SJM1-dag 3: Psykologiens betydning på sjælens rejse. Freud

Tilbage til sjælens rejse forside

Psykologiens betydning på sjælens rejse

Udgangspunktet i Østens filosofi er, at du som person essentielt set er totalt fri og fuld af iboende glæde. Hvis du har mistet kontakten til glæden og friheden, skyldes det ifølge visdommen, at du er identificeret med noget andet end dit essentielle selv-atman. Uvidenhed om selvet-atman følger automatisk med, når du er identificeret med dit selvbillede. Den tidløse visdom kalder dit selvbillede for ”jegtanken-ahamkara”. Identifikation med dit selvbillede er det fundamentale problem, som forhindrer dig i at erkende din naturlige iboende frihed-moksha. I Vesten er psykologien opstået, psykologi bibringer os en unik forståelse af psyken generelt og af den vestlige psyke specifikt. Psykologiens præmis er, at alle mennesker har noget i deres psyke, som de er ubevidste om. ”Jegtanken-ahamkara” henter, som vi skal se nedenfor, en stor del af sin identitet i psykens ubevidste kringelkroge,  og her skimter vi problemets omfang: Du er identificeret med dit selvbillede, som essentielt set ikke er dig, men du er ubevidst om, at det forholder sig således, fordi det foregår i det ubevidste. Denne ubevidste identifikation er årsagen til al emotionel lidelse. 

Østens visdom og den vestlige psyke

Vi lever i en tid, hvor Østens tidløse visdom har været bredt tilgængelig i Vesten siden slutningen af 1960erne og starten af 1970erne. Det stiller os i den unikke situation, at vi kan evaluere, hvordan Østens filosofi og meditationspraksisser virker på den vestlige psyke. I dag har mange af de vestlige pionerer, udi i Østens visdom, levet fordybet i den i over 40 år. Resultaterne af dette eksperiment med at leve Østens visdom i Vesten peger på, at den traditionelle visdom fra Østen ikke besidder evnen til at transformere den vestlige psyke uden at blive suppleret af den viden om det ubevidste, som vi har fra vestlig psykologi. Psykologien anvender udtryk som ”det ubevidste”, ”selvbilleder” og ”skyggesider”, hvis du ikke er bekendt med disse i forvejen så læs bare videre. Begreberne vil blive forklaret i løbet af kapitlet.

Hvis en person ikke kender sine skyggesider, kan vedkommende forsøge at bruge østlige teknikker som for eksempel meditation til at undertrykke sine skyggesider. På den måde kan meditation anvendt forkert være med til at modarbejde en persons rejse mod friheden. Af denne og flere andre grunde er det nødvendigt for det moderne menneske, som begiver sig ud på Sjælens Rejse at inkludere psykologien i et vist omfang på sjælens rejse. En af de vesterlændinge, som kom til Østen i 1970erne for at studere Østens filosofi på fuld tid, var den jungianske psykolog, Dr. Carol Whitfield. Hun studerede vedanta-filosofien under sin guru Swami Dayananda Saraswati. I sin bog ”the Jungian Myth and Advaita Vedanta” skiver Dr. Whitfield følgende om de observationer, hun som psykolog gjorde sig omkring de vesterlændinge, som studerede Østens visdom.

”Det moderne menneske vil ̶ uanset hvor godt personen optager og praktiserer den tidløse visdom ̶ ikke opleve den glæde og frihed, som visdommen beskriver som selvets natur, medmindre personens ego har opnået et tilfredsstillende forhold til det ubevidste (skyggen). Indtil da vil utilfredshed rumstere i personens ubevidste i forsøget på at få personens opmærksomhed.”

Mange søgende fra Vesten som seriøst har praktiseret Østens forskellige visdomstraditioner så som yoga, zen, vipassana, buddhisme, vedanta med videre, har måttet opgive deres anstrengelser uden at finde indre frihed. Dette skyldes skjulte konflikter i personens ubevidste, som overskygger selvets iboende glæde. Psykologien er opstået i Vesten, og den kan hjælpe den vestlige psyke med at heale emotionelle forstyrrelser.

Husk på, den tidløse visdom forklarer, at selvet-atman altid allerede er dig, og selvet-atman er altid allerede perfekt. Ingen psykologisk eller meditativ rejse kan nogensinde forbedre selvet-atman. Den tidløse visdom forklarer, at du lider, fordi du identificerer dig med noget som essentielt set ikke er dig. Psykologien forklarer os nu, at denne identifikation foregår i det ubevidste, og det betyder, at du ikke ved, hvad du dybest set identificerer dig med. I den tidløse visdoms perspektiv tjener psykologien til at heale emotionelle forstyrrelser. Som du nok husker, er emotionelle forstyrrelser det første slør, der skygger for selvet-atmans iboende glæde. Psykologiens formål på Sjælens Rejse er således at hjælpe dig med at bygge det nødvendige fundament for at betræde visdommens vej ved at hjælpe dig med at heale dine emotionelle forstyrrelser. I dette kapitel vil jeg tage dig med på en rejse udi psykologien.

Sigmund Freud
Psykologiens fader var Sigmund Freud. Her skal vi på ingen måde gå i detaljer med hans arbejde. Formålet med at gennemgå hans bidrag til psykologien er i sidste ende, at du kan få en bedre forståelse af din egen psyke, så du kan begynde at forholde dig til dine egne indre oplevelser på måder, der hjælper dig på Sjælens Rejse.

Til dette formål vil jeg introducere tre psykologiske teorier, som vi kan takke Freud for:
1) Freuds personlighedsmodel.Den første teori er Freuds personlighedsmodel, der indeholder tre dele: instinkterne, egoet og superegoet. Denne model er det teoretiske fundament, som senere skal hjælpe dig med at lære at forsvare dig imod de angreb, som dit eget superego (din indre kritiker) retter imod dig dagligt. Uden evnen til at gøre dig fri fra superegoets angreb, forbliver indre frihed en illusion.

2) Teorien om det bevidste og det ubevidste.Den anden af Freuds teorier, som vi skal kigge nærmere på, er teorien om den bevidste og det ubevidste. Denne teori beskriver, at der er en del af dig selv, som du kender og er identificeret med, mens der gemmer sig en anden og større del af din psyke, som er ubevidst for din dagsbevidsthed. At forstå teorien om det ubevidste skal hjælpe dig på Sjælens Rejse med at bevare en åben og nysgerrig indstilling til indholdet i din egen bevidsthed. Hvis du ved, at der findes noget, der er ubevidst i din psyke, så undgår du at låse dig selv fast i en ”I know it all”-holdning til livet. En fastlåst indstilling forhindrer, at du vokser og opdager nye sider af dig selv. Nedenfor skal du lære mere om det bevidste og det ubevidste, når du møder en af Freuds elever, psykologen C.G. Jung.

3)Teorien om libido. Den tredje af Freuds teorier, vi skal kigge på, er teorien om libido. Ordet libido, som Freud brugte ordet, refererer til menneskets livsdrift eller forplantningskraft. I lyset af at denne bog giver et bud på, hvordan vi kan integrere Østens filosofi med Vestens psykologi, vil jeg tillade mig at oversætte ordet som livskraft, i Østen kendt som prana. Jeg vil gennemgå begrebet prana grundigt senere i bogen. Freud observerede, at børn besad en iboende energi, som indledningsvist er koncentreret omkring munden. Små børn i 0-2 års-alderen putter al ting i munden. Vi kan sige, at de oplever verden ved at smage på den, ligesom de også regulerer deres nervesystem igennem munden. Dette kaldes den orale fase. Omkring 3 års-alderen flytter livsenergiens fokus sig til det genitale område. Dette kaldes den genitale fase.

