Dag:4 – Krop, sind & ånd: De fem lag – pancha maya kosha

Tilbage til sjælens rejse forside

Krop, sind og ånd: De fem dimensioner

Den tidløse visdom søger ikke popularitet. Den ønsker ikke være på mode. Den behøver aldrig at blive udbredt, og den forsøger ikke at omvende folk. Visdommen finder vej til den person, der via sin livsstil har opnået den nødvendige parathed til at tage næste skridt på Sjælens Rejse. Visdommen hjælper dig til at forstå din nuværende situation fra den absolutte synsvinkel og til at få et overblik over, hvad der er det næste skridt på din egen indre rejse. Visdommens primære emne er selvet-atman. Når vi ikke kender selvet-atman, så kender vi ikke kilden til den iboende lykke. Derfor vil visdommen lære os, hvor vi fejlidentificerer os med noget som essentielt set ikke er os. Den gennemgår alle de steder, hvor vi tænker: ”Det er mig” om noget, som ikke er selvet-atman.

I denne lektion skal vi gennemgå fem grundliggende områder, som vi fejlfortolker som selvet-atman. Vi er alle født med uvidenhed-avidya, og vi har alle en fysisk krop. Derfor kan vi let komme til at forveksle selvet-atman med kroppen. Når det sker, siger vi: ”Jeg er høj;

jeg er lav; jeg en kvinde; jeg er mand; jeg er gammel; jeg er ung”. Alle disse udsagn vedrører den fysiske krop. At identificere selvet med kroppen er den første forveksling. Her siger vi: ”Jeg er kroppen”. Kroppen er dig, men du er ikke kroppen. Husk eksemplet: smykket er guld, men guld er ikke smykket. Den anden forveksling kan vi genkende i udtalelser som: ”Jeg er sulten; jeg er tørstig”. Selvet-atman er uforanderligt. Hvis atman var sult, ville vi altid være sultne. Men i det ene øjeblik er vi sultne, og i det næste er vi mætte. Det er meget omskifteligt, men alligevel identificerer vi os med sulten. Denne fejlidentifikation vedrører livskraften-prana, som giver liv til den fysiske krop. Det næste område, hvor der sker en identitetsforveksling, er vores sanser. Når vi identificerer os med sanserne, siger vi:”Jeg er døv,” eller ”jeg er blind”. En tilstand, som tilhører sanserne, bliver forvekslet med selvet-atman. Når sanserne svækkes, lider personen, der identificerer sig med sanserne. I sindet optræder følelser: ”Jeg er vred; jeg er glad” og så videre, følelserne udløses når vi identificerer os med vores subjektive fortolkninger af livet. ”Jeg er advokat,” eller ”jeg er pædagog.” Vi identificerer os med vores titel. Det er sådanne fejlidentifikationer, der skygger for vores udsyn til selvet-atman. Vi kan sige, at de dækker selvet-atman. I virkeligheden kan selvet-atman aldrig blive dækket af noget som helst. Intet findes uden for selvet. Derfor kan selvet ikke overskygges af noget. Her skal vi gennemgå fem områder, hvor der universelt set opstår en fejlfortolkning af selvet:

De fem dimensioner-pancha kosha viveka
De fem ”koshas”. Kosha betyder ”dække” eller ”hylster” og anvendes i betydningen: fejlidentifikation. ”Pancha” betyder ”fem”, de fem koshas er steder, hvor der opstår fejlidentifikation. Første sted er annamaya kosha-den anatomiske krop, som består af modificeret føde. Det andet sted er pranamaya kosha-den fysiologiske krop, som består af livskraft-prana. Det tredje sted er manomaya kosha-det emotionelle sind, som består af refleksion og overvejelse. Det fjerde sted er vijnanamaya kosha-det intellektuelle sind, som består af viden og beslutningsevnen. Det femte sted er ananda maya kosha-lyksalighedslegemet, som består af nærvær og glæde. Viveka betyder skelneevne, her skal du lære at skelne hvor du identificerer dig med noget som ikke er dit essentielle selv.

