du møder de svære situationer på en ny måde. På vejen lærer du at kende dig selv dybere, indtil den dag, hvor du ikke længere bliver overrasket over noget i dig selv. Vi bliver ofte overrasket over noget i os selv. Vi føler, at det er nyt, men holder vi øje med os selv, vil vi opdage, at de følelser, vi har – hvis vi for eksempel skriver dagbog – havde vi også for fem år siden. Om 20 år vil vi have mange af de samme følelser. Hver gang føles de nye. Jo mere du studerer ”livets bog”, desto mere forstår du dig selv. Jo mere du forstår om dig selv, desto mere kan du slappe af i dig selv. Jo mere du slapper af i dig selv, desto mere kan nærværets kraft og intelligens influere på dig og begynde at transformere dig, så du kommer i mere bevidst kontakt med helheden. Det er at læse i livets bog, det er vejen til individualisering og til integretion af skyggen.

Hvor er jeg lige nu?
Hvis du ikke er i den naturlige tilstand, er du identificeret med et indre selvbillede fra fortiden. Kan du finde ud af, hvad du er i kontakt med? Du leder ikke i dine tanker, når du læser i livets bog, men spreder din bevidsthed ud og er nærværende med krop, følelser og tanker på en gang uden agenda, og mens du på den måde er i intim kontakt med nuet, bemærker du forandringer i din indre tilstand forårsaget af nærværets intelligens og ser, om din intuition uanstrengt bringer dig indsigt uden, at du jager den mentalt. Husk, at livets bog består af nærvær, og du læser i livets bog ved at være i intim kontakt med din oplevelse i nuet. Når du aflæser nærværets visdom, er det uden en mental agenda og uden at blive fastlåst i et standpunkt. Læser du på denne måde, lærer du efterhånden at kende forskel på, hvornår du er i kontakt med virkeligheden, og hvornår du er i kontakt med symbolverdenen. Når du er i din nærværsidentitet, opleves det som om, at du er nærværende, hel, afslappet, naturlig, autentisk, fri og glad, mens den mentale identitet er karakteriseret ved en aktivitet i sindet, som udspringer af en følelse af mangelfuldhed med en tilhørende søgen efter noget, der kan gøre dig hel.

Spørgsmål til udvikling af selverkendelse og nærvær i nuet

Jeg vil anbefale dig at føre en selvudviklingsdagbog som du skriver i ugentligt. I dagbogen kan du noterer dine GNIST oplevelser (brug 3-10 minutter til dette ugentligt) og brug bogen til at lave en skriftlig refleksion. Ligesom når vi laver gruppeøvelser hvor du ikke planlægger hvad du vil sige men siger det som opstår i nuet, så kan du skrive i din dagbog på samme måde. TIl din dagbogs refleksion kan du udforske nedenstående spørgsmål:

Hvordan vil nærværets intelligens løse dette?
Her træder du ned af egoets strategiske indstilling til situationen og bliver nysgerrig på, hvad der mon sker, når du er nærværende med situationen på en mindful måde. I din mentale identitet vil du måske være urolig over, hvordan det skal gå, og søge en strategisk løsning på situationen. Ved at stille spørgsmålet kan du opleve, at du stopper din strategiske indstilling i sindet og bliver nærværende med dine følelser. Herfra kan du opleve, at nærværets intelligens overtager og bringer dig det indre nærvær, der giver dig kapacitet og intelligens til at håndtere situationen på en måde, der ikke var tilgængelig i dit mentale repertoire.

Hvad findes i den anden ende af denne følelse?
Her låser du dig ud af det selvbillede, du er fanget i, ved at udvide din bevidsthed og søge kontakt til ”det modsatte”. Du opdager måske, at du føler dig svag og lille, og at du projicerer din kraft over på verden, som virker overvældende og nådesløs. Eller måske føler du dig værdiløs og opdager, at din værdi er projekteret over på ydre ting eller andre mennesker. Ved at finde den anden ende af din følelse, kan du efterhånden hente det nærvær, som dit ego har splittet fra og i din psyke projekteret over i ”den anden ende” af følelsen.

Hvad mangler jeg?
Indre uro opstår, når vi ikke er i kontakt med vores nærvær. Spørgsmålet antager, at der findes et svar og sender din bevidsthed af sted for at finde det nærvær, der er passende til situationen. Måske finder du svaret i dit minde om en tidligere situation, hvor du havde det, du nu savner. Måske bringer nærværets intelligens dig nærværet direkte. Måske finder du nærværet gemt i din fantasi, hvor du bærer et billede af perfektion, og når du zoomer ind på dette billede, og det lykkes for dig at mærke, hvordan du ville føle dig tilpas, hvis du var inden i dit fantasibillede, kan du opleve, at du får kontakt til det nærvær, som manglede i situationen. Det viser, at der er et sted i dig, som altid husker, hvordan du kan leve fra nærværet i helhedens perspektiv. Når du læser i livets bog, begynder du at befri disse minder, så du kan åbne nærværet i din dagligdag.

Hvilket aspekt af nærværet fra den naturlige tilstand er på vej ind i mit liv?
Spørgsmålet stopper den strategiske aktivitet i dit sind, der altid bevæger sig horisontalt på den mentale overflade af virkeligheden. Ved at spørge sådan skifter din orientering fra den horisontale strategi og inkluderer nu den vertikale retning, der leder efter svaret i dybden af virkeligheden. Du opdager måske, at alle dine udfordringer vedrører kærlighed. Du oplever ikke kærlighed, fordi du surfer på den mentale overflade, hvor du i stedet kun oplever følelser som for eksempel sorg, skam og stolthed. Når du stiller spørgsmålet, søger du efter nærværet i sjælen bag disse følelser. Ved at hægte dig på nærværets intelligens bliver du ledt fra sorg i sindet til kontakten med kærligheden som et følt nærvær i nuet i. Når du har haft denne oplevelse igen og igen, bliver du nysgerrig, næste gang du oplever en svær følelse, fordi din erfaring viser, at der bag disse følelser gemmer sig det, du savner allermest, nemlig kontakten til et specielt aspekt af helheden.

Hvis du spoler tilbage i dit liv med dette spørgsmål in mente, opdager du måske, at du har haft forskellige perioder i livet som havde et specielt fokus, for eksempel: Arbejde, børn, adskillelse, uddannelse, afhængighed, forelskelse, død eller kærestesorg. Disse perioder udviklede måske specielle kapaciteter i dig som disciplin og vilje, kærlighed og medfølelse eller forståelse og intelligens. Når vi beskriver disse perioder fra den mentale dimension, ser vi indholdet i vores tanker og temaerne i den ydre verden. Men fra visdommen synsvinkel udspringer disse forskellige kapaciteter fra et aspekt af den naturlige tilstand, og sjælens formål under denne periode var at udvikle evnen til at inkorporere dette specielle aspekt af nærværet. Nuet er dit liv, der findes kun nuet. Når du er fuldt til stede i nuet, er du i kontakt med nærværet i den naturlige tilstand. Formålet med livet i sjælens perspektiv, er at udvikle din evne til nærvær.

Selvet-atman er altid allerede hel, men når du er identificeret med et selvbillede fra fortiden. Det mærker du som kroniske spændinger i din krop i nakken, maven eller hovedet. Du mærker det som uro i dine følelser og begrænsende overbevisninger i dine tanker, som er ude af kontakt med den objektive virkelighed. Når du lærer at vende blikket mod selvet-atman, kommer du tilbage til helheden og friheden i det levende nu. Det oplever du som velvære i din krop, harmoniske følelser og klare tanker i samklang med virkeligheden. Transformation af selvbilledet sker i takt med at du udvikler din evne til at være i kontakt med dit nærvær og lader nærværets intelligens inspirere dine tanker og følelser. Du lader nærværets substans transformere dit kropspanser via osmose, det vil sige, at hvis du forstår dine selvbilleder som begrænsende tanker med tilhørende urolige følelser og spændingsmønstre i din krop, og hvis du sammenligner disse frosne selvbilleder med en udtørret naturbadesvamp, så er nærvær ligesom vand. Når du lægger den udtørrede badesvamp ned i vandet, suger den langsomt og gradvist vand til sig. I processen opløses de stive og udtørrede områder af svampen, mens den gradvist vender tilbage til sin naturlige tilstand. Når badesvampen er ude af sit naturlige element – vandet – tørrer den ud og kan antage unaturlige frosne former. På lignende vis er vores naturlige tilstand vores udgangspunkt. Men vores sind og krop kan den antage unaturlige former dikteret af egoets selvbilleder. For at komme tilbage til den naturlige tilstand må vi overgive os til nærværets intelligens og tillade, at nærværet transformerer og befrier vores låste selvbilleder, så vi kan være i verden, som vi er skabt til: Frie naturlige, hele og nærværende.

Hvor er mit nærvær lige nu?
Når du til hverdag oplever at være fanget i den mentale dimension, så kan du stille dig selv dette spørgsmål og læse svaret i livets bog. Måske din intuition viser dig, at dit nærvær er projekteret over på en anden person, der i dine tanker ser ud til at besidde kvaliteter, som har med den naturlige tilstand at gøre. Når du tænker på personen, virker vedkommende måske stærk, smuk, værdig, varm eller fuld af kærlighed. Det kan meget vel være, at den person, som du tænker på, virkelig har en god kontakt til det pågældende aspekt af nærværet, men alene det, at du føler, du mangler dette aspekt – og at den anden besidder det – viser, at du er orienteret fra et selvbillede og ikke fra selvet-atman. Med denne indsigt kan du søge kontakt til det aspekt, som du savner at opleve i dig selv.

Du kan også opleve, at din intuition viser dig, at nærværet gemmer sig et sted inden i din krop eller sågar et sted uden for din krop som for eksempel oven over dit hoved. Spørgsmålene hjælper dig til at zoome ind på den dybe del af din bevidsthed, der ”husker” på det nærvær, du savner i din hverdag. At stille spørgsmålene er derfor en måde at være mindful på. Realisering af den naturlige tilstand opleves, som om du husker noget, du havde glemt. Den del af dig, som husker virkeligheden, er den del, som du aktiverer ved at stille ovenstående spørgsmål.

Enten-eller og både-og
Indenfor selvudvikling møder man ofte enten-eller-tankegangen. Holdningen er, at du enten mediterer, finder indre lykke og søger efter livets mening, eller også stresser du rundt for at tjene penge. Der er en offermentalitet, hvor folk tænker: ”Jamen, jeg kan jo ikke begge dele.” Den ”gamle” spirituelle model går på: Forlad verden og fordyb dig i det spirituelle. Mange yogier i Østen har valgt den vej. Men vi har brug for en ”både-og-tankegang” i stedet for et ”enten-eller”, når vi taler om materiel og spirituel udvikling. Min lærer Maharajji valgte for eksempel at gøre forskel i den ydre verden ved dagligt at bespise 200 fattige mennesker. Endvidere tilbød han gratis skole til 45 elever, som boede i hans ashram i op til 15 år, indtil de kunne klare sig selv og flytte væk for at finde arbejde og stifte familie. Sideløbende underviste han andre yogier og munke fra hele Indien, hvoraf mange af dem samtidig boede i hans ashram. Alt dette daglige arbejde begyndte i hans tilfælde først, da han havde realiseret det spirituelle. Pointen var: Bevar kontakten til det spirituelle med den ene hånd, og arbejd i verden med den anden. På den måde arbejdede han mere og udrettede mere end de fleste med en materiel synsvinkel. Dalai Lama gør det på lignende vis. Utrætteligt rejser han verden rundt, holder foredrag og møder statsledere og presse – en enorm ydre aktivitet uden at miste kontakten til nærværet og den indre ro. Vi skal hver især finde samme balance i vores liv.

 

 

 

Dag:4 – Krop, sind & ånd: De fem lag – pancha maya kosha

Tilbage til sjælens rejse forside

Krop, sind og ånd: De fem dimensioner

Den tidløse visdom søger ikke popularitet. Den ønsker ikke være på mode. Den behøver aldrig at blive udbredt, og den forsøger ikke at omvende folk. Visdommen finder vej til den person, der via sin livsstil har opnået den nødvendige parathed til at tage næste skridt på Sjælens Rejse. Visdommen hjælper dig til at forstå din nuværende situation fra den absolutte synsvinkel og til at få et overblik over, hvad der er det næste skridt på din egen indre rejse. Visdommens primære emne er selvet-atman. Når vi ikke kender selvet-atman, så kender vi ikke kilden til den iboende lykke. Derfor vil visdommen lære os, hvor vi fejlidentificerer os med noget som essentielt set ikke er os. Den gennemgår alle de steder, hvor vi tænker: ”Det er mig” om noget, som ikke er selvet-atman.

I denne lektion skal vi gennemgå fem grundliggende områder, som vi fejlfortolker som selvet-atman. Vi er alle født med uvidenhed-avidya, og vi har alle en fysisk krop. Derfor kan vi let komme til at forveksle selvet-atman med kroppen. Når det sker, siger vi: ”Jeg er høj;

jeg er lav; jeg en kvinde; jeg er mand; jeg er gammel; jeg er ung”. Alle disse udsagn vedrører den fysiske krop. At identificere selvet med kroppen er den første forveksling. Her siger vi: ”Jeg er kroppen”. Kroppen er dig, men du er ikke kroppen. Husk eksemplet: smykket er guld, men guld er ikke smykket. Den anden forveksling kan vi genkende i udtalelser som: ”Jeg er sulten; jeg er tørstig”. Selvet-atman er uforanderligt. Hvis atman var sult, ville vi altid være sultne. Men i det ene øjeblik er vi sultne, og i det næste er vi mætte. Det er meget omskifteligt, men alligevel identificerer vi os med sulten. Denne fejlidentifikation vedrører livskraften-prana, som giver liv til den fysiske krop. Det næste område, hvor der sker en identitetsforveksling, er vores sanser. Når vi identificerer os med sanserne, siger vi:”Jeg er døv,” eller ”jeg er blind”. En tilstand, som tilhører sanserne, bliver forvekslet med selvet-atman. Når sanserne svækkes, lider personen, der identificerer sig med sanserne. I sindet optræder følelser: ”Jeg er vred; jeg er glad” og så videre, følelserne udløses når vi identificerer os med vores subjektive fortolkninger af livet. ”Jeg er advokat,” eller ”jeg er pædagog.” Vi identificerer os med vores titel. Det er sådanne fejlidentifikationer, der skygger for vores udsyn til selvet-atman. Vi kan sige, at de dækker selvet-atman. I virkeligheden kan selvet-atman aldrig blive dækket af noget som helst. Intet findes uden for selvet. Derfor kan selvet ikke overskygges af noget. Her skal vi gennemgå fem områder, hvor der universelt set opstår en fejlfortolkning af selvet:

De fem dimensioner-pancha kosha viveka
De fem ”koshas”. Kosha betyder ”dække” eller ”hylster” og anvendes i betydningen: fejlidentifikation. ”Pancha” betyder ”fem”, de fem koshas er steder, hvor der opstår fejlidentifikation. Første sted er annamaya kosha-den anatomiske krop, som består af modificeret føde. Det andet sted er pranamaya kosha-den fysiologiske krop, som består af livskraft-prana. Det tredje sted er manomaya kosha-det emotionelle sind, som består af refleksion og overvejelse. Det fjerde sted er vijnanamaya kosha-det intellektuelle sind, som består af viden og beslutningsevnen. Det femte sted er ananda maya kosha-lyksalighedslegemet, som består af nærvær og glæde. Viveka betyder skelneevne, her skal du lære at skelne hvor du identificerer dig med noget som ikke er dit essentielle selv.

Forestil dig du skal op på en trone, som er placeret for enden af en trappe med fem trin. Dit umiddelbare mål er at træde på første trin. Selv om du skal nå toppen, må du give din fulde opmærksomhed til det trin, som er lige foran dig først. Sådan går du trin for trin. På hvert trin må du sikre dig, at du har en stabil kontakt til trinnet inden du bevæger dig videre opad. Trin for trin bevæger dig op ad trappen indtil du til sidst sidder på tronen for enden af trappen. På samme måde går vi igennem de fem lag, som leder til målet selvet-atman, som er udover de fem lag. Den tidløse visdom præsenterer de fem lag ét efter ét. Indledningsvist viser den os, hvordan vi er identificeret med disse lag. Siden påpeger den, at det ikke er selvet.

Den anatomiske krop-annamaya kosha
Den anatomiske krop består af modificeret føde. Ordet føde bruges her i betydningen materiel substans. Den anatomiske krop består af de samme fysiske grundstoffer som findes i hele Universet: vand, ilt, natrium, kalium, mangan og zink er nogle af de navne, som videnskaben giver til Universets grundstoffer, mens den tidløse visdom anvender de fem elementer: rum, luft, ild, vand og jord til at beskrive Universets byggesten. Fælles for begge anskuelser er, at vores krop består af disse grundstoffer, der vender tilbage til naturens kredsløb, når kroppen dør.

  • Den anatomiske krop er en modifikation af føde/de universelle grundstoffer
  • Føde i form af de universelle grundstoffer er til stede i hele universet
  • Føde i form af de universelle grundstoffer er den materielle årsag til alle levende væsener
  • Mikrokosmos i form af din anatomiske krop og makrokosmos i form af Universet omkring dig er essentielt set ens, fordi både mikro- og makrokosmos består af de samme elementer og grundstoffer.

Ordet kosha-dække betyder, at der her er et område, hvor der kan opstå en misforståelse. Her kan vi fejlagtigt komme til at identificere selvet med den anatomiske krop. Ordet kosha bruges, hvor noget er en kilde til misfortolkninger og identitetsforvirring. I sig selv kaldes den anatomiske krop bare annamaya. Hvorfor overhovedet tale om kosha-dække så? Hvis du spørger mig, hvad en fodbold er, så behøver jeg jo ikke at forklare: ”En fodbold er ikke et boldtræ; en fodbold er ikke en tennisketcher”. At skelne imellem en fodbold og en tennisketcher er kun nødvendigt, hvis du ikke ved, hvad en fodbold er. Hvis jeg modsat ikke kender forskel på en fodbold og en basketball, så er det nødvendigt at skelne imellem dem ved at forklare mig: ”Dette er ikke en fodbold, dette er en basketball”.

På samme måde med selvet. Hvis vi ser noget føde, som ligger på tallerkenen, så tænker vi ikke: ”Denne føde er mig”. Så snart vi har spist, og føden bliver en del af vores krop, så skifter vores fortolkning. Nu siger vi: ”Det er mig”. Vi siger ikke: ”Kroppens vægt”, vi siger derimod: ”Min vægt”. Da der opstår fejlidentifikation på dette niveau, påpeger visdommen for os, at ”selvet-atman ikke er den anatomiske krop. Den anatomiske krop låner sit liv fra en dybere krop. Sjælens Rejse kræver, at vi holder alle niveauer af vores person i form til rejsen. Du styrker din fysiske sundhed igennem sund kost og drikke, et harmonisk sind og regelmæssig motion og søvn. Selv om alle dele af den anatomiske krop er vigtige, så spiller fordøjelsen og tarmsystemet en unik rolle for kroppens sundhed, idet alle dele af kroppen modtager næring fra fordøjelsen.

 


Tips til din fordøjelse
Her er et par tip til at hjælpe dig med din fordøjelse. Hvis du holder begge dine håndflader opad, og holder dine hænder formet som en
skål:, Her anbefaler visdommen, at et måltid består af en portion på størrelse med den skål, som er formet af dine to håndflader tilsammen.
Denne ”skål” fylder du nu op med 1/3 del mad, 1/3 del væske og 1/3 del luft. Det anbefales at tygge maden grundigt og at sidde i en behagelig stemning, mens du spiser. Hver måned er det sundt for kroppen at holde nogle timers faste. Periodisk faste er en praksis, som har vundet stor udbredelse i de senere år. Periodisk faste betyder, at du spiser i et tidsvindue på kun ca. otte timer. Resten af døgnet spiser og drikker du ikke kalorieholdig mad og drikke. Fasten aktiverer dine ”makrofager”, som er en betydningsfuld celletype, der fungerer som skraldemænd i kroppens rensningssystem. Når immunsystemet er aktiveret, er det makrofager, der styrer immunsystemets celler og fjerner syge celler.

Fordøjelsesild-agni
I Østen tales om fordøjelsens ild-agni. Det er styrken på denne ild, der afgør, om du får næring ud af den mad du spiser. Det siges, at en person, som besidder en stærk fordøjelsesild kan forvandle gift til nektar, mens den, som besidder en svag fordøjelsesild kan risikere det modsatte. Her tænkes på mavesækken som en tom gryde. Nedenunder gryden befinder fordøjelsens ild sig i milten. Når du hælder mad, som skal tilberedes i gryden, så skal mængden af maden svare til den mængde brændstof, du har i din fordøjelse. Lad os for eksempel sige, du har fordøjelsesbrændstof til at fordøje 200 gram føde, men du hælder 300 gram i gryden, så bliver dit måltid ikke ordentligt fordøjet. Et menneskes kropstemperatur ligger på 37 grader. I din mave har du brug for en vis temperatur, for at den kan fordøje din mad. Forestil dig at du er ved at koge havregrød på et lille gasblus. Grøden begynder snart at koge, den mangler bare 2-3 minutter, før den er tilberedt. Nu hælder du en halv liter koldt vand i gryden. Hele tilberedningsprocessen går i stå, og du må vente på, at gassen igen får opvarmet grøden til kogepunktet, men nu løber du tør for gas, inden grøden er færdigtilberedt. På den måde bliver grøden aldrig færdig, hvis du ikke samtidig holder et øje på ilden. Når du spiser mad og samtidig drikker kold væske, så slukker du ifølge Østens tankegang fordøjelsens ild. Du må passe på ilden ved at give din fordøjelse gunstige arbejdsbetingelser. Undgå så vidt muligt kolde drikke sammen med din mad. Drik i stedet et glas tempereret væske, før eller sammen med dit måltid. Hvordan ved du, om din fordøjelse fungerer? Hvis du føler dig bedre tilpas i din krop, efter at du har spist, end før du spiste, så er det et godt tegn, ligesom hvis du føler dig bedre tilpas efter du har været på WC end før du gik på WC, begge disse indikerer en sund fordøjelse. I Vesten er der en enorm bevågenhed på vigtigheden af at have sunde bakterier i krop og tarme- dette kaldes ”microbiomet”. Jo bedre betingelser vi giver microbiomet, som bor i vores krop, des bedre helbred får vores krop.


Selvet-atman er ikke den anatomiske krop. Den fysiske krop består af fysiske grundelementer, som stadig er i kroppen, når personen dør. Det vil sige, at de elementer, som udgør den anatomiske krop, ikke besidder liv i sig selv men den modtager livet fra en dybere dimension i den fysiologisk krop-pranamaya kosha. Den videnskab, som beskæftiger sig med denne fysiske dimension af virkeligheden, hedder fysik.

 

Den fysiologiske krop-pranamaya kosha
Vi har gennemgået, hvordan de fem elementer som udgør den anatomiske krop, er de samme fem elementer som udgør Universet. Den fysiske krop fødes ud af de fem elementer. Den består af de fem elementer, mens den lever, og kroppens elementer går tilbage til naturens kredsløb, når kroppen dør. Når en bølge på havet opløses, så fortsætter vandet, der var i bølgen, med at eksistere som havet. Før bølgen opstod, mens bølgen eksisterer, og efter at den opløses, så er den aldrig adskilt fra vandet i havet. Vandet i havet og vandet i bølgen er ikke forskelligt. Bølgen og havet adskiller sig ved at have forskellige navne og former. Substansen i dem begge er vand, og vandet bliver ikke destrueret, fordi bølgen bliver opløst i havet.

Der findes ikke destruktion for selvet-atman. Visdommen forklarer, at døden er en illusion, som er født i os, fordi vi er overidentificeret med vores anatomiske krop. Vi er overidentificeret med navn og form i en sådan grad, at vi overser, at selv om navne og former er forskellige, så er substansen, som udgør alle navne og former, ens. Døden er en naturlig ting. Frygten for døden opstår når vi er overidentificeret med kroppen. Vi er på vej op ad en trappe på fem trin. Vores formål er at nå op på tronen, som befinder sig for enden af trappens fem trin. Den fysiologiske krop er andet trin på trappen. De to første trin vedrører kroppen. Visdommen har ikke travlt. Den inviterer os til at blive på disse to trin så længe, vi har lyst, men den peger på, at vi må slippe vores identifikation med kroppen for at bevæge os op på de næste trin. Her gentager vi eksempelet med guld for at illustrerer denne pointe, lad gentagelserne synke ind, det er via gentagelser at visdommen vision synker ind. Et armbåndsmykke består af et navn og en form. Det er guld, som er armbåndets substans. Smykkets vægt er vægten på guldet i det. En guldsmed skaber ikke guldsubstansen. Han omformer bare guldet til et smykke. Armbåndet har ikke en selvstændig eksistens separat fra guldet, som er den substans, som armbåndet er lavet af. Hvis du beholder armbåndet, og jeg tager guldet, hvad har du så tilbage? Intet, smykket og guldet er én substans. I dette kapitel er vi lige nu på vej til toppen ad en trappe med fem trin. Lige her er vi nået til andet trin: den fysiologiske krop. Formålet med at gennemgå de fem trin er at give os en større forståelse af selvet-atman, som befinder sig på tronen ovenover de fem trin. Selvet-atman er den substans som alle ting i verden af lavet af, inklusivt dit sind og din krop  ̶ ligesom guld smykker der er lavet af substansen guld.

Et armbånd er en specifik måde at forme substansen guld på. Vi genkender armbåndet på dets navn og form, men selv når dets navn og form bliver opløst, så eksisterer den substans, som udgjorde smykket stadig: guldet overlever armbåndets opløsning. Den tidløse visdom er ved at lære dig, at den essentielle substans, som udgør din krop og sind er: selvet-atman. Visdommen fortæller dig, at selvet-atman ikke dør, når din krop dør. Substansen i kroppen antager bare en ny form, når den gamle form opløses.

Hvor eksisterer livsenergien?
Den anatomiske krop huser livskraften-prana i sig. Den fysiske krop er beholderen som indeholder livskraften:

  • Livskraften har ikke sin egen form. Livskraften er den fysiologiske energikrop, som tager form efter den anatomiske krop.
  • Den anatomiske krop er beholderen, som indeholder livskraften, der tager form alt efter sin beholder.
  • Når livskraften tager bolig i et menneske, så antager den også form som et menneske.
  • Livskraften i din fysiologiske krop har fem funktioner: prana-åndedræt, apana-udskillelse, samana-fordøjelse, udana-omvendt funktion og vyanacirkulation.
  • Livskraftens funktion i kroppen, ser vi i vores åndedræt-prana, udskillelse af affaldsstoffer-apana, cirkulation af næringsstoffer rundt i hele kroppen-vyana og fordøjelsen-samana. Fordøjelsesfunktion er livskraftens centrale funktion, fordi den producerer livskraft og næring til hele kroppen.
  • ”Omvendt” funktion-udana optræder i sjældne tilfælde, som når vi kaster op, eller når sjælen skal forlade kroppen, hvor livskraftens omvendte funktion-udana hjælper sjælen med af forlade kroppen.

Alle dyr og menneskers liv er afhængig af livskraften-prana, fordi den er livet indeni i alle levende væsener. Livskraften udgør alle levende væseners liv, og livskraften-prana gennemtrænger hele Universet. Når kroppen dør, forlader livskraften kroppen for at tage bolig i en ny krop.

Livskraften-pranamaya koshas 15 funktioner
Livskraften giver dig livsenergi og udtrykker sig igennem 15 forskellige funktioner. Der er de fem funktioner, vi har gennemgået ovenfor: 1) åndedræt, 2) udskillelse, 3) fordøjelse, 4) cirkulation og 5) en speciel omvendt funktion. Livskraften animerer også de fem vidensorganer–jnanaindriya: 6) øjne, 7) øre, 8) næse, 9) hud og 10) tunge. Endvidere udtrykker livskraften sig igennem de fem handlingsorganerkarmaindriya: 11) hænder, 12) fødder, 13) mund, 14) anus, og 15) kønsorganer. Tilsammen udgør disse 15 funktioner kroppens livskraft-pranamaya. Ordet ”kosha” betyder den identitetsforvirring, der opstår i pranamaya kosha, når vi identificerer os med livskraftens funktioner.

En person er for eksempel blind. Personens øje fungerer ikke, og vedkommende lider under det og siger: ”Jeg er en blind person”. En anden er stum. Personens livskraft kan ikke animere tungen. Personen tænker: ”Jeg er en stum person”. Når vi identificerer os med livskraftens funktioner, så overskygger denne fejlidentifikation for vores forståelse af selvet-atman. Som resultat af denne fejlidentifikation lider vi under at være identificeret med en af livskraftens midlertidige funktioner i stedet for det permanente selv-atman.

Vi må altså slippe vores identifikation med den anatomiske og den fysiologiske krop, hvis vi skal op på næste trin på den femtrinede trappe, som leder op til selvet-atma. Livskraften er andet trin på denne trappe. På det tredje trin skal vi møde sindetmanomaya kosha.

Om at styrke og cirkulerer sin livskraft
Vi kan holde vores livskraft sund ved at sikre os, at livskraften er stærk og kan cirkulere uhindret i hele kroppen. Fysisk sygdom og psykisk ubehag er ifølge visdommen direkte forbundet med to faktorer: 1) svækket livskraft og 2) stagnation i cirkulationen af livskraft i din krop. Der findes kun en årsag til al sygdom ifølge østens visdom; stagnation af livskraften-prana*. (*Østens verdenssyn har vist sig excellent til at behandle kroniske sygdomme og ubalancer, mens vestens konventionelle medicin excellerer i akutte sygdomme, tag det bedste fra begge verdener for at bevarer dit gode helbred)

Livskraften får sin styrke fra to kilder:

  1. vores vejrtrækning og
  2. den mad vi spiser.

Vi kan styrke livskraften i vores krop ved at spise mad, som indeholder mest mulig livskraft-prana, og ved at undgå at spise gammel mad eller noget, som er drænet for livskraft. At styrke din livskraft drejer sig om at spise veltilberedte, friske og sunde råvarer, som styrker kroppens livskraft, og om at få frisk luft hver dag. Sidst, men ikke mindst, gælder det om at have en harmonisk vejrtrækning og et balanceret sind. Hvad har en harmonisk sind med livskraft at gøre? Når du har urolige følelser leder det anspændelse i kroppen, denne anspændelse forhindre livskraftens frie cirkulation i din krop. De fem funktioner af livskraften er ligesom en taburet med fem ben. Hvis du trækker i det ene ben på taburetten, så følger de fire andre ben automatisk med. Det vil sige, at du kan styrke alle fem funktioner ved at regulere en af livskraftens funktioner. Yogier bruger åndedrætsøvelser-pranayama til at styrke og regulere kroppens livskraftprana. Ved at regulere åndedræt-prana kan yogien styrke og harmonisere de andre fire funktioner.

Energikanaler-nadier
Livskraften siges at cirkulere i energibaner i din subtile krop. Ifølge biologien cirkulerer ilt, næringsstoffer og forskellige kropsvæsker med videre igennem blodårer, kapillærer, bronkier, nerver, lymfekanaler og så videre i din krop. Ifølge den tidløse visdom cirkulerer livsenergi-prana igennem energikanaler som kaldes ”nadi”. Nadi betyder kanal, strøm eller flow. Der siges at være et netværk på i alt 72.000 energibaner-nadier i din krop. Af alle disse betragtes 101 som de vigtigste, fordi de er forbundet til dit hjerte. Når visdommen nævner ”100” energikanaler, skal det illustrere, at der er mange forskellige energikanaler, mens nummer 1, refererer til den vigtigste af alle kroppens energikanaler. Denne kanal hedder ”sushumna nadi”. Sushumna betyder ”venlig” eller ”fuld af nåde”. Denne energikanal flyder fra bunden af kroppen ved mellemkødet, som befinder sig midt imellem kønsorganerne og anus, til toppen af hovedet ved fontanellen (hvor babyer er bløde, indtil kraniet lukker sig).

Når livskraften-prana strømmer igennem sushumna nadi, bliver sindet harmonisk, og personen oplever velvære i krop og sind, ligesom vedkommende let kan koncentrere sig om et emne i længere tid. På hver side af denne midterste energikanal, befinder de to næst vigtigste energikanaler sig. Til venstre for centralkanalen-sushumna, befinder ”ida nadi” sig. Ida betyder komfort. Ida beskrives som månekanalen. I vestlig fysiologi kan vi sammenligne dens funktion med den parasympatiske del af det autonome nervesystem. Parasympaticus vedrører restitution og fordøjelse og balancerer kroppen, efter at en fare er overstået. Når livsenergien flyder i denne kanal, bliver en person mere indadvendt, fordi livsenergien flyder ind i sindet. Ida-energikanalen løber fra mellemkødet i bunden af kroppen og op til venstre næsebor. Når ida nadimånekanalen er aktiv, vil du opleve, at din vejrtrækning let passerer igennem dit venstre næsebor, mens vejrtrækningen flyder mindre igennem det højre næsebor. Til højre for centralkanalen-sushumna nadi løber en energikanal, som hedder ”pingala nadi”. Pingala betyder ”en varm sandfarve”. Denne energikanal kan vi sammenligne med sympaticus-delen af det autonome nervesystem, som er aktivt, når vi er i en kampeller flugttilstand. Når energien flyder i pingala nadi-solkanalen, er en person mere udadvendt. Denne energikanal løber fra mellemkødet i bunden af kroppen op til højre næsebor. Solkanalen-Pingala nadi sammenlignes med Solen, og når energien flyder igennem den, er dit højre næsebor åbent, mens venstre næsebord har mindre gennemstrømning.

Du kan bruge denne introduktion til livenergikroppen. Til at afdække om din egen livsenergi er sund og stærk, og til at undersøge om den cirkulerer frit. Hvis begge er tilfældet, vil du det meste af dagen kunne mærke en behagelig varme i mave, fødder og hænder. Hvis du dyrker livsenergi baseret træningsformer som for eksempel yoga, qi-kung, tai chi, åndedrætsøvelser og lignende, er det et godt udgangspunkt for dem, hvis du oplever en behagelig varme i mave, hænder og fødder samtidig med, at dit åndedræt flyder frit igennem begge dine næsebor, og du har en følelse af klarhed i hovedet. Behagelig varme i maven indikerer at din livsenergi er sund, behagelig varme i hænder og fødder indikerer at livsenergien cirkulerer frit, idet den når helt ud til ekstremiteterne. At hovedet er klart indikerer at fordøjelsen fungerer fordi den sender affaldsstoffer nedad og klar energi opad, hvis det ikke forholder sig sådan er det er tegn fra kroppen der viser dig at noget behøver din opmærksomhed for at rette op på din livsenergi.


Livsenergiens flow i kroppen


Forklaring – ifølge den tidløse visdom strømmer livsenergien igennem utallige kanaler i kroppen, de vigtigste af disse er central kanalen, sol kanalen og måne kanalen. Sjælens hjem i kroppen er det fysiske hjerte. Langs centralkanalen befinder der sig vigtige områder hvor livsenergiens kanaler mødes, diise områder kalder energihjul-chakra


Chakra-energi hjul
Når livsenergien flyder frit igennem begge dine næsebor, er det tegn på, at
livsenergien flyder igennem central kanalen-sushumna nadi. Dette regnes for meget gunstigt blandt dem, som arbejder systematisk med deres livsenergi igennem Østens træningsmetoder. I subtilkroppens netværk af energikanaler findes desuden nogle centrale punkter i kroppen, hvor et stort antal energikanaler mødes. Disse centrale knudepunkter for livsenergien kaldes ”chakraer”. Ordet chakra betyder ”hjul”. Vi skal genbesøge livskraften-prana i bind 3 af Sjælens Rejse, hvor vi også kigger videre på chakraerne.