Teorien om libido er grundlaget for flere senere psykologiske teorier, særligt udviklingspsykologien og bioenergetikken. Udviklingspsykologien beskriver hvilke psykologiske forandringer et individ går igennem særligt i 0-6 års-alderen, idet det er i denne periode, at en persons karaktertype bliver etableret. At få et indblik i teorien om libido skal hjælpe dig med at forstå, hvordan din personlighed er blevet, som den er, og hvilken vej du skal rette kikkerten, hvis du ønsker at opleve større indre velvære og healing af fortidens sår.

Mens du læser, er det ikke vigtigt at tage noter eller at huske alle navnene på de forskellige psykologer. Ej heller at kunne gengive navnene på deres teorier. Jeg vil invitere dig til at læse dette kapitel for at få et indblik i hvad psykologiens pionerer har fundet frem til omkring den menneskelige psyke. Efterfølgende vil jeg sammenfatte det, du har læst, og gøre det realevent for Sjælens Rejse. Når du har læst om psykologien, vil du formentlig have en ny indstilling til indholdet i din egen psyke. Det er primært denne nye indstilling, der er formålet med hele kapitlet. Så læs om psykologiens betydning på Sjælens Rejse på samme måde, som du læser om den tidløse visdom, løst og let. Læsningen i sig selv er over tid med til at ændre den måde, du forstår dig selv på, og indholdet i læsningen giver dig et udsigtspunkt, hvorfra du kan begynde betragte dig selv på en ny måde.

Freuds personlighedsmodel – instinkt, virkelighedssans, moral

ID’et  ̶instinkter
ID’et er den del af en person som blandt andet indeholder overlevelsesinstinktet og seksualinstinktet, ID’et er impulsivt og ubevidst, som børn er vi rent ID og først senere udvikler vi vores ego og superego. ID’et opererer efter lystprincippet, når dets impuls bliver opfyldt, giver det velvære, mens det giver anspændelse når ID’ets impuls bliver afvist.

Ego – virkelighed
Om egoet sagde Freud i 1923: ”Egoet er den del af ID’et som er blevet modificeret af sine omgivelser. Egoet er ligesom en mand til hest. Han må holde godt fast i tøjlen for at styre hestens overlegne styrke.” Her sammenligner Freud egoet med rytteren og ID’et med hesten. Egoet er den operative kommando i personligheden, der fungerer som en mediator imellem kroppens impulser og behov indeni på den ene side og virkeligheden udenfor personen på den anden side. Egoet opererer efter realitetsprincippet og finder realistiske måder at opfylde ID’ets behov på. Nogle gange må egoet indgå et kompromis, andre gange må egoet udskyde ID’ets behov. Hvis egoet ikke kan finde en måde at opfylde kroppens behov på, går egoet tilbage til tegnebrættet for at finde en ny strategi.

Superego – moral

Superegoet består af de værdier, vi har inkorporeret som kommer fra vores primære omsorgspersoner. Superegoets funktion er at kontrolere ID’ets impulser, som seksualitet og aggression. Superegoet består af to primære funktioner:
1) vores moralske kompas og
2) vores ideelle selvbillede også kaldet egoideal
Hvis egoet går med på kroppens impulser, kan superegoet straffe egoet med skyldfølelse. Det ideelle selv (egoidealet) er et indre billede af, hvad du ønsker at være, når egoet handler i overensstemmelse med egoidealet, kan superegoet belønne egoet med en følelse af stolthed.

 


I ovenstående illustration af Freuds personlighedsmodel kan vi se, at en del af personens psyke befinder sig ovenover bevidsthedens overflade, mens en anden og meget større del af personens psyke befinder sig i det før- og ubevidste. Således er størstedelen af superegoet ubevidst for en person. En illustration er ikke nødvendigvis helt dækkende på alle områder, men den kan hjælpe dig med at få en idé om, at der er store dele af din psyke som befinder sig udenfor dit intellekts bevidsthed. Husk vedanta bruger ordet ”bevidsthed” om den substans, som er Universets grundlæggende byggesten (lidt ligesom fysikken beskriver atomet). Vedanta bruger betegnelsen ”intellektet” om det, vi er dagsbevidste om. Jeg bruger derfor dagsbevidst eller bevidst for intellekteti bogen her for så vidt muligt at anvende definitionerne fra den tidløse visdom igennem bogen.

Husk på, at ubevidst betyder, at du ikke ved det om dig selv. Det psykologien kalder et selvbillede, er det samme, som vedanta kalder jegtanken-ahamkara. Når vi fejlidentificerer os med jegtanken-ahamkara, så bliver vi fanget i lidelsernes hjul-samsara. Mens når vi genkender os selv som selvet-atman, så bliver vi fri til at leve i den naturlige tilstand.

Problemet med dette udsagn er at det ikke hjælper at læse om dette. Det hjælper ikke, at du lærer sætningen udenad og gentager den for andre. Jegtanken-ahamkara henter største delen af sit liv fra det ubevidste. Lige så længe vi er ubevidst identificeret med jegtanken-ahamkara, lige så længe er vi ubevidste om, at vi er identificeret, med noget befinder sig i det ubevidste, og resultatet er, at visdomsordene kun berører vores overflade, hvor de på ingen mådefundamentalt kan ændre vores personlighed. På Sjælens Rejse må vi altså gå dybere i processen, hvis vi ønsker at nå frihed-moksha.

Du behøver egentlig ikke at kende Freud og hans teori for at arbejde med dig selv, men du kan starte med at acceptere de konklusioner, psykologien har fundet frem til:

Hvad kan du lære af Freud?

  • Størstedelen af din psyke er normalt ubevidst for dig.
  • Første del af Sjælens Rejse handler om at befri og integrere den energi, som lige nu er låst fast i dit ubevidste.
  • Denne rejse inkluderer at lade det begravede ubevidste psykiske indhold komme op til bevidsthedens overflade hvor det kan blive bevidst integreret.

Hvad skal du bruge Freud til på Sælens Rejse?
Psykologien har udviklet sig langt siden Freuds tid, men jeg finder at hans personlighedsmodel stadig er meget brugbar for dig på Sjælens Rejse, når du ønsker at forstå din psyke. Specielt når du skal befri dig fra dit superegos daglige angreb, indtil du bliver bevidst om, at der foregår en daglig krig indeni dig, hvor superegoet angriber dit ego og ID’et, så kan din indre frygt og uro ikke standses. Hvis du er ubevidst om dit superego, vil du føle, at verden er et utrygt sted, hvor du når som helst kan blive angrebet, fordømt eller afvist udefra af andre mennesker. Uden bevidsthed om superegoet vil du være ubevidst om, at det er dit eget superego, der gør verden utryg. Det sker ved,  at superegoet dagligt gentager fortidens angribende beskeder i dit sind i nutiden. Hele processen foregår under dagsbevidsthedens overflade. Resultatet er følelser af indre uro, eller angst.