Forestil dig du skal op på en trone, som er placeret for enden af en trappe med fem trin. Dit umiddelbare mål er at træde på første trin. Selv om du skal nå toppen, må du give din fulde opmærksomhed til det trin, som er lige foran dig først. Sådan går du trin for trin. På hvert trin må du sikre dig, at du har en stabil kontakt til trinnet inden du bevæger dig videre opad. Trin for trin bevæger dig op ad trappen indtil du til sidst sidder på tronen for enden af trappen. På samme måde går vi igennem de fem lag, som leder til målet selvet-atman, som er udover de fem lag. Den tidløse visdom præsenterer de fem lag ét efter ét. Indledningsvist viser den os, hvordan vi er identificeret med disse lag. Siden påpeger den, at det ikke er selvet.

Den anatomiske krop-annamaya kosha
Den anatomiske krop består af modificeret føde. Ordet føde bruges her i betydningen materiel substans. Den anatomiske krop består af de samme fysiske grundstoffer som findes i hele Universet: vand, ilt, natrium, kalium, mangan og zink er nogle af de navne, som videnskaben giver til Universets grundstoffer, mens den tidløse visdom anvender de fem elementer: rum, luft, ild, vand og jord til at beskrive Universets byggesten. Fælles for begge anskuelser er, at vores krop består af disse grundstoffer, der vender tilbage til naturens kredsløb, når kroppen dør.

  • Den anatomiske krop er en modifikation af føde/de universelle grundstoffer
  • Føde i form af de universelle grundstoffer er til stede i hele universet
  • Føde i form af de universelle grundstoffer er den materielle årsag til alle levende væsener
  • Mikrokosmos i form af din anatomiske krop og makrokosmos i form af Universet omkring dig er essentielt set ens, fordi både mikro- og makrokosmos består af de samme elementer og grundstoffer.

Ordet kosha-dække betyder, at der her er et område, hvor der kan opstå en misforståelse. Her kan vi fejlagtigt komme til at identificere selvet med den anatomiske krop. Ordet kosha bruges, hvor noget er en kilde til misfortolkninger og identitetsforvirring. I sig selv kaldes den anatomiske krop bare annamaya. Hvorfor overhovedet tale om kosha-dække så? Hvis du spørger mig, hvad en fodbold er, så behøver jeg jo ikke at forklare: ”En fodbold er ikke et boldtræ; en fodbold er ikke en tennisketcher”. At skelne imellem en fodbold og en tennisketcher er kun nødvendigt, hvis du ikke ved, hvad en fodbold er. Hvis jeg modsat ikke kender forskel på en fodbold og en basketball, så er det nødvendigt at skelne imellem dem ved at forklare mig: ”Dette er ikke en fodbold, dette er en basketball”.

På samme måde med selvet. Hvis vi ser noget føde, som ligger på tallerkenen, så tænker vi ikke: ”Denne føde er mig”. Så snart vi har spist, og føden bliver en del af vores krop, så skifter vores fortolkning. Nu siger vi: ”Det er mig”. Vi siger ikke: ”Kroppens vægt”, vi siger derimod: ”Min vægt”. Da der opstår fejlidentifikation på dette niveau, påpeger visdommen for os, at ”selvet-atman ikke er den anatomiske krop. Den anatomiske krop låner sit liv fra en dybere krop. Sjælens Rejse kræver, at vi holder alle niveauer af vores person i form til rejsen. Du styrker din fysiske sundhed igennem sund kost og drikke, et harmonisk sind og regelmæssig motion og søvn. Selv om alle dele af den anatomiske krop er vigtige, så spiller fordøjelsen og tarmsystemet en unik rolle for kroppens sundhed, idet alle dele af kroppen modtager næring fra fordøjelsen.