Prana
En note til ordet prana. Den tidløse visdom har til formål at afsløre selvet-atmans essentielle natur for os. Visdommen forklarer, at iboende glæde og indre tilfredshed er vores fødselsret. Når vi mister kontakten til vores fødselsret, har vi brug for hjælp til at finde hjem igen. Ordene i den tidløse visdom er designet til at afsløre den iboende glæde for os og til at vise os vejen til frihed-moksha. Til dette formål bruger visdommen forskellige undervisningsmetoder-prakriya. De skal hjælpe os med at forstå visdommens konklusion ”du er hel og komplet”. De fem dimensioner-pancha kosha viveka er en sådan undervisningsmetodeprakriya. Denne metode gennemgår de fem dimensioner, hvor vi fejlagtigt identificere os med noget, som ikke er vores essentielle natur. Her på andet trin gennemgås livskraften-pranas 15 funktioner i kroppen. Formålet med at identificere disse 15 funktioner er naturligvis, at vi kan genkende dem i os selv og forstå ”at de er mig, men jeg er ikke dem”. I andre tekster anvender den tidløse visdom ordet prana til at beskrive selvet-atman. I disse tekster er betydningen af ordet prana ikke livskraften-pranans 15 funktioner, som er beskrevet ovenfor, men livskraftenprana anvendes i disse skrifter af visdommen til at benævne selve eksistensen. Dette er et eksempel på at det er umuligt at studere den tidløse visdom selv. Det ene sted anvendes et ord til at afsløre en ting. Et andet sted anvendes et andet ord for at afsløre den samme ting og så videre. Det er kun ved at studere teksterne med en skriftklog, at vi kan undgå at drage fejlkonklusioner. Når vi selvstuderer, kan vi betragte vores selvstudie som en god forberedelse, der hjælper os på rette vej ved at klæde os på med en vis forståelse for visdommens begrebsverden og verdenssyn. Hvis det leder til, at vi føler os kaldet til at gå dybere med vores studier, så må vi opsøge en skriftklog for at sikre os, at vi ikke misser vigtige nuancer i visdomsteksterne. Et seriøst studie af den tidløse visdom kræver at vi gennemgår flere tekster med en kvalificeret skriftklog, her opdager vi at teksterne tilsyneladende modsiger sig selv flere steder, dette hjælper os til at gøre vores sind fri af koncepter som aldrig kan lede til frihed-moksha, mens den skriftkloge vha traditionelle undervisningsmetoder hjælper os til at forstå at de tilsyneladende modsigelser bliver opløst i takt med at forståelse af selvet-atman opstår.

Nu skal vi videre til tredje trin på den femtrinede trappe, der leder til selvet-atman. Det tredje trin hedder: sindet-manomaya. Den videnskab, som beskæftiger sig med livskraften – den fysiologiske krop ̶ er biologi.

Sindet-manomaya kosha
Sindet er forskellig fra den fysiologiske krop, og det bor inde i den fysiologiske kroppranamaya, som er opfyldt af sindet-mamomaya. Sindet i sig selv er formløst og besidder ikke en selvstændig form, men det tager sin form fra den fysiologiske krop, der tager sin form efter den anatomiske krop. Sindets form er ligesom et menneske, fordi det tager sin form efter den container, det bor i. Sindet-mamomaya består af: Sindets refleksions- og overvejelses-funktion, emotioner, ønsker, tvivl, hukommelse og de fem opfattelsesorganer-jnanaindriya: syns-, høre-, lugte-, føle- og smagssansen. Disse seks komponenter, det vil sige sindet og de fem sanser, som tilsammen udgør sindet-manomaya. Den opmærksomme læser vil have opdaget, at sanseorganerne-jnanaindriya optræder både under afsnittet om livskraft-pranamaya og her igen under afsnittet om sindetmanomaya. Grunden til, at sanserne optræder både under kategorien livskraft og igen under kategorien sindet, er, at hvis det er livskraft i ørerne, mens sindet er optaget af noget andet, så kommer lydene ikke fra ørerne til personens bevidsthed. Sindet skal være bag sanserne, ellers kan de ikke bringe deres informationer til en persons bevidsthed. Derfor er sanseorganerne forbundet til både livskraften og sindet.

Hvorfor kosha-identitetsforvirring? Fordi indholdet i sindet bliver forvekslet med selvet-atman. Hvis du ikke forveksler indholdet i bevidstheden med selvet, er der ingen grund til at transcendere sindet, men hvis du forveksler sindet med selvet-atman, så skal du lære at forstå selvetatman. Den rette forståelse af selvet er det samme som at transcendere sindet. Selvetatman kan ikke transcenderes nogensinde. Kun sindet kan transcenderes. Du transcenderer sindet ved at forstå selvet-atma, som er den uforanderlige virkelighed der låner sin bevidsthed til sindet.

En person siger for eksempel: ”Jeg er en glad person”. En anden siger; ”Jeg er ked af det, jeg er en sorgfuld person”. Følelserne af glæde og sorg er midlertidige tilstande, som optræder i sindet, mens ”jeg er”, er den eneste konstant igennem alle de forskellige skiftende følelser, som optræder i sindet. Vi skal lære selvet-atman at kende igennem det indre vidne, som er kilden til ”jeg er”-følelsen. Identitetsforvirring kan opstå, når vi identificerer os med de skiftende følelser, som optræder i vores sind i stedet for det uforanderlige selv-atman.

Vejen til at transcendere sindet
Vejen til at transcendere sindet handler om at lære at forstå selvet-atman. På vejen må vi skelne sindet fra selvet ved først at forstå vores eget sind. Hvordan kan vi lære at forstå vores eget sind? Ved først at iagttage sindets indhold uden af blande os i sindets tankeflow. Vi husker at tanker, følelser og kropsfornemmelser hænger sammen og knytter sig til de forskellige de situationer, vi møder i vores liv, så vi må indledningsvist skelne disse fire fra hinanden ved at iagttage sindet og lægge mærke til:

  • Hvad er indholdet i mine tanker?
  • Tænker jeg på fortiden, en situation i nuet eller, fremtiden?
  • Er der et specielt tema i min tanker?

Når vi har fået et vist overblik og indholdet i tankerne, kan vi kigge i følelserne:

  • Hvilke følelser knytter sig til disse tanker?
  • Er det glæde, eller sorg, frygt, eller sårbarhed, længsel, kærlighed, vrede eller
  • had, apati eller opgivenhed?

Når vi har fået et vist overblik over, hvilke følelser vi oplever indeni, kan vi kigge videre:

  • Hvad mærker jeg i kroppen?
  • Her mærker vi efter, hvor i kroppen vi oplever aktivitet, som knytter sig til vores tanker og følelser. Er der for eksempel uro i solar plexus, eller spænder det i hjertet? Føler vi os spændte eller trætte i hovedet?
  • Knytter mine tanker, følelser og kropsfornemmelser sig til nogle specifikke situationer i mit ydre liv?

På denne måde begynder vi at benytte vores skelneevne og vores objektive forholdemåde til at undersøge, hvad der foregår i vores sind. Nu har vi fået et mere objektivt overblik over, hvad der sker i vores sind. Dernæst kan vi identificere, hvilke funktioner, der er aktive. Er det hukommelsen, der optræder i vores sind, med minder fra fortiden?

Minder
En af sindets funktioner er hukommelsen. Hvis vi opdager minder i sindet, så husker vi, at de fungerer ved, at sindet henter et minde fra fortiden, som optræder som indhold i bevidstheden i nutiden. Selvet-atman er vidne til mindet. Mindet er afhængig af bevidstheden for at optræde, mens bevidstheden er uafhængig af mindet for at eksistere. Mindet er ligesom en guldring, mens bevidstheden er ligesom guld. Hvis du bemærker navn og form, ser du ringen. Hvis du fokuserer på substans, ser du guldet, der her er symbol på bevidsthed, mens ringens navn og form er et symbol på de minder, som optræder midlertidigt i sindet. Ringen er afhængig af guldet for at eksistere. Guldet eksisterer uafhængigt af at tage form som en ring. Når du begynder at forstå sammenhængen mellem minder og bevidsthed, kan du begynde at befri dit sind for skyld og skam baseret på fortidens minder.

Hvordan det?
Den tidløse visdom bygger på ord. Derfor er det visdommens ord, du skal sige til dit sind for at lade det forstå, hvordan det skal fortolke denne situation set fra den absolutte virkeligheds synsvinkel. I stedet for at se det fra den subjektive virkelighedsvinkel, som du har lært af dine forældre.

Subjektiv forholdemåde
En kvinde tænker: ”Jeg husker, hvordan jeg mistede min taske engang, jeg var til koncert”. Hun følte ærgrelse over den bortkomne taske og mærkede en knugende fornemmelse i sit bryst. Den primære situation er denne samlede situation, som består af mindet om at miste tasken, følelsen af ærgrelse og kropsfornemmelsen af, at det knuger i brystet. Kvindens sekundære reaktion på det primære input er forskellig afhængig af, om hendes standpunkt er den subjektive virkeligheds eller den absolutte virkelighedsvinkel. Hvis hendes sekundære reaktion kommer fra den subjektive vinkel, kan det være, at hun tænker: ”Jeg er altid så uheldig; jeg er ikke god til at passe på mine ting; jeg har mistet så mange ting igennem tiden; jeg må lære at passe bedre på mine ting; jeg er et uheldigt menneske”. Som resultat af denne synsvinkel føler hun sig nedtrygt og opgivende. Kvinden har identificerer sig med indholdet i sit sind ved at anskue det fra den subjektive virkelighedsvinkel. Objektiv forholdemåde

Hvad sker der nu, hvis kvinden anskuer den samme situation fra den absolutte synsvinkel? Det primære input, som hun oplever, indeholder de samme elementer: mindet om den forsvundne taske, følelsen af ærgrelse og kropsfornemmelsen af, at det knuger i brystet Hvis kvindens sekundære reaktion kommer fra den absolutte synsvinkel, ser det hele anderledes ud. Herfra vil hendes tanker se sådan ud: ”Jeg oplever et minde fra fortiden i min bevidsthed nu. I dette mistede jeg min taske og sammen med det optræder en følelse i mit sind af ærgrelse og en kropsfornemmelse af, at det knuger i brystet. Dette minde er en midlertidig sindsbølge, som kommer og går i et grænseløst hav af bevidsthed som for evigt består. Mindet er afhængig af min bevidsthed for at eksistere lige nu, mens min bevidsthed eksisterer uafhængigt at dette minde. Jeg eksisterer, hvad enten jeg har minder eller ej, men minderne kan ikke eksistere uafhængigt af mig. Minderne er en del af mig, men jeg er ikke minderne. Minderne er en midlertidig transformation af min essentielle natur”. Denne forståelse leder til konklusionen: ”Jeg er ikke mine minder”. Med denne forståelse på plads kan den tidløse visdoms ord nu afsløre en viden, som sindet ellers aldrig ville kunne få adgang til. Nemlig viden om vidnets essentielle natur. Vidnet befinder sig uden for sindet. Derfor kan sindet aldrig kende vidnet, der aldrig kan optræde som et objekt i sindet. Hvis sindet tænker på vidnet, så kan der godt optræde en idé om vidnet i en persons tanker, men ideen kan ikke være en korrekt forståelse af vidnet, fordi alle de ideer vi kan have i sindet i sagens natur må være baseret på vores tidligere erfaringer. Eftersom vi aldrig har haft en erfaring af vidnet, kan de ideer vi har om det aldrig være i overensstemmelse med dets virkelige natur. Vidnet er vidne til vores tanker om vidnet, men vidnet kan ikke se sig selv.

Derfor må vi benytte den eneste metode som findes til at afsløre vidnets egen natur. Hvilken metode er den, som kan afsløre vidnets egen natur? Ord fra den tidløse visdom er den eneste metode, som kan afsløre vidnets essentielle natur. Kvinden henter nu ord fra den tidløse visdom til at forstå, hvad hendes essentielle natur er. Hun anvender visdomsordene til at forstå sin essentielle natur. Det leder til følgende tankerække, som baserer sig på ordene fra den tidløse visdom: ”Jeg er ikke minderne; jeg er vidne til mine minder. Vidnet er ren bevidsthed, grænseløs helhed og velvære”. Disse ord fra den tidløse visdom informerer sindet om noget, som befinder sig uden for dets rækkevidde. Resultatet af den nye fortolkning af det primære input er, at kvinden føler indre ro, overskud og tilfredshed.

Den person, som lærer at forstå visdomsordene korrekt, kan begynde at bruge ordene til at forholde sig på en ny måde overfor indholdet i sit eget sind. En person, som anvender visdommens absolutte synsvinkel, vil opleve, at den laver om på hele personens orientering til indholdet i sindet. Den person, som systematisk anvender den absolutte synsvinkel igennem flere år, vil begynde at anskue indholdet i sit sind fra en objektiv synsvinkel. Som resultat gør personen sig fuldstændig fri af skyld og skam fra fortidens minder. Ovenstående er et eksempel på, hvordan en person anvender ordene fra den tidløse visdom til at forholde sig til sine minder. Som læser er det vigtigt at forstå, at vi er i gang med en indledende introduktion til et emne, som besidder en utrolig dybde. Vi bør derfor ikke drage forhastede konklusioner, men i stedet bare smage på ideerne, mens vi læser teksten, og hen ad vejen vil vi opnå et større overblik over den tidløse visdoms absolutte vision af sammenhængen imellem individet, verden og al tings årsag.

Faren for dissociation
En person kan komme til at anvende visdomsordene forkert, hvis vedkommende ikke har fået det fulde overblik over visdommens vision. Hvordan kan man anvende visdomsordene forkert? Et eksempel: En mand oplever angst i sit sind. Hvis han ikke har opnået de fire kvalifikationer, der kræves for at visdomsordene kan velsigne ham med frihed, så har han ikke opnået et overblik over, hvordan hans sind hænger sammen. I dette tilfælde kan han præmaturt begynde at anvende visdomsordene på indholdet i sit sind: ”Jeg er ikke angsten. Angsten er en midlertidig sindsbølge, som kommer og går ovenpå et hav af ren bevidsthed som for evigt består. Jeg er ikke angsten. Jeg er vidnet til angsten. Vidnet er ren bevidsthed, grænseløs helhed og eksistens. Vidnet er kilden til al tryghed, nydelse og frihed”.

Alle disse ord er korrekte ifølge den tidløse visdom, men hvis manden overser, at den angst han føler indeni, faktisk er angst for en dybere underliggende følelse af vrede, som gemmer sig nedenunder den angst, han føler. Ja, så ender han med at bruge visdomsordene, ikke til at gøre sig fri, men til at dissociere sig fra sine sande følelser. Denne flugt fra sine sande følelser kan aldrig lede manden til frihed. I stedet leder den til, at han bliver fanget i sin frygt, og den vil kun blive større over tid så længe, at den sande følelse af vrede forbliver undertrygt. Vejen til frihed behøver en speciel forholdemåde til indholdet i sindet. Hvis manden ønsker at gøre sig fri for emotionelt slaveri, må han starte med at forholde sig åbent og undersøgende til indholdet i sindet. Igennem en åben, undersøgende, objektiv og agendafri forholdemåde bliver det gradvist muligt for manden at opdage, at hans angst i virkeligheden dækker over en underliggende følelse af vrede. Denne opdagelse bygger på psykologiens grundforståelse: ”Individuation (selvudvikling) sker ved at gøre det ubevidste bevidst”.

Når manden forstår at eje sin vrede, følger der frihed for angst med i købet. Samtidig indeholder vreden en indre styrke, som kan give ham en følelse af, at ”jeg kan”, eller ”jeg har det der skal til for at møde livets udfordringer”. For at undgå at visdommens ord leder til dissociation må vi sikre os, at vi har arbejdet med de fire nødvendige kvalifikationer, der kræves før at visdomsordene kan velsigne en person med frihed. De fire kvalifikationer er:

  1. skelneevne-viveka
  2. objektiv forholdemådevairagya
  3. seks dyder-samadi-satka-sampatti og
  4. frihedslængsel-mumukshutwam.

Vi skal kigge nærmere på, hvordan du opnår disse fire kvalifikationer senere på Sjælens Rejse. Her er det vigtigt at forstå, at vi er ved at gennemgå grundbegreberne i den tidløse visdom. Vores forståelse af visdommen bliver dybere, når vi har været hele vejen rundt om emnet.

Refleksion og overvejelse
En anden af sindets funktioner er refleksion og overvejelse. Hvis vi iagttager vores sind og oplever, at det er i gang med at reflektere og overveje, så kan vi bemærke, at hver gang refleksions- og overvejelses- funktionen er aktiv i vores sind, så vil vi altid kunne identificere to ting i forbindelse med denne funktion:

  1. Opnå: indeholdt i denne refleksion er der et eller andet, jeg forsøger at opnå,
  2. Undgå: indeholdt i mine overvejelser, er der et eller andet, jeg gerne vil undgå.

Denne viden om sindet er utrolig præcis. Hvor præcis den er, vil ofte først gå op for os, når vi har vænnet os til at bruge den tidløse visdoms anskuelsesvinkel til at forstå vores eget sind. Men her kan vi allerede begynde at bruge denne viden til at blive mere bevidste om og objektive overfor indholdet i vores eget sind.

En kvinde sad for eksempel og kiggede på sine venneanmodninger på facebook. Imens hun kiggede på listen af anmodninger, tænkte hun: ”Jeg har mange fb–venner, som jeg ikke har mødt før. Jeg bekræfter de fb–venner, som jeg tror, jeg kan blive inspireret af og dem som måske kan bidrage til at udvikle min forretning”. Kvinden reflekterer og overvejer, imens hun kigger på fb. Refleksion og overvejelse foregår ofte på bevidsthedens overflade. I en travl hverdag har vi sjældent tid til at kigge ind under overfladen for at undersøge, hvorfor vi tænker som vi gør.

I dette tilfælde ville kvinden gerne inspireres og udvikle sin forretning. Denne motivation ligger til grund for hendes refleksion og overvejelse omkring, hvilke venneanmodninger hun skulle godkende. Hvis vi kigger lidt dybere, kan vi spørge kvinden:

Q: Hvorfor vil du gerne inspireres og udvikle din forretning, hvad ønsker du at opnå derigennem?

A: Jeg vil gerne udvikle min forretning, så jeg kan opnå større økonomisk frihed. Hvis vi går videre med at afdække hendes motivation, så kunne vi spørge:

Q: Hvorfor vil du gerne opnå større økonomisk frihed?

A: Jeg vil gerne have råd til at rejse ud i verden og få nogle spændende oplevelser.

Q: Hvordan ville du føle dig tilpas, hvis du fik disse spændende oplevelser?

A: Jeg ville føle mig fri og glad, jeg ville føle med hel og afslappet.

Denne refleksionsproces kan gå igennem flere forskellige trin, indtil den til allersidst ender på identitetsniveau, der handler om at identificere: ”Hvordan vil det føles at være mig, hvis jeg opnår mine mål?” For den, som undersøger sindet på denne måde, vil det være muligt at se, at der bag enhver refleksion og overvejelse kan findes et dybt indre ønske, som gemmer sig bag alle ydre ønsker og strategier: Ønsket om at opleve frihedmoksha; at være sig selv og føle sig fri og glad.

Selvet-atman er dig selv befriet for følelsen af utryghed, og befriet for længslen efter oplevelser og nydelse. At være befriet for længslen efter nydelse og oplevelser kan lyde livløst. Men det er ligesom at tørste efter vand. Når din tørst er slukket, fordi du har drukket nok vand, så savner du ikke vand. Ikke fordi du tørster og har opgivet at få vand, men fordi du har fået slukket din tørst. På samme måde med længslen efter nydelse og oplevelser. Den er naturlig og en del af det at være menneske, men set fra den absolutte synsvinkel, er denne længsel samtidig et symptom på, at vi ikke er i bevidst kontakt med vores essentielle selvet-atman, som er opfyldelsen af alle ønsker.

På samme måde forholder det sig med det, vi gerne vil undgå. Hvis vi kigger på kvindens situation igen, kan vi regne ud, at hvis hun gerne vil opnå frihed og glæde, så vil hun selvfølgelig gerne undgå det modsatte: begrænset frihed og manglende glæde. Det er sjældent, vi undersøger vores tankestrøm dybt nok til at bemærke, hvilke ønsker der befinder sig på identitetsniveau bag vores lyst til ændre på vores ydre omstændigheder. Vi må ofte igennem flere trin i vores refleksion inden vi opdager dette dybe identitetsønske som befinder sig skjult under trangen til at ændre på vores omstændigheder. Dette ”identitetsønske” er den evige indre længsel efter at komme tilbage til vores naturlige tilstand af frihed-moksha. Når vi undersøger, hvad vi gerne vil undgå, forholder det sig på samme måde. Vi starter i det ydre: ”Jeg vil gerne undgå at få begrænset min frihed; jeg vil gerne undgå nederlag på mit job og så videre. Ved at gå igennem disse trin opdager vi, at vi dybest set gerne vil undgå at føle svære negative følelser. Vi vil dybest set undgå at være adskilt fra vores naturlige tilstand af frihed-moksha. Forestil dig at du var glad og tilfreds på trods af, at dine ydre projekter fejlede. Hvor slemt er det at fejle, hvis du stadig føler dig dejlig varm, glad og tilfreds indeni? Tanken er interessante: Det er selvfølgelig naturligt at have negative følelser, når noget ikke lykkes, men tit blander vi vores forsøg på at undgå negative følelser sammen med vores forsøg på at undgå visse ydre omstændigheder. Det er her den tidløse visdom peger på, at jo mere kontakt vi har til vores naturlige tilstand, des mere succes har vi i livet.

Hvordan det?
Succes i verden eller succes i livet? Du kan være en succes i verden. Så er du en succes i andres øjne. Verden klapper dig på skuldrene og siger: ”Godt gået”. Du har opnået de mål, som samfundet tillægger værdi. Men hvis du ikke føler dig hel og tilfreds indeni, så har du ikke fået succes i livet på trods af din succes i verden. Set fra denne synsvinkel er den største succes et menneske kan opnå i livet at leve sit liv i den naturlige tilstand: frihed-moksha.

Ego ideal–indre sår
Når du begynder at forstå dit sind dybere vil du opdage at indeholdt i sindets refleksion og overveje funktion er den evige opnå-undgå agenda som på identitets niveau drejer sig om at dit sind altid forsøger at opnå at være dit ego ideal, fx altid, stærk el. altid rolig, kærlig, intelligent, hjælpsom, modig, succesfuld, eller lignende. Mens sindet modsat altid forsøger at undgå at mærke dit indre sår (skyggen), det vil undgå at du føler dig sårbar, nederlag, lille, svag, fortabt, ensom, uintelligent, ingen elsker mig, jeg vil aldrig lykkedes, jeg har fejlet o.lign. Rejsen i at gøre det ubevidste bevidst, handler langt hen ad vejen om at du bliver bevidst om to sider af dit sind:

  1. Hvad dit ego ideal er, derigennem kan du opdage hvordan dit superego dagligt kritiserer dig fordi du misser dit ideal. På sjælens rejse må du lære at forsvare dig imod superegoets urealistiske agenda, ikke ved at forklarer dig, men ved at afvise superegoet agenda fuldstændigt.
  2. På den anden side handler det om at opdage hvad du forsøger at undgå at mærke indeni, det er dybest set det indre narcissistiske sår som egoet er sat op til at undgå. Her drejer det sig om at opdage hvad der sker, og langsom at begynde at have nærvær og medfølelser med dig selv, således at såret overtid kan blive bevidst og healet igennem kærlig omsorg fra din egen bevidsthed. Denne del af rejse tager tid, og det kræver at du får hjælp fra mindst en person som har gennemfør denne rejse, som kan vejlede dig igennem dette svære territorium. Optimalt har du en gruppe mennesker i dit liv som fortolker livet udfra samme synsvinkel som dig

Pratipaksha bhavana-bliv opmærksom på det modsatte
Yoga filosofien benytter en powerfuld bevidsthedsudvidende teknik som hedder ”pratipaksha bhavana-det modsatte”. Teknikken går ud på at du identificerer indholdet i dit sind og i stedet for at blive fanget i din identifikation med indholdet i dine tanker og følelser, så udvider du din bevidsthed ved at inkluderer ”det modsatte”. Hvordan? Ved at identificerer indholdet i sindet og derefter holde både indholdet og dets modsætning i din opmærksomhed samtidig, vær vidne til begge uden nogen aganda som handler om at det skal ændre sig. Via denne teknik kan det ske at begge opløses og du bliver befriet for fastlåsheden indeni. Du kan bruge teknikken let; Hvis du er ked af det så husk det modsatte, glæde. Hvis du føler dig svag så husk det modsatte, styrke. Hvis du føler dig livsløs, så husk det modsatte livskraft. Ordet ”husk” betyder her, bring minder, billeder og følelsen af det modsatte ind i dine tanker og følelser efter bedste evne. Denne teknik renser dit sind, og gør dig over tid fri for at være låst fast i en følelse. Rejsen med at gøre det ubevidste bevidst, starter med at du bliver bevidst om både et negative selvbillede og et positive selvbillede, samtidig. Dette hjælper dig til at forså hvordan dit sind fungerer og hvad dit sind forsøger at opnå og undgå. Denne del af rejsen kulminerer når du på den ene side bliver bevidst om dit højeste positive selvbillede; dit ego ideal og på den anden side bliver bevidst om det mest negative selvbillede, den indre tomhed som gemmer sig under det narcissistiske sår. Når du kender disse to ender af dit sind så kender du dit egos agenda meget dybt, nu er du klar til at gå fra den psykologiske rejse til den spirituelle rejse. På den spirituelle rejse drejer det sig om at finde de essentielle nærværs aspekter som dit ego forsøger at efterligne. Hvis et positivt selvbillede var at være en glad person og kærlig person så kan du forestille dig at du møder en god ven, her opstår der spontant en følelse af glæde og kærlighed indeni, denne spontane oplevelse af glæde er dit ægte indre nærvær som flyder fra din kerne.

Andre gange er du sammen med folk du ikke kender, du smiler og adspurgt hvordan det går svarer du, det går godt tak. Indeni føler du dig nervøs, det er din maske som efterligner en glad person, på forsøger at leve op til et selvbillede uden at have dine essentielle indre ressourcer af varme og nærvær tilgængelige indeni. Personlighedens maske er nødvendig i flere af livets sammenhænge, der er ikke noget galt med det i sig selv, problemet opstår når vi bliver låst fast i vores egen overflade i en sådan grad at vi ikke længere kender vejer hjem til livet i den naturlige tilstand. Vores nervesystem er sat op til at servicerer egoets agenda og vi mister evnen til at leve det ægte spontane essentielle liv. Når du bevæger dig fra den psykologiske rejse til den spirituelle rejse så begynder du at erstatte din ego personlighed med din personlige essens, hvad betyder det? Det betyder bare at du lever en mindre del af dit liv som et fastlåst psykologisk selvbillede og en større del af dit liv i den naturlige tilstand, det betyder at din glæder bliver mindre afhængig af ydre omstændigheder og i stedet beror mere på kontakten til dine indre essentielle ressourcer.

Ønsker
En af sindets-manomaya funktioner er ønsker. At ønske sig noget er en central kraft, som driver vores verden. Forestil dig du besidder stor handlekraft. Igennem den kan du udrette store forbedringer i verden, men hvis du ikke ønsker noget, så mangler den kraft, der skal motivere dig til at handle. På samme måde kan en person have stor viden om, hvordan tingene hænger sammen. Med denne viden kan personen udregne al tings sammenhæng og udvikle mange nye og gavnlige løsninger, som kan forbedre vores verden. Hvis personen ikke har nogle ønsker om af bruge sin viden til noget, så mangler hans viden den motivation, der skal til for at udrette forandringen. Mange spirituelle traditioner fortæller os, at vi skal gøre os fri af vores ønsker, og at de er grunden til, at vi er fanget i følelsesmæssigt slaveri-samsara. På den anden side glorificerer mange spirituelle traditioner menneskets evne til at ønske, hvad skal vi nu tro: Er ønsker en velsignelse eller en forbandelse?

Den tidløse visdom forklarer, at ønsker er en velsignelse. Vi behøver vores ønskekraft for at efterstræbe livets fire universelle mål. Selv frihed-moksha kræver, at vi ønsker at opnå moksha. Ønsker bliver et problem, når vi overskrider hensynet til helhedens harmoni for at opnå vores ønsker eller hensynsløst skader andre for at få opfyldt vores ønsker. Denne måde at håndtere sine ønsker på skaber negativ karma og er en forbandelse for omgivelserne, ligesom det leder personen ind i en nedadgående spiral af negativ karma som overskygger personens kontakt til frihed-moksha. Vores ønsker er en blanding af instinktive ønsker, som vi har tilfælles med dyrene. Kultiverede ønsker, som er ønsker vi har kultiveret igennem vores opdragelse, drejer sig om de ting, vi har lært at værdsætte igennem tiden samt de individuelle personlige tendenser, som vi ifølge den tidløse visdom bærer med os i vores sjæl fra liv til liv. På den måde er der talrige ønsker, som optræder i vores sind. Vores ønsker er en stor blanding af forskellige ønsker, hvoraf nogle bidrager til helhedens harmoni. Disse ønsker er i overensstemmelse med dharma-helhedens harmoni, mens andre ønsker går imod helhedens harmoni. Disse ønsker kaldes adarmiske, fordi de går imod dharma-helhedens harmoni.

Alle ønsker opstår automatisk i sindet, også uden vores tilladelse. Vi skal altså ikke fordømme os selv, uanset hvilke ønsker der opstår i vores sind. Ønsker er et primært input, som opstår af sig selv, mens vores reaktion på dette input er sekundær. Den sekundære reaktion er under vores viljesindflydelse. Derfor er det op til os, hvordan vi reagerer på de ønsker, som opstår i vores sind. Den tidløse visdom anbefaler, at vi ikke udlever de ønsker, som ødelægger helhedens harmoni, ligesom den anbefaler, at vi finder en balance, når vi udlever vores ønsker imellem dem, der bidrager til helhedens harmoni og ønsket om at opnå noget for sig selv. Denne indstilling er en vigtig del af handlingens vej-karma yoga, som vi går i dybden med senere på Sjælens Rejse.

Ønsker befinder sig også på to niveauer:

  1. ønsket om at ændre på vores ydre omstændigheder, så vi kan opleve glæde,
  2. ønsket om at ændre på vores indre indstilling på en måde, der skaber harmoni i vores sind, dette kaldes vairagya-metoden, den objektive forholdemåde. Når vi praktiserer vairagya-metoden lærer vi at arbejde med vores ønsker på identitetsniveau.

Hvad betyder det at arbejde med sine ønsker på identitetsniveau? Det betyder, at vi undersøger vores ønsker og afdækker, hvad det er vi ønsker at opnå igennem vores ønske. Hvordan vores sind forestiller sig at vi vil føle os tilpas i vores krop og psyke, hvis vi får opfyldt vores ønske. Refleksion på identitetsniveau kan lede til, at vi opdager, hvilke essentielle tilstande. Det vil sige, hvilken følt oplevelse vi i sidste ende forsøger at opnå sidst i vores ønskerække. Resultatet af sådan en refleksion er, at vi over tid opdager, at bag alle de ønsker, som opstår i vores sind hver dag, gemmer sig ønsket om at leve livet i den naturlige tilstand: frihed-moksha. Det er én ting at læse, at frihed-moksha er det dybeste ønske, som gemmer sig bag alle de daglige ønsker, som optræder i vores sind. En anden ting er at opdage det igennem en lang refleksionsproces, hvor vi ærligt og objektivt undersøger alle de ønsker, som opstår i vores sind. Hvis vi igennem denne selvstændige refleksion bekræfter visdommens konklusioner, så bliver visdommen vores egen, og dens konklusioner bliver vores følte virkelighed. Egen refleksion er en vigtig del af den rejse, som kvalificerer dig til at træde på visdommens vej-jnana yoga.

Sindet befinder sig nu på det tredje trin på femtrins trappen, som leder op til selvet-atman. Det næste er det fjerde trin, som handler om intellektetvijnanamaya kosha. Den videnskab, som beskæftiger sig med sindet-manomaya kosha, er psykologi.

Intellektet-vijnanamaya kosha
Intellektet-vijnanamaya er sjælen i sindet-manomaya. Intellektet befinder sig indeni sindet, og intellektet er forskelligt fra sindet. Sindet-manomaya er opfyldt af intellektet-vijnanamaya. Intellektet har ikke sin egen form, men former sig efter den beholder, det bor i. Intellektet har således også en menneskelig form, ligesom sindet, det bor i. Menneskeformen er ikke intellektets iboende form, men intellektet antager sin form efter den beholder, det bor i. Intellektet tager form efter sindet, der tager form efter den fysiologiske krop, der tager form efter den anatomiske krop. På denne måde tager intellektet form efter den fysiske krop. Sindet repræsenterer tvivl, mens intellektet repræsenterer viden. Viden er stærkere end tvivl, fordi den besidder kraften til at opløse tvivlen. Sindet siger: ”Skal jeg gøre det ene eller det andet”. Intellektet svarer: ”Baseret på mit kort over virkeligheden, gør vi sådan her. Det er den bedste vej til målet”. Intellektet er således mere subtil og stærkere end sindet. Baseret på den viden en person besidder, vælger vedkommende sit mål ud fra sine ønsker. Når personen har valgt sit mål, kan vedkommende efterstræbe dette mål for at opfylde sit ønske. Vi kan ikke vælge en ukendt ting som vores mål. Derfor er viden nødvendig først for at fastsætte vores mål, og dernæst er viden nødvendig for finde vej til målet. På den måde bliver intellektet den funktion, som vælger og handler baseret på den tilgængelige viden. Intellektet handler baseret på tillid til, at den viden, det besidder, kan lede til det mål personen har. Så tro og tillid er nødvendige komponenter til at holde momentum oppe imellem ønsket og opnåelse af ønsket. Hvis du ønsker dig materiel velstand, og hvis du tror, at hårdt arbejde og intelligente valg leder til dette mål, så er det din tro på, at dine anstrengelser kan lede til det ønskede mål, der holder din arbejdsindsats oppe, indtil du når dit mål.

På samme måde forholder det sig indenfor det spirituelle område. En person, som ikke har tillid til den tidløse visdom, vil betragte visdomsordene som værdiløse. Videnskaben har for eksempel ikke bevist, at kun den fysiske krop dør, mens subtilkroppen overlever døden. Videnskaben accepterer end ikke, at bevidstheden er forskellig fra den fysiske hjerne. Hjernen er i den fysiske krop, sindet er i subtilkroppen, ifølge den tidløse visdom. Sjælens Rejse kræver, at personen kender den tidløse visdoms ord. Uden at kende til frihed-moksha kan en person ikke have dette som sit ønske, og uden tillid til at visdomsordene er sande, kan personen ikke holde dampen oppe på Sjælens Rejse. Naturvidenskaben har tillid til de informationer, som de fysiske sanser giver, mens den tidløse visdom har tillid til de åbenbarede ord, som er nedskrevet i den tidløse visdom samt de vidnesbyrd som vise mænd og kvinder har efterladt sig igennem tusinde af år. Vidnesbyrd som beskriver, hvordan den tidløse visdom har velsignet dem med frihed-moksha. Viden om fysik kræver tillid til de informationer, de fysiske sanser giver os, mens metafysisk viden kræver tillid til den tidløse visdom. Tro og tillid hører til intellektetvijnanamaya. Er det blind tillid at tro på de åbenbarede skrifter, som har eksisteret i tusinder af år? Er det blind tillid at have tillid til den tidløse visdom, som har fundet anerkendelse blandt vismænd og vise kvinder, yogier og seere igennem alle tider? Viden og tillid er intellektets domæne. Al slags viden beror på tillid til de organer, som giver os viden indenfor det område, vi gerne vil undersøge og kende. Hvis du ikke har tillid til de instrumenter, som bringer dig viden indenfor et område, så kan du finde et instrument til at tjekke validiteten af de indsamlede data, eller du kan benytte et andet instrument til at indsamle data.