Dine forældres stemmer lever videre i dit ubevidste som dit superego. Stemmen anerkender det i dig, som dine forældre anerkendte og kritiserer det i dig, som dine forældre kritiserede. Visse følelser og handlinger bliver opfattet som farlige eller forbudte, fordi de ledte til forældrenes kritik. Børn er fulde af livskraft og energi. Denne energi leder til, at de løber rundt og leger vildt. Forældrene stopper barnets vilde leg for eksempel ved at sige: ”Stop det dér”; ”Nu er det nok”; ”Opfør dig ordentligt”; ”Kan vi få noget ro her i huset”; ”Sid stille” og så videre. Efter at have oplevet denne reaktion nogle gange, ender det med, at barnet føler angst for forældrenes reaktion, så snart det føler livet flyde frit i sin krop. Den ubevidste konklusion i barnets sind er: ”Når jeg mærker en specifik følelse eller energi i min krop, så animerer energien mig til vild leg, som leder til kritik fra mine forældre.” Ergo bliver kritikken koblet sammen med den energi, som udløser kritikken. For at undgå afvisning, kritik, fordømmelse, latterliggørelse, skyld og skam og lignende fryser barnet den følelse, som leder forældrenes kritik ved at spænde imod følelsen, så den ikke længere flyder frit. Barnet tilpasser sig forældrenes rammer for at undgå kritik og opnå kærlighed. I processen mister barnet kontakten til livsenergiens frie flow i den naturlige tilstand.

Prøv det nu – en bevidsthedsøvelse
Prøv i løbet at de næste par dage at opdage, hvordan dit superego arbejder ved at lægge mærke til, hvor mange handlinger du dagligt udfører for at opnå anerkendelse og kærlighed, samt hvilke handlinger du udfører for at undgå kritik. De fleste bliver overraskede over, hvor mange af deres daglige handlinger, der handler om at opnå andres anerkendelse og undgå kritik. Dette viser os, hvor meget vi dagligt ligger under for fortidens kritiske stemmer.  Husk: Du laver øvelsen for din egen skyld. Du skal ikke opnå et specielt mål her. Formålet er øget bevidsthed om, hvordan din psyke fungerer.

Vi kan takke Freud for det pionerarbejde, han gjorde ved at introducere verden for sine teorier om det bevidste og det ubevidste. Teorierne om libido og hans personlighedsmodel. Ud fra disse teorier behandlede han sine klienter med psykoanalyse. Tiden efter Freud har vist, at psykoanalyse som behandlingsmodalitet har ledt til tvivlsomme resultater, hvilket gør, at mange diskrediterer hans teorier, men som med al evolution, så er evolutionen tit mere langstrakt end man forudser umiddelbart. Men efterfølgende teorier står altid på skuldrene af tidligere teorier, så selv om Freuds behandlingsmodalitet ikke viste sig effektiv, er hans teoretiske bidrag til forståelsen af psyken i mine øjne uvurderlig.  En af dem som stod på skuldrene af Freud, var hans elev C.G. Jung. I den næste afsnit skal vi gennemgå elementer af Jungs bidrag til psykologien. Husk på, at jeg har en agenda, når jeg introducerer dig for en teori, og den er ikke at gennemgå hans bidrag med akademisk præcision. I stedet vil jeg drage de af hans teorier frem, som jeg vurderer kan bidrage til din forståelse af Sjælens Rejse. Sjælens Rejse inkluderer psykologien, men den rækker udover psykologien.

Meditation og din hjerne

tilbage til sjælens rejse forside

Meditation & din hjerne

Hjernens måde at fungere på har længe været et mysterium, men i dag har forskere kortlagt flere dele af hjernen og dens mange komplicerede funktioner. Vi har derfor et vist overblik over, hvad hjernen kan, og hvordan den virker. Kortlægningen sker blandt andet ved scanninger, som kan aflæse ændringer i blodgennemstrømning og i elektrisk og kemisk aktivitet i hjernen.

Vi ved, at meditation forandrer vores måde at fungere mentalt og følelsesmæssigtpå. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om i hjernen, og at det ændrer os som mennesker–en viden, som yogier, munke og andre spirituelt aktive mennesker har haft gennem mange årtusinder, og som nu bakkes op af forskere i mange lande.

Vigtig er blandt andet den temmelig nye erkendelse af, at hjernen ikke  er færdigudviklet, når vi er voksne. Man har tidligere ment, at hjernen primært udviklede sig gennem barndom og ungdom og mere eller mindre nåede sit højdepunkt, når vi var omkring 25år.

Den plastiske valnød

I dag ved vi, at hjernen kan forandre sig afhængigt af, hvad vi brugerden til, selv om der er begrænsninger. Bestemte stoffer skal være tilrådighed, for at udvikling kan foregå. Det ser også ud til, at børns hjerner er langt mere foranderlige end voksnes. Men selv som voksne kan vi altså lære os nye færdigheder og egenskaber og på den måde blive ved at udvikle os. Selv ældre mennesker kan tilpasse deres måde at fungere i verdenpå.

Nerveceller kan udvikle nye forbindelser med andre nerveceller og danne nye netværk i hjernen. På kort tid kan de forandre deres modtagelighed for en eller anden påvirkning og dermed ændre deres måde at virke på. Forandringen kan både være positiv og negativ og kan dermed både få os til at fungere bedre og dårligere. Vi ved, at en række faktorer spiller ind. Det betyder blandt andet rigtig meget for hjernen, hvad vi spiser, om vi motionerer, og hvor meget og hvor god søvn, vi får. Også meditation har altså en kraftig effekt på hjernen.

Forandringer sker tilsyneladende ikke kun gradvist over lang tid, men kanfaktiskopståtemmeligpludseligtefterenellerandenformforkraftig stimulation. Det ser ud til, at en enkelt udløsende faktor så at sige kan skyde et kredsløb i gang, så hjernen få timer efter denne kraftige påvirkning er forandret. Det er måske årsagen til, at vi kan være så meget mere veloplagte efter aktiviteter som motion og meditation.

Hjernen vokser

Evolutionen har altså givet mennesket mulighed for at udvikle sit eget styresystem ved at danne flere celler, nye områder og flere forbindelser mellem cellerne.Vi kan hele livet vælge at styrke dele af hjernen fremfor andre gennem de aktiviteter, som vi bruger vores tid på. Og vi bliver bedre til lige præcis det, vi træner eller ofte gør.

Det skyldes den såkaldte neuroplasticitet, som dækker over hjernens evne til løbende at tilpasse sig de krav og muligheder, den møder. Viden om neuroplasticitet har medført, at læger og forskere ikke længere er helt så hjælpeløse som tidligere i forhold til behandling af for eksempel hjerneskader eller demens, fordi vi idag ved, at vi kan udvikle og også i et vist omfang genudvikle mentaleevner.

Hjernen mister plasticitet med alderen, og evnen til omstilling falder. Den nedsatte plasticitet i hjernen påvirker funktioner som hukommelse, koordination, evne til opmærksomhed og evne til at løse problemer. Med træning styrkes de funktioner, der er tilbage –vi kompenserer.