 


Tips til din fordøjelse
Her er et par tip til at hjælpe dig med din fordøjelse. Hvis du holder begge dine håndflader opad, og holder dine hænder formet som en
skål:, Her anbefaler visdommen, at et måltid består af en portion på størrelse med den skål, som er formet af dine to håndflader tilsammen.
Denne ”skål” fylder du nu op med 1/3 del mad, 1/3 del væske og 1/3 del luft. Det anbefales at tygge maden grundigt og at sidde i en behagelig stemning, mens du spiser. Hver måned er det sundt for kroppen at holde nogle timers faste. Periodisk faste er en praksis, som har vundet stor udbredelse i de senere år. Periodisk faste betyder, at du spiser i et tidsvindue på kun ca. otte timer. Resten af døgnet spiser og drikker du ikke kalorieholdig mad og drikke. Fasten aktiverer dine ”makrofager”, som er en betydningsfuld celletype, der fungerer som skraldemænd i kroppens rensningssystem. Når immunsystemet er aktiveret, er det makrofager, der styrer immunsystemets celler og fjerner syge celler.

Fordøjelsesild-agni
I Østen tales om fordøjelsens ild-agni. Det er styrken på denne ild, der afgør, om du får næring ud af den mad du spiser. Det siges, at en person, som besidder en stærk fordøjelsesild kan forvandle gift til nektar, mens den, som besidder en svag fordøjelsesild kan risikere det modsatte. Her tænkes på mavesækken som en tom gryde. Nedenunder gryden befinder fordøjelsens ild sig i milten. Når du hælder mad, som skal tilberedes i gryden, så skal mængden af maden svare til den mængde brændstof, du har i din fordøjelse. Lad os for eksempel sige, du har fordøjelsesbrændstof til at fordøje 200 gram føde, men du hælder 300 gram i gryden, så bliver dit måltid ikke ordentligt fordøjet. Et menneskes kropstemperatur ligger på 37 grader. I din mave har du brug for en vis temperatur, for at den kan fordøje din mad. Forestil dig at du er ved at koge havregrød på et lille gasblus. Grøden begynder snart at koge, den mangler bare 2-3 minutter, før den er tilberedt. Nu hælder du en halv liter koldt vand i gryden. Hele tilberedningsprocessen går i stå, og du må vente på, at gassen igen får opvarmet grøden til kogepunktet, men nu løber du tør for gas, inden grøden er færdigtilberedt. På den måde bliver grøden aldrig færdig, hvis du ikke samtidig holder et øje på ilden. Når du spiser mad og samtidig drikker kold væske, så slukker du ifølge Østens tankegang fordøjelsens ild. Du må passe på ilden ved at give din fordøjelse gunstige arbejdsbetingelser. Undgå så vidt muligt kolde drikke sammen med din mad. Drik i stedet et glas tempereret væske, før eller sammen med dit måltid. Hvordan ved du, om din fordøjelse fungerer? Hvis du føler dig bedre tilpas i din krop, efter at du har spist, end før du spiste, så er det et godt tegn, ligesom hvis du føler dig bedre tilpas efter du har været på WC end før du gik på WC, begge disse indikerer en sund fordøjelse. I Vesten er der en enorm bevågenhed på vigtigheden af at have sunde bakterier i krop og tarme- dette kaldes ”microbiomet”. Jo bedre betingelser vi giver microbiomet, som bor i vores krop, des bedre helbred får vores krop.


Selvet-atman er ikke den anatomiske krop. Den fysiske krop består af fysiske grundelementer, som stadig er i kroppen, når personen dør. Det vil sige, at de elementer, som udgør den anatomiske krop, ikke besidder liv i sig selv men den modtager livet fra en dybere dimension i den fysiologisk krop-pranamaya kosha. Den videnskab, som beskæftiger sig med denne fysiske dimension af virkeligheden, hedder fysik.

 

Den fysiologiske krop-pranamaya kosha
Vi har gennemgået, hvordan de fem elementer som udgør den anatomiske krop, er de samme fem elementer som udgør Universet. Den fysiske krop fødes ud af de fem elementer. Den består af de fem elementer, mens den lever, og kroppens elementer går tilbage til naturens kredsløb, når kroppen dør. Når en bølge på havet opløses, så fortsætter vandet, der var i bølgen, med at eksistere som havet. Før bølgen opstod, mens bølgen eksisterer, og efter at den opløses, så er den aldrig adskilt fra vandet i havet. Vandet i havet og vandet i bølgen er ikke forskelligt. Bølgen og havet adskiller sig ved at have forskellige navne og former. Substansen i dem begge er vand, og vandet bliver ikke destrueret, fordi bølgen bliver opløst i havet.