Men på et eller andet tidspunkt må du have tillid til at de data, du indsamler, er korrekte, for uden tillid kan du ikke sætte dig et mål og handle for at nå det. Tænk hvis du ikke havde tillid til de informationer, som dine øjne bringer til dig? Når du går en tur har du tillid til, at du kan tage næste skridt baseret på de data, som dine øjne bringer dig. Uden denne tillid kan du ikke gå nogen steder. På samme måde med ordene i den tidløse visdom. Hvis du husker den erkendelsesteori, som den tidløse visdom er baseret på, så husker du, at ordene i den tidløse visdom betragtes som de eneste instrumenter, der kan bringe dig den korrekte viden om det metafysiske område. Viden som beskriver, at der findes en subtil krop og en kausal krop, stammer fra visdommens ord. Viden som beskriver, at den subtile krop overlever, når den fysiske krop dør, stammer fra den tidløse visdom. At have en indledende åbenhed overfor den tidløse visdom er en forudsætning for den person som ønsker at begive sig ud på Sjælens Rejse baseret på den viden, som findes i den tidløse visdom. Hvad nu hvis du ønsker at bruge visdommens ord til din egen indre rejse, men du stadig har tvivl på ordenes sandhed? Hvis du er inspireret til at drage ud på Sjælens Rejse, så anbefaler den levende visdomstradition, at du lader tvivlen komme visdommen til gode indtil videre. Efterhånden som du når hele vejen rundt i visdommens synsvinkel, vil dens ord selv give dig svar på mange af dine tvivlsspørgsmål. I takt med at du implementerer visdommen i dit eget liv, vil du opleve resultatet af dette på måder, som styrker din tillid til visdomsordene. Visdommens ord giver os korrekt viden. Det er op til os at implementere denne viden i vores liv. Korrekt viden er den en side af ligningen, mens en livsstil, som leder til målet, er den anden side af denne ligning. Viden, som ikke bliver efterlevet, giver ingen fordel. Det er ligesom at se på sport på tv. Du kommer ikke i god fysisk form af at kigge på andre som udøver sport. Du må selv komme op af sofaen og tage træningstøjet på, hvis du ønsker at nyde fordelene ved at være i god form. De forskellige yogametoder er den livsstil, som efterlevet, giver dig sine fordele. Handlingens vej-karma yoga giver dig følelsesmæssig modenhed. Meditationens vej-upaasana yoga giver dig et koncentreret sind. Visdommens vej-jnana yoga skænker dig frihed-moksha. At tro; at vide; at bedømme; at vælge er intellektets funktioner. Det er disse, som adskiller mennesket fra dyret. Vi bruger intellektet til at forstå os selv og verden. Vores identifikation med egoet-ahamkara beror på vores viden, der går igennem forskellige udviklingstrin fra:

  1. Egocentrisk: Jeg tager hensyn til mig selv, når jeg træffer mine valg.
  2. Etnocentrisk: Jeg træffer mine valg og tager hensyn til min ”stamme”, familie, politisk ståsted, min sportsklub, mit land, min religion og så videre. Det drejer sig om en gruppe, jeg identificerer mig med og har et værdifællesskab med.
  3. Verdenscentrisk: Jeg betragter alle mennesker som lige uanset køn, politisk ståsted, seksuel overbevisning eller farve.
  4. Kosmocentrisk: Jeg respekterer alle levende væsener som mig selv, og mine valg reflekterer denne respekt.

På den måde udvikler egoet-ahamkara sig igennem forskellige trin. På hvert trin bliver egoet tyndere og mere transparent for den originale lykke, indtil egoet er opløst i selvet-atman når vi når det højeste udviklingstrin.

Ego og bevidsthed
Husk på visdomsordenes tilsigtede betydning-vivaksha. Ordet ego kan betyde en ting indenfor psykologien og en anden ting indenfor den tidløse visdom. I den tidløse visdom er betydningen af ordet ego: ”Jeg-tanken-ahamkara. Jegtanken optræder i den reflekterede bevidsthed, som et objekt for det indre vidne. Det vil sige, noget du kan observere i din bevidsthed, og som du identificerer dig med og tillægger konklusionen ”det er mig”. På samme måde med ordet bevidsthed. Indenfor psykologien refererer ordet bevidsthed til alt det som en person har erkendt ved at bringe det ind i bevidsthedens lys. Ud fra psykologiens synsvinkel findes der udover bevidsthed også det ubevidste, som befinder sig uden for en persons bevidsthed. Den tidløse visdom anerkender, at der findes meget, som en person ikke er bevidst om, men den kalder bevidstheden, som erkender ting, for intellektet. Ordet ubevidst set fra den tidløse visdoms synsvinkel er lig med alt det, som intellektet ikke er bevidst om. Ting der findes i den reflekterede bevidsthed og i den originale bevidsthed, som ikke er kendt af intellektet, er ubevidst for intellektet. Ordet bevidsthed anvendes indenfor den tidløse visdom om den originale bevidsthed, der er allestedsnærværende. Denne allestedsnærværende bevidsthed skal vi lære den at kende ved at lære det indre vidne i os selv at kende. Vidnet er det i dig, som erkender alle dine forskellige tanker og følelser inklusiv jeg-tanken-ahamkara. Dette indre vidne er den originale bevidsthed og dermed også kilden til den reflekterede bevidsthed, der optræder i dit sind som både intellektets viden og alt det som findes, som intellektet ikke er bevidst om. Ordet bevidsthed, som det bruges indenfor psykologien, kan bedre forstås som intellektets viden indenfor den tidløse visdom. Ordet ubevidsthed, som det anvendes inden for psykologien, kan bedre forstås som ubevidst for intellektet indenfor visdommen.

Ordet bevidsthed, som det anvendes indenfor den tidløse visdom, har ikke en parallel indenfor psykologien, fordi den originale bevidsthed kun kan erkendes via det sanseorgan, som kan afsløre den originale bevidsthed. Kan du huske, hvilket organ det drejer sig om? Det er vedaens ord som bærer vidnesbyrd om den originale bevidsthed ”shabda pramana” ̶ den sjette sans. Set fra visdommens synsvinkel er der intet, som befinder sig udenfor bevidstheden, idet den originale bevidsthed ifølge visdommen er allestedsnærværende og gennemtrænger alt i Universet. Ligesom den originale bevidsthed er den substans, som alle objekter i Universet er formet af. Hvordan kan bevidsthed gennemtrænge hele Universet? Eksemplet er drømmen. Når en person drømmer, så ser vedkommende andre mennesker i sin drøm. Visdommen anvender den tekniske betegnelse den lysende-taijasa om drømmeren. Drømmejeget-taijasa låner sin eksistens og sin bevidsthed til alle de objekter, som optræder i drømmen. Personen som drømmer ser Jorden, Månen, havene, bjergene, alle disse eksisterer i den drømmende persons bevidsthed. Drømmeren-taijasas bevidsthed er den substans, som alle disse drømmeobjekter er formet af. Ligesom guld er den substans som alle guldsmykker er lavet af. Jamen, det er jo bare en drøm, det er ikke virkeligt? Jo, men det kan du først sige, når du vågner og har skiftet bevidsthedstilstand. Fra den højere vågnebevidsthedstilstand er det muligt at se tilbage på en lavere drømmebevidsthedstilstand og sige: ”Det var bare en drøm”. Imens du drømmer, er oplevelsen virkelig for dig. Det vil sige i din drøm er Solen, Månen, andre personer og så videre fuldstændig virkelige for dit drømmejeg, du oplever at du har en drømme krop, som ser en drømme sol der er adskilt fra drømmekroppen, i virkeligheden optræder både drømme kroppen og drømme solen begge som tankeformer i drømmerens ene bevidsthed. Visdommen forklarer, at det forholder sig på samme måde med dit vågne jeg, som visdommen giver det tekniske betegnelse den komplette-visva. Dit vågne jegvisva oplever alle objekter i verden, som adskilte og separate fra din bevidsthed, men visdommen forklarer, at denne fortolkning af dine sanseindtryk er kilden til det følelsesmæssig slaveri-samsara. Hvis du i stedet fortolker din vågenverden fra selvet-atmans perspektiv, fra den højere bevidsthedstilstand, ser du, at den originale bevidsthed, som bor i dit hjerte i form af det indre vidne, er den samme bevidsthed, som gennemtrænger hele Universet. Det er denne forståelse af den absolutte virkelighed som leder dig til frihed-moksha.

Intellektets-vijnanamayas seks funktioner
Intellektet består af de fem sanser: syns-, høre-, lugte,- smage- og følesansen plus intellektet som er viden-, fortolknings- og beslutningsfunktionen. Når du ser et træ, så forklarer visdommen, at din bevidsthed rejser ud igennem synssansen og erkender træet. Synssansen bringer sit indtryk med tilbage til sindet, som nu omformer sig selv og tager form, som et træ der så optræder i sindet-manas som en tankeform. Det træ, du ser i dit sind, er selvfølgelig ikke et fysisk træ, men et mentalt symbol på et træ, som nu optræder i dit sind. Sindet er substansen, som omformer sig selv til det træ, du ser i dine tanker. Det træ, du ser i dine tanker, kaldes en sindsbølge-vritti. Enhver sindsbølge har et objekt, og det er intellektet som genkender sindsbølgen. Med sin viden kan intellektet fortolke objektet i sindet som ”et træ”. Hvis intellektets fortolkning er tro imod objektet, så er intellektets viden korrekt. Hvis intellektet fortolker sindsbølgen som noget andet end det træ, som faktisk befinder sig i naturen udenfor personens krop, så er det en subjektiv fejlfortolkning og ikke en objektiv korrekt fortolkning. Hvis personen for eksempel ser dårligt og tænker: ”Det er en mand, jeg ser”, så er det en forkert viden, der optræder i intellektet.

Intellektets fejlfortolkning af verden.
De ting vi ser i den ydre verden består ifølge visdommen af tre faktorer;

  1. grænseløs eksistens og bevidsthed –satchitananda,
  2. navn-nama
  3. og form-rupa.

Når du ser en bil så rejser dit intellekt ud igennem synsansen og indsamler syns data om bilen, synsansen bringer de indsamlede indtryk med tilbage til sindet hvor bilen nu optræder som en tankeform-vritti, i bevidstheden. Intellektet fortolker nu objektet der optræder i sindet. intellektets fortolkning er baseret på det verdenssyn som intellektet kender. Hvis intellektets viden er baseret på et materialistisk verdens billede så bemærker intellektet bilens navn og form. Navn og form er de to faktorer som adskiller bilen fra andre objekter i verden, troen på at alle objekter er adskilt, betyder også at du er adskilt fra alle andre, denne tro på al tings adskillelse leder ifølge vedanta til følelsesmæssig slaveri-samsara. Hvis intellektet derimod lægger mærke til bilens eksistens-sat, og hvis intellektet vha den tidløse visdom har lært at al eksistens er forbundet med grænseløs bevidsthed, så kan intellektets skille de tre komponenter: Eksistens, navn og form, fra hinanden i tanken. Nu kan intellektet prioriterer opmærksomhed på eksistens aspektet af bilen, og samtidig nedtone fokus på navn og form aspektet af bilen. Denne måde at betragte verden på leder til at intellektet værdsætte at alle objekter i universet er unikke udtryk for en og samme grænseløse bevidsthed, alle objekter er som midlertidige bølger der kommer og går på et grænseløst hav af eksistens og bevidsthed som for evigt består. Når du lægger mærke til bølgens navn og form og du ser adskillelsen, når du lægger mærke til vandet i bølgen og du ser at alle bølger er forbundet med havet. Denne måde at fortolke verden på leder til at du bemærker at alt ting er forbundet i selvet-atman, det er denne vision som over tid leder til frihed-moksha

Den fem sanser
Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at de fem sanser både optræder under sindet-manomaya og her igen under intellektet-vijnanamaya. Forskellen skal findes her: Når den funktion, som er aktiv i sindet er følelser, tvivl, refleksion og overvejelse, kaldes det sindet-manomaya. Når den måde bevidstheden fungerer på er viden, beslutning og fortolkning, kaldes det intellektet-vijnanamaya. Der er tale om én og samme bevidsthed med mange forskellige funktioner. Intellektet skifter form hele tiden. Nu tager det form efter lydene; nu efter synsindtrykkene; nu efter følelserne;, nu er der noget, jeg synes godt om; nu er der noget, jeg ikke synes om; jeg er en person, der ikke kan lide dette; jeg er en person, der godt kan lige dette. Når jeg identificerer mig med indholdet i min bevidsthed, så er jeg er identificeret med mit intellekt. Derfor kaldes det kosha-fejlidentifikation. Det er disse fejlidentifikationer, som er årsagen til det følelsesmæssige slaverisamsara, som opstår, når fravær af specielle objekter, mennesker og situationer leder til indre tomhed, mens nærvær af de samme objekter, personer og situationer kommer sammen med stress. Vores glæde er nu bundet til disse objekter. Det er følelsesmæssigt slaveri-samsara. Husk på, at formålet med at gå op ad trappens fem trin i sidste ende, er at nå til tronen for enden af trappen. Her befinder selvet-atman sig. At lære selvet-atman at kende er det endelige mål for Sjælens Rejse. Den, som kender selvetatman fuldstændigt, opnår frihed-moksha og sætter derigennem den iboende glæde fri i sin sjæl. Personen, som har opnået frihed-moksha, oplever indre helhed og tilfredshed uafhængigt af ydre omstændigheder.

Den der handler-karta
”Jeg gjorde noget, jeg ikke skulle have gjort. Jeg oplever skam. Det jeg skulle have gjort, fik jeg ikke gjort. Jeg oplever skyld”. Intellektet handler baseret på personens ønsker og viden. Identifikation med intellektet betyder, at personen betragter sig selv som en person, der handler-karta, og derfor lider personen under sin identifikation. Selvet-atman er ikke en der handler. Den person, som ønsker at lære atman at kende, må bevæge sig længere op at trappen og slippe identifikationen med intellektet som handler, bedømmer, vælger og fortolker. Personen må slippe identifikationen med intellektet og bevæge sig videre mod selvet. At bevæge sig videre fra intellektet betyder ikke, at personens intellekt ikke fungerer længere. Det betyder bare, at personen ikke henter sin identitet fra intellektets funktion. Atman er tilstede i det nonduale domæne og kan derfor ikke handle, men atman behøver ikke handle for det nonduale selvet-atman, er det højeste slutmål for alle handlinger i det duale domæne. Enhver handling bygger på et ønske, som handlingen skal opfylde. Det højeste ønske en person kan opnå, er selvet-atmans permanente glæde.

Den, som handler, er selvet-atman men selvet-atman er ikke den, som handler. Hvordan det? Ligesom et armbånd er guld, men guld er ikke et armbånd. På samme måde er den der handler-karta, selvet-atman, mens selvet-atman ikke er én, der handler. Selvet-atman er, selvet-atman er ikke på vej til at blive. Den væren som udgør selvets substans, besidder en iboende glæde i sig. Intellektet befinder sig på fjerde trin.

Videnskab
Eksempler på de videnskaber, som beskæftiger sig med intellektet–vijnanamaya, er metafysikken, materialismen, positivisme, erkendelsesteori og videnskabsfilosofi. Den tidløse visdom betragter ikke sig selv som en spekulativ filosofi. Den betragter ikke sig selv som et resultat af menneskelig spekulation. Visdommen er ikke ulogisk, men den er ikke baseret på logik. Den tidløse visdom betragter sig selv som en sans-pramana. Den tidløse visdom betragter sig selv, som den sjette sans, der afslører viden indenfor sit område, som er det metafysiske område.

Hvad betyder metafysisk?
Fysikken studerer den sanselige, empiriske verden, mens metafysikken afslører den verden, som ikke er tilgængelig for de fem sanser. Bemærk, at de ord vi bruger her, som fysik, metafysisk og filosofi ikke stammer fra sanskrit, men fra græsk. Derfor kan disse ord naturligvis kun tilnærmelsesvist afsløre den tidløse visdoms tilsigtede mening-vivaksha. Min ambition her i bogen er at forklare sanskritordene flere gange og fra forskellige vinkler, så du har mulighed for at danne dig en større forståelse af ordenes betydning. Intellektet befinder sig på det fjerde trin. Det næste trin er er det femte og sidste trin på den fem trinende trappe på vej til selvet-atman. Det femte trin er; kausal kroppen.

Kausal kroppen-anandamaya kosha
Lyksalighedslegemet-anandamaya kosha er sjælen i intellektet (sjæl i betydningen: det som giver liv til). Lyksaligheden befinder sig indeni intellektet, og lyksaligheden er forskellig fra intellektet. Lyksaligheden er formløs, men tager form efter den beholder, den bor i. Lyksalighedslegemet har samme form som et menneske, fordi det former sig efter intellektet. Intellektet er formet efter sindet, der er formet efter livskraften, der er formet efter den fysiske krop. Det er kun den fysiske krop, som besidder sin egen form. De andre tager form efter den container, de tager bolig i.

Glad, gladere, gladest
Den erfaringsbaserede lyksalighed, som vi oplever i kausalkroppen, har tre grader:

  1. Når jeg ser det, jeg ønsker mig, føler jeg mig glad-priyam.
  2. Når jeg får det, jeg ønskede mig, føler jeg mig gladere-moda.
  3. Når jeg nyder det, jeg ønskede mig, er jeg gladest-pramodah.

Visdommen forklarer os, at hver gang vi føler glæde i hverdagen, så stammer  den glæde vi oplever fra lyksalighedslegemet. Eftersom dette legeme er den dybeste del af personen, er det dækket af de fire foregående lag. Når disse lag er urolige, anspændte og fortættede, så er de ikke transparente for glæden, som altid befinder sig indeni. Ligesom en lampe, som er dækket af fire mørke stykker stof, ikke kan sprede sit lys. Men hvis den samme lampe er dækket af fire, tynde, lette, transparente stykker stof, så kan lyset i lampen let sprede sit lys. På samme måde forholder det sig med spændinger og sygdom i kroppen. Stagnation i livsenergien, emotionelle forstyrrelser i sindet, intellektuelle fejlfortolkninger i intellektet. Det er disse lag, som blokerer for glæden og nærværet, der befinder sig inderst inde i personen i lyksalighedslegemet. Når vi holder vores krop sund igennem kost og motion, og når vores livsenergi cirkulerer frit i hele den biologiske krop; når vi opnår følelsesmæssig healing og modenhed og fjerner vores subjektive intellektuelle fejlfortolkninger og opnår objektiv visdom, så besidder vi den fysiske, emotionelle og intellektuelle fitness, som vi behøver for at lykken, som altid befinder sig inderst inde i kausalkroppen kan skinne frit igennem alle lagene og velsigne os med følelsen af glæde. Visdommen kræver ikke, at vi er i topform inden rejsen. Bare vi opnår 15-20 procent at disse kvaliteter er vi rede til at påbegynde vores rejse.

Den der nyder-bhokta
Intellektet er den der handler. Intellektets handlinger er motiveret af personens ønsker. Handlingerne er baseret på den virkelighedsforståelse (viden) som er tilgængelig for intellektet. Den viden personen har, viser vedkommende vejen til målet. Hvis den viden, personen har, er forkert, kan den ikke skabe det ønskede resultat. Personen må tilbage til tegnebrættet og analysere, om der er noget vedkommende har overset, eller om ny viden skal søges for at nå i mål. Formålet med intellektets handlinger er at opnå glæden. At hvile i nærvær, tilfredshed og glæde er den mest grundlæggende del af enhver person. Dette er din naturlige tilstand. Visdommen kalder denne person: den der nyder-bhokta. Intellektet er den der handler-karta. Formålet med intellektets handlinger er at blive den der nyder-bhokta. Nydelse opstår, når personen er i kontakt med lyksalighedslegemet-anandamaya. Hver gang du føler dig tilfreds, er du i en vis kontakt med dette legeme. Når vi opnår glæden, ønsker vi ikke at miste den igen. Selv om vi har glæden, er den blandet med en vis nervøsitet for at miste kilden til glæden, vores partner, job, hus, bil, børn, kæledyr og så videre. Når vi ikke oplever glæden, lider vi i savnet.

Ifølge den tidløse visdom er alle disse konklusioner baseret på fejlidentifikation. Vi antager, at den, vi er, befinder sig på et af de fem trin, men visdommen forklarer, at dette er en subjektiv fejlfortolkning-kosha. Den anatomiske krop lever kun på grund af livskraften, som bor i den. Uden livskraft har kroppen intet liv i sig. På samme måde er hvert lag opfyldt af det lag, som bor indeni det pågældende lag. Uden det dybere lag ville det overfladiske lag ikke eksistere. Det vil sige, at hvert lag har en eksistens, som er afhængig af det dybere lag, som giver det liv. Også lyksalighedslegemet i kausalkroppen får sit liv fra et dybere sted. Den bevidsthed, som befinder sig i lyksalighedslegemet, er en reflekteret bevidsthed-chidabhasa, som får sit liv fra den originale bevidsthed. Den originale eksisterer som tidligere nævnt uafhængigt af alle de fem lag, vi har gennemgået i dette kapitel, mens alle lagenes eksistens er afhængig af den originale bevidsthed fra selvet-atman. Hvad er forskellen på den erfaringsbaserede nydelse, vi oplever i lyksalighedslegemet, og den originale lykke i selvet-atman?

Erfaringsbaseret lykkekosananda vs Original lykkeatmananda

1 Erfaringsbaseret nydelse vs Iboende lykke

2 Et objekt vs Altid subjektet

3 Forskellige grader af nydelse vsPermanent lykke

4 Nydelsen kommer og går vs Selvet, er altid til stede og kan aldrig komme eller gå

Enhver oplevelse af nydelse kommer fra kausalkroppen. Du kan ikke som sådan opleve den originale lykke, men du behøver ikke at opleve den orginale lykke fordi du ER er den originale lykke. Derfor kan du aldrig miste lykken, når du lærer selvet-atman at kende.

Den kogte kartoffel
Forklaringen om den kogte kartoffel. Ilden lånte sin varme til gryden, som lånte sin varme til vandet, som lånte sin varme til kartoflen. Hverken gryde, vand eller kartoffel besidder varmen i sig selv. De er alle afhængige af ilden for at få varmen, mens ilden besidder varmen som en iboende faktor. Varme optræder altid dér, hvor ilden er. Varme er ildens essens.

Grænseløs eksistens og bevidsthed er selvets iboende essens. Selvet-atman låner sit liv og sin bevidsthed og eksistens til lyksalighedslegemet i kausalkroppen, som låner det videre til intellektet, som låner det videre til sindet, som låner det videre til den fysiologiske krop, der igen låner det videre til den anatomiske krop. På den måde er alle fem lag afhængige af selvet-atman for at eksistere, mens selvet-atman eksisterer uafhængigt af alle de forskellige lag. Alle de fem lag er selvet-atman, men selvet-atman er ikke nogle af lagene. Hvordan?

husk guldsmedens viden: Smykkerne er guld, men guld er ikke smykkerne. På samme måde er alle lagene selvet-atman, men selvet er ingen af lagene. De fem dimensioner-pancha kosha viveka er en metode til at lære selvet-atman at kende. Selv om selvet-atman er allestedsnærværende skal vi lære selvet at kende indeni os selv. Vi kan kun lære selvet at kende ved at lære det indre vidne at kende. Vidnet er vidne til vores tanker og følelser. Vidnet erkender, både når vi har tanker, og når vi ikke har tanker i sindet. Vidnet erkender, når du husker, hvor dine nøgler er, ligesom vidnet erkender, når du har glemt, hvor du lagde dine nøgler. Sindets forskellige indhold er flertal, mens vidnet, som erkender indholdet, er ental. At dreje sin orientering og opmærksomhed væk fra den fysiske krop for at lære at fokusere på den originale bevidsthed er ikke en proces som sker på en dag. Det er en langvarig proces. Hvorfor, når selvet jo er allestedsnærværende og altid tilgængeligt?

Fordi den originale bevidsthed, som vi ønsker at kende, er ekstrem subtil, mens vi er vant til at lægge mærke til grove objekter. Når vi undersøger et landskab i naturen, kan vi bruge vores øjne. Men skal vi undersøge, hvor mange slags bakterier, der findes i en dråbe kefir, så må vi tage et mikroskop til hjælp, fordi det vi skal undersøge, er så småt, at vores fysiske øjne ikke kan erkende det. På samme måde må vi forfine vores indre instrument-antah karana, (sindet) så det bliver så subtilt at det bliver i stand til er erkende den originale bevidsthed.


Visdommen slår nogle steder fire af bevidsthedens funktioner sammen under ét

udtryk, som visdommen kalder det indre instrument-antah karana . De fire

funktioner har vi allerede gennemgået. Det drejer sig om 1)

hukommelsesfunktionen-chitta, 2) sindet-manas, 3) intellektet-bhuddi og 4)

egoet-ahamkara.


Hvordan skal vi nu lære selvet-atman at kende?
Først ved at genkende hvad selvet-atman ikke er. Vedanta kalder denne metode; neti, neti, som betyder; ikke det, ikke det. Selvet-atman er ikke foranderligt, men selvetatman er den essens som altid er uforanderligt til stede. Kroppen er en blanding af materie og bevidsthed. Vi siger: ”Jeg er et barn; jeg er et ungt menneske; jeg er voksen; jeg er midaldrende; jeg er gammel”. Den foranderlige komponent i disse udtalelser er kroppen, som forandrer sig hele livet, mens ”jeg er”, er den uforanderlige komponent. Det jeg er bevidst om forandrer sig hele tiden, mens at jeg er bevidst, er en uforanderlig del af alle oplevelser. Vi siger: ”Jeg er glad; jeg er ked af det; jeg er utryg; jeg er tryg”. Her er følelserne foranderlige, mens den, der oplever følelserne er uforanderlig. Jeg er, er den eneste uforanderlige konstant igennem hele dit liv. ”Jeg er kristen; jeg er buddhist; jeg er muslim; jeg er ateist”. En persons tro kan være forskellig, men jeg er er konstant. ”Jeg er ingeniør; jeg er direktør; jeg er arbejdsløs; jeg er pædagog”. En persons job er forskelligt, mens jeg er, er uforanderligt. Igennem hele vores liv er bevidstheden uforanderligt til stede. Oplevelsen af at jeg er, er altid til stede. Visdommen forklarer os, vi skal lære at forstå os selv som denne bevidsthed og rene jeg er-følelse. I stedet for at identificere os med alle de foranderlige funktioner, som optræder i bevidstheden, skal vi lære at identificere os med vores essens, som er bevidstheden selv.

Når vi ser på os selv igennem visdommens øjne, så siger vi ikke: ”Jeg er en krop med bevidsthed”. I stedet siger vi: ”Jeg er den permanente bevidsthed med en midlertidig krop”. Kroppen kommer, kroppen eksisterer og kroppen forgår, men bevidstheden kommer og går ikke. Når jeg er forbundet med min krop og mit sind, kan jeg interagere med den empiriske verden. Men når krop og sind ikke er til stede, så kan jeg ikke interagere med den empiriske verden: ”Jeg er bevidsthed med en krop, ikke en krop med bevidsthed”.

Hvis du har erfaring med meditation og besidder evnen til at være nærværende, afslappet og fokuseret på samme tid, så kan du i denne tilstand opleve, at dit sind er mere transparent for den originale bevidsthed. Intet er adskilt fra den originale bevidsthed, der gennemtrænger alle tanker og følelser som deres essens. Transparent betyder således ikke, at sindet er en anderledes substans end den originale bevidsthed. At sindet er transparent for den originale bevidsthed, betyder, at du ikke fokuserer på tankens indhold, men i stedet fokuserer på den essentielle substans, som tanken består af. Denne måde at se på dit sind kan skabe indre ro og årvågenhed i sindet. I denne rolige, årvågne tilstand kan du bevidst mærke din krop og tænke på dig selv igennem visdommens perspektiv ”kroppen er mig, men jeg er ikke kroppen. Jeg er det uforanderlige vidne til alle de forskellige forandringer i min krop”.

Bliv opmærksom på dit sind, og de minder du bærer i sindet, og betragt dine minder fra visdommens perspektiv. ”Minderne er mig, men jeg er ikke mine minder, minderne er afhængige af mig for at optræde i mit sind, mens jeg eksisterer uafhængigt af, om jeg har minder eller ej. Jeg er det uforanderlige vidne, som er vidne til de foranderlige minder”. Læg mærke til, hvilke følelser du har indeni, og betragt nu dine følelser fra visdommens perspektiv ved at tænke visdomsordene i dit sind: ”Jeg er ikke følelserne, følelserne er mig, men jeg er ikke mine følelser. Jeg er det uforanderlige vidne, som er vidne til de foranderlige følelser”.

Bliv opmærksom på følelsen af at være en person, der handler og beslutter.

Betragt nu denne del af dig selv fra visdommens perspektiv ved at tænke ordene: ”Jeg er ikke min viden, mine handlinger og mine beslutninger. Beslutninger er mig, men jeg er ikke mine beslutninger. Jeg er vidne til mine beslutninger, jeg er vidne til mine handlinger og jeg er vidne til min viden. Vidnet er uforanderligt, mens mine beslutninger og min viden er foranderlig”.

Bemærk din jeg-tanke, det er noget du kan observere i din bevidsthed, som du identificerer dig med. Betragt nu jeg-tanken fra visdommens perspektiv og tænkt ordene: ”Jeg er ikke mit selvbillede, mit selvbillede er mig men jeg er vidne til mit selvbillede-jeg tanken-ahamkara. Jeg er uforanderlig, mens jeg-tanken er foranderlig. Jeg-tanken er afhængig af vidnet for at blive erkendt, mens bevidstheden eksisterer uafhængig af jeg-tanken. Vidnet er ren bevidsthed og grænseløs eksistens. Vidnet er kilden til alle de forskellige essentielle aspekter, som er efterstræbelsesværdige for et menneske, som for eksempel styrke, kærlighed, vedholdenhed, mod, tryghed, nydelse, intelligens, klarhed, indre ro, lyksalighed med videre. Alle disse efterstræbelsesværdige kvaliteter er en del af vidnets iboende potentiale og således ikke noget, du behøver søge udenfor dig selv. De er en del af dit naturlige potentiale på dette essentielle niveau. Ved at forbinde dig med visdommens perspektiv igen og igen, så ændrer du din selvopfattelse og din fortolkning af verden og denne ændring fører dig over tid til frihed-moksha.

Integrer nærværet med din hverdag
Når du har vænnet dig til denne nye måde at fortolke livets input på, kan du begynde at integrere visdommens fortolkning i din hverdag. Når du kigger på verdenen, så bringer dine sanser dig sine indtryk, som nu optræder i din bevidsthed. Dit eget sind tager form, som de sanseindtryk sanserne bringer til din bevidsthed. Det, du oplever, når du oplever verden, er altså ikke verden udenfor, men forskellige sindsbølger i dit eget sind. Når du integrerer visdommens perspektiv i din hverdag, kan du have noget af din opmærksomhed inde i kroppen, mens du går igennem din hverdag. Du kan starte med at være opmærksom på at sanse dine arme og ben. En del af din opmærksomhed sanser dine arme og ben, og en anden del af din opmærksomhed interagerer med din omverden. Dette en livslang praksis som over tid healer splittelsen imellem krop og sind og giver dig evnen til at bevare et øget nærvær i alle livets sammenhænge. Hvis du har opøvet denne evne således, at du automatisk sanser dine arme og ben hele dagen, så kan du begynde at sanse flowet af energi i din krop. At sanse cirkulationen af livskraft går igennem adskillige skridt. Først må du forøge din kapacitet til at indeholde livskraft.

Livskraftens centrum er navlen, når du har evnen at mærke varme og livskraft i navlen hele dagen hver dag, så følger det siden naturligt at denne livskraft øger din opmærksomhed og vitalitet. Når du evner dagligt at lade livskraften cirkulere uhindret helt ud til kroppens ekstremiteter og bevare den dér, det meste af dagen, så kan du flytte din opmærksomhed til centret for livsenergien i din krop, som er hjertet. Når du med en del af din opmærksomhed kan mærke hjertets slag uophørligt, mens en anden del fungerer i en normal dagligdag, kan du flytte din opmærksomhed til sindet. Ifølge visdommen har sindet bolig i dit fysiske hjerte. Sindet består af tanker og følelser og sanseindtryk. Her i hjertet rejser og falder forskellige sindsbølger sig konstant, mens vidnet ser på uden at forandre sig. Tanker og sindsindtryk bliver koncentreret til oplevelser på grund af den originale bevidsthed. Uden bevidsthed ingen oplevelse. Når du integrerer visdommen i dit liv, sker det ved, at dit sind bliver renset for emotionelle forstyrrelser, mental uro og intellektuelle fejlfortolkninger. Som resultat opnår du et rent sind, og i dette rene sind kan du flytte opmærksomheden fra tanker og følelser i hjertet til vidnet, der observerer tanker og følelser. Igennem dette indre vidne i dit hjerte skal du kende selvet-atman. Er selvet-atman det samme som vidnet? Visdommen starter med at påpege at selvet-atman ikke er nogle af alle de foranderlige objekter du kan erkende, inklusiv din krop og dit sind, efter at denne belæring er sunket ind, så sluger visdommen også vidnet ved at påpege at den bevidsthed som bor i dit eget hjerte i form af dit indre vidnet og følelsen ”jeg er”, denne bevidsthed er det allestedsnærværende selv-atman

Den skjulte skat ̶et transportabelt paradis
Når dit sind er blevet roligt, og du kender vejen til selvet-atman i hjertet, så kan du bevare din opmærksomhed i vidnet i hjertet, imens du lever din normale hverdag. Nu har du adgang til en transportabel kilde til indre ro og iboende glæde, som aldrig forlader dig. Det er den skjulte skat, beskrevet i den gamle historie om “den skjulte skat”. I historien hed det sig, at manden gik hen over skatten hver dag på sin lille grund. Det betyder, at vores bevidsthed hver nat, når vi er i den dybe drømmeløse søvn, går ind i hjertet og hviler i vores naturlige tilstand. For den person, som følger anvisningerne fra den tidløse visdom er det muligt at få adgang til denne skat og leve livet i den naturligt tilstand . Hvor længe skal en person træne sin bevidsthed for at opnå selvet-atman? Ikke længe, for du er jo allerede selvet-atman. Men du skal aflære dine tidligere fortolkninger og indlære den nye fortolkning. Du skal altså ikke gøre noget for at blive selvet-atman. Du skal i stedet forstå, hvordan du er selvet-atman og heale fortidens emotionelle sår. Den eneste afstand imellem dig og frihed-moksha er uvidenhed-avidya. I takt med at du forstår den tidløse visdom vil din forståelse af selvet-atman blive mere klar og tydelig.

Hvor længe fortsætter denne løbende raffinering af en persons forståelse så? Hele livet. Ethvert forsøg på hurtigt at opnå stabil frihed vil resultere i, at personen mister friheden hurtigt igen. Studiet af den tidløse visdom er et livslangt studie. Visdommen afslutter sin gennemgang af de fem lag med at sige: ”Den person, som betragter selvet-atman som ikke eksisterende, bliver en materialist (en materialist anerkender kun de informationer, som kan indhentes igennem de fysiske sanser). Mens de vise betragter den person, som anerkender eksistensen af selvet-atman, som en spirituel person”.

William Reich

Tilbage til sælens rejse forside

William Reich (1897-1957)
William  Reichs bidrag til psykologien var enormt omfattende. Han videreudviklede Freuds teori om libido, og han ændrede navnet fra libido til orgon energi. Han definerede orgon energi således: ”En kosmisk ur energi som er universelt til stede. Den kan målbart demonstreres i den levende organisme, både visuelt, termisk, elektroskopisk og ved hjælp af en geigertæller”.  På dette punkt er Reich helt i overensstemmelse med den tidløse visdom, som beskriver, at prana-livsenergi er et universelt fænomen, der udtrykker sig i et menneskes krop igennem åndedrættet og igennem cirkulation af prana-livsenergi som flyder igennem kroppens energikanaler. Ifølge den tidløse visdom opstår fysisk og psykisk ubalance og sygdom, når flowet af livsenergi, stagnerer. Reich genopdagede Østens tidløse visdom og koblede på den måde, måske ubevidst, Østens tidløse visdom med Vestens psykologi. Kroppen får sin energi fra to forskellige kilder:

  1. Den mad og drikke du indtager
  2. Dit åndedræt

Energien fra disse to kilder cirkulerer rundt i hele din krop som prana-livsenergi og nærer alle organer og celler i din krop inklusiv din hjerne og dit nervesystem.

Reich var interesseret i at finde ud af hvordan denne kosmiske urenergi udtrykte sig i et menneskes krop og sind, og det ledte til to af hans vigtigste teorier:
Teorien om kropsarmering: ”kropsarmering opstår, når livsenergien bliver bundet i muskelspændinger og derfor ikke flyder frit igennem kroppen”.
Orgasme teorien: Orgasmens funktion er at aflade overskydende livsenergi fra organismen. Opladning af bioenergien bevæger sig indefra kroppens centrum ud imod kroppens overflade og herfra ud imod den omgivne verden. Denne opladning af energi animerer en person til handling for at få opfyldt sine behov. Afladning af bioenergi sker igennem ufrivillige muskelsammentrækninger i kroppen. Disse opbruger energi og aflader på den måde den ophobede livsenergi. Afladningen fører til afspænding.

Neurose opstår, ifølge Reich, når livsenergien naturlige flow bliver blokeret således, at organismens naturlige pulsering imellem opladning og afladning bliver forstyrret. Når dette sker, opstår der stagnation i organismen. Denne stagnation (blokeret livsenergi) er den energetiskekilde til neurose (emotionelle forstyrrelser). Psykisk sundhed er lig med organismens evne til at bevare sin naturlige rytme af ophobning og afladning, indenfor realismeprincippets rammer.

I dagligdagsbrug af ordet ”orgasme” er fokus på seksuel orgasme. Reich var stor fortaler for en befriet seksualitet, men hans orgasmeteori rækker langt ud over seksuel orgasme og beskriver en fundamental funktionsmåde for alle levende organismer .

Regulering af det autonome nervesystem
To funktioner dominerer den biologiske organismes liv: udvidelse og kontraktion. I kroppen er disse to funktioner udtrykt i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem (sympatisk har at gøre med kamp og flugt, mens parasympatisk har at gøre med fordøjelse og restitution).