Hos den, der spiller violin dagligt, vokser arealet og tykkelsen af den del af hjernebarken, der styrer fingrene. Særligt området for venstre ringfinger, som er særligt aktiv hos violinisten, bliver større. Børn og unge, der sms’er meget, udvikler den lille del af hjernen, der styrer højre tommel i så høj grad, at dette område er tydeligt forstørret ved scanning. De færreste voksne magter at skrive sms’er med samme fart, men også deres hjerner øger området for højre tommel, hvis de sms’er meget. På samme måde ændrer meditation hjernen ved at øge aktiviteten i visse områder. De krav, som meditation stiller, fører dog til ændringer, som er af en langt mere sammensat natur.

Særlige kredsløb giver indre ro

Når vi mediterer, påvirker vi komplicerede samspil i hjernen og flytter aktivitet rundt i flere dele af hjernen. Denne træning giver en vis mental fleksibilitet, mens den gentagne træning af en enkelt bevægelse træner os i konkrete omend begrænsede handlinger. Vi aktiverer således en større del af hjernen, når vi mediterer, end når vi skriver en sms. Ved meditation stimulerer vi særlige kredsløb mellem dele af hjernen, og disse kredsløb genererer ikke mindst større indre ro og opmærksomhed på os selv og andre. Hjerneaktiviteten stiger særligt i områder, som har at gøre med at styre opmærksomheden og at opleve følelser og empati.

Undersøgelser har vist, at tibetanske munke, som har mediteret mange tusinde timer gennem et helt liv, har en anden fordeling mellem forskellige hjernecentre end mennesker, der ikke har mediteret. Centrene for tilfredshed, ro og lykkefølelse er væsentligt større hos disse munke.

I dag ved man, at meget mindre end munkenes indsats kan gøre det. En forsker, som i høj grad har bidraget til denne indsigt, er den amerikanske neurolog Andrew Newberg. Han har påvist, at 12 minutters meditation om dagen er nok til at forbedre basale funktioner i hjernen, og det  er ham, der har inspireret mig til at gå videre med at teste effekten af 12 minutters daglig meditation her iDanmark.

Når vi mediterer, omdirigerer vi strømmen af blod i hjernen og ændrer dermed på hvilke dele, der er aktive, og hvilke, der er mindre aktive. Aktiviteten stiger i områder for nærvær og tilfredshed og dæmper sig i områder, der rummer bekymring, vrede ogangst.

Meditation skaber hjerneforandringer, som giver

  • Mindre tendens tilstress
  • Bedrekoncentrationsevne
  • Størretilfredshed
  • Større evne til at føle medandre
  • Størrero

Klare resultater med meditation

Som nævnt er den amerikanske neuropsykolog Andrew Newberg blandt de forskere, der har føjet væsentlige bidrag til vores viden om effekten af meditation.

I sin undersøgelse af mennesker, der mediterede i mindst 45 minut ter om dagen og havde mindst 10 års meditativ praksis bag sig, har han påvist, at meditation reducerer blandt andet stress og blodtryk og omvendt øger vores mentale kapacitet og klarhed. På baggrund af disse re- sultater satte han sig for at identificere, hvor lang tid det tager at skabe så væsentlige forandringer i hjernen, og for at undersøge om det er muligt at forandre hjernen også i en sen alder. Desuden var han interesseret i, om meditation kan forandre kredsløb og kemi i hjernen og dermed forbedre intellektuel kunnen og hukommelse.

Hans undersøgelse dokumenterede synlige hjerneforandringer efter otte ugers meditationspraksis i 12 minutter om dagen, uanset om test- personerne havde interesse i spirituelle emner eller ej. Han fandt, at deltagere i hans test i gennemsnit forbedrede deres intellektuelle formåen med mellem 10 og 20 procent på to måneder med kun 12 minutters meditation om dagen, og hans næste projekt bliver at afdække, om resultaterne er permanente eller ej. De fleste studier tyder dog på, at man skal træne hjernen dagligt for at bevare forbedringen.

Når mennesker kommer på kursus hos mig, fortæller de, at de søger større glæde og mere indre ro i en hektisk tilværelse. De ønsker sig mindre stress og større evne til at være fuldt til stede sammen med deres familie og i alt, hvad de foretager sig. Dette behov er for mig at se stærkt voksende i vores samfund, og det er udenfor videnskabelig tvivl muligt at nå disse mål via meditation.

Jeg afholder regelmæssigt kurser, hvor deltagerne lærer stort set samme meditationspraksis, som jeg præsenterer i denne bog. Og resultaterne er tydelige. Når de første præstationskrav lægger sig, begynder effekten at vise sig. Nogle skal forbi forestillingen om, at der skal ske noget helt bestemt. Så begynder de at mærke, at den indre ro vokser og påvirker hverdagen positivt.

Dansk undersøgelse af glæde og meditation

  • Sammen med hjerneforsker Troels Kjær fra Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet og kursusvirksomheden Speakers Club gennemførte jeg i 2010 en mindre undersøgelse med 61 del- tagere.
  • Studiet fungerer som et forstudie til et mere omfattende forsk- ningsprojekt, som viplanlægger.
  • Både pilotprojektet og det kommende forskningsprojektmålereffekten af 12 minutters daglig meditation på menneskers evne til at:
    • Tænkeklart
    • Kontrollerestress
    • Opleveglæde
  • Konklusionen på forstudiet blev, at de mediterende deltagere efter to måneders daglig meditation grundlæggende var mere glade og tilfredse, end de var
  • De mediterende deltagere var også mere glade end de deltag- ere i undersøgelsen, der ikke havde mediteret i den mellem- liggende periode, selv om de to grupper startede på samme “lykkeniveau”.
  • Vi forsøgte også at måle to andre parametre, nemlig deltag- ernes hjernekapacitet og deres stressniveau før og efter medi- tationsforløbet.Herfandtviingenklarudvikling,muligvisfor- di de valgte tests ikke var følsomme

 

Sådan forandrer hjernen sig

Når vi øver os i noget, ændrer hjernen sig. Vi bliver ikke kun bedre til det, vi øver os på, men også andre aktiviteter, som involverer beslægtede processer i hjernen.Træner du foreksempel evnen til at finde fejl på et billede ved at sammenligne det med et andet, vil du blive bedre til at være opmærksom på detaljer og begivenheder omkring dig i alle mulige sammenhænge. Hvis du træner din evne til at være opmærksomunder meditation,vil du blive generelt mere opmærksom, også når du ikke mediterer. Der findes mange forskellige måder at meditere på, og der findes mange forskellige metoder til at registrere aktivitet i hjernen på. Derfor hersker der blandt hjerneforskere nogen forvirring omkring hvilke hjerneområder, der er særligt vigtige under meditation. Man er dog efterhånden nået frem til, at visse områder synes at spille en væsentlig rolle.

Her påvirker meditation hjernen

ACC: center for selvbevidsthed

Når hjernen ikke beskæftiger sig med andet, beskæftiger den sig med sig selv.CentretACCeretmegetvigtigtområdeidennesammenhæng,fordi det gør os istand til at fokusere på os selv og samtidig se os selv i forhold til andre. Dette er en særligt vigtig hjernedel, når vi taler ommeditation.