Der findes ikke destruktion for selvet-atman. Visdommen forklarer, at døden er en illusion, som er født i os, fordi vi er overidentificeret med vores anatomiske krop. Vi er overidentificeret med navn og form i en sådan grad, at vi overser, at selv om navne og former er forskellige, så er substansen, som udgør alle navne og former, ens. Døden er en naturlig ting. Frygten for døden opstår når vi er overidentificeret med kroppen. Vi er på vej op ad en trappe på fem trin. Vores formål er at nå op på tronen, som befinder sig for enden af trappens fem trin. Den fysiologiske krop er andet trin på trappen. De to første trin vedrører kroppen. Visdommen har ikke travlt. Den inviterer os til at blive på disse to trin så længe, vi har lyst, men den peger på, at vi må slippe vores identifikation med kroppen for at bevæge os op på de næste trin. Her gentager vi eksempelet med guld for at illustrerer denne pointe, lad gentagelserne synke ind, det er via gentagelser at visdommen vision synker ind. Et armbåndsmykke består af et navn og en form. Det er guld, som er armbåndets substans. Smykkets vægt er vægten på guldet i det. En guldsmed skaber ikke guldsubstansen. Han omformer bare guldet til et smykke. Armbåndet har ikke en selvstændig eksistens separat fra guldet, som er den substans, som armbåndet er lavet af. Hvis du beholder armbåndet, og jeg tager guldet, hvad har du så tilbage? Intet, smykket og guldet er én substans. I dette kapitel er vi lige nu på vej til toppen ad en trappe med fem trin. Lige her er vi nået til andet trin: den fysiologiske krop. Formålet med at gennemgå de fem trin er at give os en større forståelse af selvet-atman, som befinder sig på tronen ovenover de fem trin. Selvet-atman er den substans som alle ting i verden af lavet af, inklusivt dit sind og din krop  ̶ ligesom guld smykker der er lavet af substansen guld.

Et armbånd er en specifik måde at forme substansen guld på. Vi genkender armbåndet på dets navn og form, men selv når dets navn og form bliver opløst, så eksisterer den substans, som udgjorde smykket stadig: guldet overlever armbåndets opløsning. Den tidløse visdom er ved at lære dig, at den essentielle substans, som udgør din krop og sind er: selvet-atman. Visdommen fortæller dig, at selvet-atman ikke dør, når din krop dør. Substansen i kroppen antager bare en ny form, når den gamle form opløses.

Hvor eksisterer livsenergien?
Den anatomiske krop huser livskraften-prana i sig. Den fysiske krop er beholderen som indeholder livskraften:

  • Livskraften har ikke sin egen form. Livskraften er den fysiologiske energikrop, som tager form efter den anatomiske krop.
  • Den anatomiske krop er beholderen, som indeholder livskraften, der tager form alt efter sin beholder.
  • Når livskraften tager bolig i et menneske, så antager den også form som et menneske.
  • Livskraften i din fysiologiske krop har fem funktioner: prana-åndedræt, apana-udskillelse, samana-fordøjelse, udana-omvendt funktion og vyanacirkulation.
  • Livskraftens funktion i kroppen, ser vi i vores åndedræt-prana, udskillelse af affaldsstoffer-apana, cirkulation af næringsstoffer rundt i hele kroppen-vyana og fordøjelsen-samana. Fordøjelsesfunktion er livskraftens centrale funktion, fordi den producerer livskraft og næring til hele kroppen.
  • ”Omvendt” funktion-udana optræder i sjældne tilfælde, som når vi kaster op, eller når sjælen skal forlade kroppen, hvor livskraftens omvendte funktion-udana hjælper sjælen med af forlade kroppen.

Alle dyr og menneskers liv er afhængig af livskraften-prana, fordi den er livet indeni i alle levende væsener. Livskraften udgør alle levende væseners liv, og livskraften-prana gennemtrænger hele Universet. Når kroppen dør, forlader livskraften kroppen for at tage bolig i en ny krop.