Når livsenergien  bevæger sig fra organismens centrum og ud imod overfladen, sker en udvidelse af organismen, som er forbundet med en følelse af velbehag. Hvis bioenergien bliver blokeret fra at nå ud til overfladen, så vender den sin retning fra kroppens overflade og trækker sig sammen ind imod kroppens centrum. Denne sammentrækning af organismen er forbundet med angst og ubehag.

Reich havde sit fokus på sinds-krops-forbindelsen. Han beskrev, hvor i kroppen, han kunne observere de tre elementer i Freuds personlighedsmodel, som vi har kigget på ovenfor. Han opdagede, at ID’et ̶ en persons drifter og instinkter ̶ befinder sig i kroppens centrum, mens egoet befinder sig på kroppens overflade. Det er på overfladen, at vi iagttager, hvad der sker både indeni kroppen og ude i omgivelserne. Egoet bor på overfladen og fungerer som et filter imellem kroppens naturlige behov (ID’et) som kommer indefra, og omverdenens regler og muligheder, som kommer udefra. Egoet sørger for at bedømme, hvilke behov der realistisk kan opfyldes nu, og hvilke der kan opfyldes senere.

I kroppens centrum opstår impulser. Det kan for eksempel være en impuls til at række ud efter kærlighed eller fjerne en forhindring for at opfylde et behov.  Impulsen udvider sig, og når den når ud til kroppens overflade, hvor egoet befinder sig, så bliver egoet bevidst om organismens behov. Egoet kan nu strategisk vurdere, hvordan organismens behov realistisk kan blive opfyldt. Dette er illustreret her:

Impulsen fra kroppens centrum vokser og skaber en anspændelse i kroppen, som udvider organismen og bevæger sig ud imod kroppens overflade og herfra ud imod omgivelserne, hvor organismen kan få opfyldt sit behov. Hvis impulsen bliver tilfredsstillet, leder det til, at kroppen slapper af og kroppens anspændelse afløses af afspænding og tilfredshed. Denne naturlige veksling imellem anspændelse og afspænding, er essentiel for at holde krop og psyke i harmoni.

 

Hvis organismens behov ikke bliver opfyldt, kan anspændelsen i kroppen ikke blive afspændt, og dit nervesystem kan ikke finde tilbage til sin naturlige tilstand. Resultatet af ophobet energi, som ikke kan finde aflad, er emotionelle forstyrrelser. Hvis organismens naturlige behov bliver frustreret flere gange, opstår en ”skuffelseseffekt”, som betyder, at organismen så at sige mister troen på, at dette behov kan blive opfyldt. Denne skuffelse leder til en permanent stagnation i form af kronisk ophobet anspændelse, som ikke kan finde aflad.

 

Når dine primære omsorgspersoner gentagne gange afviste specifikke behov, da du var barn i alderen 0-6 år, så medførte det, at du tog deres kritiske røster ind i dig selv i form af superegoet. Superegoet optræder i din krop som en permanent muskelspænding. Denne kroniske anspændelse blokerer for de impulser som gentagne gange er blevet afvist af dine forældre.  Superegoets kroniske anspændelse forhindrer impulserne i at nå ud til kroppens overflade. Superegoet er således en struktur, som befinder sig imellem organismens kerne hvor ID’et befinder sig og organismens overflade, hvor egoet befinder sig. Superegoet befinder sig udenfor egoets bevidsthed, og herfra censurerer superegoet indre impulser, så de ikke når ud til kroppens overflade, hvor egoet kan blive bevidst om organismens behov.

De impulser, som bliver blokeret af superegoet, vender sig ind imod kroppens centrum. Denne sammentrækning giver en følelse af angst i organismen.

Ud fra dette kan vi begynde at forstå nogle af de lovmæssigheder, som Reich opdagede:

  •  En indre bevægelse starter i kroppens centrum og bliver bevidst, når den når ud til kroppens overflade, hvor den kan komme i relation til omverdenen.
  • Superegoet er en psykisk proces, som kan forhindre en indre bevægelse i at nå kroppens overflade, hvor impulsen kan blive bevidst for egoet.
  • Hvis en indre impuls bliver holdt tilbage, fordi den er upassende i en given situation, så er handlingen bevidst fra egoet side. Egoet kontrollerer ID’et i overensstemmelse med realitetsprincippet. Mens superegoets kontrol foregår i det ubevidste.
  • Superegoet kontrollerer automatisk visse indre impulser baseret på fortidens oplevelser, og superegoets kontrol er derfor fikseret i fortiden og ude af trit med den nuværende virkelighed.
  • Superegoet forhindrer automatisk visse indre impulser i at nå op til bevidsthedens overflade via muskelspændinger. De muskler, som superegoet bruger, er kronisk anspændte. Denne kroniske spænding, som forhindrer visse indre impulser i at nå ud til bevidsthedens overflade, befinder sig udenfor personens dagsbevidsthed.

Reich kunne iagttage superegoet i kropsmuskulaturens spændingsmønstre, der bestemmer, hvordan en person kan udtrykke sig. En persons udtryk er lig med vedkommendes karakter. Egoet er hjælpeløst overfor superegoet, fordi superegoet kontrollerer flowet af livskraft fra det ubevidste. Kontrollen foregår udenfor egoets bevidsthed og opsyn. På den måde er egoet underlagt superegoets verdensanskuelse og idealer. Dit superego fikserer dig i fortiden ved hjælp af et muskelpanser, som forhindrer livsenergiens naturlige flow.

Når vi identificerer os med dette musketpanser og føler ”det er mig”, så er vi identificeret med et billede fra fortiden og ikke med vores essentielle selv. Det er netop identifikation med et selvbillede, som den tidløse visdom kalder jegtanken-ahamkara. Et selvbillede indeholder hverken reel substans, bevægelse eller livskraft. Et selvbillede er netop et billede, som er låst fast og ikke lever og udvikler sig. Når som helst du er identificeret med dit selvbillede, vil du opleve, at du selv føler dig fastlåst og tom for ægte substans og livskraft.

Hvad er en følelse?
Følelse er simpelt. Det handler om at føle din krop. Du kan kun føle noget, der bevæger sig, og følelser er bevægelser i din krop. En død krop mærker ikke noget. Hvis du for eksempel holder din hånd helt stille i en position, så vil du efter et stykke tid ikke kunne mærke din hånd, før du igen bevæger den. Følelse er lig med bevægelse. Følelse er livskraft, som bevæger sig i din krop. Du erkender bevægelsen i sindet, men bevægelsen foregår i kroppen. Hvis du mister kontakten til din krop således, at du ikke længere sanser kroppen, så bevæger du dig ind i en verden, som er adskilt fra følelse. En ikke-human verden, som er styret af ideer og selvbilleder, der ikke er forbundet til menneskelig følelse. En maskine udfører mange opgaver ligesom et menneske. Forskellen på en maskine og et menneske er følelse. Enhver følelse er et flow af livsenergi  i din krop.

Lad os høre Alexander Lowen forklare, hvordan livsenergien cirkulerer i kroppen: ”Livsenergien flyder i kanaler i kroppen. En op langs rygsøjlen og en ned langs forsiden af kroppen. Hvordan fandt jeg ud af dette? Jeg mærkede det i min egen krop. Senere fandt jeg ud af, at disse kanaler er kendt indenfor Østens akupunktur”.
Her møder psykologiens forståelse af livsenergi Østens. Denne livsenergi kaldes prana i Indien, mens den samme livsenergi er kendt som qi i Kina. Reich kaldte den orgon energi, mens Lowen kaldte den bioenergi. Kært barn har mange navne.

Flow af bioenergi i kroppen

Op langs bagsiden af kroppen langs rygsøjlen, findes en meridian som kineserne kalder ”du”. I denne kanal flyder en energi, som har at gøre med varme, energi, aktivitet, udstråling, og stofskifte. Hvis energien flyder frit i denne kanal, kan denne energi, som kineserne kalder ”yang,” sprede sig i hele din krop. Denne energi har at gøre med ildelementet ifølge Østens tankegang. I naturvidenskabelige termer er den sympatiske en del af det autonome nervesystem. Når sympaticus er aktivt er vi klar til kamp eller flugt.  

 

Ned langs forsiden af kroppen findes en energikanal, der kaldes ”ren”. Energien i denne kanal har at gøre med nærvær, indre ro og næring. Kineserne kalder den slags energi ”yin”. Hvis denne kanal er blokeret, giver det problemer som for eksempel søvnløshed, højt blodtryk, angst og ADHD. I Østens tankegang har denne meridian at gøre med vandelementet. I naturvidenskabelige termer kan vi sige, den har at gøre med den parasympatiske  del af det autonome nervestystem. Det handler om fordøjelse og restitution. Optimal fysisk og psykisk sundhed opstår, når livsenergien flyder frit i disse to kanaler.

Resultatet af blokerede følelser er en spænding i kroppens muskulatur, som efterhånden ender med at blive et kronisk netværk af spændinger i hele kroppen, som leder livsenergien udenom områder i kroppen, hvor der kan opstå forbudte følelser som angst, sorg, længsel, lyst, vrede, had, passion og glæde. Glæde? Ja nogle gange kan du blive fordømt af dine omgivelser, bare fordi du er glad. Så bliver glæde en forbudt følelse. Et sådan netværk af blokeret livsenergi kaldes et kropspanser. Denne opdagelse ledte til, at Reichs formulerede sin karakteranalyse.

 

Karakteranalyse
Karakteranalyse er en teori, der systematisk beskriver hvordan et menneskes kropspanser opstår og leder til  fem arketypiske karaktertyper, som alle mennesker mere eller mindre passer ind i. Fysisk og psykisk velvære opstår, når livsenergien flyder naturligt og frit i hele kroppen, mens neurose er kendetegnet ved en fikseret struktur, hvor livsenergiens flow bliver blokeret, så personen er forhindret i at udtrykke visse følelser og behov.

Forklaring:

  • Primær impuls kommer fra ID´et i organismens centrum
  • hvis denne impuls bliver blokeret, skifter den retning så organismen bliver anspændt og der opstår angst
  • Superegoet, er en kronisk muskel spænding som befinder sig imellem kroppens centrum og overflade, når superegoet hæmmer en impuls fra centrum leder det til:
  • Sekundær impuls = Ydre opførsel –overdrevet høflighed, karakter træk, reaktiv. Dette er personens karakter type
  • Egoet befinder sig på organismens overflade

Når det naturlige flow af livsenergi i kroppen bliver blokeret, opstår der udviklingsforstyrrelser. De fem forskellige karaktertyper opstår afhængigt af i hvilken udviklingsperiode, livsenergiens naturlige flow blev blokeret. Som udgangspunkt har livet kun to fikserede punkter: fødsel og død. Et menneskes psykologiske udvikling foregår i et spektrum fra fuldstændig emotionel afhængighed til emotionel uafhængighed. Baseret på kliniske observationer beskrev Alexander Lowen fem forskellige karaktertyper, nedenfor gennemgår jeg disse fem karakter typer. Det er ikke min intention at fremlægge disse fem typer som den endegyldige sandhed omkring hvordan vi mennesker bliver låst fast i vores identifikation med vores ego. Min intention er at give dig nogle konkrete eksempler på hvad det betyder at være identificeret med sin karaktertype og hvordan sådan en identifikation opstår.

Alexander Lowens kropsorienteret 5 karakter typer

Den uønskede, den schidzoide karaktertype -3 måneder til 2 måneders alderen
Den trængende, den orale karaktertype O måneder til 1.5 års alderen
Lederen, psykopaten: 1.5 til 3.5 års alderen
Den udholdende, masochisten: 2-4 års alderen
Perfektionisten, den rigide karaktertype; 4-6 års alderen

 

Den uønskede
Hvis et barn møder udviklingsforstyrrelser meget tidligt ̶ i maven og frem til 2 måneders alderen ̶ opstår en type, som kaldes det uønskede barn. Den kliniske betegnelse for denne karaktertype er den schidzoide type. Det kunne for eksempel være, at barnets mor var alkoholiker eller stofmisbruger, mens barnet lå i maven. Det vil påvirke udviklingen af barnets organisme negativt. Hvis moderen følte angst, mens barnet var i maven og i barnets tidligste liv, eller hvis hun havde efterfødselsdepression, kan kamp og flugt mekanisme i hendes nervesystem blive aktiveret. Dette er en stressreaktion, som forbereder kroppen til kamp eller flugt ved at udskille kemiske stoffer, der giver skærpet årvågenhed samt forøgede følelser af angst og aggression. Når disse kemikalier flyder i moderens blodårer, går de via navlestrengen til barnet, hvor de udløser en reaktion i barnets organisme, som forstyrres i sin udvikling. Som resultat vil den uønskede type ofte have en underernæret krop. Den uønskedes livsenergi er blokeret i en energetisk forstand, og personen kan føle det som om, der bor en fremmed kraft i vedkommendes krop, som truer med at bryde ud og destruere omgivelserne. Personen frygter sine egne aggressive følelser som vrede og had og føler, at verden er et utrygt sted . Den uønskede karakter undgår nærhed og foretrækker at have en vis distance. Personens indre følelsesklima er præget af frygt og tanker som: ”Jeg er ikke velkommen”;  ” Jeg hører ikke til her”; ”Dette er ikke mine venner, hvor er mine sande familie?”; ”Der er noget galt med mig”; ”Hvis jeg viser dem, hvem jeg virkelig er, bliver jeg destrueret”. Den uønskede har haft tidlige oplevelser som leder til, at personen konkluderer: ”Jeg kan eksistere, hvis jeg ikke har behov”; ”Jeg må være her, hvis jeg ikke viser min vrede”; ”Jeg kan eksistere i isolation” . Resultatet af denne orientering til livet er, at denne karakter udvikler stor menneskelig dybde. Det er sensitive mennesker, som besidder evnen til at forstå metafysiske sandheder.

 

Den trængende karakter
Den kliniske betegnelse for den trængende type er den orale karaktertype. Navnet kommer fra udviklingspsykologien og beskriver et individ som oplevede udviklingsforstyrrelser i den orale periode 0-1,5 års alderen.Personens opførsel er karakteriseret ved følelsen af afsavn, frygt for at miste kærlighedsobjektet (ens partner), indre tomhed og fortvivlelse.  En sådan person har en karakterstruktur som betegnes som en ”oral karaktertype”. Disse individer er afhængige i deres parforhold. Deres følelser svinger imellem depression og eufori for at producere en oral type må afsavnet af kærlighed, varme, kontakt og næring være stort, og det må foregå i alderen 0-6 måneder af personens liv.
Den trængende type fokuserer på andres behov og bliver én, der tager sig af andres behov i en sådan grad, at de selv bliver udbrændt. Den trængende hjælper andre for at gøre sig fortjent til kærlighed. Hjælpen kommer med et bagomliggende ønske om, at den trængende selv får opfyldt sine egne behov til gængæld. Den, der modtager hjælpen, føler sig ofte manipuleret og afviser derfor den trængende, som ender med at føle sig brugt. Den trængende type kan blive afhængig af mad, rygning, stoffer, samleobjekter eller forhold, som et forsøg på at fylde den indre tomhed op. Den trængende karakter føler: ”Jeg kan kun få opfyldt mine behov, hvis jeg opgiver min selvstændighed, derfor må jeg være afhængig; alle forlader mig; der er ingen der er der for mig; jeg får aldrig nok; jeg får aldrig opfyldt mine behov; hver gang jeg behøver en anden person, svigter personen mig; hvis jeg spørger om hjælp, mister jeg mig selv.” Den trængende er disponeret for at kollapse under livets krav. Dette gør til gengæld at den trængende er god til at opløse sig selv i kærlighed. De har god kontakt til deres autentiske følelser af kærlighed. De er interesserede i andre og forstår andres behov.

 

Den kontrollerende

Hvis et barn møder udviklingsforstyrrelser i alderen 1,5-3,5 år, leder det til den karaktertype som kaldes den kontrollerende. Den kliniske betegnelse er psykopat. Denne type har selvværdsproblemer, som opstod, fordi forældrene ikke så barnets autentiske selv som værdifuldt. De nedgjorde måske barnets autentiske udtryk, eller dømte det som ikke godt nok, eller de krævede, at barnet skulle leve op til nogle standarder, som forældrene selv idealiserede. Ikke at blive værdsat for den, man er, leder til, at individet skjuler de sider af sig selv, som ikke blev værdsat og fremmer de sider, som blev værdsat. Ikke at blive værdsat for sit autentiske jeg, leder til narcissistisk sårbarhed, lavt selvværd, tvivl, sensitivitet overfor kritik og allergi overfor nederlag.
Den kontrollerende kan sjældent slappe af. Personen er altid i gang med et eller andet. Her er tale om en leder, en performer, som indledningsvist har en forførende personlighed, der sidenhen kan udvikle sig til at blive kontrollerende. Konkurrence, magt og status er værdier for denne type. Den kontrollerede ønsker ikke at mærke sine følelser, og da slet ikke sårbare følelser.
Denne karakter har tanker som: ”Hvis jeg mister kontrollen, mister jeg min selvstændighed; hvis jeg viser sårbarhed og udtrykker mine behov, vil jeg blive udnyttet; jeg må aldrig give op; jeg stoler kun på mig selv.” Disse typer frygter at være hjælpeløse. Derfor orienterer de sig til livet ud fra orienteringen: ”Jeg kan være fri og uafhængig, hvis jeg ikke mister kontrollen, eller kommer for tæt på et andet menneske”. Den kontrollerende har ofte mange talenter. De kan være charmerende og stærke. De tager gerne initiativet er ikke bange for risiko og kan være gode ledere. De er gode til at inspirere andre og til at sprede entusiasme.

 

Den udholdende karakter
Den kliniske betegnelse for den udholdende type er den masochistiske karaktertype.  Denne type opstår, når individet må undertrykke sine behov i 2-4 års alderen, inden den genitale alder. At undertrykke organismens behov, som masochisten gør, er forskellig fra at ens behov ikke blev opfyldt, som er det afsavn, den trængende type har lidt. Masochistens undertrykkelse er forskellig fra perfektionistens frustration, idet frustration har til formål at tilpasse barnets behov til voksne former.

Den udholdende type har ikke lidt afsavn, som den trængende type, men har haft en dominerende mor, som brugte truslen om afsavn til at få barnet til at adlyde moderen. Som type er den udholdende karakteriseret ved kontinuerlig anstrengelse fulgt af kollaps, forsøg og nederlag. De føler en konstant underliggende frygt for at hævde sig selv i alle livets sammenhænge. Den trængende type vil hævde sig under favorable omstændigheder, perfektionisten hævder sig selv på en tvingende og drevet facon. Den udholdende føler en intens angst i alle situationer, hvor der er brug for at række ud og hævde sig selv overfor omgivelserne. De udholdende føler håbløshed, skyld, nederlag og skam, og i deres underbevidsthed gemmer sig vrede, afsky og nag. De har tanker som: ”Jeg må adlyde andre for af få kærlighed; jeg holder ud; jeg giver aldrig op; du får mig aldrig til at give op; der er ikke ok at have det sjovt; jeg lider, vær sød at elske mig”. Denne type frygter at udtrykke sig selv. Det indre psykiske klima af frygt har som omdrejningspunkt: ”Hver gang jeg udtrykker mig, bliver jeg afvist eller angrebet”. Dette leder til en orientering som siger: ”Jeg kan kun have nærhed, hvis jeg opgiver min frihed; jeg må være underdanig, hvis jeg ønsker intimitet”.

Denne type har mange talenter. Det er en hårdtarbejdende type, som er grundig, vedholdende og troværdig. De er ofte sensitive, sympatiske, generøse, loyale og trofaste.

 

Perfektionisten
Den kliniske betegnelse for perfektionisten er den rigide karaktertype. Sammenlign omstændighederne som resulterer i en oral karaktertype med et individ, som ikke møder svære afsavn i sine behov, før personen når 3 års-alderen. I 3 års-alderen møder barnet forældrenes opdragelse og forventninger om korrekt opførsel. Barnet har sine egne behov, som ofte står i modsætning til forældrenes opdragelse. Barnet oplever derfor frustration af sine ønsker og reagerer ved at spænde op. Denne fysiske og emotionelle anspændelse producerer de karaktertyper, som hører ind under de ”rigide karaktertyper”.
Et barn i denne alder besidder en helkropslig kærlighed, som både inkluderer hjertelig kærlighed kombineret med en uskyldig spirende seksualitet. I den triangulære dynamik imellem barnet og de to forældre oplever barnet, at forældrene reagerer på denne energi ved at skamme, afvise eller angribe barnet, når det udtrykker sin seksuelle energi. Et af resultaterne af dette er, at barnet konkluderer, at dets naturlige seksualenergi er utrygt at udtrykke. Det betyder, at barnet frasplitter denne energi, og i processen lukker barnet sit hjerte, ligesom det mister kontakten til livsenergien frie flow i bækkenet. Barnet føler sig forkert, fordi det naturlige liv, som flyder i dets krop, åbenbart er helt forkert i omgivelsernes øjne. Barnet beslutter sig for at blive perfekt for at gøre sig fortjent til forældrenes kærlighed.
Perfektionisten værdsætter at have ret fremfor at være sand. De værdsætter deres selvbillede over deres hjerte. Perfektionismen er det naturlige udfald af de omstændigheder, de er vokset op i. Denne type splitter tit genitalierne fra hjertet.  Det betyder, de har svært ved at elske den, de har sex med, og de har svært ved at have sex med den, de elsker. Seksualiteten er beskidt, og de ønsker ikke at besudle den, de elsker. Denne type orienterer sig mod livet med tanker som: ”Jeg kan kun være fri, hvis jeg ikke har behov; jeg har svært ved at åbne mit hjerte; jeg må arbejde hårdt for at være ok; jeg må gøre tingene perfekt; hvis jeg ikke overgiver mig til kærligheden, kan du ikke såre mig; jeg må være på vagt, så jeg ikke bliver såret; der er altid noget andet at gøre; mine følelser er uacceptable”. Perfektionisten frygter at blive såret, og de undgår derfor emotionel involvering. Denne type er stimulerende at omgås. De kan være meget succesfulde og have mange talenter. Perfektionisten har en god realitetssans og er nede på jorden.

Fra afhængig til uafhængig
Karaktertyperne spænder psykologisk set fra den trængende, orale type, som er en afhængig persontype, til perfektionisten den rigide type, som er en autonom uafhængig person type. En persons psykologiske udvikling spænder altså fra fuldstændig afhængighed til gradvis større og større uafhængighed.

Mens afsavn af varme, kærlighed og næring tidligt i livet resulterer i den trængende orale type, så er det behovsfrustration på det genitale udviklingstrin i alderen ca. 3-6 år, som producerer den perfektionistiske, rigide type.

Afsavn, undertrykkelse og frustration
Et barns udvikling kan møde tre primære forstyrrende faktorer, som hver især vil præge individets personlighed resten af livet. Afsavnleder til den trængende, orale type. Undertrykkelseleder til den udholdende type (masochisten), frustrationleder til den perfektionistiske type (regide type).  Karaktertyperne repræsenterer den vanemæssige eller karakteristiske måde en person opfører sig på. Ofte kan andre rimelig let observere denne karakteristiske opførsel hos en person, mens karaktertypen befinder sig i en blind vinkel for sin egen karakter. Derfor kan en person kun med stor møje og besvær blive sig sin egen karaktertype bevidst.

At have et kropspanser er arveligt i den forstand, at forældre, som selv har et kropspanser, opdrager børn som vokser op og får et kropspanser. At bære et kropspanser er en epidemi i den forstand at det at identificere sig med sit kropspanser er normalen i den moderne verden. Kropspanser er lig med, at vi har forladt vores naturlige tilstand for at leve i overensstemmelse med vores selvbilleder. Det at være identificeret med noget, som essentielt set ikke er ens autentiske selv, er lig med narcissisme.

Formålet med dette kroniske kropspanser er at undertrykke følelser, som ikke var i harmoni med omgivelsernes konventioner, mens din personlighed blev formet.  De kroniske spændinger forsøger også at forhindre angst, selv om de i stedet ender med at fastholde en person i angst. I dybeste analyse er kropspanserets funktion at forhindre kontroltabet, som opstår ved overgivelse til fuldstændig nydelse. Kropspanseret siger: Nej,til denne overgivelse.  I total nydelse er flowet af livsenergi i kroppen så kraftigt, at superegoets spændinger opløses. Personens kropspanser ophæves i intensiteten af nydelse. Her mister både egoet og superegoet kontrollen. De bliver umiddelbart opløst og ”dør”. Det er frygten for kontroltab, der gør, at superegoet stritter imod nydelse. Seksualenergien er den kraftigste energi i din krop, og orgasme er det største kontroltab for superegoet. Derfor er det netop seksuel energi, som superegoet frygter mest.

Kropspanseret hjælper en person med at passe ind i sin familie, men det medfører samtidig et tab af naturlighed og velvære og leder til en følelser som livløshed, anspændthed og indre tomhed, følelsen af ikke at være i kontakt med følelsen af velvære, liv og varme i kroppen. De steder i kroppen, der er blokeret, føltes døde, anspændte, livløse eller tomme. Hvis du ikke mærker din krop som en sammenhængende, behagelig og levende organisme, så er det fordi, der ikke er frit flow af livsenergi i kroppen. I stedet er der en følelse af ikke at være i sanselig kontakt med kroppen. Når livsenergien flyder frit i hele kroppen, vil du kunne mærke hele din krop på en uanstrengt facon. Manglende kontakt til frit, flydende livsenergi i kroppen, gør det svært at være i kontakt med sin egen krop. Ligesom det gør det svært at være i autentisk kontakt med andre mennesker. Kropspanser mod kropspanser tillader ikke følelse og autentisk menneskelig kontakt.

Hverdagsnarcisisme
Når du lever i den naturlige tilstand er din krop åben og fri for blokeringer. Livskraften og åndedrættet kan flyde frit i hele din krop. Det giver en følelse af frihed og glæde. I den naturlige tilstand kan selvet-atmans iboende glæde cirkulere frit og udtrykke sig spontant. Du er nærværende og til stede i nuet. Du er i uanstrengt kontakt med og kan mærke hele din krop som en sammenhængende helhed. Du kan hvile i dig selv, og du har let ved at være i afslappet kontakt med andre mennesker. I den naturlige tilstand oplever du dig selv umiddelbart, frisk i hvert nu, uden af være låst af fortidens hændelser. Narcissisme opstår, når vi mister kontakten til den naturlige tilstand. I den narcissistiske tilstand oplever vi ikke længere os selv som selvet-atman. I stedet identificerer vi os med vores selvbillede og vores kropspanser, som er en overfladisk del af os selv, her er vi i kontakt med vores strategisk selv, som hele tiden planlægger, ”hvis jeg gør sådan, sker der nok sådan”, ”jeg skulle ikke have gjort sådan, næste gang vil jeg gøre noget andet…osv”, den evige strategisk indstilling til livet hjælper os med at fungerer når vi ikke har kontakt til varmen og ressourcerne i den naturlige tilstand, men så snart vi er i den naturlige tilstand forstummer den strategisk stemme, den bliver erstattet af en indre ro og tillid til at vi har det der skal til at møde hvert øjeblik spontant korrekt.

Vi ved dybest set godt selv, at vi ikke er helt ægte, og vi frygter, at andre skal opdage dette og se forbi vores selvbillede, som vi præsenterer til verden. Vi har brug for at blive anerkendt. Vi har brug for at andre har brug for os. Dette er normalt, men det er samtidig tegn på den hverdagsnarcissisme, som det moderne menneske lever i. Der findes en patologisk personlighedsforstyrrelse som kaldes narcissisme. Det er ikke den slags narcissisme jeg refererer til her. Dybest set lider alle mennesker, som ikke lever i frihed-moksha, af det, vi her kalder ”hverdagsnarcisisme”.  Det er normalen i den moderne verden.

Hverdagsnarcissisme låser os fast i vores egen overflade. Som resultat oplever vi en indre tomhed, livløshed og anspændelse som er opstået, fordi vi har mistet kontakten til vores essentielle selv. Vores indre kerne af velvære, varme og liv.

Vi ønsker at være unikke og specielle, og det leder til en god blanding af idealisering af de værdier, som er i overensstemmelse med vores eget selvbillede, og en devaluering af det, som går imod vores idealer. Når vi ikke er i kontakt med vores ægte følelser, ender vi med et fastlåst udsyn på os selv og andre som siger: ”Jeg er den, jeg tænker, jeg er, og du er den, jeg tænker, du er”. Vi er ikke i kontakt med virkeligheden, men ser os selv og andre mennesker igennem et filter af selvbilleder og symboler, som vi trækker ned over andre uden at opdage, hvem de er i virkeligheden.  Vi mærker ikke vores eget selvværd, så vi sammenligner os med andre for at definere, hvem vi er i forhold til dem. Fordi vores selvbillede er tomt for liv og substans, er det forbundet med en følelse af at være uægte eller falsk, når vi lever i vores egen overflade som hverdagsnarcissister.
Den måske sværeste del af denne situation er, at vi ikke selv er bevidste om, hvor fjernt vi er fra vores naturlige tilstand. Vi mærker ikke vores kropspanser, fordi vi har vænnet os til at leve indkapslet i det. Vi er ubevidste om, hvor langt vi har bevæget os væk fra vores naturlige tilstand. Når vi er identificeret med vores selvbillede og kropspanser, mærker vi ikke, hvad der sker i vores krop. Vi mister evnen til at kunne udtrykke følelser som kærlighed, vrede, glæde og frygt på en fornuftig måde.  Det handicapper os på måder, der påvirker alle områder af vores liv negativt. Det påvirker vores evne til at være i autentisk kontakt med andre mennesker. Det påvirker vores professionelle liv. Det påvirker vores evne til at tænke klart, ligesom det påvirker vores seksualitet.

Emotionelle forstyrrelser
Husker du, at den tidløse visdom beskrev emotionelle forstyrrelser, som det første slør, der skygger for din iboende frihed-moksha?
Lad os igen høre, hvad William Reichs elev Alexander Lowen har at sige, denne gang om emotionelle forstyrrelser: ”Alle mennesker lider af emotionelle forstyrrelser, og alle emotionelle forstyrrelser stammer fra udviklingsforstyrrelser i perioden ca. 3-6 års-alderen. Alle mennesker har en splittelse i deres personlighed, og den ligger til grund for alle vores emotionelle problemer. Splittelsen er imellem kroppen, menneskets dyriske natur og sindet. Mennesket i sin menneskelige natur ̶ krop og sind ̶ er ikke to forskellige ting, men to sider af en person. Eftersom sind og krop er forbundet, kan man finde splittelsen i kroppen. Den grundliggende splittelse i kroppen finder vi midt i kroppen i diafragmaet (mellemgulvet). Ovenover diafragmaet findes vores bevidste rationelle tanker, og vi er generelt mere bevidste om, hvad der foregår i det øverste område af kroppen. Nedenunder diafragmaet er vi generelt mindre bevidste. Den primære følelse i den nedre del af kroppen er seksualitet”.

I den moderne verden har mennesket generelt et unaturligt forhold til sin seksualitet. Et forhold som betyder, at seksualitet generelt er forbundet med skam. Seksualitet ender med at være en energi, der er svær at integrere med personens ego og idealer.

Resultatet af psykologiens forskning ̶ siden Freuds tid og frem til i dag ̶ er stort set en enighed om at et menneskes grundliggende personlighed bliver struktureret i alderen 3-6 år. Disse år er den såkaldte ødipale periode, og det er i denne periode, at barnets karaktertype bliver cementeret. Det sker specifikt på grundlag af, hvordan omgivelserne forholder sig til barnets seksualitet i den triangulære situation, som opstår imellem barnet og den primære omsorgsperson af modsat køn samt den primære omsorgsperson af samme køn.

En person spurgte: ”Jeg er voksen nu. Det er mange år siden jeg var 6 år. Min seksualitet har udviklet sig siden, og jeg har fået et afklaret forhold til mine forældre. Hvordan kan du sige, at disse år skulle ligge til grund for alle mine emotionelle forstyrrelser?”

På samme måde er det, hvis du beskærer et træ ved at skære nogle grene af. Træet vokser nu en anden vej, og saften fra rødderne løber ind i nye grene, men den beskæring, som måske skete for tyve år siden, har stadig indflydelse på, hvordan træet ser ud i dag. Fordi barndommens oplevelser danner grundlag for de spændingsmønstre der er i din krop, så handler det ikke kun om, hvad der skete i fortiden, men om at fortiden har struktureret din biologi dybt i nutiden. Hvordan kan fortiden strukturere din organisme i nutiden? Det sker ved, at tre lag i din organisme tager form, alt efter hvilke påvirkninger disse lag har modtaget i organismens udvikling.

Disse tre lag er:

  1. et lag er overfladiske muskelspændinger
  2. et andet lag er nervesystemet, de indre organer og dybe muskler
  3. et tredje lag er din hjerne samt kroppens hormonelle og neurotransmitterendesystemer

Fra moderne hjerneforskning ved vi, at hjernen er plastisk, og at den kan ændre fysisk form alt efter de oplevelser, den bliver udsat for. Lidt på samme måde, som når en muskel ændrer form afhængig af, hvordan du bruger den. På den måde er en persons karaktertype et udtryk for virkelige biologiske ændringer i tre lag af personens organisme. Disse tre lag fryser personens organisme  i fortiden. Den måde fortiden påvirker nutiden, rækker udover vores mentale minder fra fortiden. På et kropsligt energetisk niveau er vi vores fortid, fordi den form, vi har i dag, er baseret på vores barndomsoplevelser. Vores nuværende funktionsmåde er formet af fortiden.

Lag på lag af blokering i organismen
Disse frosne lag af blokeringer i organismen er som et løg med mange lag i sig. I et lag er der frossen frygt, der er en spænding ovenpå frygten. I et lag er der skam, og der er en armering oven på skammen. I et lag er der vrede og armering ovenpå vreden. Grundliggende er disse lag bygget op på følgende måde:

Yderst finder vi vores sociale maske
Det er, hvem vi udgiver os for at være for at blive accepteret. Først af vores forældre og siden af samfundet. Det er ikke vores autentiske selv, men et defensivt lag som beskytter os imod det underliggende lag.

Dybere finder vi et muskelpanser
Frygt kan lede til, at vi løfter skuldrene eller holder vejret. Når sådanne spændinger bliver kroniske, er der tale om et muskelpanser. Dette muskelpanser beskytter os imod angreb fra omgivelserne, men dets vigtigste funktion er, at det beskytter os imod det underliggende dybere lag.

Skyggen, det indre sår
Når vores autentiske selv bliver såret, afvist, eller krænket, og når et barns behov ikke bliver opfyldt, så reagerer organismen med frygt, sorg og raseri. Disse følelser bliver ikke accepteret af omgivelserne, og barnet må derfor nedfryse disse følelser for at bevare forældrenes accept og kærlighed. Over tid bliver frasplittede følelser som frygt, raseri, had, sårethed, vrede og tomhed, til personens skygge. Skyggen indeholder enorm livskraft som er splittet fra. Den person, som ønsker at heale emotionelle forstyrrelser, må over tid lære at smelte og frigøre den livsenergi, som er frosset inde i de sårede følelser og integrere denne energi i sin personlighed.

Kernen
Inderst inde finder vi vores autentiske selv. Her er tale om en livskraftig kerne. Når vi er i kontakt med denne del af os selv, føler vi os hele, frie og autentiske. Ting giver mening i et større billede og vi mærker kærlighed til os selv og andre. Dette er vores naturlige tilstand. Denne kerne indeholder forskellige essentielle værens kvaliteter som styrke, kraft, kærlighed, støtte og medfølelse.

En persons karaktertype har til formål af forsvare personen imod den indre traume som findes i skyggen/det underliggende indre sår, men karakteren fastholder samtidig personen i de omstændigheder, som oprindeligt skabte det indre sår. Såret er som gift, der er indkapslet i organismen. Giften er følelser som frygt, had, ensomhed, tomhed og sorg, som er indefrosset i spændinger, men også længsel og passion, som ikke har fået lov at leve.

Vi tror, vores muskelpanser beskytter os imod at blive forgiftet udefra, men vi overser, at det samtidig lukker giften inde, så den ikke kan komme ud. På den måde lever vi med fortidens forgiftede følelser indkapslet i vores nuværende muskelpanser.  Personen går igennem livet som om forældrenes afvisning og fordømmelse stadig hænger lige over hovedet. Personen frygter forældrenes afvisning, og personens underbevidsthed projicerer forældrene indstilling oven på alle de mennesker, personen møder i nutiden. På den måde ender fortidens drama med at genudspille sig igen og igen i nutiden.