ACC betyder på latin “anterior cingulate cortex”, som på dansk be- tyder “forreste del af den cingulate hjernebark”. Centret er placeret dybt gemt i hjernen og er en tilsyneladende uanseelig struktur med enorm betydning, fordi den forbinder pandelappen og det limbiske system, som følelserne befinder sig i. Man forestiller sig, at denne hjernedel har som opgave at skabe ba- lance mellem to typer af hjernemæssig aktivitet: Tankerne i frontallappen ogfølelserne,somaltsåisærhørertilidetlimbiskesystem.Isamspilmed pandelappens overflade har dette center betydning for social adfærd og evnen til medfølelse ellerempati.

ACC er som hjernestruktur “kun” 15 millioner år gammel og dermed den nyeste del af menneskets hjerne. Kun mennesker og de mest ud- vikledeaberhardettecenter.Centretdæmperangstogirritabilitetogøger evnen til at tage socialt ansvar ved at undertrykke aggression ogmistro.

Hvad sker ved meditation?

Aktiviteten i ACC stiger ved meditation. Videnskabsfolk mener, at denne øgede aktivitet er udtryk for et øget samspil mellem tanker og følelser. Når vi mediterer, føler vi mindre af den ængstelse, skyld, angst og vrede, som hører til i det limbiske system. I stedet opstår en mere rummelig og forstående grundfølelse.

Pandelappen: center for fokus

Pandelappen er den mest bevidste del af hjernen. Centret er placeret  bag og over øjnene og hjemsæde for tanker,logik, sproglige kundskaber og fornuft. Pandelappen hjælper os til at være fokuserede og til at løse intellektuelle opgaver. Også fantasi, strategisk planlægning, fleksibel adfærd og kreativitet er forbundet med aktivitet i dette center.

Hvad sker ved meditation?

Aktiviteten i pandelappen stiger ved nogle former for meditation. Det gælder særligt centrene for selektiv opmærksomhed, det vil sige evnen til at vælge, hvad der er vigtigt lige nu. Meditation gør os bedre til at koncentrere os og fastholde mål, også når vi ikke er i meditationstilstanden. Jo mere koncentreret meditationen er, desto mere aktive bliver centrene i pandelappen. Når man laver fokusbaseret meditation er aktiviteten kraftig, ved meditation baseret på vejrtrækning er den mindre udtalt og ved visse former for afslapningsmeditation ses denne aktivitet slet ikke.

Vi bliver også bedre til at huske ved at meditere, for meditation aktiverer områder for arbejdshukommelse i pandelappen. Det vil sige evnen til at fastholde informationer, der er vigtige på et givent tidspunkt, og samtidig udelukke al irrelevant information. Dermed bliver vi istand til at træffe de bedste beslutninger. Den øgede aktivitet i pandelappen under meditation skaber desuden en større evne til ro ognærvær.

Når ACC vokser gennem meditativ praksis, styrkes vores oplevelse af at være forbundne med andre mennesker. Vi får en stærkere følelse af, at verden grundlæggende er et godt og ikke farligt sted, og vi bliver mere tilbøjelige til at opfatte andre som venner frem for fjender.

Jo større ACC vokser sig, jo mere empati oplever vi, og jo mindre tendens har vi til atreagere med vrede eller angst. En udviklet og aktiv ACC gør det lettere at kommunikere meningsfuldt og at udveksle synspunkter medandre.

Det limbiskesystem: netværk for følelser og hukommelse Det limbiske system er et netværk af centre og forbindelser, som ligger dybt i hjernen. Amygdala og hippocampus er to centre i det limbiske sy- stem, som er vigtige i forhold til meditation. Det er nogle af de ældste og mest primitive områder i hjernen. Både amygdala og hippocampus har ligesom resten af det limbiske system eksisteret hos pattedyr gennem 450 millionerår.

Amygdala sætter os i følelsernes vold

I amygdala opstår vores mest primitive følelsesmæssige reaktioner, som alle har som mål at beskytte os og sikre vores overlevelse. Amygdala kaldes også hjernens frygtcenter, for vrede og angst er blandt de følelser, der hører til her. Vores direkte kontrol over amygdala er meget begrænset, og derfor bliver vi nødt til at lære os at blive opmærksomme på vores følelser, så vi kan styre den måde, de udmønter sig på.

Når vrede og angst tager over, mister vi evnen til at være rationelle.Vi mister også overblikket, så vi ikke engang ved, at vi opfører os irrationelt. Pandelappen lukker ned, og det bliver umuligt at lytte konstruktivt til andre. Empati og medfølelse forsvinder, og vi er “i vore følelsers vold”.

Med amygdala som indre vejleder træffer vi sjældent intelligente beslutninger. Raseri og angst er selvsagt ikke befordrende for vores forhold til andre. Heller ikke helbredet har godt af at være underlagt vrede og angst fra amygdala for længe, for aktiviteten her påvirker andre dele af kroppen til at udskille stresshormoner, som på sigt belaster hele systemet.

Hvad sker ved meditation?

Meditation dæmper aktiviteten i amygdala. Det vil sige, at risikoen for, at empatien lukker ned, falder, når vi mediterer. Vi bliver ikke så let “besatte” af potentielt destruktive følelser som vrede eller frygt, og det betyder, at vi får lettere ved at veje for imod og se en sag fra flere sider.

Samtidig har vi mindre tendens til at bekymre os og til at se farer i vores forhold til andre mennesker og i vore tanker om fremtiden, når vi mediterer. Stor angst hænger sammen med en overaktiv amygdala. Når amygdalas aktivitet dæmper sig, er det lettere at se tingene i det store perspektiv og ikke gå i panik. Undersøgelser har vist, at mennesker med stress føler sig mindre stressede,når de er begyndt at meditere. Måler man på deres hjerne før og efter meditationstræning, ser man, at en del af amygdala er aftaget i størrelse. Det er udtryk for, at der så at sige er færre signaler til området. Det er altså muligt ikke blot at ændre aktiviteten i visse områder i hjernen gennem meditation, det er også muligt ligefrem at ændre størrelsen af visse hjerneområder ved at meditere.

Amygdala skaber angreb og forsvar

For et truet dyr på en slette er funktionen af amygdala af stor betydning. Hvis amygdala ikke i forbindelse med kamp blo- kerede alle følelser af omsorg, ville dyret have svært ved at forsvare sig mod et angribende dyr. Dyret ville også have svært ved at angribe og dræbe det dyr, som det selv skulle spise for at overleve. For mennesker i krig og anden form for livsfare er disse funktioner også meningsfulde. Men for mennesker i forholdsvist civiliserede sammenhænge er evnen til at afbryde empati ofte destruktiv. Vi mister evnen til at veje for og imod og udvise hensyn, og vi er tilbøjelige til at se andre som fjender. Når frontallappen som følge af aktiviteten i amygdala luk- ker ned, er det umuligt at lytte. I stedet angriber vi selvretfærdigt. Det sker, når vi bliver så vrede, at vi siger ting, vi siden fortryder. Vi bliver så optagede af egen forurettelse, at vi ikke længere mærker den smerte, vi påfører andre.

Aggressionen har afbrudt evnen til indlevelse, og vi bliver,kan man sige, mindre menneskelige. Når vi “vågner op” fra raseriet og “bliver os selv igen”, genetablerer vi forbindelsen til pandelappen og ACC. Nu fortryder vi, hvad vi har sagt eller gjort. Vi mærker, hvad vore ord eller handlinger har gjort ved den anden og undskylder måske.