Det sker hver gang vioplever stærke følelser. Her gælder igen 90/10-reglen, 10 % af intensiteten i følelsen stammer fra situationen i nutiden, mens 90 % af intensiteten i følelsen stammer fra fortiden. En person med en anden fortid ville måske opleve den helt samme situation helt anderledes. Karakteren er opstået som et resultat af en konflikt imellem kroppens instinktive behov og den ydre verden, som frustrerede disse behov. Karakteren opretholdes og får sin energi fra nuværende konflikter i dit liv imellem dine indre instinkter og din ydre verden.

Alt handler om at være til stede i nuet
Prøv lige at læse denne sætning igen:Din karaktertype er opstået i fortiden som et resultat af en konflikt imellem kroppens instinktive behov og den ydre verden, som frustrerede disse behov i fortiden. Men karakteren opretholdes og får sin energi fra nuværende konflikter i dit liv imellem dine indre instinkter og din ydre verden. Alle dine nuværende emotionelle problemer udspringer ifølge psykologien af psykologiske forholdemåder og blokerede følelser, der er opstået i alderen 3-6 år. I det omfang du ikke evner at hvile i nuet, i samme omfang findes der uløste emotionelle konflikter fra fortiden, som blokerer for nuets himmel. Den grundliggende kilde til alle emotionelle konflikter er konflikten imellem kroppens instinktive behov og sindets idealer og moral.

Healing af de emotionelle forstyrrelser kræver, at du starter med at blive bevidst om, hvilke emotionelle konflikter du oplever i dit nuværende liv og at opdage, hvordan de får deres energi fra en konflikt imellem din krops behov og dit sinds idealer. Dernæst må du opdage, hvordan de følelser, du oplever i din nuværende konflikt, er følelser, du har oplevet igen og igen i dit liv. Helt tilbage til din barndom. Det er nødvendigt at opdage, hvor i kroppen du mærker dine følelser og at tillade dig selv at mærke din krop og dine følelser uden at forsøge at lave om på dem. Husk kropspanseret består af frosne følelser. At løsne kropspanseret betyder, at de frosne følelser dukker op til bevidsthedens overflade, hvor de med din tilladelse kan få lov at cirkulere igen. Husk: følelse er liv og bevægelse, kropspanser er dødt og fikseret. At tillade de frosne følelser at smelte er en del af din healing. Så handler det om at blive bevidst om, hvilke af kroppens behov, der er blevet afvist, og at finde nye måder at opfylde disse behov. På disse og andre måder lærer du over tid at opløse blokeringerne i dit kropspanser og genskabe det frie flow af livsenergi i din krop.

Hvad er det for nogle behov, der blev afvist?
Et barn har naturlige behov for kærlighed, opmærksomhed, fri udfoldelse og leg, blive set, beundret og accepteret for, hvem det er. Børn er helkropslige væsener, hvis livsenergi flyder frit i hele kroppen. Når bioenergien flyder frit i hovedet, resulterer det i tanker og ideer. Når den samme energi flyder frit i brystet, resulterer det i hjertelige følelser som kærlighed. Når den samme livsenergi flyder frit i bækkenet,resulterer det i seksuelle følelser.

Når energien cirkulerer frit i hele kroppen, føler barnet sig fri og glad. Muskelarmeringen starter, når et af livsenergiens udtryk bliver frustreret, afvist eller angrebet. Hvis barnet måske har mange ideer og er klog, kan nogle forældre måske reagere ved at angribe barnets intelligens: ”Du skal ikke spille klog; du skal ikke tænke så meget over tingene, smut ud og leg”. I den familie var det ikke velset at være klog, når energien er i brystet, og barnet rækker ud mod forældrene i kærlighed, kan forældrene reagere med afvisning, skam, opdragelse: ”Jeg har travlt, pas dig selv”, og lignende. I den familie er der måske ikke plads til at udtrykke kærlighed igennem fysisk nærhed. Når energien flyder i bækkenet i alderen 3-6 år, så bliver barnet ”forelsket” i den primære omsorgsperson af modsat køn. Dette er en uskyldig helkropslig følelse, som inkluderer både hjerte og bækken. Forældrene kan reagere ved at skamme barnet, disciplinere eller påføre det skyld. Eller de kan indse, at det er en midlertidig udviklingsperiode, som barnet går igennem, og som slutter efter et par år, og de kan støtte det i denne vigtige periode ved at beundre dets energi og sætte kærlige grænser som ikke skammer det.

Når livsenergien bliver blokeret i et specielt udtryk, resulterer det i, at der opstår en kronisk muskelspænding. Hvis det ikke er tilladt at tænke, opstår der spændinger i hovedet. Hvis kærlighed, kontakt og nærhed er forbudt, bliver brystet lukket ned. Hvis seksuelle følelser er tabu, bliver bækkenet lukket ned. Når denne forholdemåde først er fastlagt, så fortsætter konflikten i organismen. Den forsvinder ikke, den bliver ikke undertrykt. Den lever videre i personens nutid som personens karakter.

Organismen har, som tidligere nævnt, to grundliggende bevægelser: udvidelse og sammentrækning. Udvidelse er forbundet med følelsen af velvære, mens sammentrækning er forbundet med ubehag. I udvidelse bevæger organismen sig udad mod verden, hvor den kan få opfyldt sit behov, og livsenergien flyder fra organismens kerne ud imod overfladen. I sammentrækning bevæger organismen sig væk fra verden, og livsenergien bevæger sig fra overfladen imod kernen. Karakterformation er en kronisk sammentrækning. Superegoets kritiske indre stemme er et udtryk for denne sammentrækning. Superegoet støtter og fastholder sammentrækningen med kritiske kognitive beskeder i sindet, men den kroniske sammentrækning og medfølgende smerte er allerede tilstede i kroppen.

Vejen hjem til den naturlig tilstand
En vis forståelse af psykologien generelt og kropsterapien specifikt kan hjælpe os på vejen til den naturlige tilstand. Det er naturligt, at vi ønsker at opnå glæde og undgå smerte, men når vi begynder at forstå, hvordan vores karaktertype er opstået, kan vi samtidig begynde at forstå, at vejen tilbage til vores naturlige tilstand kræver, at vi lærer at acceptere svære følelser uden at flygte fra dem. Det kræver, at vi kan indeholde intensive følelser uden at handle på dem ved at gøre på skade andre eller os selv. Rejsen til den naturlige tilstand er en rejse, der handler om at gøre det ubevidste bevidst ved at integrere din skygge. Dette er individuations rejsen, som Jung talte om.

Trin 1

Bliv bevidst om masken – dit sociale selv
Masken er en mest overfladiske del af dig. Den er en del af dig selv, som du viser omverdenen: den seje, kloge, sjove, rolige, ansvarlige og så videre. Masken er ikke dit autentisk selv. Derfor besidder den ikke det liv og den vitalitet, som vi for eksempel ser i et barns ansigt, men den har en livløs kvalitet.

Fordi visom børn ikke fik den kærlighed, støtte, omsorg og opmærksomhed, vi behøvede, når vi var os selv, måtte vi tilpasse vores udtryk for at få omgivelsernes anerkendelse, støtte, tryghed og kærlighed. Bagsiden af medaljen er, at selv hvis vi får vores ønsker opfyldt ved at bære vores maske, så kan vi ikke tage det helt ind, hvor vi mærker det, fordi vi inderst inde ved, at vi har opnået det via en slags skuespil. Indeni føler vi, at vi ikke fortjener det, vi fik.

Masken er en kompensation
Masken er en kompensation for underliggende emotionelle forstyrrelser. På den måde hjælper masken digmed at fungere i ydre verden, uden du har kontakt til vores ægte indre resurser af selvværd og indre varme. En stærk maske dækker over indre følelser af barnlig svaghed. En animeret maske dækker over en følelse af indre dødhed. En rolig maske dækker over indre uro og så videre.

Masken gør det muligt for dig at fungere sammen med andre, selv om du måske føler indre tomhed eller emotionelt kaos indeni. Masken har altså en funktionel komponent og en defensiv komponent.  Den funktionelle komponent hjælper dig med at fungere i den ydre verden. Den defensive komponent blokerer for din autenticitet. På Sjælens Rejse skal vi over tid lære at blive mere funktionelle og mindre defensive.

Masken er en kopi af noget ægte
Inden du tog masken på, havde duet autentisk udtryk, som var forskelligt fra andre børn. Du var måske et særligt kærligt, energisk barn eller roligt barn. På den måde besad du nogle unikke autentiske kvaliteter. Masken er en kopi af dine unikke autentiske kvaliteter. Måske du bærer en rolig maske, som på den ene side kompenserer for indre emotionelt kaos, men på den anden side var du måske et roligt barn. På den måde er masken en kopi af noget autentisk. Eller du var et kærligt barn. Masken forsøger at kopiere denne autentiske kærlighed ved at være en hjælpsom person, der sætter sig selv til side, men inde i masken lever den følte oplevelse af generøsitet, varme og kærlighed ikke. På den måde er masken en kopi af noget ægte og autentisk, som din bevidsthed husker. Det første skridt på psykologiens rejse med at gøre det ubevidste bevidst er at blive bevidst om din egen maske.

Bevidsthedsøvelse – lær din maske at kende
Hvilken person ønsker du at vise at du er til omverden? For eksempel en kærlig, rolig, viis , festlig ordentlig, passioneret, stabil, retfærdig eller succesfuld person?
På hvilken måde er den person, du gerne vil vise omgivelserne, en kompensation for underliggende emotionelle forstyrrelser?

Kan du genkende en specifik emotionel forstyrrelse? Har du mærket denne emotionelle forstyrrelse tidligere i dit liv?

Trin 2

Bliv bevidst om din skygge

Skyggearbejdet kræver for de fleste mennesker en container, som kan holde processen. Typisk et længerevarende terapeutisk forhold eller en seriøs og fasttømret selvudviklingsgruppe, som rejser sammen igennem dette område af psyken. Mens masken er livløs og energiforladt, så er skyggen fyldt med livskraft, men den livskraft, som er fanget i skyggen, servicerer vores adskillelse fra helheden og andre mennesker. Skyggen er ikke følelser som had og vrede, men skyggen er vores livsenergi, som er investeret i at være noget speciel (narcissisme) og adskilt fra andre.

Vi investerer vores livsenergi i at holde vores hjerte lukket, fordi vi er blevet sårede.  Vores følelser som vrede og had er et forsvar imod at føle indre sårbarhed, ensomhed og tomhed. For at undgå smerten skaber vi lag af følelsesløshed. Vi afskærer os for den følte kontakt til de steder i vores krop, der smerter, og i processen bliver vi følelsesløse overfor disse områder i vores krop, men samtidig bliver vi også følelsesløse overfor andre mennesker.

Disse lag af følelsesløshed lukker en person inde bag en skal af frosne følelser. Her føles ensomt uden kontakt til livet og andre mennesker. På den ene side beskytter følelsesløsheden imod angreb udefra, men på den anden side isolerer lag af følelsesløshed personen. Skyggen indeholder lag på lag på lag af sådanne frosne følelser. Hvert lag er et forsvar mod at mærke et underliggende lag., For eksempel kan et lag, som indeholder vrede, være et lag af et forsvar mod underliggende sårbarhed, ligesom et lag af vrede også kan være et forsvar mod et underliggende lag af iskoldt og følelsesløst had og hævnfølelse. Jeg vil gennemgå disse lag i egoet senere (i bind 3). Du kan betragte dette afsnit som en introduktion til emnet, der kan hjælpe dig med at orientere dig til din egen skygge på en ny måde.

Din indstilling er afgørende
Hvis du er klar til at gå i clinch med din skygge, er det ikke svært at indrømme, at der findes forbudte følelser som had og hævn indeni dig. Her er ikke tale om at opfinde følelser til lejligheden, men det drejer sig om at opdage, hvad du reelt indeholder, når du kigger indad og ikke blander dig i indholdet. Du undersøger dit indre, som et helt objektiv vidne, der ikke fordømmer noget af det, du finder indeni.

For at opdage din egen skygge må du have en speciel indstilling. Du må være oprigtig interesseret i at kende sandheden om, hvem du er, og hvad du indeholder uden at skæve til, hvad samfundet eller dine primære omsorgspersoner har lært dig igennem din opvækst. Hvis du for eksempel har investeret i at være en kærlig person, så vil du måske ikke indse, at du også indeholder hadefulde følelser. Hvis du ikke ønsker at kende sandheden om dig selv, selv om den måtte gå imod dine værdier, så vægter du dine idealer over sandheden. Denne indstilling kan aldrig føre til indre frihed, for du må for evigt frasplitte alt det psykiske indhold, som ikke stemmer overens med dine idealer. Ad denne vej kan du ikke lære den objektive sandhed at kende.

Det drejer sig om at forstå, at de følelser, der findes i skyggen har deres rod i barndommen. De bygger derfor på nogle dybe konklusioner omkring verden. Beslutninger som er truffet på et barnligt grundlag. Hele psyken er opsat på at finde glæden, men den kigger de forkerte steder og forsøger at nå glæden på barnlige måder. Arbejdet med skyggen kan derfor betragtes som indeholdende to sider:

  • Den ene side handler om at opdage sandheden. Når du skal opdage den, må du være interesseret i at kende den. Dernæst må du gå i dialog med din skygge for at forstå, hvorfor den opfører sig, som den gør. Dette er en lang rejse, som langsomt over tid, afslører skyggens indhold og motivation. Rejsen frisætter enorme energimængder, der tidligere har været bundet i blokerede følelser. Når du begynder at forstå områder af skyggen, så vil du forstå at den bygger på barnets forståelse. Alle mennesker ønsker glæde og kærlighed, men strategier, der blev etableret i barndommen til at opnå disse, virker ikke efter hensigten i et voksenliv.
  • Den anden del af dit arbejde med skyggen handler om at forklare den barnlige side af dig, som har gemt sig i skyggen, hvor den faktisk kan finde det den søger. Denne rejse befrier en masse livsenergi. Den renser din bevidsthed for skyld, fordi du tidligere brugte enorm energi i at holde skyggen nede i det ubevidste. Med et nyt og større overblik over dit indre liv kan du begynde at træffe nye bevidste beslutninger, og du har energien til at føre dem ud i livet.

Arbejdet med skyggen indeholder, krops- og åndedrætsøvelser og øget selvforståelse. De dybeste indre sår i psyken er opstået, fordi vier blevet adskilt fra vores naturlige tilstand. I den naturlige tilstand oplever vi indre varme, spontanitet, kærlighed og tilfredshed. I takt med at vores karaktertype blev udviklet, har vi mistet kontakten til denne indre varme og tilfredshed, som opleves indeni, når livsenergien cirkulerer frit i hele kroppen.
Adskillelsen fra den naturlige tilstand foregår over nogle år, hvor vi gradvist mister adgang til livsenergiens frie flow i forskellige områder af kroppen, indtil vi mister os selv og ender i en tom skal af blokerede følelser uden indre varme og velvære. Denne adskillelse er traumatisk og efterlader flere indre sår i kroppen lige dér, hvor adskillelsen er sket.
Det er disse sår, vi oplever som emotionel såret hed. De bliver ikke healet af intellektuel forståelse af, hvad der har forårsaget dem, men de bliver healet så snart livsenergien igen flyder frit i det område, hvor de fandtes. Til gengæld er det ikke nok at cirkulere livsenergien, hvis det mentale styresystem genskaber blokeringerne efterfølgende. Det oplever vi, når vi har dyrket sport. Livsenergien cirkulerer frit, og vi føler indre velvære, men vores identitet er stadig fanget i skyggen bagefter, og det mentale styresystem genskaber snart de gamle temaer igen. Forståelse må gå hånd i hånd med opløsningen af kropslige blokeringer. 

Trin 3

Lær at leve fra din naturlige tilstand – psykologien møder spiritualiteten
Den psykologiske rejse handler om at gøre det ubevidste bevidst. Formålet med den er at heale dine emotionelle forstyrrelser og klæde dig på med den nødvendige emotionelle modenhed, som kvalificerer dig til at betræde visdommen vej-jnana yoga.

Som karaktertyper lever alle mennesker et liv fikseret i et fængsel af blokerede følelser. Vejen ud af denne situation er ikke at kæmpe imod de svære følelser ved at søge væk fra mørket og op i lyset. Healing af psykens sår sker, når du når ind til kernen, hvor du kan få healet dine emotionelle sår via nærværets healende balsam, som findes i den naturlige tilstand. Vejen ind til kernen går igennem skyggens mørke. ”The only way out is through” (den eneste vej ud er igennem) er titlen på en bog, som min gode ven yogien Prem Carlisi har skrevet. Titlen er meget rammende for arbejdet med at gøre det ubevidste bevidst.

Rejsen igennem skyggen og det indre sår er lang, men den finder sin fuldbyrdelse, når personen oplever, at sårene bliver healet indefra, når den blokerede livsenergi bliver befriet, og når livsenergien fra kernen flyder ind i og healer det sårede område. Denne oplevelse giver blod på tanden til at søge indad. Før en person oplever, at healing kan komme indefra, er det ikke attraktivt at kigge indad, fordi der findes så mange sårede følelser indvendigt, og det er disse svære følelser, personen ønsker at undgå. Først når personen opdager, at healingen kan komme indefra, giver det motivation til at søge videre indad på Sjælens Rejse.
Når du skal lære at leve i din naturlige tilstand, så foregår det i tre faser:

  1. Realiseringsfasen. Først lærer du, at åbne de blokerede områder af sin krop og at tillade frit cirkulerende livsenergi i kroppen. I denne fase realiserer du, at healing findes indeni i form af den essentielle nærvær, som findes i kernen.
  2. Integrationsfasen.Sidenhen lærer du at bære den frit cirkulerende livsenergi i din krop i en normal hverdag. Dette er integrationsfasen. I denne fase lever du mere og mere som dit autentiske ̶ selv i en normal hverdag. I integrationsfasen sker oplevelsen af essens ikke kun i specielle situationer som meditation, sang, dans, motion og lignende.I integrationsfasen bevarer du kontakten til din essens, mens du passer dit arbejde, kører bil, køber ind, møder familien, dyrker sport og så videre. I integrationsfasen åbner du gradvist alle områder af din krop, så essensens healende nærvær kan cirkulere frit  i hoved, bryst, mave, bækken, arme og ben. Sideløbende lærer du at bevare kontakten til din naturlige tilstand i flere og flere forskellige situationer i en normal hverdag. I intime forhold, i små grupper, i store forsamlinger og så videre.
  3. Aktualiseringsfasen. Idenne fase flytter din identitet sig fra at være identificeret med dit selvbillede til at være identificeret med selvet-atman. Du er ikke længere et selvbillede, som oplever spirituelle tilstande. Du opdager, at du selv er kilden til alle essentielle tilstande som kommer og går, men du er altid hel i dig selv. Når denne aktualisering bliver stabil har du opnået frihed-moksha, som er endestationen på Sjælens Rejse, men mere om det senere.

Faisal Muqaddam  1946-
Reich havde flere elever som videreudviklede hans teorier til at inkluderer det spirituelle domæne, en af dem var John Pierrakos der sammen med sin kone udviklede pathwork metoden, en anden er Faisal Muquddam som blev uddannet i Reichs kropsorienterede psykoterapi af Dr. Phillip Curcuruto. Faisal udviklede sidenhen (sammen med sine kollegaer A.H. Almaas og Karen Johnson), en metode han kaldte “the diamond approach” metoden kortlægger med udgangspunkt i Reichs teori om krops armering, sammenhængen imellem egoet og det spirituelle domæne. Metoden viser hvordan menneskelig udvikling kulminerer i realisering af selvet-atman, her skal jeg ikke gennemgå metoden men nedenfor får du et indtryk af de udviklingstrin der leder fra psykologien til spiritualiteten.

Essentielle kvaliteter og lysbølger
Den naturlige tilstand består af grundliggende essentielt nærvær, som en den essentielle komponent i en person. Alle overfladiske lag i personligheden henter deres liv fra denne dybeste substans.  Dette grundliggende essentielle nærvær kan sammenlignes med hvidt lys (når man taler om hvidt lys, menes der faktisk ”farveløst” lys).

Synligt lys er en del af det elektromagnetiske spektrum og befinder sig i det spektrum, som går fra blåt til rødt lys. På samme måde som det grundliggende hvide lys kan optræde i forskellige farver (bølgelængder), så kan det grundliggende essentielle nærvær i den naturlige tilstand optræde i forskellige kvaliteter.

Forskellige spirituelle traditioner beskriver disse essenskvaliteter på forskellige måder. Den indiske tradition kalder dem ”devatas”, som kan oversættes til ”bevidsthedskvaliteter”. Sufi-traditionen kalder dem essentielle kvaliteter (lataif). Indenfor den kinesiske alkymi (Nei Kung) er disse essenskvaliteter kendt som forskellige farver qi (livsenergi). I vestlige esoteriske traditioner kendes disse kvaliteter som din sjæls forskellige engle.

 

Forklaring: Førsynligt blåt lys findes, gammabølger, røntgenbølger og ultraviolet, som vi ikke kan opfatte. Efter det synlige røde lys befinder sig infrarød, mikrobølger og radiobølger, som vi heller ikke kan se.

Her er pointen, at menneskets udviklingspotentiale rækker ud over den psykologiske område og ind i den spirituelle domæne. Et eksempel på en sådan essentiel tilstand er essentiel styrke også kaldet den ”røde” essens. Når denne essentielle værens tilstand cirkulerer i kroppen, så udvider organismen sig. Den røde essens giver en følelse af varme og styrke, som animerer organismen til handling, essentiel styrke giver dig følelsen ”jeg kan”. En anden essentiel kvalitet kaldes ”essentiel sammensmeltende kærlighed” eller ”den gyldne essens”, når denne essenskvalitet flyder i organismen, afspænder den organismen og giver en følelse af velbehag.

Du husker nok, at organismen regulerer sig selv via anspændelse og afspænding. Her ser vi, at denne regulering kan foregå på forskellige niveauer. I nervesystemet optræder både anspændelse og  afspænding (i form af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem) . På det emotionelle niveau optræder frustration og vrede som eksempler på anspændelse, mens tilfredshed og nydelse optræder som eksempler på afspænding. Disse niveauer findes i kroppen og psyken. Når vi når ind til sjælens dybde, finder vi de samme to funktioner, men på et endnu dybere niveau. Her optræder udvidelse som den røde essens, og afspænding som den gyldne essens.

Hvor oplever du velvære?
Formålet med alle dine dagligdagsaktiviteter er i sidste ende at opnå en følt oplevelse af velvære i nuet. Hvor oplever du velvære i nuet? Ét sted, nemlig i din organisme. I din krop mærker du følelsen af velvære. Hvilke betingelser skal være opfyldt, før velværet kan optræde i din krop? Velværet opstår, når organismen bliver reguleret korrekt. Organismens reguleringsmekanisme har kun to funktionsmåder: opladning og afspænding. Det er, når din organisme formår den optimale regulering imellem opladning efterfulgt af afladning, at livsenergien kan cirkulerer frit og du oplever velvære i din organisme. På den måde er din evne til at regulere din organisme afgørende for din følte oplevelse af velvære.

Fra afhængig til uafhængig
Psykologisk udvikling foregår i et spektrum fra afhængig til uafhængig. Et spædbarn i den orale fase er fuldstændig afhængig af sin mor for at få reguleret sin organisme. Barnet mærker sult, som er en impuls, der kommer fra kroppens centrum. Impulsen fra kroppens centrum skaber anspændelse i organismen. Barnet gør sin mor opmærksom på sit behov ved at græde. Moderen giver barnet mælk, kærlighed og varm kropskontakt. Mælken og den kærlige kropskontakt afspænder barnets organisme. Denne regulering imellem anspændelse og afspænding er organismens grundliggende funktionsmåde. At være afhængig betyder, at vi behøver en anden person for at kunne regulere vores organisme. Senere, når barnet når 3-6-årsalderen, har det opnået større selvstændighed. Nu kan barnet selv sige, hvad det behøver for at  regulere sin organisme. Det kan bevæge sig rundt i omgivelserne for at få opfyldt sine behov. Evnen til at regulere organismen således, at det oplever velværet går igennem 4 forskellige udviklingstrin:

  1. Barnet er afhængig af sin mor for at regulere sin organisme
  2. Udvikling af egoet gør det muligt for en person at selvregulere sin organisme ved at skabe og opsøge livsomstændigheder der kan regulere organismen
  3. En person som kender de essentielle nærværskvaliteter, som befinder sig i kernen, kan selvregulere sin organisme ved hjælp af de essentielle kvaliteter – denne person har opnået autonom selvregulering
  4. En person, som har opnået frihed-moksha, kender sig selv som kilden til alle essenskvaliteterne

Ud fra denne forklaring kan vi se, at udviklingen af autonomi starter med afhængighed af moderen. Senere, som børn, teenagere og voksne, er vi mere selvstændige, idet vi har udviklet et ego og nu selv kan skabe og opsøge muligheder for at finde, kærlighed, omsorg, føde, stimulation, intimitet, nærvær og nydelse. Vi er mere autonome, men stadig afhængige af vores omgivelser for at regulere vores organisme. På det spirituelle niveau skifter vi gear. Her bliver det gradvist muligt for en person at opleve forskellige essentielle kvaliteter for eksempel smeltende kærlighed, som kommer indefra og afspænder organismen, eller vitalitet og styrke, som kommer indefra og oplader organismen. Når en person har smeltet de blokeringer i sin krop og psyke, som forhindrer adgangen til at opleve dette dybe niveau i sig selv, så kan personen regulere sin organisme selvstændigt, uafhængigt af sine livsomstændigheder. Dette er målet for den tidligere omtalte vairagya-metode. En person, som har frigjort denne dybde i sig selv, er maksimalt kvalificeret til at finde frihed-moksha ved at gå på visdommens vej-jnana yoga.

Menneskelig udvikling går altså fra fuldstændig afhængighed af forældrene til større uafhængighed, der indebærer, at personen selv har stor indflydelse på at regulere sin organisme. Personen er dog stadig afhængig af sine livsomstændigheder for at regulere sin organisme. Hvis en person befrier sig fra sit kropspanser og lærer sin essentielle kerne at kende, så vil personen træde ind i det spirituelle domæne, som er kendetegnet ved, at personen føler sig forbundet med helheden. Personen oplever, at det liv, som cirkulerer i kroppen, er det samme liv, som gennemtrænger hele Universet. I denne tilstand bliver det gradvist muligt for vedkommende at regulere sin organisme uafhængigt af omgivelserne.

Hvad skal du lære af Reich/Lowen?

  • At heale emotionelle forstyrrelser er lig med at heale splittelsen imellem krop og sind
  • Du finder psykologisk healing ved at dit ego lærer din skygge at kende
  • Skyggen findes i din krop. For at lære din skygge at kende, må du lære at mærke din krop
  • Emotionelle forstyrrelser stammer fra konflikter imellem kroppens behov og sindets idealer. Når konflikten først er grundlagt i barndommen, så fortsætter konflikten i organismen. Den forsvinder ikke. Den bliver ikke undertrykt. Den lever videre i din nutid som din karakter
  • Når du healer din nuværende konflikten imellem kroppens behov og sindets idealer, så healer du samtidig din fortid
  • At opleve emotionelle forstyrrelser er lig med at være fikseret i en at de fem karaktertyper

Hvad kan du bruge det til på Sjælens Rejse?
Emotionelle forstyrrelser opstår på grund af udviklingsforstyrrelser. Dette kan sammenlignes med en frugt. Hvis frugten får lov at hænge på træet, indtil den er moden, så vil den være fuld af sødme, men hvis den bliver adskilt fra træet, mens den endnu er umoden, så vil den være sur og bitter, fordi den ikke har haft nok tid til at modnes, inden den blev adskilt fra kilden til næring.
Det er kun en umoden frugt, som modsætter sig at blive adskilt fra træet. Hvis frugten får tid til at modnes og optage nok næring, så slipper den selv træet. Det billede kan sammenlignes med børn i de forskellige udviklingsfaser. Hvis de får nok kærlighed og bliver værdsat for deres autentiske udtryk, så modnes de naturligt og bliver autentiske hele voksne. Hvis de derimod oplever udviklingsforstyrrelser, så mister de kontakten til deres autentiske selv som indeholder naturlig sødme. Nu er de måske funktionelle udadtil, men indeni har de mistet deres sødme, nærvær og autenticitet. I større eller mindre omfang lider alle moderne mennesker af sådanne udviklingsforstyrrelser.

Ingen af os ønsker at blive sat i bås. Det er normalt at føle en modstand imod at blive ”boxet” inde i en type. Her er det vigtigt at forstå, at alle mennesker indeholder elementer fra de forskellige karaktertyper. Og vigtigere endnu: du er ikke din type, men typen angiver din primære funktionsmåde. I takt med at du genoptager den udvikling, som blev forstyrret i fortiden, så udvikler du nye funktionsmåder, som medfører at din karakter løsner sit greb om dig.

Reich og Lowen tog typenavnene fra Freuds psykoanalyse. Derfor lyder navnene som en psykoanalytisk diagnose. I virkeligheden beskriver typerne meget præcist, de kliniske observationer kropsterapiens fædre har gjort sig efter at have iagttaget og analyseret talrige klienter. På den måde repræsenterer typerne faktisk opdagelser, som kan iagttages af det trænede øje i alle mennesker. Måske kan du allerede nu begynde at genkende dig selv i visse træk hos en eller flere af typerne. Når du læser om karaktertyperne, er det vigtigt, at du ikke diagnosticerer andre med den begrænsede forståelse, du måtte få af typerne fra dette kapitel. Men det er også vigtigt, at du ikke diagnosticerer dig selv ud fra det læste. Selv en trænet bioenergetisk psykoanalytiker kan først analysere sig frem til en klients type efter lang tids observation.

Denne viden burde give os alle meget større medfølelse for os selv, vores forældre og andre mennesker, fordi vi alle er ofre for at udvikle et panser af spændinger, som både beskytter os mod omgivelserne og låser os fast indeni på en måde, som forhindrer os i at erkende velværet i vores naturlige tilstand. Næste gang du oplever, at du dømmer en anden persons opførsel og karakter, så prøv at tænke over, at alle mennesker med samme baggrund som denne person ville opføre sig lige sådan. En persons baggrund har ledt til  vedkommendes opførsel. Med denne forståelse på plads kan du i stedet for at dømme personen sige: ”Hvis jeg var dig, ville jeg føle det samme”. Den objektive sandhed er, at du villeføle det samme som denne person, hvis du havde den samme baggrund.

Betyder det, at du ikke skal sige fra, hvis en person opfører sig upassende på grund af sin baggrund? Nej, naturligvis ikke. Betyder det, at personen på grund af sin baggrund har fripas til at opføre sig dårligt uden konsekvens? Heller ikke!
At kunne sige fra, når det er påkrævet og drage konsekvenser på baggrund af andres opførsel, er nødvendigt i al mellemmenneskeligt samvær. Men din objektive forståelse for at andre, er som de er på grund af deres baggrund, betyder, at dit eget indre liv bliver mere objektivt, åbent og fri for fordømmelse. Når du forstår, at personen er fanget i sit føle- og handlingsmønster på samme måde, som du er fanget i dit, så kan du begynde at gøre dig fri af superegoets indre fordømmende stemme, som i ét nu kritiserer andre, men i næste nu kritiserer og fordømmer dig selv.  Du behandler dybest set andre, ligesom du behandler dig selv. Hvis du begynder at få større forståelse for den menneskelige psyke, kan du erstatte superegoets evige kritiske stemme med sætningen: ”Hvis jeg var dig, ville jeg føle det samme”. Du kan eksperimentere med at opdage, hvordan det føles indeni at tænke sådan i stedet for at lade kritikken fylde dine tanker.

Prøv det nu – en bevidsthedsøvelse
Gentag disse sætninger for det uønskede barn:

”Du er velkommen her”
”Du har ret til at eksistere her i din krop og til at nyde alle livets frugter”
”Du behøver ikke være bange for dine følelser”
”Der er intet galt med dig, alt i dig er menneskeligt og helt normalt”

Gentag disse sætninger for den trængende orale karakter:
”Jeg kan få mine behov opfyldt”
”Jeg er ikke alene”

”Jeg kan føle mig tryg”
”Jeg kan være en kærlig og omsorgsfuld forælder for mit indre barn”

For den kontrollerende:
”Jeg behøver ikke imponere andre”
”Mine behov er vigtige”
”Det er OK at mærke ensomhed og sorg”
”Jeg kan tillade mig at slappe af”

For den udholdende:
”Jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til og stadig være elsket”
”Det er OK at være vred”
”Jeg behøver ikke at være skraldespand for andre”
”Kærlighed og frihed er ikke modsætninger”

For perfektionisten:
”Det er OK at mærke min seksualitet”
”Alle mine følelser er OK”
”Det er OK at lave fejl”

”Jeg har noget værdifuldt at byde på”.

Opsamling
Psykologiens betydning på Sjælens Rejse

Freud

Psykologiens fader var Sigmund Freud, og hans tre vigtigste teoretiske bidrag til psykologien var:

  1. Freuds personlighedsmodel
  2. Teorien om det bevidste og det ubevidste
  3. Teorien om libido

C.G. Jung
En af Freuds mest betydningsfulde elever. I afsnittet om Jung stiftede du bekendtskab med det personligt og det kollektivt ubevidste, med individuationsprocessen og den vigtige læring: Du bliver hel ved at gøre din skygge bevidst.

Reich og Lowen og Faisal
Psykologen William Reich studerede indgående sinds-krops-forbindelsen. Hans to vigtigste teorier er:

  1. Teorien om kropsarmering
  2. Orgasmeteorien

Den vigtigste læring er, at vi alle er hverdagsnarcisister lige så længe, vi ikke har opnået frihed-moksha. Alle emotionelle forstyrrelser stammer fra alderen 3-6 år og skyldes den såkaldte ødipale periode. Rejsen til healing af emotionelle forstyrrelser går igennem:

  1. Masken
  2. Muskelpanser armering
  3. Skyggen/det indre sår
  4. Kernen

Når kvaliteterne i kernen bliver integreret i en person, så har personen opnået følelsesmæssig modenhed/individuation. Dette er et højt udviklingstrin, som det bestemt ikke er alle forundt at nå i livet, og det uanset, om de kommer fra Vesten eller Østen. I kernen mødes psykologi og spiritualitet. Individuation er lig med den følelsesmæssige modenhed, som er det bedste udgangspunkt for at lære selvet-atman at kende.

C.G. Jung

Tilbage til sjælens rejse forside

C.G. Jung
I sin bog ”Minder, drømme og refleksioner”, skriver psykologen Jung: ”Mit liv er en historie om selvrealisering af det ubevidste. Alt i det ubevidste søger en ydre manifestation, og personligheden søger også at udvikle sig ud af sin ubevidste tilstand for at opleve sig selv som hel.” Når Jung talte om det ubevidste, talte ham om det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste.

Det personligt ubevidste

Det personligt ubevidste består af de ting, du har oplevet, som du ikke længere er bevidst om. Det fortrængte indhold i det personligt ubevidste indeholder de elementer, som står i modsætning til dine bevidste værdier. Dette fortrængte psykiske materiale samler sig om den arketype, som Jung kalder skyggen, der er en relativt frasplittet del af dig. Den indeholder tendenser, som står i modsætning til dit bevidste ego.

Skyggen og 90/10-reglen
En af de få måder at lære skyggen at kende er ved at lægge mærke til, hvad der vækker stærke følelser i dig. Er der for eksempel en person eller en gruppe mennesker, som virkeligt kan få dit pis i kog? Hvad er det ved disse mennesker, som vækker dit had, afsky, vrede, frygt?
Disse mennesker bærer din skygge for dig. Du projicerer din ubevidste skygge over på dem. Her gælder 90/10-reglen. Hvis noget eller nogen vækker intense følelser i dig, kan du som udgangspunkt gå ud fra, at 90 % af intensiteten stammer fra skyggen/fortiden, mens 10 % vedrører den situation, du står overfor i nu’et.

90/10-reglen giver ikke nødvendigvis mening, før du er begyndt at forstå det ubevidste i dig selv. Du kan derfor vælge at tage det som en arbejdshypotese og kigge på dine intensive følelser med denne forståelse og se, om du kan begynde at opdage, hvor al intensiteten kommer fra i din egen fortid. Alternativt kan du vende tilbage senere, hvis du igen føler dig motiveret til at undersøge din oplevelse ud fra dette perspektiv.

Det kollektivt ubevidste
Det kollektivt ubevidste er psykens underliggende struktur, som består af det uforanderlige, allestedsnærværende substrat af psyken. Det kan sammenlignes med det menneskelige DNA. Når et menneskes ind foldede DNA udfolder sig, bliver det til et menneske, ikke en ko eller et egern, men netop et menneske. Det sker alle stedet på kloden. Det er et universelt fænomen.

På samme måde findes der arketyper i det kollektivt ubevidste som indeholder generiskepsykologiske blue prints, som indgår i alle menneskers psyke. Arketyperne er som psykens DNA som indeholder alle de mulige psykiske temaer, der kan udfolde sig i et menneskes indre liv. Hvert individs psyke besidder et unikt potentiale, som ønsker at udtrykke sig igennem personen. Hvis personen ikke udtrykker det naturlige potentiale, som presser sig på indefra, så leder det til neuroser og emotionel lidelse. Healing sker ved at leve det liv, du er kommet for at leve. At heale psyken og leve det liv, du er skabt til at leve, kaldte Jung individuation.

 

Individuation
Jungs psykologi er centreret omkring individuationsprocessen. Det er en proces, som handler om, at egoet kommer i bevidst relation til selvet , der står for den spirituelle dimension i Jungs psykologi. Selvet er virkeligheden, som egoet skal møde og stå i forhold til. Når det sker, kommer egoet i relation til noget større end sig selv. En indre virkelighed, som er en vejledende kraft.  Individuationsprocessen er historien om individets rejse til at blive det, han eller hun er bestemt til at blive. Et frø fra et egetræ er bestemt til at blive et egetræ og ikke et grantræ. På samme måde har alle individer en individuel skæbne, som er sand for ham eller hende. Denne skæbne kan blive forhindret på talrige måder igennem en persons liv. Når det sker, oplever personen reaktionen på det u levede potentiale i form af neuroser. Ifølge Jung er formålet med terapi at befri de blokeringer i psyken, som forhindrer individets naturlige udvikling og bringe individet til en bevidst og respektfuld relation med psykens autonome kræfter, hvoraf den vigtigste er selvet.

Før en person kan føle sig hel, må personens bevidste del – egoet,  bringe den ubevidste del̶ – skyggen, ind i bevidsthedens lys. Hvis dette ikke sker, vil personen føle sig halv, mens personens anden halvdel gemmer sig i mørket. Så længe processen med at blive hel ikke er i gang, så søger psyken at hele sig selv. Mørket prøver at komme ind i bevidsthedens lys for at gøre personen hel. På samme måde som en luftboble under vand søger overfladen, er der et konstant pres fra det ubevidste for at komme op til bevidsthedens overflade. Dette indre pres for at blive hel opleves som emotionelle forstyrrelser. Undertrygt fortsætter de svære følelser. Rigtig forstået kan følelserne vise vejen til større indre helhed.

Hvad kan du lære af Jung?
  Helheden, arketyper, selvet, gud og det ubevidste. Kært barn har mange navne. Det er nødvendigt  for din psykiske sundhed, at du lærer at forholde dig bevidst til den helhed du udspringer fra og indgår i.

  • Skyggen indeholder de sider af dig selv som du ikke vil kendes ved. Vejen til indre helhed kræver, at du lærer at bringe bevidsthedens lys ind i skyggens ubevidste mørke for på den måde at integrere lyset og mørket i dig selv.
  • Individuation er et at livet fornemmeste formål. Individuation handler om at blive hel, om at du aktualiserer dit potentiale igennem en proces, som integrerer det ubevidste og det bevidste.

Hvad skal du bruge Jung til på Sjælens Rejse?
Jungs arbejde skal hjælpe dig til at forstå, at du er mere end dit ego (den du kender dig selv som). Der befinder sig en intelligent helhed udenfor din dagsbevidsthed, som sender dig impulser og vejledning, der rigtigt forstået kan vejlede og hjælpe dig til at heale fortidens følelsesmæssige sår og leve det liv, du er skabt til at leve. Uden denne forståelse bliver du fanget i din egen overflade. Et overfladisk liv betyder, at du lever et liv, som er baseret på de værdier, omgivelserne har indpodet i dig. Resultatet er, at du forsøger at opnå følelsen af at være hel ved at leve op til andres forventninger.

Følelsen af helhed findes i helheden, og den findes i dig, og du forbinder dig med den ved at forbinde dig med hele dig og ved ikke kun at leve i den overfladiske del af dig selv. Ethvert ego bærer i sig en længsel efter at føle en afslappet glæde og selvtillid. Det er en længsel efter følelsen af at være hel. Af at føle sig naturlig tilpas og være sig selv. Dette er en dyb længsel efter at leve i den naturlige tilstand. Egoets problem er, at det er udstyret med to styresystemer. Ét styresystem som kommer udefra. Dette styresystem stammer fra de input, egoet har optaget fra sine primære omsorgspersoner og værdierne i det omgivende samfund. Og et andet styresystem som stammer indefra. Det består af dine indre drømme, længsler og intuitioner. Det ubevidste sender et krypteret signal til din dagsbevidsthed. Er det krypterede signal rigtigt afkodet, kan det vise dig vejen til din indre helhed.

Uden en forståelsesramme ̶ en såkaldt ”containing myth”, der kan forklare et individ, hvad grunden til personens indre kvaler er ̶ vil svære følelser ikke give mening for en person, som ikke kender til psykologiens lovmæssigheder som for eksempel 90/10-reglen. Følelsesmæssige forstyrrelser betragtet ud fra psykologiens perspektiv, er dybest set et forsøg fra psykens side på heale sig selv.

På den måde er svære følelser ligesom et krypteret signal fra det ubevidste. Indtil du lærer at dekryptere signalet, giver det ingen mening. Når du først lærer dekrypteringskoden at kende, så kan du finde vejen til din egen indre healing. Jungs individuationsproces er netop en sådan ”containing myth”. En forståelsesramme som forklarer, hvordan mennesket lider når det er splittet  imellem egoet og skyggen, Jungs psykologi forklarer, at vejen til helhed går via integration mellem egoet og skyggen.

Prøv det nu – en bevidsthedsøvelse
Tænk på en person du ikke bryder dig om. Hvad er det ved personen, du ikke kan lide? Prøv at starte en dialog i dine tanker med personen. Fortæl personen, hvad du ikke bryder dig om ved vedkommende. Spørg, hvad det er, personen prøver at lære dig igennem sin opførsel! Når du er færdig med at tale med personen, så prøv at blive denne person ved at træde ind i personen og mærke de sider ved personen, du ikke bryder dig om. Når du mærker de følelser i din egen krop, som du fordømmer i den anden person, så har du taget et skridt på vejen til at blive mere hel ved at blive bevidst om og begynde at eje din egen skygge.

Hvordan du selv kan lære at dekryptere signalerne fra dit personlige ubevidste, skal vi kigge nærmere på senere. Først må vi have vores ”containing myth” (en komplet forståelsesramme) på plads. En forståelsesramme som kan sætte din egen indre oplevelse i det rette perspektiv. Vi er ved at etablere denne forståelsesramme. Den næste, der skal hjælpe os med dette, er en anden af Sigmund Freuds elever, nemlig William Reich.

SJM1-dag 3: Psykologiens betydning på sjælens rejse. Freud

Tilbage til sjælens rejse forside

Psykologiens betydning på sjælens rejse

Udgangspunktet i Østens filosofi er, at du som person essentielt set er totalt fri og fuld af iboende glæde. Hvis du har mistet kontakten til glæden og friheden, skyldes det ifølge visdommen, at du er identificeret med noget andet end dit essentielle selv-atman. Uvidenhed om selvet-atman følger automatisk med, når du er identificeret med dit selvbillede. Den tidløse visdom kalder dit selvbillede for ”jegtanken-ahamkara”. Identifikation med dit selvbillede er det fundamentale problem, som forhindrer dig i at erkende din naturlige iboende frihed-moksha. I Vesten er psykologien opstået, psykologi bibringer os en unik forståelse af psyken generelt og af den vestlige psyke specifikt. Psykologiens præmis er, at alle mennesker har noget i deres psyke, som de er ubevidste om. ”Jegtanken-ahamkara” henter, som vi skal se nedenfor, en stor del af sin identitet i psykens ubevidste kringelkroge,  og her skimter vi problemets omfang: Du er identificeret med dit selvbillede, som essentielt set ikke er dig, men du er ubevidst om, at det forholder sig således, fordi det foregår i det ubevidste. Denne ubevidste identifikation er årsagen til al emotionel lidelse. 

Østens visdom og den vestlige psyke

Vi lever i en tid, hvor Østens tidløse visdom har været bredt tilgængelig i Vesten siden slutningen af 1960erne og starten af 1970erne. Det stiller os i den unikke situation, at vi kan evaluere, hvordan Østens filosofi og meditationspraksisser virker på den vestlige psyke. I dag har mange af de vestlige pionerer, udi i Østens visdom, levet fordybet i den i over 40 år. Resultaterne af dette eksperiment med at leve Østens visdom i Vesten peger på, at den traditionelle visdom fra Østen ikke besidder evnen til at transformere den vestlige psyke uden at blive suppleret af den viden om det ubevidste, som vi har fra vestlig psykologi. Psykologien anvender udtryk som ”det ubevidste”, ”selvbilleder” og ”skyggesider”, hvis du ikke er bekendt med disse i forvejen så læs bare videre. Begreberne vil blive forklaret i løbet af kapitlet.

Hvis en person ikke kender sine skyggesider, kan vedkommende forsøge at bruge østlige teknikker som for eksempel meditation til at undertrykke sine skyggesider. På den måde kan meditation anvendt forkert være med til at modarbejde en persons rejse mod friheden. Af denne og flere andre grunde er det nødvendigt for det moderne menneske, som begiver sig ud på Sjælens Rejse at inkludere psykologien i et vist omfang på sjælens rejse. En af de vesterlændinge, som kom til Østen i 1970erne for at studere Østens filosofi på fuld tid, var den jungianske psykolog, Dr. Carol Whitfield. Hun studerede vedanta-filosofien under sin guru Swami Dayananda Saraswati. I sin bog ”the Jungian Myth and Advaita Vedanta” skiver Dr. Whitfield følgende om de observationer, hun som psykolog gjorde sig omkring de vesterlændinge, som studerede Østens visdom.

”Det moderne menneske vil ̶ uanset hvor godt personen optager og praktiserer den tidløse visdom ̶ ikke opleve den glæde og frihed, som visdommen beskriver som selvets natur, medmindre personens ego har opnået et tilfredsstillende forhold til det ubevidste (skyggen). Indtil da vil utilfredshed rumstere i personens ubevidste i forsøget på at få personens opmærksomhed.”

Mange søgende fra Vesten som seriøst har praktiseret Østens forskellige visdomstraditioner så som yoga, zen, vipassana, buddhisme, vedanta med videre, har måttet opgive deres anstrengelser uden at finde indre frihed. Dette skyldes skjulte konflikter i personens ubevidste, som overskygger selvets iboende glæde. Psykologien er opstået i Vesten, og den kan hjælpe den vestlige psyke med at heale emotionelle forstyrrelser.

Husk på, den tidløse visdom forklarer, at selvet-atman altid allerede er dig, og selvet-atman er altid allerede perfekt. Ingen psykologisk eller meditativ rejse kan nogensinde forbedre selvet-atman. Den tidløse visdom forklarer, at du lider, fordi du identificerer dig med noget som essentielt set ikke er dig. Psykologien forklarer os nu, at denne identifikation foregår i det ubevidste, og det betyder, at du ikke ved, hvad du dybest set identificerer dig med. I den tidløse visdoms perspektiv tjener psykologien til at heale emotionelle forstyrrelser. Som du nok husker, er emotionelle forstyrrelser det første slør, der skygger for selvet-atmans iboende glæde. Psykologiens formål på Sjælens Rejse er således at hjælpe dig med at bygge det nødvendige fundament for at betræde visdommens vej ved at hjælpe dig med at heale dine emotionelle forstyrrelser. I dette kapitel vil jeg tage dig med på en rejse udi psykologien.

Sigmund Freud
Psykologiens fader var Sigmund Freud. Her skal vi på ingen måde gå i detaljer med hans arbejde. Formålet med at gennemgå hans bidrag til psykologien er i sidste ende, at du kan få en bedre forståelse af din egen psyke, så du kan begynde at forholde dig til dine egne indre oplevelser på måder, der hjælper dig på Sjælens Rejse.

Til dette formål vil jeg introducere tre psykologiske teorier, som vi kan takke Freud for:
1) Freuds personlighedsmodel.Den første teori er Freuds personlighedsmodel, der indeholder tre dele: instinkterne, egoet og superegoet. Denne model er det teoretiske fundament, som senere skal hjælpe dig med at lære at forsvare dig imod de angreb, som dit eget superego (din indre kritiker) retter imod dig dagligt. Uden evnen til at gøre dig fri fra superegoets angreb, forbliver indre frihed en illusion.

2) Teorien om det bevidste og det ubevidste.Den anden af Freuds teorier, som vi skal kigge nærmere på, er teorien om den bevidste og det ubevidste. Denne teori beskriver, at der er en del af dig selv, som du kender og er identificeret med, mens der gemmer sig en anden og større del af din psyke, som er ubevidst for din dagsbevidsthed. At forstå teorien om det ubevidste skal hjælpe dig på Sjælens Rejse med at bevare en åben og nysgerrig indstilling til indholdet i din egen bevidsthed. Hvis du ved, at der findes noget, der er ubevidst i din psyke, så undgår du at låse dig selv fast i en ”I know it all”-holdning til livet. En fastlåst indstilling forhindrer, at du vokser og opdager nye sider af dig selv. Nedenfor skal du lære mere om det bevidste og det ubevidste, når du møder en af Freuds elever, psykologen C.G. Jung.

3)Teorien om libido. Den tredje af Freuds teorier, vi skal kigge på, er teorien om libido. Ordet libido, som Freud brugte ordet, refererer til menneskets livsdrift eller forplantningskraft. I lyset af at denne bog giver et bud på, hvordan vi kan integrere Østens filosofi med Vestens psykologi, vil jeg tillade mig at oversætte ordet som livskraft, i Østen kendt som prana. Jeg vil gennemgå begrebet prana grundigt senere i bogen. Freud observerede, at børn besad en iboende energi, som indledningsvist er koncentreret omkring munden. Små børn i 0-2 års-alderen putter al ting i munden. Vi kan sige, at de oplever verden ved at smage på den, ligesom de også regulerer deres nervesystem igennem munden. Dette kaldes den orale fase. Omkring 3 års-alderen flytter livsenergiens fokus sig til det genitale område. Dette kaldes den genitale fase.

Teorien om libido er grundlaget for flere senere psykologiske teorier, særligt udviklingspsykologien og bioenergetikken. Udviklingspsykologien beskriver hvilke psykologiske forandringer et individ går igennem særligt i 0-6 års-alderen, idet det er i denne periode, at en persons karaktertype bliver etableret. At få et indblik i teorien om libido skal hjælpe dig med at forstå, hvordan din personlighed er blevet, som den er, og hvilken vej du skal rette kikkerten, hvis du ønsker at opleve større indre velvære og healing af fortidens sår.

Mens du læser, er det ikke vigtigt at tage noter eller at huske alle navnene på de forskellige psykologer. Ej heller at kunne gengive navnene på deres teorier. Jeg vil invitere dig til at læse dette kapitel for at få et indblik i hvad psykologiens pionerer har fundet frem til omkring den menneskelige psyke. Efterfølgende vil jeg sammenfatte det, du har læst, og gøre det realevent for Sjælens Rejse. Når du har læst om psykologien, vil du formentlig have en ny indstilling til indholdet i din egen psyke. Det er primært denne nye indstilling, der er formålet med hele kapitlet. Så læs om psykologiens betydning på Sjælens Rejse på samme måde, som du læser om den tidløse visdom, løst og let. Læsningen i sig selv er over tid med til at ændre den måde, du forstår dig selv på, og indholdet i læsningen giver dig et udsigtspunkt, hvorfra du kan begynde betragte dig selv på en ny måde.

Freuds personlighedsmodel – instinkt, virkelighedssans, moral

ID’et  ̶instinkter
ID’et er den del af en person som blandt andet indeholder overlevelsesinstinktet og seksualinstinktet, ID’et er impulsivt og ubevidst, som børn er vi rent ID og først senere udvikler vi vores ego og superego. ID’et opererer efter lystprincippet, når dets impuls bliver opfyldt, giver det velvære, mens det giver anspændelse når ID’ets impuls bliver afvist.

Ego – virkelighed
Om egoet sagde Freud i 1923: ”Egoet er den del af ID’et som er blevet modificeret af sine omgivelser. Egoet er ligesom en mand til hest. Han må holde godt fast i tøjlen for at styre hestens overlegne styrke.” Her sammenligner Freud egoet med rytteren og ID’et med hesten. Egoet er den operative kommando i personligheden, der fungerer som en mediator imellem kroppens impulser og behov indeni på den ene side og virkeligheden udenfor personen på den anden side. Egoet opererer efter realitetsprincippet og finder realistiske måder at opfylde ID’ets behov på. Nogle gange må egoet indgå et kompromis, andre gange må egoet udskyde ID’ets behov. Hvis egoet ikke kan finde en måde at opfylde kroppens behov på, går egoet tilbage til tegnebrættet for at finde en ny strategi.

Superego – moral

Superegoet består af de værdier, vi har inkorporeret som kommer fra vores primære omsorgspersoner. Superegoets funktion er at kontrolere ID’ets impulser, som seksualitet og aggression. Superegoet består af to primære funktioner:
1) vores moralske kompas og
2) vores ideelle selvbillede også kaldet egoideal
Hvis egoet går med på kroppens impulser, kan superegoet straffe egoet med skyldfølelse. Det ideelle selv (egoidealet) er et indre billede af, hvad du ønsker at være, når egoet handler i overensstemmelse med egoidealet, kan superegoet belønne egoet med en følelse af stolthed.

 


I ovenstående illustration af Freuds personlighedsmodel kan vi se, at en del af personens psyke befinder sig ovenover bevidsthedens overflade, mens en anden og meget større del af personens psyke befinder sig i det før- og ubevidste. Således er størstedelen af superegoet ubevidst for en person. En illustration er ikke nødvendigvis helt dækkende på alle områder, men den kan hjælpe dig med at få en idé om, at der er store dele af din psyke som befinder sig udenfor dit intellekts bevidsthed. Husk vedanta bruger ordet ”bevidsthed” om den substans, som er Universets grundlæggende byggesten (lidt ligesom fysikken beskriver atomet). Vedanta bruger betegnelsen ”intellektet” om det, vi er dagsbevidste om. Jeg bruger derfor dagsbevidst eller bevidst for intellekteti bogen her for så vidt muligt at anvende definitionerne fra den tidløse visdom igennem bogen.

Husk på, at ubevidst betyder, at du ikke ved det om dig selv. Det psykologien kalder et selvbillede, er det samme, som vedanta kalder jegtanken-ahamkara. Når vi fejlidentificerer os med jegtanken-ahamkara, så bliver vi fanget i lidelsernes hjul-samsara. Mens når vi genkender os selv som selvet-atman, så bliver vi fri til at leve i den naturlige tilstand.

Problemet med dette udsagn er at det ikke hjælper at læse om dette. Det hjælper ikke, at du lærer sætningen udenad og gentager den for andre. Jegtanken-ahamkara henter største delen af sit liv fra det ubevidste. Lige så længe vi er ubevidst identificeret med jegtanken-ahamkara, lige så længe er vi ubevidste om, at vi er identificeret, med noget befinder sig i det ubevidste, og resultatet er, at visdomsordene kun berører vores overflade, hvor de på ingen mådefundamentalt kan ændre vores personlighed. På Sjælens Rejse må vi altså gå dybere i processen, hvis vi ønsker at nå frihed-moksha.

Du behøver egentlig ikke at kende Freud og hans teori for at arbejde med dig selv, men du kan starte med at acceptere de konklusioner, psykologien har fundet frem til:

Hvad kan du lære af Freud?

  • Størstedelen af din psyke er normalt ubevidst for dig.
  • Første del af Sjælens Rejse handler om at befri og integrere den energi, som lige nu er låst fast i dit ubevidste.
  • Denne rejse inkluderer at lade det begravede ubevidste psykiske indhold komme op til bevidsthedens overflade hvor det kan blive bevidst integreret.

Hvad skal du bruge Freud til på Sælens Rejse?
Psykologien har udviklet sig langt siden Freuds tid, men jeg finder at hans personlighedsmodel stadig er meget brugbar for dig på Sjælens Rejse, når du ønsker at forstå din psyke. Specielt når du skal befri dig fra dit superegos daglige angreb, indtil du bliver bevidst om, at der foregår en daglig krig indeni dig, hvor superegoet angriber dit ego og ID’et, så kan din indre frygt og uro ikke standses. Hvis du er ubevidst om dit superego, vil du føle, at verden er et utrygt sted, hvor du når som helst kan blive angrebet, fordømt eller afvist udefra af andre mennesker. Uden bevidsthed om superegoet vil du være ubevidst om, at det er dit eget superego, der gør verden utryg. Det sker ved,  at superegoet dagligt gentager fortidens angribende beskeder i dit sind i nutiden. Hele processen foregår under dagsbevidsthedens overflade. Resultatet er følelser af indre uro, eller angst.

Dine forældres stemmer lever videre i dit ubevidste som dit superego. Stemmen anerkender det i dig, som dine forældre anerkendte og kritiserer det i dig, som dine forældre kritiserede. Visse følelser og handlinger bliver opfattet som farlige eller forbudte, fordi de ledte til forældrenes kritik. Børn er fulde af livskraft og energi. Denne energi leder til, at de løber rundt og leger vildt. Forældrene stopper barnets vilde leg for eksempel ved at sige: ”Stop det dér”; ”Nu er det nok”; ”Opfør dig ordentligt”; ”Kan vi få noget ro her i huset”; ”Sid stille” og så videre. Efter at have oplevet denne reaktion nogle gange, ender det med, at barnet føler angst for forældrenes reaktion, så snart det føler livet flyde frit i sin krop. Den ubevidste konklusion i barnets sind er: ”Når jeg mærker en specifik følelse eller energi i min krop, så animerer energien mig til vild leg, som leder til kritik fra mine forældre.” Ergo bliver kritikken koblet sammen med den energi, som udløser kritikken. For at undgå afvisning, kritik, fordømmelse, latterliggørelse, skyld og skam og lignende fryser barnet den følelse, som leder forældrenes kritik ved at spænde imod følelsen, så den ikke længere flyder frit. Barnet tilpasser sig forældrenes rammer for at undgå kritik og opnå kærlighed. I processen mister barnet kontakten til livsenergiens frie flow i den naturlige tilstand.

Prøv det nu – en bevidsthedsøvelse
Prøv i løbet at de næste par dage at opdage, hvordan dit superego arbejder ved at lægge mærke til, hvor mange handlinger du dagligt udfører for at opnå anerkendelse og kærlighed, samt hvilke handlinger du udfører for at undgå kritik. De fleste bliver overraskede over, hvor mange af deres daglige handlinger, der handler om at opnå andres anerkendelse og undgå kritik. Dette viser os, hvor meget vi dagligt ligger under for fortidens kritiske stemmer.  Husk: Du laver øvelsen for din egen skyld. Du skal ikke opnå et specielt mål her. Formålet er øget bevidsthed om, hvordan din psyke fungerer.

Vi kan takke Freud for det pionerarbejde, han gjorde ved at introducere verden for sine teorier om det bevidste og det ubevidste. Teorierne om libido og hans personlighedsmodel. Ud fra disse teorier behandlede han sine klienter med psykoanalyse. Tiden efter Freud har vist, at psykoanalyse som behandlingsmodalitet har ledt til tvivlsomme resultater, hvilket gør, at mange diskrediterer hans teorier, men som med al evolution, så er evolutionen tit mere langstrakt end man forudser umiddelbart. Men efterfølgende teorier står altid på skuldrene af tidligere teorier, så selv om Freuds behandlingsmodalitet ikke viste sig effektiv, er hans teoretiske bidrag til forståelsen af psyken i mine øjne uvurderlig.  En af dem som stod på skuldrene af Freud, var hans elev C.G. Jung. I den næste afsnit skal vi gennemgå elementer af Jungs bidrag til psykologien. Husk på, at jeg har en agenda, når jeg introducerer dig for en teori, og den er ikke at gennemgå hans bidrag med akademisk præcision. I stedet vil jeg drage de af hans teorier frem, som jeg vurderer kan bidrage til din forståelse af Sjælens Rejse. Sjælens Rejse inkluderer psykologien, men den rækker udover psykologien.

Tre skridt på sjælens rejse til indre frihed

Tilbage til sjælens rejse forside

Tre skridt på Sjælens Rejse til indre frihed

Den tidløse visdom forklarer, at der findes tre skridt på Sjælens Rejse til indre frihed. Disse skridt består af metoder, der fjerner de slør, som tilsyneladende har skjult den indre kilde til lykke, som altid findes inden i os.

1) Emotionelle forstyrrelser-mala
Det yderste slør, som dækker for vores indre lys og iboende lykke, hedder ”mala” i yogisk parlør. Dette slør består af emotionelle forstyrrelser. Sløret udspringer af en fastlåst psykologisk agenda, som fokuserer på at opnå behagelige og samtidig undgå ubehagelige følelser, uanset om det er hensigtsmæssigt på lang sigt, eller om det forstyrrer helhedens harmoni. Nogle gange er det, der er godt for os, ikke behageligt. Andre gange er det, der er behageligt for os, ikke godt for os. For eksempel ved vi, at det er sundt at motionere, selvom det ikke altid er behageligt (før man kommer i gang).

Du ved, du vil være glad, hvis du får ryddet op på dit værelse, men det kræver du tager dig sammen. Du kan genkende det, der er godt, selvom det ikke altid er behageligt. Selvom det nogle gange er svært at komme i gang, er du glad, når du får det gennemført. På samme måde kan du genkende det, der er behageligt, selvom det ikke er godt for dig, ved, at du ærgrer dig bagefter. Du ærgrer dig enten over noget, du undlod eller tillod. ”Mala”, de emotionelle forstyrrelser, er den hverdagsagtige emotionelle umodenhed, som vi alle besidder. Det er som en ninja (usynlig skyggekriger) styrer vores indre følelsesliv fra kontroltårnet i det ubevidste. Emotionelle forstyrrelser er det første slør som skygger for vores indre frihed-moksha.

Karma yoga-handlingens vej

Emotionelle forstyrrelser opløses af de specielle teknikker og indstillinger, som udgør handlingens vej-karma yoga. Første skridt hjem på Sjælens Rejse er derfor karma yoga. Ifølge teorien om karma, giver karma yoga to slags udbytte. Et ”synligt” og et ”usynligt”. Det ”synlige udbytte”  er, at dit sind bliver ”renset” (antakarana shuddhi) igennem de indstillinger og metoder, som udgør handlingens vej.

Et ”renset sind” betyder, at du har opnået følelsesmæssig modenhed og psykisk balance. Karma yoga reducerer egobaserede følelser som grådighed, misundelse og hovmod, men udvikler til gengæld din personlige karakter og dine ”dyder” som tålmodighed, velvilje og ydmyghed. Traditionelt set er karma yoga-handlingens vej den metode, der opløser emotionelle forstyrrelser, men hvis vi husker på at formålet ikke er karma-yoga men at blive fri for emotionelle forstyrrelser, kan vi forstå, at alle metoder som formår at heale emotionelle forstyrrelser, hører ind under første trin på Sjælens Rejse. Psykologi er en af de moderne metoder som besidder potentialet til at heale emotionelle forstyrrelser.

Det første trin på Sjælens Rejse er dit fundament. Uden et stærkt fundament kan du ikke opføre en stabil bygning. Uden at heale emotionelle forstyrrelser kan du ikke nå friheden. Dette trin er ofte det mest oversete i den vestlige opfattelse af Østens meditative praksisser. I Vesten finder man ofte ideen om meditation, yoga og mindfulness som en praksis i sig selv. For de seriøse udøvere af meditation opstår måske endda ideen om at opnå frihed-moksha eller nirvana.

Ordet ”moksha” – frihed – anvendes mest i den tidløse visdom, mens ordet ”nirvana” anvendes mest i buddhismen. Betydningen af begge ord er egntlig det samme. Nogle lærde analyserer sig dog frem til forskelle i ordenes betydning. En sådan analyse kan have sin værdi på et senere tidspunkt på Sjælens Rejse. Her er pointen, at alle spirituelle retninger er enige om, at du skal bygge det rette fundament for Sjælens Rejse, hvis du efterstræber frihed-moksha. Og alle de forskellige traditioner er enige om, at vi bygger det rette fundament ved at rense vores sind, hvilket betyder, at vi reducerer egobaserede følelser og udvikler vores iboende dyder.

Det synlige udbytte af handlingens vej-karma yoga er altså følelsesmæssig modenhed. Der findes også et såkaldt ”usynlige udbytte” af karma yoga som  umiddelbart er uforklarligt set ud fra normal tænkning (se boksen medJungs teori om synkronicitet). Det usynlige udbytte er, at du bliver interesseret i indre frihed-moksha, og at du møder en lærer, som kan vise dig det næste trin på Sjælens Rejse. Deraf kommer det berømte udsagn, ”når aspiranten er rede, dukker læreren op”.

Karma yoga praktiseret i Vesten bør – i min optik – altid inkludere psykologi/terapi. Et af psykologiens vigtigste bidrag i processen mod indre frihed er dens viden om det ubevidste. Denne viden resulterer i en af psykologiens centrale formål: ”At gøre det ubevidste bevidst.” Mere om det senere.

2) En uroligt sind-vikshepa
Det andet slør, som skygger for den iboende lykke, kaldes ”vikshepa”. Et distraheret sind vandrer konstant og er ude af stand til at koncentrere sig om et emne i længere tid. Forestil dig, at Solens lys reflekteres af vandet i en sø med en helt rolig og spejlblank overflade. Her ser du et helt klart spejlbillede af sollyset. Modsat hvis Solen reflekteres i en sø med mange krusninger på overfladen – du kan måske skimte noget lys, men det er en meget utydelig refleksion af Solen, du ser.  På samme måde bliver selvets iboende lykke reflekteret i dit sind. Hvis dit sind er uroligt, får du en forvrænget refleksion, det vil sige din glæde bliver ustabil. Er dit sind derimod roligt, får du en klar refleksion, og din glæde bliver stabil.

Meditationens vej-upassana yoga. Sindets uro fjernes af upassana yoga, som også kaldes for meditationens vej. Denne yogametode refererer ikke til en bestemt retning, skole eller teknik, men til en stor gruppe af metoder som reelt kan findes i alle verdens visdoms traditioner så som bønner, åndedræts- og bodsøvelser samt koncentrations- og meditationsøvelser.

Teknikkerne på meditationens vej-upassana yoga kræver repetition, vedholdenhed, udholdenhed og tålmod. For enden af tålmodigheden og disciplinen opnår du dybe indre åbenbaringer og indsigt omkring dig selv og altings sammenhæng. Upassana yoga leder også til forskellige niveauer af dyb meditativ absorbering kendt i yogisk parlør som yoga samadhi.  Udbyttet af upassana yoga er et fokuseret sind (ekagrata/samadhi) som formår at koncentrere sig om et emne i lang tid på en helt uanstrengt facon. Du kan desuden opleve at få opfyldt dine ønsker ad usynlig vej. Upassana yoga klæder – vigtigst af alt – dig på med disciplin og evnen til at udholde svære følelser og situationer uden at give op og uden at miste fokus på målet.

3) Uvidenhed-avidya
Det sidste slør som skygger for din iboende lykke hedder ”avidya”: uvidenhed. Du er, som manden i historien om den skjulte skat, uvidende om, at du ejer den største rigdom. Ifølge den tidløse visdom er den eneste afstand imellem dig og den indre frihed, uvidenhed. Hvis problemet er uvidenhed, er løsningen korrekt viden. I det omfang at din viden om dig selv, verden og altings årsag er objektivt korrekt, vil du i samme omfang opleve et liv i uforstyrret indre frihed og tilfredshed. I det omfang din viden om dig selv, verden og altings årsag er forkert og misforstået, vil du i samme omfang opleve stress, uro, frygt, sorg, depression og alle mulige negative følelser.

Visdommens vej-jnana yoga. Visdommens vej fjerner det sidste lag af uvidenhed, som skjuler skatten. Udbyttet af at praktisere jnana yoga, visdommens vej, er indre frihed – kaldet moksha i yogisk parlør.

Dette er endemålet for Sjælens Rejse. Den frihed vi taler om som moksha, er ikke en frihed, du kan opnå. For kunne du opnå den, ville du også kunne miste den igen. Nej, det er er en iboende frihed, du allerede besidder, men du overser eller misforstår friheden, fordi den er skjult bag de tre slør: 1) emotionelle forstyrrelser, 2) mental uro, 3) fejlfortolkninger og uvidenhed.

Ingen handling eller beslutning i et menneskes sind kan tilvejebringe permanent lykke. For målet, den iboende lykke, er allerede altid til stede i alting, inklusiv dit sind og din krop. Din opgave er altså ikke at skabe lykken, men at undgå at stå i vejen for den iboende lykke ved at opløse de tre forhindringer, som skjuler den.

Når du når til tredje trin på Sjælens Rejse, venter du ikke længere på nogen oplevelse, der skal give dig permanent frihed. Din fortolkning af situationen skifter fra et fokus på oplevelser til gradvis større klarhed i din forståelse af denne indre skat, som altid allerede er til stede. I takt med at friheden trænger igennem de tre slør, vil du gradvis opnå mindre tvivl, og du vil lægge alle fejlfortolkninger fra dig. På visdommens vej vil du opnå en form for intellektuel tilfredshed. Dit intellekt forstår, hvordan tingene hænger sammen. Når du når det sidste skridt på Sjælens Rejse, betyder det ikke, at du ikke længere mærker psykologiske udfordringer. Men du vil sjældnere opleve emotionelle forstyrrelser. Du vil opleve en formindsket intensitet af negative følelser. Og når du mister balancen, vil du hurtigere vende tilbage til din naturlige tilstand af indre frihed.

Sjælens rejse modul 1 dag 2: Livets formål – 4 universelle mål

Tilbage til sjælens rejse forside

Livets formål: Livets fire universelle mål

Har du tænkt over, hvad ønsker du dig i dit liv?
Føler du, at du har et livsformål?
Når du bliver spurgt om, hvad du ønsker dig eller om formålet med dit liv, kan du som regel skrive en lang liste over ting og omstændigheder, du ønsker dig. Livets vigtigste formål befinder sig måske slet ikke på denne liste, eller det befinder sig langt nede på listen over vores mål.
Det første mål i livet er derfor at finde ud af, hvad livets formål er.
Derefter er det næste mål at realisere livets formål.

Her er nogle af de livsmål en gruppe kursusdeltagere komfrem til:

  • at få succes
  • at have et godt helbred
  • at min familie er sund og glad
  • at være i god fysisk form
  • at opnå det rette job
  • at lave noget meningsfuldt som påvirker verden positivt
  • tjene en god løn
  • opnå en god titel
  • købe mit eget hus
  • at rejse og opleve verden
  • at opnå anerkendelse
  • at opleve kærligheden

Person A ønsker sig at blive gift og tænker når jeg bliver gift vil jeg være glad, person B ønsker sig at blive skilt og tænker når jeg komme væk fra min ægtefælle kan jeg finde glæden.  Person C ønsker sig at købe et hus og tænker, når jeg får mit eget hus kan jeg være glad, person D ønsker at sælge sit hus og tænker når jeg får solgt mit hus bliver jeg glad, på den måde har forskellige mennesker forskellige mål og drømme. Den tidløse visdom peger på, at vi ikke ønsker os fx et hus for husets skyld, men for den følelse det kan give os at eje vores eget hus, på den måde forklare visdommen at trods det at der er mange forskellige ønsker, så kan alle ønsker og mål inddeles i fire universelle kategorier:

Livets fire universelle mål-purushartha 

1)    Følelsen af tryghedartha
Tryghed er det første universelle mål. Alle de mål, som du efterstræber, fordi de hjælper dig til at føle indre tryghed, hører til i denne kategori.
Personen A siger for eksempel: “Jeg går på arbejde, så jeg kan tjene penge. Mit mål er at have et tag over mit hovedet og få mad at spise. Mit faste job, min løn og mit hus giver mig en følelse af tryghed.”

B siger: “Jeg elsker min kæreste. Det er mit mål, at vi bliver gift. Jeg tænker, det vil give mig en følelse af tryghed at være gift.”
Hvis du tænker over, hvad du selv laver hver dag, så kan du tænke over: “Hvorfor udfører jeg denne aktivitet?” og ”hvad håber jeg at få ud af det, jeg gør?” Og i sidste analyse: “Hvordan håber jeg i sidste ende at føle mig tilpas i min krop, hvis jeg opnår mit mål?”