Hippocampus forbinder os med fortiden

Hippocampus spiller en betydelig rolle for vores evne til at huske sted, begivenheder, meninger og meget mere. I hippocampus kan nye indtryk fæstne sig og blive del af den permanente hukommelse. Fakta og minder, som således er lagret i hippocampus’ hukommelse, kan vi genkalde os selv mange år senere. Størstedelen af indholdet i den permanente hukommelse er neutrale fakta, men takket være resten af det limbiske system kan minder forbinde sig med følelser.

De fleste kender fornemmelsen af at blive mindet om en følelsesmæssigt neutral begivenhed fra barndommen som for eksempel at se placeringen af et bestemt møbel i ens barndomshjem for sig. Pludselig vælter en række følelsesladede minder frem. Det kan være den kvalme lugt af farmors cerutter, frygten for storebrors drillerier eller fornemmelsen af, at tiden gik i stå, da far og mor fortalte, at de skulle skilles. Hippocampus er således et lager for gamle oplevelser, men også en direkte forbindelse tilfølelserne.

Hvad sker ved meditation?

Hippocampus er et af de første områder, som ændrer sig, når man be-gynder at meditere. Man kan se ændringer i denne region hos personer, som ikke har mediteret særlig længe. Det skyldes sandsynligvis, at hippocampus hjælper os med at huske, hvordan man mediterer, og derfor bliver påvirket af meditativ praksis som noget af det første. Hippocampus har en central rolle i forhold det limbiske system, og er således tæt knyttet til de følelsesmæssige oplevelser, som vi kan få under meditation.

De dybe kerner får tingene til at ske

Langt inde i hjernen befinder de såkaldte dybe kerner sig. Det er ansam- linger af nerveceller, som er under kontrol fra hjernebarken. Mange af disse områder beskæftiger sig med “kedelige” ting, som vi ikke er bevidste om. Det kan være indlæring af vaner, som når vi øver os i at serve i tennis, køre bil eller andre praktiske færdigheder.

Thalamus er en af disse dybe kerner og virker som en telefoncentral, der modtager informationer fra alle sanserne og sender disse informa- tioner videre til de rette steder i hjernen. Fordi hjernebarken er vant til input fra sanserne via thalamus, stiller den store forventninger til disse input. Når vi mediterer, “snyder” vi hjernebarken og laver vore egnekonstruerede billeder og lyde, som hjernebarken kan arbejde videre med.

Thalamus udtrykker oplevelsen, så den i hjernebarken og dermed i vores bevidsthed virker, som om den finder sted lige nu, selv om vi bagefter godt ved, at den ikke virkelig fandt sted. Hjernen reagererfor eksempel på mindet om dit første børneværelse, som om du sad midt idet lige nu og her.

Striatum er en anden dybtliggende kerne, som hjælper hjernebarken med at komme fra en idé om for eksempel en bevægelse til en detaljeret planlægning af bevægelsen. En organiseret plan for hvilke muskler, der skal gøre hvad for at få bevægelsen til at ske. Når vi bliver rigtigt gode til at komme fra idé til handling, har striatum hjulpet os med at lave en vane, Når handlingerne er automatiserede, har vi aktiveret et kredsløb mellem pandelap og striatum. Vi behøver ikke at tænke over, hvordan vi skal gribe om, ryste og vende raflebægeret, når vi spiller et spil, der involverer terninger. Det sker af sig selv.

Holder effekten?

Man ved endnu ikke med sikkerhed, om de mange effekter på hjernen forsvinder, hvis man holder op med at meditere. Det er sandsynligt, at hjernen efter en tid vender tilbage til sin normale tilstand. Det vil sige, at det sandsynligvis er med meditation eller mental træning som med fysisktræning: Regelmæssig træning giver den bedste effekt. Stopper du med træningen,falder du efter en tid tilbage til dit tidligere niveau. Tilgengæld kan du altid bygge formen op igen, og det er lettere, hvis formen før har været god.

Når handlingerne er automatiserede, har vi aktiveret et kredsløb mellem pandelap og striatum. Vi behøver ikke at tænke over, hvordan vi skal gribeom,rysteogvenderaflebægeret,når vi spiller et spil, der involverer terninger. Det sker af sig selv.

Hvad sker under meditation

Under meditation påvirker hjernebarken de dybe kerner, så de giver dig den oplevelse af virkeligheden, som du har under meditationen. På den måde er du ikke afhængig af en ydre oplevelse, og den indre oplevelse under meditationen får karakter af sandhed. Derfor kan vi gennem meditation ændre vores oplevelse af virkeligheden ved at dæmpe fokus på negative tanker og følelser og kultivere neutrale eller positive tanker og følelser. Tanker bliver altså oplevet som virkelighed i thalamus.

 

 

Video: Hvad er meditation? En videnskabelig definition

Tilbage til sjælens rejse forside

What is meditation? A scientific perspective

One of the first scientific studies of meditation was carried out by two doctors from Harvard Medical School in 1971. They measured volunteers’ brain waves and heart and lung function during meditation, and found that their metabolic rate very quickly decreased to a state lower than most people typically reach in the deepest and most regenerative part of their sleep cycle. In other words, meditation gives us deeper and more regenerative relaxation than sleep

These two Harvard doctors, Herbert Benson and Robert Keith Wallace, defined meditation as a “wakeful, hypo-metabolic, physiological state”. In other words, in the state of meditation the mind is awake but the body is asleep

Video: Dit lykke udgangspunkt

Tilbage til sjælens rejse forside

Hvad bestemmer dit lykkeudgangspunkt?


Jeg har skrevet om emnet ”happiness set point” i flere af mine bøger, men jeg vil alligevel behandle emnet kort her.
En kvinde oplevede for eksempel et forhøjet lykkeniveau i forbindelse med, at hun fik et nyt job. Efter en periode på det nye job blev det hverdag igen, og hendes lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet.
En mand oplevede derimod et fald i sit lykkeniveau, da han måtte sælge sit store hus på grund af en økonomisk krise, og han måtte flytte ind i noget mindre og billigere. Efter en periode vænnede han sig til de nye mindre omgivelser, og hans lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet. Man kan sige, at livets op- og nedture foregår omkring en akse, som vi vender tilbage til efter hvert udsving. Den akse udgør vores lykke-udgangspunkt – vores happiness set point. Alle mennesker har et sådan lykke-udgangspunkt, som naturligvis er forskellig fra person til person. Der er tre faktorer som udgør dit lykke-udgangspunkt.

1) Arv 50 % 
Halvdelen af dit lykke-udgangspunkt har du arvet fra dine biologiske forældre. Disse 50 % kan du ifølge psykologien ikke ændre på. Om du kan ændre på dine nedarvede egenskaber, er dog fortsat til debat. Resultater omkring happiness set point stammer fra forskningen indenfor den gren af psykologien som hedder ”positiv psykologi”. Psykologien er læren om psykiske processer. Det vil sige tanker, følelser og adfærd. Hvis vi forlader psykologien og kigger ind i den forskningsgren, som hedder ”molekylærbiologi” – læren om biologiens allermindste byggesten – så finder vi et forskningsfelt som hedder ”epigenetik”. ”Epi” betyder ”ved siden af” og henviser til forandringer i genudtryk, som er uafhængige af DNA-sekvensen. Epigenetikken fortæller, at det du spiser, indånder eller oplever, kan bestemme om dine forskellige gener er aktive eller ej. Nogle forskere indenfor epigenetik går så langt som til at foreslå, at vi via vores tanker og overbevisninger kan være med til at påvirke hvilke af vores DNA-sekvenser som kommer til udtryk.