I det omfang du ønsker at opnå følelsen af tryghed igennem dit mål, falder målet indenfor kategorien tryghed. I yogisk parlør kaldes dette mål for “artha”. Tryghed-artha, kan være i form af penge, aktier, ejendom, parforhold, et hjem, et godt ry, en titel, et indflydelsesrigt hverv, fast arbejde, anerkendelse osv. Sådanne mål give en vis tryghed til egoet, det kan være vidt forskelligt, hvad der giver hvert menneske følelsen af tryghed, men at stræbe efter tryghed er et universelt fænomen.

2)    Nydelse-kama
Nydelse er det andet universelle mål. Når du føler dig tryg, er det godt, men når du har trygheden, er den pludselig ikke længere nok i sig selv. Når du er tryg, opstår længslen efter at opleve livet. Alle de mål du efterstræber, fordi du ønsker at mærke nydelse eller at føle dig underholdt, hører til under kategorien nydelse. A siger: “Jeg ønsker at komme på en ferie, hvor jeg kan slappe helt af og ligge i solen og nyde livet.”
B siger: “Jeg vil i biografen og se en god film.”
C siger: “Jeg ønsker at møde den eneste ene, så vi kan leve lykkeligt sammen til vores dages ende.”
Hvis du selv tænker nogle af dine daglige aktiviteter igennem, kan du måske identificere hvilke af dem som har til formål at give dig nydelse og oplevelser. I det omfang at endemålet for dine ønsker er nydelse og oplevelser, hører dine .ønsker og mål til i denne kategori. Dette mål kaldes “kama” på sanskrit.
Nydelse-kama antager mange former. Nogle nyder fransk køkkenkunst, andre en isvaffel – det er fysisk nydelse. Der findes også intellektuel nydelse. Nogle spil eller gåder udfordrer intellektet på en måde som resulterer i nydelse. Det giver intellektuel nydelse at læse en spændende bog og at udvikle sin viden. Spirituel nydelse oplever du, når du føler dig forbundet med helheden.
Du søger nydelse af mange forskellige veje: musik, kærlighed, rejse, kunst osv. Fælles for alle de forskellige veje er ønsket om at opnå nydelse.

3)  Spiritualitet – bidrag til helhedens harmoni-dharma
Spiritualitet handler om at leve et meningsfuldt liv og om at opnå psykisk velvære. At bidrage til helhedens harmoni refererer til den glæde, du opnår, når du bidrager til helhedens harmoni som for eksempel, når du hjælper et andet menneske. Den glæde det giver at hjælpe et menneske, er forskellig fra den tryghed, du opnår, når du har et fast arbejde. Den er forskellig fra den nydelse, du oplever, når du er på ferie.

Du opsøger ikke et menneske, der lider, for at opnå glæde ved at hjælpe personen. Men hvis du på din vej møder en person, som har et problem og som du kan hjælpe, så oplever du indre glæde ved at være hjælpsom.

Hvis en læge arbejder for at hjælpe sine patienter, så opnår lægen denne form for glæde igennem sit arbejde. En læge, som derimod udelukkende går på arbejde for at tjene penge, er afskåret fra at opleve denne form for glæde.

Din indstilling til dit arbejde afgør altså, om du oplever denne form for glæde via dit arbejde.

At udvikle din spiritualitet-dharma giver dig følelsesmæssig modenhed. Jo mere du modnes følelsesmæssigt, des mere spirituel bliver du. Spirituel betyder her ”i harmoni med helheden”. Emotionel modenhed betyder, at du udvikler dig fra at være en forbruger – som primært fokuserer på, hvad der er godt for dig, uanset om det skader andre – til at blive en person, der værdsætter at bidrage til helhedens harmoni.
Du kan ikke nyde dit eget liv, hvis du er omgivet at mennesker, som ikke har det godt. Din egen nydelse og tryghed er utilstrækkelig, hvis du føler, at du ikke bidrager til det omgivne samfund. I det omfang at dit bidrag til verden giver andre mennesker øget livskvalitet, i samme omfang opnår du – ifølge den tidløse visdom – metafysisk held plus psykisk velvære.

Dette tredje universelle mål kaldes “dharma”. At man kan skabe metafysisk held for sig selv via specielle handlinger er absolut uvidenskabeligt i naturvidenskabelig forstand. Men vedaen udtaler sig her om metafysiske emner, og dens ord betragtes som åbenbaret visdom blandt de skriftkloge.

Boks
Sanskrit-ordet ”dharma” kan ̶afhængig af sammenhængen ̶betyde religion, lov, retfærdighed, ædel opførsel, dyd, orden, praksis. Her indgår ordet i sammenhæng med livets formål (sanskrit: purusharta) i betydningen held og spiritual rigdom (sanskrit: puynja).

 

Begræsningen ved succes – dosha darshanam
Alle mennesker ønsker sig forskellige ting, men fælles for dem alle er ønsket om at få succes med ens forehavende. På den måde er succes et fælles mål for alle. Og du oplever faktisk en vis glæde, når du har succes. Men i kampen for at opnå succes oplever du også negative følelser, som for eksempel i bestræbelserne på at få succes med at finde den eneste ene, kan du opleve konkurrence og jalousi. I bestræbelserne på at nå succes medfølger måske også stress, bekymring og frygt for at fejle. På den måde er det forbundet med negative følelser at efterstræbe succes.

Hvis du opnår succes og ikke føler dig glad, så er succesen reelt ikke noget værd. Det viser dig, at glæde er det bagvedliggende mål for ønsket om succes.
Personen A, som for eksempel ønskede at nyde livet på sin ferie, måtte først slide i lang tid på jobbet for at få råd til sin ferie. Det var forbundet med mange anstrengelser på arbejdet at komme på feriefor blot at nyde livet nogle dage. Endvidere følte A en frygt, når han tænkte på, hvad der ville ske, hvis han mistede sit job.

Personen B, som ønskede at opnå tryghed via sit faste job, måtte anstrenge sig for at beholde sit job. Indimellem bad chefen ham om at udføre noget arbejde, der gik imod hans værdigrundlag. Han gjorde det alligevel, fordi han havde brug for pengene, men det sled lidt på hans psykiske helbred hver gang. Det var altså forbundet med anstrengelse og smerte for B at opnå følelsen af tryghed via sit job.

Personen C, som ønskede tryghed via sit ægteskab, opdagede, at det med at leve lykkeligt til vores dages ende, mest var noget, man fandt i eventyrene. C opdagede, at ægtefællen var en helt normal mangelfuld person, ligesom C selv, og at ”mangelfuld partner plus mangelfuld mig” ikke var lig med “følelsen af helhed”, sådan som C havde tænkt, det ville være. Nogle gange var det i stedet “double trouble”.

C oplevede også, at det var forbundet med jalousi, frygt og sorg at være gift. Det krævede en stor indsats fra begge personer at holde sammen på ægteskabet. På den måde var det forbundet med anstrengelse og smerte at opnå tryghed og nydelse igennem ægteskabet. Da personerne efter nogle år endte med at blive skilt, var det forbundet med stor sorg og smerte at blive adskilt.

De tre første universelle mål regnes som lavere mål, fordi det er forbundet med stress og anstrengelse at opnå disse mål. Det er forbundet med smerte og anstrengelse at vedligeholde det, du har opnået, og det er forbundet med sorg og smerte, når du bliver adskilt fra det, du har opnået. Her peger visdommen på noget, du godt ved, men sjældent tænker over: det, du ønsker dig, når du knokler på arbejdet, er ikke stress, men derimod indre ro. Det, du ønsker dig, når du skændes med din kæreste, er ikke skænderi, men kærlighed.
Visdommen forklarer, at hvis indre ro er målet, er stress ikke vejen til målet. Hvis kærlighed er målet, er det en omvej at gå igennem skænderi for at nå frem. Der er altså tale om, at du ofte modarbejder dit egentlige mål, fordi du vælger den forkerte vej til målet. Hvorfor gør du det?
Visdommen er direkte i sit svar. Den siger, at du går imod dit egentlige mål på grund af uvidenhed om, hvad dit dybeste mål er. Men skal du så trække dig væk fra livet for at undgå denne smerte?
Nej, livet er til for at blive levet, dine ønsker er til for at blive opfyldt. Det er både naturligt, sundt og godt at efterstræbe dine ægte ønsker, men vær opmærksom på, at der er forskel på at nyde turen mod målet – det vil sige at føle indre helhed – mens du går på vejen mod dit mål eller at udsætte glæden, indtil du har nået dit mål. Hvis du tænker: “Jeg er ikke glad nu, men jeg bliver glad, når jeg får ændret mine livsomstændigheder,” så er du røget i en tankefælde, fordi du ikke længere lever i nuet.

Nuet er det eneste tidspunkt, du nogensinde kommer til at mærke tryghed og glæde. Derfor må du finde vejen til glæden, friheden og trygheden i nuet.

4)    Frihed-moksha
Den tidløse visdom forklarer, at livets højeste mål er frihed-moksha. Denne frihed opstår, når du opnår en følelsesmæssig modenhed, som giver dig en følelse af indre ro, helhed og tilfredshed, der er uafhængig af ydre ting og omstændigheder. Den tidløse visdom kalder også denne frihed for ”den evige lyksalighed” (sanskrit: nityananda). Visdomsordene pointerer, at den person, der ser mange forskellige mål i livet, endnu ikke har reflekteret dybt nok over livets formål.

Hvordan skal det forstås? Frihed-moksha betyder frihed fra noget, du ikke synes om, når du finder tryghed og nydelse i objekter udenfor dig selv. Så er det givet, at du er utryg og mangler trygheden og nydelsen i dig selv. Du skal derfor forbinde dig med noget udenfor dig selv, som kan give dig tryghed og nydelse. Når du søger trygheden og nydelsen i objekter udenfor dig selv, er dit udgangspunkt, at du ikke er tilfreds med dig selv i nuet. Hvis du allerede var tryg i dig selv, ville du ikke søge trygheden ved at forbinde dig med noget udenfor dig selv.

Det er logisk, når du læser det, men når du kigger på din egen hverdag, er det en anden snak. Mange ydre faktorer som penge, hus, job og partner føles afgørende for din følelse af tryghed. Ifølge visdommen bygger det på uvidenhed om, hvordan livet kunne se ud, hvis du følte trygheden i dig selv uafhængig af ydre omstændigheder. Fordi du selv har svært ved at finde vejen til den permanente indre ro, og fordi du sjældent eller aldrig har mødt personer, som uanset de ydre omstændigheder besidder tryghed, tilfredshed og indre ro konkluderer du, at dette ikke er realistisk. Visdommen holder imidlertid fast i, at det er et symptom på uvidenhed om selvet-atman, at du søger trygheden udenfor dig selv.
Når du kigger på tryghed, nydelse og spiritualitet som mål, kan du konstatere, at det, du faktisk søger, er at være fri for følelsen af utryghed. Når du efterstræber tryghed, nydelse og spiritualitet, søger du dybest set frihed fra at være en mangelfuld person.

I den endelige analyse er slutmålet for alle mål derfor frihed-moksha. Den tidløse visdom sidestiller denne frihed med permanent lykke-nityananda. På den måde reducerer den tidløse visdom de fire universelle mål til ét mål.

Hvordan det?
Ønsket om tryghed er i virkeligheden ønsket om frihedfra utryghed. Forestil dig at du ikke kunne føle utryghed, men kun føle dig urokkelig tryg indeni helt uafhængig af omstændighederne. Hvad ville det betyde for din søgen efter tryghed i objekter uden for dig selv?

Det ville sikkert ændre situationen dramatisk, hvis utrygheden ikke var en driver. Ønsket om nydelse er samtidig ønsket om frihedfor smerte og kedsomhed. Ønsket om harmoni er samtidig ønsket om frihedfra disharmoni. I den sidste analyse findes der altså ifølge visdommen kun et mål: frihed-moksha.

Frihed fra hvad?

Der er hverken tale om økonomisk frihed, politisk frihed eller ytringsfrihed, men frihed fra slaveri. Hvilket slaveri? Det slaveri, der er forbundet med at din glæde er bundet til afhængighed af personer, situationer, ting og anerkendelse. Hvordan opleves dette slaveri?

Fravær: En person har mange ting i sit liv af stor betydning for eksempel børn, partner, kæledyr, job, penge, anerkendelse og venner. Når disse ting er fraværende, er det forbundet med en følelse af tomhed og sorg.

Nærvær: Når de samme ting er til stede i personens liv, er resultatet problemer, stress og anspændelse. Det er dejligt at have børn, men det er også problemfyldt. Det er dejligt at have en partner, men det er også en kilde til stress.

Samsara
Dette slaveri kaldes ”samsara” på sanskrit. Vi kan oversætte samsara til dansk med sætninger som ”at leve livet i transit”, ”lykke befinder sig lige rundt om hjørnet”, ”jeg kan føle mig hel, når jeg har forbundet mig med de rigtige objekter”. Samsara kaldes også ”lidelsernes hjul”, fordi det er et mønster som gentager sig igen og igen, uden at det nogensinde kan lede til frihed.

En kvinde ønskede sig for eksempel at tage på date med en mand, hun havde mødt på netdating. Hendes forestilling var, at han ville være en kilde til glæde, tryghed og nydelse for hende. Kvinden glædede sig i flere dage til at møde ham. Hun følte sig lidt småforelsket, allerede inden de mødtes. Da de endelig mødtes på en café, opdagede hun hurtigt, at manden ikke var en kilde til glæde, men nærmere til hovedpine for hende. Nu ønskede hun ikke længere at være tæt på ham. I stedet tænkte hun på, hvordan hun kunne slippe væk ved først mulige lejlighed uden at såre sin date.

Vores mål er ikke objektet, men glæden

Ud fra eksemplet kan du forstå, at når du ønsker at opnå noget, for eksempel købe en ting, tage et sted hen eller at være sammen med en anden person, så er det indbygget, at du ønsker at føle glæde, når du får opfyldt dit ønske. Hvis du finder ud af, at det, du ønskede dig, alligevel ikke giver dig glæde, eller hvis det oven i købet viser sig at være en kilde til hovedpine, så vil du afvise det samme objekt, som du tidligere ønskede dig så brændende. Det viser dig, at du egentlig ikke ønsker objektet, men derimod den glæde, som objektet kan give dig. Du ønsker dig mange forskellige ting, så længe du tror på, at de er en kilde til glæde for dig. Når du tror på, at noget vil give dig glæde, så bliver det et ønske for dig. Den tidløse visdom vil hjælpe dig med at udpege, hvor du kan finde glæden.

Permanent glæde-nityananda

Når du finder et objekt, som giver dig glæde, ønsker du at forbinde dig med objektet for at sikre dig, at du ikke mister glæden. Du ønsker altså ikke kun glæde, men permanent glæde. Glæde uden ophør, fri for sorg, frygt, afvisning og frustration er det dybeste ønske.

Du kan opleve glæden på flere forskellige måder. Der er en glæde ved at bruge kroppen aktivt; ved at læse en spændende bog; ved at udvikle dig personligt og lære noget nyt; ved at være kreativ og skabe noget nyt; ved at være sammen med andre mennesker; ved at spise og elske eller ved at gøre andre glade. Glæden er fælles for alle de forskellige ønsker.

Hvis du oplever glæden ved at være sammen med et andet menneske, vil du gerne sikre dig, at I kan blive sammen. Hvis du oplever glæden ved at have en god udsigt fra dit soveværelse, vil du gerne beholde denne udsigt. Du ønsker dig altså ikke kun glæde, men du ønsker dig permanent glæde-nityananda.

Du leder efter glæden ad forskellige veje, og du er klar til at gå gennem mange besværligheder for at opnå succes med at nå målet. Denne ”kamp for glæden” viser sig på to måder. Du ønsker på den ene side at komme væk fra alt det, som forhindrer dig i at være glad så som sygdom, stress, økonomisk underskud, dårligt vejr og negative personer. På den anden side ønsker du at forbinde dig med alt det, som kan gøre dig glad. For eksempel et sundt helbred, anerkendelse, økonomisk overskud, den rigtige partner og en god ferie.

Ønsket bag alle ønsker

Den tidløse visdom peger på, at du har mange ønsker, men at du er ubevidst om, at der altid befinder sig et indre underliggende ønske bag alle dine ydre ønsker; nemlig ønsket om permanent glæde. Visdommen forklarer altså, at ønsket bag alle ønsker – i sidste analyse – er at mærke uforstyrret varig glæde. Dernæst påpeger visdommen, at den glæde, du kan opnå ved at få glade oplevelser, er bundet til oplevelsen, og alle oplevelser kommer og går. Har du nogensinde haft en oplevelse som var evig? Selve ordet ”oplevelse” indikerer noget, der ikke er permanent.

Pointen er, at det ikke giver mening at lede efter permanent glæde som en oplevelse, fordi alle oplevelser kommer og går. En oplevelse er aldrig permanent. Selvom du ved, at du ønsker dig permanent glæde, påpeger den tidløse visdom, at du er ubevidst om, at permanent glæde ikke kan komme til dig igennem en oplevelse. Hvis der på den måde er forvirring omkring målet, må der være en tilsvarende forvirring omkring vejen til at nå målet.

Hvor skal du hen, du?

Forestil dig, at du står på en togstation. Her møder du en person, som spørger dig: ”Hvilket tog skal jeg tage?”

”Det afhænger af, hvor du skal hen. Hvor skal du hen?” svarer du. ”Det ved jeg ikke.” Naturligvis må du sige til personen noget i retning af: ”Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, kan jeg ikke fortælle dig, hvilket tog du skal tage”. Hvis målet ikke er klart, hvordan skal metoden til at nå målet så være det?  Det er ikke muligt. Den tidløse visdom ønsker at påpege, at alle har brug for hjælp til at forstå livets formål, ligesom alle har brug for hjælp til at forstå metoden til at nå målet. Hjælpen findes i den tidløse visdom, som kaldes tidløs, fordi den er uforanderlig i sin essens igennem alle tider.

Videnskabelige teorier, som regnes for sande i dag, kan blive modbevist senere i lyset af nye facts. Det vil sige, at den naturvidenskabelige viden ikke regnes for tidløs, da den kan blive irrelevant på et senere tidspunkt. Tidløs visdom er relevant til alle tider. Så for at opsummere hertil: visdommen påpeger, at det første trin på Sjælens Rejse er at opdage, hvad livets mål er. De næste trin på Sjælens Rejse handler om at opnå dette mål. Frihed-moksha er lig med permanent glæde-nityananda. Vi efterstræber hver især de mål, vi  tror på kan give os glæde. Hvis vi opdager, at et givet mål ikke giver os glæde, så opgiver vi dette mål og søger glæden andetsteds. Det viser os, at vi ikke søger objektet, men den glæde, som det kan give os. Livets højeste mål er at opnå frihed-moksha. Visdommen viser os vejen til dette mål.

Verden er ikke grunden til dine problemer
Når vi føler os utilfredse, er vi hurtige til at skyde skylden på vores forskellige livsomstændigheder: Jeg er for tyk; jeg har ikke nok penge; jeg er ikke smuk nok; jeg er ikke stærk nok; min bil er på værksted; jeg møder hele tiden forhindringer for mine mål; min kæreste forstår mig ikke; jeg føler mig svigtet og afvist; jeg savner anerkendelse; mit helbred svigter; en nærtstående person er gået bort; jeg savner min frihed; jeg trænger til en lang ferie. Listen over ting, som giver os grund til at være utilfredse. er uendelig lang.

Visdommen ønsker at lære os, at vi ikke behøver nogen grund for at være utilfredse. Hvis du sidder i dit hjem helt alene med dig selv, kan du opdage, om du er tilfreds med dig selv. De fleste vil opdage, at de ikke behøver en hel verden for at være utilfreds. Det eneste, der er brug for, er dig selv og dine vanemæssige tanker og følelser. Når du kommer hjem fra en lang dag og sætter dig i sofaen, kan du opdage, at inden længe sniger der sig nogle tanker ind, som skaber uro og utilfredshed. At være utilfreds kræver altså kun dig selv. Det er ikke verden, der gør dig utilfreds, men du er utilfreds med dig selv. Hvis konklusionen er at ”jeg er utilfreds med mig selv”, så vil ingen udefrakommende nydelse kunne ændre ved denne grundlæggende konklusion. Hvis duføler dig utryg i dig selv, så vil ingen ydre objekter kunne skænke en dybtfølt tryghedsfølelse. Den tidløse visdom forklarer, at problemet ikke er, at du mangler noget udenfor dig selv, men at du føler dig som en mangelfuld person.

Det fundamentale problem
Hvis du ønsker dig et nyt hus, tænker du ”hvis jeg får et hus vil jeg være ok” Du ønsker dig altså ikke huset for husets skyld, du ønsker dig huset for at opleve dig selv som en tilfreds person, hvis du ønsker dig at sælge dit hus tænker du ”når jeg får solgt huset slipper jeg for det økonomiske pres og så kan jeg slappe af og være mig selv” Igen er det ikke at slippe af med huset der er målet, målet er at være en tilfreds og afslappet person. Visdommen påpeger at du aldrig er adskilt fra selvet-atman, og at selvet-atman altid allerede er komplet, frit og kilden til naturligt velvære. Hvis vores mål er at opnå noget som vi ikke har, så kan handlinger hjælpe os, hvis jeg ikke har et hus, kan jeg  handle for at anskaffe mig et hus, hvis jeg ikke kan tale spansk kan jeg handle for at lære mig at tale spansk. Sådan forholder det sig ikke med selvet-atman, du er aldrig adskilt fra selvet-atman, derfor kan ingen handling hjælpe dig med at opnå selvet. Hvis du allerede er selvet-atman og hvis selvet-atman er kilden til lykke og frihed, hvorfor føler du dig så mangelfuld og stresset?

Den tidløse visdom fortæller, at der i virkeligheden ikke er grund til at være utryg og utilfreds. Du er en fuldstændig acceptabel person, men du har identificeret dig med noget, som essentielt set ikke er dig selv, og det er grunden til din følelse af utryghed og din utilfredshed med dig selv. At du er en helt fri person, er ikke en trossag, men et objektivt faktumsom kan opdages. Kun det som kan opdages, er et faktum. Og her kan du ifølge visdommen opdage, at du intet mangler for at være tryg, glad og tilfreds.  Du er en totalt fri person. Det er essensen af den tidløse visdom. På denne måde konverterer visdommen vores problem med, at vi føler os som mangelfulde personer til et spørgsmål om uvidenhed. Du kender ikke til det faktum, at du er en totalt fri person. Du kender måske ikke grunden til denne uvidenhed endnu, så indtil du lærer at kende grunden til denne identitetsforvirring, bliver den tidløse visdoms vision af din frihed et løfte for fremtiden.

Du er problemet, du er løsningen
Konklusionen på ovenstående er, at vores problem ikke er hvad vi mangler, men at vi oplever os selv som mangelfulde personer. Derfor er menneskets fundamentale problem, at vi ikke kan acceptere os selv, fordi vi er mangelfulde. At frigøre sig fra følelsen af at være mangelfuld er menneskets grundlæggende ståsted, og vores daglige handlinger udspringer fra dette ståsted, men at vi opfylder vores forskellige ønsker, ændrer ikke på den grundlæggende konklusion ”jeg er en manglefuld person” Når vi opfylder et ønske, oplever vi en umiddelbar tilfredshed som snart afløses et nyt ønske. Fællesnævneren for alle vores ønsker er den kontinuerlige tanke: ”Jeg ønsker mig – jeg ønsker mig” og indbygget i alle vores ønsker, findes håbet om at forbinde os med en person, et objekt eller en situation, som kan frigøre os for følelsen af mangelfuldhed.

At vores sind er fyldt med en konstant strøm af ønsker, bliver tydeligt, idet ingen af os nogensinde konkluderer ”nu er jeg, hvad jeg gerne vil være, intet yderligere fattes jeg og er fuldstændig tilfreds”. Følelsen af at være  mangelfuld gør os til slaver af anstrengelserne for at blive en hel person og blive fri for at være mangelfulde. Vi søger tryghed i det foranderlige, som i sig selv er utrygt, og vi søger følelsen af helhed i det begrænsede. Vi søger tryghed i penge og investeringer som svinger i værdi og derfor hurtigt kan vende til at blive en kilde til utryghed. Vi søger støtte i vores forhold til andre mennesker, der forandrer sig over tid på måder, der kan bevirke, at de let kan blive en kilde til manglende støtte. Det grundlæggende ønske indeholdt i alle vores ønsker, er ønsket om at blive fri for at være mangelfuld. Vi ønsker at være en fuldstændig acceptabel person for os selv. Hvis det er et faktum, at du dybest set allerede er en fuldstændig acceptabel og totalt fri person, hvorfor føler du dig så mangelfuld og fanget i hverdagens stress?
Det korte svar er, at du har identificeret dig med den personlighed, som er opstået i samspillet med dine primære omsorgspersoner. Denne personlighed er tillært og essentielt set ikke dig selv. På rejsen til frihed skal vi se på, hvordan denne fejlidentifikation er opstået, samt hvordan på du kan opløse denne fejlidentifikation ved at erkende dit essentielle selv. Det essentielle selv er skjult bag tre slør, som vi skal gennemgå nedenfor, men inden vi kommer dertil, skal vi kigge på emnet spiritualitet og følelsesmæssig modenhed.

Spiritualitet og følelsesmæssig modenhed
At være født som menneske betragtes som et stort privilegium indenfor den tidløse visdom. Ifølge teorien om arternes evolution er der millioner af år imellem vores forfædre, som var aber og frem til homo sapiens, mennesket. Aber blev ikke mennesker på en uge.

Ifølge Østens teori om reinkarnation er det at blive født som menneske et resultat af tidligere livs karma. Det siges, at imens Buddha levede, illustrerede han ofte vigtige pointer i sin undervisning ved at fortælle historier fra sine tidligere liv. Ud fra hans fortællinger fremgår det, at han havde levet utallige liv i både dyre- og menneskekroppe, før hans sidste liv som Buddha. Skriftkloge indenfor buddhismen har efter sigende opsamlet 547 forskellige fortællinger om Buddhas forskellige tidligere liv.

I en historie fra et tidligere liv fortæller Buddha om en konge, hvis dronning lige var død. Kongen var i stor sorg over tabet. I dette liv var Buddha en munk, som havde opnået overnaturlige psykiske evner. Via sit indre klarsyn havde han i sin meditation set, at en konge nær byen Varanasi i Indien var i sorg over tabet af sin kone. Buddha besluttede sig at tage hen og tale med kongen. Under samtalen spurgte kongen: ”Er det sandt, at du besidder psykiske evner, der gør det muligt for dig at se, hvor min kones sjæl er blevet genfødt?

”Ja, det er sandt,” svarede Buddha. Kongen spurgte, hvor han kunne gense sin kone. ”Ærede konge, mens hun levede, var hun alt for optaget af sin skønhed, hun endte med at handle uretfærdigt og uværdigt. Som resultat er hun nu blevet genfødt som en orm, der lever med sin mage i en kokasse her i parken,” svarede  Buddha. ”Det nægter jeg at tro,” sagde kongen. ”Lad mig bevise det,” sagde Buddha. Via sine psykiske kræfter hidkaldte han nu dronningen og hendes nye mage. Han bad hende om møde kongen. Buddha spurgte ormen: ”Hvad var dit navn i dit tidligere liv?” ”Mit navn var Ubbari. Jeg var gift med kongen,” sagde ormen. Buddha spurgte nu: ”Hvem elsker du mest: kongen eller din nye mage?” ”I mit tidligere liv nød jeg livet i paladset, men nu er min hukommelse forsvundet på grund af min genfødsel, så nu er kongen intet for mig længere, jeg elsker min nye ormemage højst.”

Kongen modtog herefter belæringer fra Buddha, hvorefter han blev gift på ny og regerede sit kongerige retfærdigt, mens Buddha tog tilbage til Himalaya og fortsatte sin askese.

Der er mange pointer at hente fra denne historie. Historien skal illustrere en pointe og ikke overfortolkes. Pointen er her, at også ifølge teorien om reinkarnation regnes det for et stort privilegium at være født som menneske. Hvad enten du har fået din menneskekrop via artens evolution eller via reinkarnation, så er du menneske nu, og din udvikling er derfor ikke længere kun i naturens hænder. Som menneske besidder du en unik kvalitet kaldet fri vilje, og den kan du bruge til at udvikle dig.

Et dyr har naturlige behov for mad, overlevelse og om at formere sig. Hvis et dyr overlever længe nok til at blive voksen, er den automatisk et modent medlem af sin art. Som menneske kan vi også blive voksne fysisk. Det eneste, det kræver, er, at vi overlever længe nok. Det kræver ingen særlig indsats derudover. Det er en proces, som naturen ordner for os automatisk. Til forskel fra fysisk modenhed er følelsesmæssig modenhed ikke noget, der foregår automatisk. At opnå følelsesmæssig modenhed er helt op til dig. Til forskel fra et dyr er et menneske ikke et modent, bare fordi personen har en fysisk voksen krop. For at opnå indre frihed kræver det, at du bevidst vælger at udvikle din følelsesmæssig modenhed. For at opnå følelsesmæssig modenhed og indre frihed må du tage på en personlig udviklingsrejse. Denne rejse kaldes Sjælens Rejse. Jeg vil senere i bogen definere ordet sjæl for dig.

Målet med rejsen er at opnå indre frihed-moksha. På rejsen vil du lære at kende forskel på materiel lykke og spirituel lykke. Du vil lære hvilken del af dig, der er den spirituelle del, og hvilken del, der er den materielle. Det er som Solen, der altid skinner på himlen. Vi mærker ikke varmen og ser ikke lyset fra den, hvis himlen er overskyet, men Solen er der altid, hvad enten vi mærker dens varme eller ej.
På samme måde er selvet-atman, ligesom en indre sol i vores brystaltid skinner og spreder gratis glæde, giver indre ro og velvære i hele vores krop, men vi overser den kilde til glæde indeni, fordi konstante tanker, følelser og kropspændinger skygger for den iboende glæde. Den frihed og glæde, der altid findes naturligt indeni vores hjerte, overskygges af negative følelser, mental uro og intellektuelle fejlfortolkninger. Visdommen forklarer os, at glæde er vores naturlige tilstand, men vi oplever ikke denne glæde, fordi den er gemt bag tre slør, som skygger for vores naturlige tilstand.

Meditation og din hjerne

tilbage til sjælens rejse forside

Meditation & din hjerne

Hjernens måde at fungere på har længe været et mysterium, men i dag har forskere kortlagt flere dele af hjernen og dens mange komplicerede funktioner. Vi har derfor et vist overblik over, hvad hjernen kan, og hvordan den virker. Kortlægningen sker blandt andet ved scanninger, som kan aflæse ændringer i blodgennemstrømning og i elektrisk og kemisk aktivitet i hjernen.

Vi ved, at meditation forandrer vores måde at fungere mentalt og følelsesmæssigtpå. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om i hjernen, og at det ændrer os som mennesker–en viden, som yogier, munke og andre spirituelt aktive mennesker har haft gennem mange årtusinder, og som nu bakkes op af forskere i mange lande.

Vigtig er blandt andet den temmelig nye erkendelse af, at hjernen ikke  er færdigudviklet, når vi er voksne. Man har tidligere ment, at hjernen primært udviklede sig gennem barndom og ungdom og mere eller mindre nåede sit højdepunkt, når vi var omkring 25år.

Den plastiske valnød

I dag ved vi, at hjernen kan forandre sig afhængigt af, hvad vi brugerden til, selv om der er begrænsninger. Bestemte stoffer skal være tilrådighed, for at udvikling kan foregå. Det ser også ud til, at børns hjerner er langt mere foranderlige end voksnes. Men selv som voksne kan vi altså lære os nye færdigheder og egenskaber og på den måde blive ved at udvikle os. Selv ældre mennesker kan tilpasse deres måde at fungere i verdenpå.

Nerveceller kan udvikle nye forbindelser med andre nerveceller og danne nye netværk i hjernen. På kort tid kan de forandre deres modtagelighed for en eller anden påvirkning og dermed ændre deres måde at virke på. Forandringen kan både være positiv og negativ og kan dermed både få os til at fungere bedre og dårligere. Vi ved, at en række faktorer spiller ind. Det betyder blandt andet rigtig meget for hjernen, hvad vi spiser, om vi motionerer, og hvor meget og hvor god søvn, vi får. Også meditation har altså en kraftig effekt på hjernen.

Forandringer sker tilsyneladende ikke kun gradvist over lang tid, men kanfaktiskopståtemmeligpludseligtefterenellerandenformforkraftig stimulation. Det ser ud til, at en enkelt udløsende faktor så at sige kan skyde et kredsløb i gang, så hjernen få timer efter denne kraftige påvirkning er forandret. Det er måske årsagen til, at vi kan være så meget mere veloplagte efter aktiviteter som motion og meditation.

Hjernen vokser

Evolutionen har altså givet mennesket mulighed for at udvikle sit eget styresystem ved at danne flere celler, nye områder og flere forbindelser mellem cellerne.Vi kan hele livet vælge at styrke dele af hjernen fremfor andre gennem de aktiviteter, som vi bruger vores tid på. Og vi bliver bedre til lige præcis det, vi træner eller ofte gør.

Det skyldes den såkaldte neuroplasticitet, som dækker over hjernens evne til løbende at tilpasse sig de krav og muligheder, den møder. Viden om neuroplasticitet har medført, at læger og forskere ikke længere er helt så hjælpeløse som tidligere i forhold til behandling af for eksempel hjerneskader eller demens, fordi vi idag ved, at vi kan udvikle og også i et vist omfang genudvikle mentaleevner.

Hjernen mister plasticitet med alderen, og evnen til omstilling falder. Den nedsatte plasticitet i hjernen påvirker funktioner som hukommelse, koordination, evne til opmærksomhed og evne til at løse problemer. Med træning styrkes de funktioner, der er tilbage –vi kompenserer.

Hos den, der spiller violin dagligt, vokser arealet og tykkelsen af den del af hjernebarken, der styrer fingrene. Særligt området for venstre ringfinger, som er særligt aktiv hos violinisten, bliver større. Børn og unge, der sms’er meget, udvikler den lille del af hjernen, der styrer højre tommel i så høj grad, at dette område er tydeligt forstørret ved scanning. De færreste voksne magter at skrive sms’er med samme fart, men også deres hjerner øger området for højre tommel, hvis de sms’er meget. På samme måde ændrer meditation hjernen ved at øge aktiviteten i visse områder. De krav, som meditation stiller, fører dog til ændringer, som er af en langt mere sammensat natur.

Særlige kredsløb giver indre ro

Når vi mediterer, påvirker vi komplicerede samspil i hjernen og flytter aktivitet rundt i flere dele af hjernen. Denne træning giver en vis mental fleksibilitet, mens den gentagne træning af en enkelt bevægelse træner os i konkrete omend begrænsede handlinger. Vi aktiverer således en større del af hjernen, når vi mediterer, end når vi skriver en sms. Ved meditation stimulerer vi særlige kredsløb mellem dele af hjernen, og disse kredsløb genererer ikke mindst større indre ro og opmærksomhed på os selv og andre. Hjerneaktiviteten stiger særligt i områder, som har at gøre med at styre opmærksomheden og at opleve følelser og empati.

Undersøgelser har vist, at tibetanske munke, som har mediteret mange tusinde timer gennem et helt liv, har en anden fordeling mellem forskellige hjernecentre end mennesker, der ikke har mediteret. Centrene for tilfredshed, ro og lykkefølelse er væsentligt større hos disse munke.

I dag ved man, at meget mindre end munkenes indsats kan gøre det. En forsker, som i høj grad har bidraget til denne indsigt, er den amerikanske neurolog Andrew Newberg. Han har påvist, at 12 minutters meditation om dagen er nok til at forbedre basale funktioner i hjernen, og det  er ham, der har inspireret mig til at gå videre med at teste effekten af 12 minutters daglig meditation her iDanmark.

Når vi mediterer, omdirigerer vi strømmen af blod i hjernen og ændrer dermed på hvilke dele, der er aktive, og hvilke, der er mindre aktive. Aktiviteten stiger i områder for nærvær og tilfredshed og dæmper sig i områder, der rummer bekymring, vrede ogangst.

Meditation skaber hjerneforandringer, som giver

  • Mindre tendens tilstress
  • Bedrekoncentrationsevne
  • Størretilfredshed
  • Større evne til at føle medandre
  • Størrero

Klare resultater med meditation

Som nævnt er den amerikanske neuropsykolog Andrew Newberg blandt de forskere, der har føjet væsentlige bidrag til vores viden om effekten af meditation.

I sin undersøgelse af mennesker, der mediterede i mindst 45 minut ter om dagen og havde mindst 10 års meditativ praksis bag sig, har han påvist, at meditation reducerer blandt andet stress og blodtryk og omvendt øger vores mentale kapacitet og klarhed. På baggrund af disse re- sultater satte han sig for at identificere, hvor lang tid det tager at skabe så væsentlige forandringer i hjernen, og for at undersøge om det er muligt at forandre hjernen også i en sen alder. Desuden var han interesseret i, om meditation kan forandre kredsløb og kemi i hjernen og dermed forbedre intellektuel kunnen og hukommelse.