Et andet interessant område er den ny forskning, som vinder frem omkring ”mikrobiomet”. Det vil sige de levende mikroorganismer, som lever i din krop. Under et seminar i Danmark sagde den amerikanske neurolog David Perlmutter: ”Vi skal måske revidere vores hidtidige forståelse af DNAets betydning. Vores biologiske celler og DNA-materiale udgør kun 10 % af vores kropsmasse, mens mikrobiomet udgør 90 % af kropsmassen. I fremtiden kommer vi måske til at definere en persons fysiske og mentale sundhed ud fra, hvor godt personens mikrobiom har det.” Det vil sige, at hvis de mikroorganismer, som lever i din krop og tarm, har det godt, så får du det godt. Hvis mikroorganismerne lider, kommer det til at gå ud over dig – både psykisk og fysisk. Ifølge Perlmutter er der en tydelig sammenhæng imellem svækket mikrobiom og alle de kendte livsstilssygdomme som kræft, diabetes, demens, depression, forhøjet blodtryk og angst. Perlmutter har haft held til at eftervise sine teorier ved at behandle flere alvorlige tilfælde af livsstilsygdomme med kost og sunde bakterier, og forskerne undersøger fortsat mikrobiomets betydning for menneskers sundhed og velvære.

På den måde er der strømninger indenfor biologien og neuro-gastro-enterologien (studiet af sammenhængen imellem hjernen og tarmen) som på sigt måske kan lede til nye konklusioner og fortolkninger indenfor psykologien, når det kommer til arvens betydning for vores glæde. Indtil videre må vi gå ud fra, at de konklusioner den positive psykologi har fundet frem til, er gyldige til vores formål. Formålet med at forstå dit lykke-udgangspunkt er, at du skal blive bevidst om hvor du selv skal sætte ind for at optimere din egen lykke.

2) Livsomstændigheder 10 % Dine livsomstændigheder er ansvarlige for 10 % af din lykke. Om du er single eller i et forhold, om du er arbejdsløs eller i arbejde, om du er mere eller mindre sund, om du er attraktiv eller almindelig af udseende, om du kører i egen bil eller tager toget, om du har sixpack eller buttede kærlighedshåndtag. Alle disse eksempler hører ind under kategorien ”livsomstændigheder”, som står for 10 % af din glæde. Det bør komme som en overraskelse, ellers har du enten hørt det før, eller måske ikke helt forstået det. Det siger jeg, fordi de fleste af os bruger rigtig meget af vores tid og energi på netop at forsøge at ændre vores livsomstændigheder med en forventning om, at vi vil blive glade, når vi når vores mål. Hvis vi virkelig forstod, at glæden ikke kommer til os ad denne vej, ville vi naturligvis prioritere anderledes.

Vi tænker måske:

”Min glæde er afhængig af, at mine livsomstændigheder ændrer sig,” og ”jeg bliver glad, når jeg får solgt huset” eller ”jeg bliver glad, når jeg har tabt mig nok”

Hvilke af dine personlige livsomstændigheder tænker du skal ændre sig for, at du bliver glad?
”Jeg vil blive glad når________”. Udfyld selv den tomme linje.

At ændre på dine livsomstændigheder kan godt påvirke din glæde positivt, men kun med 10 %. Der er altså et dårligt afkast på din investering i glæde, hvis du satser på at opnå glæden ved at bruge din tid og energi på at ændre dine livsomstændigheder. Du får mest glæde ud af at investere din tid og energi i dine tanker og handlinger, som vi skal se nedenfor nu

3) 40 % Dine formålsrettede tanker og handlinger er ansvarlige for 40 % af din glæde. Det betyder, at det er her, du skal investere din tid og energi, hvis du vil have mest mulig glæde ud af din indsats. Dine tanker og handlinger inkluderer dine overbevisninger og den viden, du har om livet. Hvis din overbevisning er, at du må udsætte din glæde, indtil du har fået ændret på dine livsomstændigheder, så bygger denne overbevisning på forkerte fakta. Resultatet er, at din overbevisning objektiv set vil skade din glæde.

En mand tænkte for eksempel tilbage på sig liv og huskede, at han havde haft flere mål for 10 år siden, som faktisk var blevet realiseret. For 10 år siden havde han tænkt: ”Hvis bare disse mål går i opfyldelse vil jeg være glad”. Trods det at flere af hans drømme var gået i opfyldelse siden da, følte han ikke, at hans glædesniveau var synderligt forandret i forhold til for 10 år siden.

Hvis du selv tænker efter, kan det være, du måske kan finde nogle lignende eksempler fra dit eget liv?

Hvad bestemmer dit lykke udgangspunkt?

Hvad er dit lykkeudgangspunkt?
Jeg har skrevet om emnet ”happiness set point” i flere af mine bøger, men jeg vil alligevel behandle emnet kort her.
En kvinde oplevede for eksempel et forhøjet lykkeniveau i forbindelse med, at hun fik et nyt job. Efter en periode på det nye job blev det hverdag igen, og hendes lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet.
En mand oplevede derimod et fald i sit lykkeniveau, da han måtte sælge sit store hus på grund af en økonomisk krise, og han måtte flytte ind i noget mindre og billigere. Efter en periode vænnede han sig til de nye mindre omgivelser, og hans lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet. Man kan sige, at livets op- og nedture foregår omkring en akse, som vi vender tilbage til efter hvert udsving. Den akse udgør vores lykke-udgangspunkt – vores happiness set point. Alle mennesker har et sådan lykke-udgangspunkt, som naturligvis er forskellig fra person til person. Der er tre faktorer som udgør dit lykke-udgangspunkt.

1) Arv 50 % 
Halvdelen af dit lykke-udgangspunkt har du arvet fra dine biologiske forældre. Disse 50 % kan du ifølge psykologien ikke ændre på. Om du kan ændre på dine nedarvede egenskaber, er dog fortsat til debat. Resultater omkring happiness set point stammer fra forskningen indenfor den gren af psykologien som hedder ”positiv psykologi”. Psykologien er læren om psykiske processer. Det vil sige tanker, følelser og adfærd. Hvis vi forlader psykologien og kigger ind i den forskningsgren, som hedder ”molekylærbiologi” – læren om biologiens allermindste byggesten – så finder vi et forskningsfelt som hedder ”epigenetik”. ”Epi” betyder ”ved siden af” og henviser til forandringer i genudtryk, som er uafhængige af DNA-sekvensen. Epigenetikken fortæller, at det du spiser, indånder eller oplever, kan bestemme om dine forskellige gener er aktive eller ej. Nogle forskere indenfor epigenetik går så langt som til at foreslå, at vi via vores tanker og overbevisninger kan være med til at påvirke hvilke af vores DNA-sekvenser som kommer til udtryk.

Et andet interessant område er den ny forskning, som vinder frem omkring ”mikrobiomet”. Det vil sige de levende mikroorganismer, som lever i din krop. Under et seminar i Danmark sagde den amerikanske neurolog David Perlmutter: ”Vi skal måske revidere vores hidtidige forståelse af DNAets betydning. Vores biologiske celler og DNA-materiale udgør kun 10 % af vores kropsmasse, mens mikrobiomet udgør 90 % af kropsmassen. I fremtiden kommer vi måske til at definere en persons fysiske og mentale sundhed ud fra, hvor godt personens mikrobiom har det.” Det vil sige, at hvis de mikroorganismer, som lever i din krop og tarm, har det godt, så får du det godt. Hvis mikroorganismerne lider, kommer det til at gå ud over dig – både psykisk og fysisk. Ifølge Perlmutter er der en tydelig sammenhæng imellem svækket mikrobiom og alle de kendte livsstilssygdomme som kræft, diabetes, demens, depression, forhøjet blodtryk og angst. Perlmutter har haft held til at eftervise sine teorier ved at behandle flere alvorlige tilfælde af livsstilsygdomme med kost og sunde bakterier, og forskerne undersøger fortsat mikrobiomets betydning for menneskers sundhed og velvære.

På den måde er der strømninger indenfor biologien og neuro-gastro-enterologien (studiet af sammenhængen imellem hjernen og tarmen) som på sigt måske kan lede til nye konklusioner og fortolkninger indenfor psykologien, når det kommer til arvens betydning for vores glæde. Indtil videre må vi gå ud fra, at de konklusioner den positive psykologi har fundet frem til, er gyldige til vores formål. Formålet med at forstå dit lykke-udgangspunkt er, at du skal blive bevidst om hvor du selv skal sætte ind for at optimere din egen lykke.

2) Livsomstændigheder 10 % Dine livsomstændigheder er ansvarlige for 10 % af din lykke. Om du er single eller i et forhold, om du er arbejdsløs eller i arbejde, om du er mere eller mindre sund, om du er attraktiv eller almindelig af udseende, om du kører i egen bil eller tager toget, om du har sixpack eller buttede kærlighedshåndtag. Alle disse eksempler hører ind under kategorien ”livsomstændigheder”, som står for 10 % af din glæde. Det bør komme som en overraskelse, ellers har du enten hørt det før, eller måske ikke helt forstået det. Det siger jeg, fordi de fleste af os bruger rigtig meget af vores tid og energi på netop at forsøge at ændre vores livsomstændigheder med en forventning om, at vi vil blive glade, når vi når vores mål. Hvis vi virkelig forstod, at glæden ikke kommer til os ad denne vej, ville vi naturligvis prioritere anderledes.

Vi tænker måske:

”Min glæde er afhængig af, at mine livsomstændigheder ændrer sig,” og ”jeg bliver glad, når jeg får solgt huset” eller ”jeg bliver glad, når jeg har tabt mig nok”

Hvilke af dine personlige livsomstændigheder tænker du skal ændre sig for, at du bliver glad?
”Jeg vil blive glad når________”. Udfyld selv den tomme linje.

At ændre på dine livsomstændigheder kan godt påvirke din glæde positivt, men kun med 10 %. Der er altså et dårligt afkast på din investering i glæde, hvis du satser på at opnå glæden ved at bruge din tid og energi på at ændre dine livsomstændigheder. Du får mest glæde ud af at investere din tid og energi i dine tanker og handlinger, som vi skal se nedenfor nu

3) 40 % Dine formålsrettede tanker og handlinger er ansvarlige for 40 % af din glæde. Det betyder, at det er her, du skal investere din tid og energi, hvis du vil have mest mulig glæde ud af din indsats. Dine tanker og handlinger inkluderer dine overbevisninger og den viden, du har om livet. Hvis din overbevisning er, at du må udsætte din glæde, indtil du har fået ændret på dine livsomstændigheder, så bygger denne overbevisning på forkerte fakta. Resultatet er, at din overbevisning objektiv set vil skade din glæde.

En mand tænkte for eksempel tilbage på sig liv og huskede, at han havde haft flere mål for 10 år siden, som faktisk var blevet realiseret. For 10 år siden havde han tænkt: ”Hvis bare disse mål går i opfyldelse vil jeg være glad”. Trods det at flere af hans drømme var gået i opfyldelse siden da, følte han ikke, at hans glædesniveau var synderligt forandret i forhold til for 10 år siden.

Hvis du selv tænker efter, kan det være, du måske kan finde nogle lignende eksempler fra dit eget liv?

Video: Hvad du kan lære af videnskaben om lykke

Tilbage til sjælens rejse forside

12 MINUTTER TIL SUCCES

Meditationskurset 12 minutter til succes er kurset til dig, der vil i gang med meditation. Med det inviterer jeg alle interesserede til at meditere 12 minutter om dagen og dermed investere effektivt i glæde og nærvær. I løbet af to måneder med daglig meditation forandrer hjernen sig. Centre for ro og fokus vokser, og centre for stress, angst og aggression dæmper sig. Programmet i bogen er afprøvet af kursister og medlemmer af Aftenshowets Meditationsklub. Det indgår desuden i et pilotprojekt, som jeg og hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalets Neurofysiologiske afdeling har gennemført sammen med kursusvirksomheden Speakers Club.

Jeg har gennem mine mange år som underviser i denne enkle praksis igen og igen hørt kursister fortælle om, hvordan de gennem meditation har opnået bedre kontakt til sig selv og andre mennesker. De beretter om større nærvær og en mere fredfyldt grundstemning i sindet. Det skyldes, at meditation træner hjerne og bevidsthed og vænner krop og sind til en mere afslappet tilstand. Mange af os befinder os meget af tiden i rastløs uro, og meditationen virker ved igen og igen at nulstille det overaktive sind. Regelmæssig meditation fremkalder ro og restitution og fører automatisk til bedre kontakt med dybere dele af vores bevidsthed. Meditation er altså en direkte vej til nærvær, og i bogen her beskriver jeg, hvordan du på en enkel måde kan meditere dig til positive forandringer. Jeg forklarer også, hvorfor meditation virker og kommer ind på dele af den hjerneforskning, som har dokumenteret effekten af meditation. Jeg fortæller også om den tidløse visdom, som mennesker gennem årtusinder har erfaret og nedskrevet, og som beskriver det skift i bevidstheden, som meditation aktiverer.

Skiftet går fra fortid og fremtid til nutid og minimerer de forvirrede og til tider pinefulde tanker og følelser, som fylder os meget af tiden, og sætter os i forbindelse med den indre ro, som vi alle har til rådighed inden i os. Meditation behøver hverken være mystisk eller svært tilgængelig som disciplin. Den meditative praksis kan være en dyb spirituel rejse ind i sjælen. Det er den for mig, og jeg beskriver kort visse dele af den indre rejse i mine bøger, så den, der bliver bidt af de spirituelle sider af meditation, kan gå videre. Men det allervigtigste for mig er at gøre det klart, at meditation fungerer fantastisk som en form for hjernefitness, der holder dig sund og veltilpas på det mentale plan. Præcis som daglig motion holder dig sund og veltilpas på det fysiske plan. Hvis du praktiserer regelmæssigt, får du effekt. Mit håb er, at mange vil indføre meditation som en god daglig vane, der virker som en effektiv vitaminpille mod stress, sygdom og udbrændthed. Det skal dog nævnes, at meditation i sjældne tilfælde kan forværre tilstanden hos mennesker med en behandlingskrævende psykisk sygdom eller ubalance. Hvis du er i tvivl, om du kan begynde at meditere, så spørg din læge til råds