Hans undersøgelse dokumenterede synlige hjerneforandringer efter otte ugers meditationspraksis i 12 minutter om dagen, uanset om test- personerne havde interesse i spirituelle emner eller ej. Han fandt, at deltagere i hans test i gennemsnit forbedrede deres intellektuelle formåen med mellem 10 og 20 procent på to måneder med kun 12 minutters meditation om dagen, og hans næste projekt bliver at afdække, om resultaterne er permanente eller ej. De fleste studier tyder dog på, at man skal træne hjernen dagligt for at bevare forbedringen.

Når mennesker kommer på kursus hos mig, fortæller de, at de søger større glæde og mere indre ro i en hektisk tilværelse. De ønsker sig mindre stress og større evne til at være fuldt til stede sammen med deres familie og i alt, hvad de foretager sig. Dette behov er for mig at se stærkt voksende i vores samfund, og det er udenfor videnskabelig tvivl muligt at nå disse mål via meditation.

Jeg afholder regelmæssigt kurser, hvor deltagerne lærer stort set samme meditationspraksis, som jeg præsenterer i denne bog. Og resultaterne er tydelige. Når de første præstationskrav lægger sig, begynder effekten at vise sig. Nogle skal forbi forestillingen om, at der skal ske noget helt bestemt. Så begynder de at mærke, at den indre ro vokser og påvirker hverdagen positivt.

Dansk undersøgelse af glæde og meditation

  • Sammen med hjerneforsker Troels Kjær fra Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet og kursusvirksomheden Speakers Club gennemførte jeg i 2010 en mindre undersøgelse med 61 del- tagere.
  • Studiet fungerer som et forstudie til et mere omfattende forsk- ningsprojekt, som viplanlægger.
  • Både pilotprojektet og det kommende forskningsprojektmålereffekten af 12 minutters daglig meditation på menneskers evne til at:
    • Tænkeklart
    • Kontrollerestress
    • Opleveglæde
  • Konklusionen på forstudiet blev, at de mediterende deltagere efter to måneders daglig meditation grundlæggende var mere glade og tilfredse, end de var
  • De mediterende deltagere var også mere glade end de deltag- ere i undersøgelsen, der ikke havde mediteret i den mellem- liggende periode, selv om de to grupper startede på samme “lykkeniveau”.
  • Vi forsøgte også at måle to andre parametre, nemlig deltag- ernes hjernekapacitet og deres stressniveau før og efter medi- tationsforløbet.Herfandtviingenklarudvikling,muligvisfor- di de valgte tests ikke var følsomme

 

Sådan forandrer hjernen sig

Når vi øver os i noget, ændrer hjernen sig. Vi bliver ikke kun bedre til det, vi øver os på, men også andre aktiviteter, som involverer beslægtede processer i hjernen.Træner du foreksempel evnen til at finde fejl på et billede ved at sammenligne det med et andet, vil du blive bedre til at være opmærksom på detaljer og begivenheder omkring dig i alle mulige sammenhænge. Hvis du træner din evne til at være opmærksomunder meditation,vil du blive generelt mere opmærksom, også når du ikke mediterer. Der findes mange forskellige måder at meditere på, og der findes mange forskellige metoder til at registrere aktivitet i hjernen på. Derfor hersker der blandt hjerneforskere nogen forvirring omkring hvilke hjerneområder, der er særligt vigtige under meditation. Man er dog efterhånden nået frem til, at visse områder synes at spille en væsentlig rolle.

Her påvirker meditation hjernen

ACC: center for selvbevidsthed

Når hjernen ikke beskæftiger sig med andet, beskæftiger den sig med sig selv.CentretACCeretmegetvigtigtområdeidennesammenhæng,fordi det gør os istand til at fokusere på os selv og samtidig se os selv i forhold til andre. Dette er en særligt vigtig hjernedel, når vi taler ommeditation.

ACC betyder på latin “anterior cingulate cortex”, som på dansk be- tyder “forreste del af den cingulate hjernebark”. Centret er placeret dybt gemt i hjernen og er en tilsyneladende uanseelig struktur med enorm betydning, fordi den forbinder pandelappen og det limbiske system, som følelserne befinder sig i. Man forestiller sig, at denne hjernedel har som opgave at skabe ba- lance mellem to typer af hjernemæssig aktivitet: Tankerne i frontallappen ogfølelserne,somaltsåisærhørertilidetlimbiskesystem.Isamspilmed pandelappens overflade har dette center betydning for social adfærd og evnen til medfølelse ellerempati.

ACC er som hjernestruktur “kun” 15 millioner år gammel og dermed den nyeste del af menneskets hjerne. Kun mennesker og de mest ud- vikledeaberhardettecenter.Centretdæmperangstogirritabilitetogøger evnen til at tage socialt ansvar ved at undertrykke aggression ogmistro.

Hvad sker ved meditation?

Aktiviteten i ACC stiger ved meditation. Videnskabsfolk mener, at denne øgede aktivitet er udtryk for et øget samspil mellem tanker og følelser. Når vi mediterer, føler vi mindre af den ængstelse, skyld, angst og vrede, som hører til i det limbiske system. I stedet opstår en mere rummelig og forstående grundfølelse.

Pandelappen: center for fokus

Pandelappen er den mest bevidste del af hjernen. Centret er placeret  bag og over øjnene og hjemsæde for tanker,logik, sproglige kundskaber og fornuft. Pandelappen hjælper os til at være fokuserede og til at løse intellektuelle opgaver. Også fantasi, strategisk planlægning, fleksibel adfærd og kreativitet er forbundet med aktivitet i dette center.

Hvad sker ved meditation?

Aktiviteten i pandelappen stiger ved nogle former for meditation. Det gælder særligt centrene for selektiv opmærksomhed, det vil sige evnen til at vælge, hvad der er vigtigt lige nu. Meditation gør os bedre til at koncentrere os og fastholde mål, også når vi ikke er i meditationstilstanden. Jo mere koncentreret meditationen er, desto mere aktive bliver centrene i pandelappen. Når man laver fokusbaseret meditation er aktiviteten kraftig, ved meditation baseret på vejrtrækning er den mindre udtalt og ved visse former for afslapningsmeditation ses denne aktivitet slet ikke.

Vi bliver også bedre til at huske ved at meditere, for meditation aktiverer områder for arbejdshukommelse i pandelappen. Det vil sige evnen til at fastholde informationer, der er vigtige på et givent tidspunkt, og samtidig udelukke al irrelevant information. Dermed bliver vi istand til at træffe de bedste beslutninger. Den øgede aktivitet i pandelappen under meditation skaber desuden en større evne til ro ognærvær.

Når ACC vokser gennem meditativ praksis, styrkes vores oplevelse af at være forbundne med andre mennesker. Vi får en stærkere følelse af, at verden grundlæggende er et godt og ikke farligt sted, og vi bliver mere tilbøjelige til at opfatte andre som venner frem for fjender.

Jo større ACC vokser sig, jo mere empati oplever vi, og jo mindre tendens har vi til atreagere med vrede eller angst. En udviklet og aktiv ACC gør det lettere at kommunikere meningsfuldt og at udveksle synspunkter medandre.

Det limbiskesystem: netværk for følelser og hukommelse Det limbiske system er et netværk af centre og forbindelser, som ligger dybt i hjernen. Amygdala og hippocampus er to centre i det limbiske sy- stem, som er vigtige i forhold til meditation. Det er nogle af de ældste og mest primitive områder i hjernen. Både amygdala og hippocampus har ligesom resten af det limbiske system eksisteret hos pattedyr gennem 450 millionerår.

Amygdala sætter os i følelsernes vold

I amygdala opstår vores mest primitive følelsesmæssige reaktioner, som alle har som mål at beskytte os og sikre vores overlevelse. Amygdala kaldes også hjernens frygtcenter, for vrede og angst er blandt de følelser, der hører til her. Vores direkte kontrol over amygdala er meget begrænset, og derfor bliver vi nødt til at lære os at blive opmærksomme på vores følelser, så vi kan styre den måde, de udmønter sig på.

Når vrede og angst tager over, mister vi evnen til at være rationelle.Vi mister også overblikket, så vi ikke engang ved, at vi opfører os irrationelt. Pandelappen lukker ned, og det bliver umuligt at lytte konstruktivt til andre. Empati og medfølelse forsvinder, og vi er “i vore følelsers vold”.

Med amygdala som indre vejleder træffer vi sjældent intelligente beslutninger. Raseri og angst er selvsagt ikke befordrende for vores forhold til andre. Heller ikke helbredet har godt af at være underlagt vrede og angst fra amygdala for længe, for aktiviteten her påvirker andre dele af kroppen til at udskille stresshormoner, som på sigt belaster hele systemet.

Hvad sker ved meditation?

Meditation dæmper aktiviteten i amygdala. Det vil sige, at risikoen for, at empatien lukker ned, falder, når vi mediterer. Vi bliver ikke så let “besatte” af potentielt destruktive følelser som vrede eller frygt, og det betyder, at vi får lettere ved at veje for imod og se en sag fra flere sider.

Samtidig har vi mindre tendens til at bekymre os og til at se farer i vores forhold til andre mennesker og i vore tanker om fremtiden, når vi mediterer. Stor angst hænger sammen med en overaktiv amygdala. Når amygdalas aktivitet dæmper sig, er det lettere at se tingene i det store perspektiv og ikke gå i panik. Undersøgelser har vist, at mennesker med stress føler sig mindre stressede,når de er begyndt at meditere. Måler man på deres hjerne før og efter meditationstræning, ser man, at en del af amygdala er aftaget i størrelse. Det er udtryk for, at der så at sige er færre signaler til området. Det er altså muligt ikke blot at ændre aktiviteten i visse områder i hjernen gennem meditation, det er også muligt ligefrem at ændre størrelsen af visse hjerneområder ved at meditere.

Amygdala skaber angreb og forsvar

For et truet dyr på en slette er funktionen af amygdala af stor betydning. Hvis amygdala ikke i forbindelse med kamp blo- kerede alle følelser af omsorg, ville dyret have svært ved at forsvare sig mod et angribende dyr. Dyret ville også have svært ved at angribe og dræbe det dyr, som det selv skulle spise for at overleve. For mennesker i krig og anden form for livsfare er disse funktioner også meningsfulde. Men for mennesker i forholdsvist civiliserede sammenhænge er evnen til at afbryde empati ofte destruktiv. Vi mister evnen til at veje for og imod og udvise hensyn, og vi er tilbøjelige til at se andre som fjender. Når frontallappen som følge af aktiviteten i amygdala luk- ker ned, er det umuligt at lytte. I stedet angriber vi selvretfærdigt. Det sker, når vi bliver så vrede, at vi siger ting, vi siden fortryder. Vi bliver så optagede af egen forurettelse, at vi ikke længere mærker den smerte, vi påfører andre.

Aggressionen har afbrudt evnen til indlevelse, og vi bliver,kan man sige, mindre menneskelige. Når vi “vågner op” fra raseriet og “bliver os selv igen”, genetablerer vi forbindelsen til pandelappen og ACC. Nu fortryder vi, hvad vi har sagt eller gjort. Vi mærker, hvad vore ord eller handlinger har gjort ved den anden og undskylder måske.

Hippocampus forbinder os med fortiden

Hippocampus spiller en betydelig rolle for vores evne til at huske sted, begivenheder, meninger og meget mere. I hippocampus kan nye indtryk fæstne sig og blive del af den permanente hukommelse. Fakta og minder, som således er lagret i hippocampus’ hukommelse, kan vi genkalde os selv mange år senere. Størstedelen af indholdet i den permanente hukommelse er neutrale fakta, men takket være resten af det limbiske system kan minder forbinde sig med følelser.

De fleste kender fornemmelsen af at blive mindet om en følelsesmæssigt neutral begivenhed fra barndommen som for eksempel at se placeringen af et bestemt møbel i ens barndomshjem for sig. Pludselig vælter en række følelsesladede minder frem. Det kan være den kvalme lugt af farmors cerutter, frygten for storebrors drillerier eller fornemmelsen af, at tiden gik i stå, da far og mor fortalte, at de skulle skilles. Hippocampus er således et lager for gamle oplevelser, men også en direkte forbindelse tilfølelserne.

Hvad sker ved meditation?

Hippocampus er et af de første områder, som ændrer sig, når man be-gynder at meditere. Man kan se ændringer i denne region hos personer, som ikke har mediteret særlig længe. Det skyldes sandsynligvis, at hippocampus hjælper os med at huske, hvordan man mediterer, og derfor bliver påvirket af meditativ praksis som noget af det første. Hippocampus har en central rolle i forhold det limbiske system, og er således tæt knyttet til de følelsesmæssige oplevelser, som vi kan få under meditation.

De dybe kerner får tingene til at ske

Langt inde i hjernen befinder de såkaldte dybe kerner sig. Det er ansam- linger af nerveceller, som er under kontrol fra hjernebarken. Mange af disse områder beskæftiger sig med “kedelige” ting, som vi ikke er bevidste om. Det kan være indlæring af vaner, som når vi øver os i at serve i tennis, køre bil eller andre praktiske færdigheder.

Thalamus er en af disse dybe kerner og virker som en telefoncentral, der modtager informationer fra alle sanserne og sender disse informa- tioner videre til de rette steder i hjernen. Fordi hjernebarken er vant til input fra sanserne via thalamus, stiller den store forventninger til disse input. Når vi mediterer, “snyder” vi hjernebarken og laver vore egnekonstruerede billeder og lyde, som hjernebarken kan arbejde videre med.

Thalamus udtrykker oplevelsen, så den i hjernebarken og dermed i vores bevidsthed virker, som om den finder sted lige nu, selv om vi bagefter godt ved, at den ikke virkelig fandt sted. Hjernen reagererfor eksempel på mindet om dit første børneværelse, som om du sad midt idet lige nu og her.

Striatum er en anden dybtliggende kerne, som hjælper hjernebarken med at komme fra en idé om for eksempel en bevægelse til en detaljeret planlægning af bevægelsen. En organiseret plan for hvilke muskler, der skal gøre hvad for at få bevægelsen til at ske. Når vi bliver rigtigt gode til at komme fra idé til handling, har striatum hjulpet os med at lave en vane, Når handlingerne er automatiserede, har vi aktiveret et kredsløb mellem pandelap og striatum. Vi behøver ikke at tænke over, hvordan vi skal gribe om, ryste og vende raflebægeret, når vi spiller et spil, der involverer terninger. Det sker af sig selv.

Holder effekten?

Man ved endnu ikke med sikkerhed, om de mange effekter på hjernen forsvinder, hvis man holder op med at meditere. Det er sandsynligt, at hjernen efter en tid vender tilbage til sin normale tilstand. Det vil sige, at det sandsynligvis er med meditation eller mental træning som med fysisktræning: Regelmæssig træning giver den bedste effekt. Stopper du med træningen,falder du efter en tid tilbage til dit tidligere niveau. Tilgengæld kan du altid bygge formen op igen, og det er lettere, hvis formen før har været god.

Når handlingerne er automatiserede, har vi aktiveret et kredsløb mellem pandelap og striatum. Vi behøver ikke at tænke over, hvordan vi skal gribeom,rysteogvenderaflebægeret,når vi spiller et spil, der involverer terninger. Det sker af sig selv.

Hvad sker under meditation

Under meditation påvirker hjernebarken de dybe kerner, så de giver dig den oplevelse af virkeligheden, som du har under meditationen. På den måde er du ikke afhængig af en ydre oplevelse, og den indre oplevelse under meditationen får karakter af sandhed. Derfor kan vi gennem meditation ændre vores oplevelse af virkeligheden ved at dæmpe fokus på negative tanker og følelser og kultivere neutrale eller positive tanker og følelser. Tanker bliver altså oplevet som virkelighed i thalamus.

 

 

Sinds krops forbindelsen

Tilbage til sjælens rejse forside

Sinds krops forbindelsen

Tankevirksomhed er ikke kun noget, der påvirker din hjerne. Dit sind og din krop er forbundet, så når du tænker, sender du ikke kun signaler til dit nervesystem, men også til dit fordøjelsessystem, dit immunforsvar, dit hormonsystem og din åndedrætsfunktion. Det betyder, at du bare ved at tænke dig til en bestemt situation kan på-virke din krop. For eksempel kan du godt få dit hjerte til at banke af nervøsitet blot ved udsigten til at skulle holde en tale til din bed-ste vens bryllup. Egentlig burde nerverne først melde sig, når du slår på glasset til selve bryllupsfesten for at holde talen, men hjer-nen kan ikke kende forskel på det, du tænker, og det, du rent fak- 44tisk gør. Og det gælder alle slags tanker.

Du kan forestille dig en situation, hvor du er meget tæt på at blive kørt over af en tonstung lastvogn. Først i sidste øjeblik får du kastet dig ind på fortovet og i sikkerhed. Alene tanken udløser stress, som er en tilstand af alarm-beredskab i din krop og i dit sind.Der er flere slags stress. Positiv stress øger din præstationsevne, mens negativ stress kan skade immunforsvaret og medføre følge-sygdomme. Stress i små mængder kan din krop heldigvis sagtens tåle, så du bliver ikke syg af at forestille dig et lastbiluheld, men på længere sigt kan både positiv og negativ stress være skadelig. Stress opstår, når den situation, du står over for, er større end de evner, du har til at håndtere situationen. Stressudløsende faktorer er enhver situation, der opfattes truende for et menneske. Alle situationer, som din organisme ikke kan tilpasse sig, er stressende. Nogle af de mest kendte eksempler på stressfaktorer er:

  • Dødsfald af en nærtstående
  • At miste sit job
  • Opleve økonomisk utryghed
  • Gennemgå en skilsmisse
  • Lide af søvnmangel
  • Have et anspændt arbejdsforhold

Ydermere kan en stressfaktor let føre andre med sig. Hvis du for ek-sempel, fordi din økonomi halter, ikke kan falde i søvn, kan det øge stressbelastningen og dermed føre til problemer i parforholdet, hvil-ket kan lede til skilsmisse og så videre. En sådan sammenlagt effekt af flere samtidigt forekommende stressfaktorer har selvsagt en endnu mere skadelig effekt på helbredet, end hvis der kun er en stressfaktor.Der sker en biokemisk kædereaktion i kroppen, når du har stress. Stressfølelsen eller de stressede tanker gør, at kroppen instinktivt indstiller sig på enten at kæmpe eller at flygte. Kemisk set sker der det, at hypofysen udskiller stresshormonet ACTH (adreno-corti-co-tropoisk hormon), som igen aktiverer udskillelsen af kortisol, adrenalin og nonadrenalin fra binyrerne og nervesystemet. Denne komplekse kemiske reaktion, hvor dine kirtler fyrer hormoner af, har til formål at sikre kroppens overlevelse ved at styrke den i en fart, men reaktionen medfører samtidig et forhøjet blodtryk, forhøjet puls, et forhøjet niveau af blodsukker og laktat, en højere udskillel-se af mavesyre, forøget aktivitet i svedkirtlerne, og at blodet løber væk fra fordøjelsessystemet og ud til hjerne, muskler og hjerte.I bund og grund er kroppens stressreaktion egentlig et brillant forsvarssystem, som beskytter dig mod udefrakommende trusler. Alle dine kropslige systemer mobiliserer kroppens trillioner af cel-ler i et organiseret biokemisk forsvar mod den lurende trussel. Det har været en enorm vigtig funktion for vores fjerne forfædre, der le-vede under helt andre trusselsforhold, end vi gør i dagens velfærds-samfund. Trusler kan imidlertid også komme indefra i form af bak-terier, vira, fremmedlegemer og lignende.

Når den slags trusler op-står, bliver dit immunforsvar aktiveret, og det bruger rigtig mange af kroppens energiressourcer. Tænk blot på, hvor træt du er, mens dit immunforsvar bekæmper en indre trussel som influenza.Immunforsvaret bliver også hæmmet, når stress opstår. Det sker, fordi kroppen bruger sin energi efter devisen, det vigtigste først. Så-dan er naturen indrettet, og ganske fornuftigt egentlig. Forestil dig, at dit hus brænder, og du skal redde dig selv ud af flammerne, inden det er for sent. Selvom du ligger syg med influenza, og du nok først er frisk igen om fem dage, vil dit overlevelsesinstinkt alligevel beslutte, at det er vigtigere at bruge dine energireserver her og nu på at spæne ud af huset frem for at bekæmpe influenzaen. Kroppen standser alt-så immunforsvarets indre arbejde for at mobilisere alle kræfter på at overleve flammernes trussel. Konsekvensen af at være i alarmbered-skab er, at immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdom hæmmes, og hvis du er i alarmberedskab (er stresset) over længere tid, er det let at forstå, at alvorlige sygdomme kan opstå, fordi dit immunforsvar sam-tidig er svækket.

Ofte er den yderste konsekvens af stress alvorlige syg-domme som hjerte-kar-sygdomme, hjerneblødning, åreforkalkning, blodpropper, søvnløshed, mave­sår, fedme og så videre.De alvorlige følgesygdomme, som stress kan udløse, kræver ofte lang tids behandling. Jo mere intens din stressoplevelse har været, jo dybere skal din restitution ligeledes være for at afbalancere de spor, som stressen har sat i din krop. Den bedste modgift mod de hormo-ner, som stresstilstanden har udløst, er ofte hvile og rekreation. Når du slapper af, udskiller kroppen nemlig nogle andre hormoner, der 46skaber ro i kroppens systemer, men i en moderne verden, hvor vi har travlt og ofte er online døgnet rundt, kan det ofte være svært at finde nok hvile – endsige nok søvn – til at få kroppen til at producere de afstressende hormoner.

I Østen har de tusind års gamle metoder, der kombinerer fysiske øvelser med åndedræt og meditation, og til-sammen er disse øvelser effektive til at afgifte kroppen.

  • Meditation kan skabe en ro i kroppen, der giver dybere afslap-ning end normal søvn.
  • Meditation kan sænke blodtrykket og sænke laktat- og kolesteroltallet i blodet.
  • Meditation øger kroppens udskillelse af oxytocin – et antistress-hormon – samt af stofferne dopamin og seretonin, der i modsæt-ning til adrenalins kamp- eller flugt-virkning giver en følelse af indre ro og tilfredshed.
  • Meditation har en beroligende effekt og virker som en bioke-misk modgift til alarmberedskabstilstanden.

Når du tænker på en citron, udskiller din krop spyt. Når du tænker på en stressende situation, udskiller din krop adrenalin, og du føler dig urolig. Når du er i meditationstilstanden, udskiller din krop seretonin, og du føler indre ro og tilfredshed. Hvor lang tid gik der, fra du tænkte på at bide i citronen, før din krop udskilte spyt? Ikke lang tid, vel? På samme måde er det, når du tænker på en stressen-de situation. Der går ingen tid, før din krop udskiller stresshomo-ner. Krop og sind er tæt forbundet, og man kan sammenligne din krop med et apotek og dine tanker og dit sind med apotekeren, der henter de forskellige medikamenter ned fra hylderne.

Til overlevelsessituationer hentes adrenalin, og til restitution og velvære hen-tes seretonin med videre. Stressens effekt i kroppen kan betragtes som en form for biokemisk forgiftning, og sindshygiejne betyder, at du dagligt – for eksempel via meditation – vasker dit indre rent for stressens negative effekt på krop og nervesystem og på den måde undgår stressrelaterede sygdomme og et svækket immunforsvar. Meditation er et stærkt værktøj, der kan skabe dyb hvile og være modgift til stress.Konklusionen på ovenstående er, at det ikke er uvæsentligt, hvad du tænker. Din krop og dit sind er forbundet på det molekylære plan, hvor tanker bliver oversat til kemiske budbringere, og medi-tation udløser kemiske reaktioner, på samme måde som stress gør det. På den måde kan du modvirke – eller i det mindste nedsætte – risikoen for alvorlige stressrelaterede sygdomme betragteligt ved at meditere.

På Sundhedsstyrelsen hjemmeside kan man blandt an-det læse i en rådgivningspjece til almen praksis omkring forebyg-gelse af langvarig stress, at; ”forskellige afspændingsteknikker har vist sig at kunne modvirke negative effekter af stress på blandt an-det hormon-, immun- og hjerte-kar-systemet og give patienten en følelse af velvære. Det gælder teknik­ker som meditation, visualisering og yoga.”

Jeg oplever ofte, at travlhed dækker over frygt og manglende re-fleksion. Hvis du har meget travlt, er det værd at tænke over, hvad formålet med din travlhed er. Det egentlige formål er i hvert fald aldrig travlheden selv, og travlheden blokerer faktisk ofte for dit egentlige formål. Travlhed er det, du giver din tid til, mens formål er det, du giver dit hjerte til. Travlhed kan tørre dit hjerte ud, så du ender med at miste kontakten til dit sande formål, så inden du drukner i travlhed, så tænk over, hvad dit formål egentlig er.

Lektion

Lektion

Video: Hvad er meditation? Filosofiens perspektiv

Tilbage til sjælens rejse forside

HVAD ER MEDITATION? YOGA FILOSOFIENS PERSPEKTIV

Meditation (sanskrit “dhyan”) og “yoga” er to indiske ord som, i denne sammenhæng, dækker over samme betydning, men hvad betyder ordet ”yoga” egentlig?

Når vi i Vesten hører ordet yoga, så tænker vi umiddelbart på forskellige fysiske strækøvelser kombineret med åndedræts- og koncentrationsøvelser. Men ordet yoga er et tekniskord, som har sin rod i sanskrit ordet ”yuj”. Ordet yuj får tre forskellige betydninger afhængig af i hvilken sammenhæng, det indgår.

Yuj samadhau. Koncentration. Denne betydning finder vi beskrevet i kildeskriftet Patanjali yoga Sutra, som er kildeskriftet der beskriver yogafilosofien, skrevet af vismanden Patanjali. Han skriver: ”Når tanker og følelser falder til ro, bliver sindet koncentreret.” (yogas chitta vritti nirodha) ordet yoga bruges her i betydningen meditation eller et koncentreret sind.

Yuja samyame. Opløsning af adskillelse. Dette udtryk finder vi i det berømte yogakildeskrift Bhagavad Ghita. Når tanker og følelser falder til ro, kan der opstå en opløsning af opdelingen imellem opleveren og det oplevede. Denne forening af opleveren med det oplevede kaldes yoga. Ordet yoga bruges også i Bhagavad Ghita i en generel betydning som disciplin.

Yujir yoge. Forening i betydningen: en søgende person bliver forenet med sit mål. Når eftersøgningen ophører, kaldes det yoga. En metode, der forbinder en søgende med sit mål, kaldes yoga (disse tre elementer; a) den søgende, b)målet, og c) metoden til at nå målet, er indeholdt i betydningen yoga). I Sjælens Rejse møder du karma yoga-handlingens vej, upassana yoga-meditationens vej, jnana yoga-visdommens vej.

Patanjali you sutra
Når vi taler om “Yoga filosofi” så taler vi om et specefikt kildeskrift på sanskrit som hedder “Patanjali yoga sutra”.  Pananjali var en indisk vismand som historisk set levede for 2.500 år siden. Hans viden om yoga er blevet overleveret fra lærer til elev i Indien lige siden. Patanjali bruger ordet meditation på samme måde som ordet yoga. Sutra betyder vers, og Yoga sutra er således et yogisk skrift skrevet i verse fod.

Dette skrift består af fire kapitler, som beskæftiger sig med forskellige elementer af yogafilosofien. Meget af det, man ved om Patanjali, bygger på legender, men hans 196 vers i Yoga sutra dækker alle aspekter af livet, fra hvordan man bør opføre sig etisk til selvaktualisering og den fulde forståelse af menneskets højeste potentiale. Patanjalis lære om yoga er derfor også blevet kaldt et blik ind i sjælen eller sjælens spejl.

Hvor Einstein er berømt for sin ligning e=mc², der er en meget kort ligning pakket med mening og anvendelsesmuligheder for den, der forstår og tolker den korrekt, er Patanjalis sanskritvers på samme måde pakket med betydning. Især er de tre første vers i Yoga sutra essentielle for forståelsen af meditation, og derfor følger her en kort sanskritlektion.

Det første vers lyder:
Ata yoga anausha shanam
Oversat til dansk betyder ordene, ”nu begynder læren om yoga”. Ved første øjekast er det let at springe dette vers over og tænke, at det svarer til sætningen ”der var engang” som indleder ethvert eventyr. Men i yogatraditionen forklares det, at versene er bygget op, så hvert et ord har sin specifikke betydning. Hvis du forstår det første ord af den første sætning i Yoga sutra, så har du har forstået essensen af hele værket, og der er ingen grund til at studere videre – så ved du, hvad meditation er. Det første ord er Ata, som betyder ”nu”. At være i nuet er lig yoga, og hvis du har evnen at være fuldt til stede i nuet, er du i meditationstilstanden.

Det andet vers er beskrevet ovenfor og lyder:
Yogas chitta vritti nirodha
Oversat til dansk betyder det “yoga opstår når tanker og følelser falder til ro”. “Yoga” betyder forenet, når krop sind og ånd er forenet så er du i meditationstilstanden. “Chitta” betyder bevidsthed, “Vritti” betyder tanker og følelser der optræder som bølger i sindet. Nirodha betyder stop dvs at tanker og følelser falder til ro

Video: Hvad er meditation? En videnskabelig definition

Tilbage til sjælens rejse forside

What is meditation? A scientific perspective

One of the first scientific studies of meditation was carried out by two doctors from Harvard Medical School in 1971. They measured volunteers’ brain waves and heart and lung function during meditation, and found that their metabolic rate very quickly decreased to a state lower than most people typically reach in the deepest and most regenerative part of their sleep cycle. In other words, meditation gives us deeper and more regenerative relaxation than sleep

These two Harvard doctors, Herbert Benson and Robert Keith Wallace, defined meditation as a “wakeful, hypo-metabolic, physiological state”. In other words, in the state of meditation the mind is awake but the body is asleep

Åndedrættet-Pranayama

Video: Dit lykke udgangspunkt

Tilbage til sjælens rejse forside

Hvad bestemmer dit lykkeudgangspunkt?


Jeg har skrevet om emnet ”happiness set point” i flere af mine bøger, men jeg vil alligevel behandle emnet kort her.
En kvinde oplevede for eksempel et forhøjet lykkeniveau i forbindelse med, at hun fik et nyt job. Efter en periode på det nye job blev det hverdag igen, og hendes lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet.
En mand oplevede derimod et fald i sit lykkeniveau, da han måtte sælge sit store hus på grund af en økonomisk krise, og han måtte flytte ind i noget mindre og billigere. Efter en periode vænnede han sig til de nye mindre omgivelser, og hans lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet. Man kan sige, at livets op- og nedture foregår omkring en akse, som vi vender tilbage til efter hvert udsving. Den akse udgør vores lykke-udgangspunkt – vores happiness set point. Alle mennesker har et sådan lykke-udgangspunkt, som naturligvis er forskellig fra person til person. Der er tre faktorer som udgør dit lykke-udgangspunkt.

1) Arv 50 % 
Halvdelen af dit lykke-udgangspunkt har du arvet fra dine biologiske forældre. Disse 50 % kan du ifølge psykologien ikke ændre på. Om du kan ændre på dine nedarvede egenskaber, er dog fortsat til debat. Resultater omkring happiness set point stammer fra forskningen indenfor den gren af psykologien som hedder ”positiv psykologi”. Psykologien er læren om psykiske processer. Det vil sige tanker, følelser og adfærd. Hvis vi forlader psykologien og kigger ind i den forskningsgren, som hedder ”molekylærbiologi” – læren om biologiens allermindste byggesten – så finder vi et forskningsfelt som hedder ”epigenetik”. ”Epi” betyder ”ved siden af” og henviser til forandringer i genudtryk, som er uafhængige af DNA-sekvensen. Epigenetikken fortæller, at det du spiser, indånder eller oplever, kan bestemme om dine forskellige gener er aktive eller ej. Nogle forskere indenfor epigenetik går så langt som til at foreslå, at vi via vores tanker og overbevisninger kan være med til at påvirke hvilke af vores DNA-sekvenser som kommer til udtryk.

Et andet interessant område er den ny forskning, som vinder frem omkring ”mikrobiomet”. Det vil sige de levende mikroorganismer, som lever i din krop. Under et seminar i Danmark sagde den amerikanske neurolog David Perlmutter: ”Vi skal måske revidere vores hidtidige forståelse af DNAets betydning. Vores biologiske celler og DNA-materiale udgør kun 10 % af vores kropsmasse, mens mikrobiomet udgør 90 % af kropsmassen. I fremtiden kommer vi måske til at definere en persons fysiske og mentale sundhed ud fra, hvor godt personens mikrobiom har det.” Det vil sige, at hvis de mikroorganismer, som lever i din krop og tarm, har det godt, så får du det godt. Hvis mikroorganismerne lider, kommer det til at gå ud over dig – både psykisk og fysisk. Ifølge Perlmutter er der en tydelig sammenhæng imellem svækket mikrobiom og alle de kendte livsstilssygdomme som kræft, diabetes, demens, depression, forhøjet blodtryk og angst. Perlmutter har haft held til at eftervise sine teorier ved at behandle flere alvorlige tilfælde af livsstilsygdomme med kost og sunde bakterier, og forskerne undersøger fortsat mikrobiomets betydning for menneskers sundhed og velvære.

På den måde er der strømninger indenfor biologien og neuro-gastro-enterologien (studiet af sammenhængen imellem hjernen og tarmen) som på sigt måske kan lede til nye konklusioner og fortolkninger indenfor psykologien, når det kommer til arvens betydning for vores glæde. Indtil videre må vi gå ud fra, at de konklusioner den positive psykologi har fundet frem til, er gyldige til vores formål. Formålet med at forstå dit lykke-udgangspunkt er, at du skal blive bevidst om hvor du selv skal sætte ind for at optimere din egen lykke.

2) Livsomstændigheder 10 % Dine livsomstændigheder er ansvarlige for 10 % af din lykke. Om du er single eller i et forhold, om du er arbejdsløs eller i arbejde, om du er mere eller mindre sund, om du er attraktiv eller almindelig af udseende, om du kører i egen bil eller tager toget, om du har sixpack eller buttede kærlighedshåndtag. Alle disse eksempler hører ind under kategorien ”livsomstændigheder”, som står for 10 % af din glæde. Det bør komme som en overraskelse, ellers har du enten hørt det før, eller måske ikke helt forstået det. Det siger jeg, fordi de fleste af os bruger rigtig meget af vores tid og energi på netop at forsøge at ændre vores livsomstændigheder med en forventning om, at vi vil blive glade, når vi når vores mål. Hvis vi virkelig forstod, at glæden ikke kommer til os ad denne vej, ville vi naturligvis prioritere anderledes.

Vi tænker måske:

”Min glæde er afhængig af, at mine livsomstændigheder ændrer sig,” og ”jeg bliver glad, når jeg får solgt huset” eller ”jeg bliver glad, når jeg har tabt mig nok”

Hvilke af dine personlige livsomstændigheder tænker du skal ændre sig for, at du bliver glad?
”Jeg vil blive glad når________”. Udfyld selv den tomme linje.

At ændre på dine livsomstændigheder kan godt påvirke din glæde positivt, men kun med 10 %. Der er altså et dårligt afkast på din investering i glæde, hvis du satser på at opnå glæden ved at bruge din tid og energi på at ændre dine livsomstændigheder. Du får mest glæde ud af at investere din tid og energi i dine tanker og handlinger, som vi skal se nedenfor nu

3) 40 % Dine formålsrettede tanker og handlinger er ansvarlige for 40 % af din glæde. Det betyder, at det er her, du skal investere din tid og energi, hvis du vil have mest mulig glæde ud af din indsats. Dine tanker og handlinger inkluderer dine overbevisninger og den viden, du har om livet. Hvis din overbevisning er, at du må udsætte din glæde, indtil du har fået ændret på dine livsomstændigheder, så bygger denne overbevisning på forkerte fakta. Resultatet er, at din overbevisning objektiv set vil skade din glæde.

En mand tænkte for eksempel tilbage på sig liv og huskede, at han havde haft flere mål for 10 år siden, som faktisk var blevet realiseret. For 10 år siden havde han tænkt: ”Hvis bare disse mål går i opfyldelse vil jeg være glad”. Trods det at flere af hans drømme var gået i opfyldelse siden da, følte han ikke, at hans glædesniveau var synderligt forandret i forhold til for 10 år siden.

Hvis du selv tænker efter, kan det være, du måske kan finde nogle lignende eksempler fra dit eget liv?