Livskraften-pranamaya koshas 15 funktioner
Livskraften giver dig livsenergi og udtrykker sig igennem 15 forskellige funktioner. Der er de fem funktioner, vi har gennemgået ovenfor: 1) åndedræt, 2) udskillelse, 3) fordøjelse, 4) cirkulation og 5) en speciel omvendt funktion. Livskraften animerer også de fem vidensorganer–jnanaindriya: 6) øjne, 7) øre, 8) næse, 9) hud og 10) tunge. Endvidere udtrykker livskraften sig igennem de fem handlingsorganerkarmaindriya: 11) hænder, 12) fødder, 13) mund, 14) anus, og 15) kønsorganer. Tilsammen udgør disse 15 funktioner kroppens livskraft-pranamaya. Ordet ”kosha” betyder den identitetsforvirring, der opstår i pranamaya kosha, når vi identificerer os med livskraftens funktioner.

En person er for eksempel blind. Personens øje fungerer ikke, og vedkommende lider under det og siger: ”Jeg er en blind person”. En anden er stum. Personens livskraft kan ikke animere tungen. Personen tænker: ”Jeg er en stum person”. Når vi identificerer os med livskraftens funktioner, så overskygger denne fejlidentifikation for vores forståelse af selvet-atman. Som resultat af denne fejlidentifikation lider vi under at være identificeret med en af livskraftens midlertidige funktioner i stedet for det permanente selv-atman.

Vi må altså slippe vores identifikation med den anatomiske og den fysiologiske krop, hvis vi skal op på næste trin på den femtrinede trappe, som leder op til selvet-atma. Livskraften er andet trin på denne trappe. På det tredje trin skal vi møde sindetmanomaya kosha.

Om at styrke og cirkulerer sin livskraft
Vi kan holde vores livskraft sund ved at sikre os, at livskraften er stærk og kan cirkulere uhindret i hele kroppen. Fysisk sygdom og psykisk ubehag er ifølge visdommen direkte forbundet med to faktorer: 1) svækket livskraft og 2) stagnation i cirkulationen af livskraft i din krop. Der findes kun en årsag til al sygdom ifølge østens visdom; stagnation af livskraften-prana*. (*Østens verdenssyn har vist sig excellent til at behandle kroniske sygdomme og ubalancer, mens vestens konventionelle medicin excellerer i akutte sygdomme, tag det bedste fra begge verdener for at bevarer dit gode helbred)

Livskraften får sin styrke fra to kilder:

  1. vores vejrtrækning og
  2. den mad vi spiser.

Vi kan styrke livskraften i vores krop ved at spise mad, som indeholder mest mulig livskraft-prana, og ved at undgå at spise gammel mad eller noget, som er drænet for livskraft. At styrke din livskraft drejer sig om at spise veltilberedte, friske og sunde råvarer, som styrker kroppens livskraft, og om at få frisk luft hver dag. Sidst, men ikke mindst, gælder det om at have en harmonisk vejrtrækning og et balanceret sind. Hvad har en harmonisk sind med livskraft at gøre? Når du har urolige følelser leder det anspændelse i kroppen, denne anspændelse forhindre livskraftens frie cirkulation i din krop. De fem funktioner af livskraften er ligesom en taburet med fem ben. Hvis du trækker i det ene ben på taburetten, så følger de fire andre ben automatisk med. Det vil sige, at du kan styrke alle fem funktioner ved at regulere en af livskraftens funktioner. Yogier bruger åndedrætsøvelser-pranayama til at styrke og regulere kroppens livskraftprana. Ved at regulere åndedræt-prana kan yogien styrke og harmonisere de andre fire funktioner.

Energikanaler-nadier
Livskraften siges at cirkulere i energibaner i din subtile krop. Ifølge biologien cirkulerer ilt, næringsstoffer og forskellige kropsvæsker med videre igennem blodårer, kapillærer, bronkier, nerver, lymfekanaler og så videre i din krop. Ifølge den tidløse visdom cirkulerer livsenergi-prana igennem energikanaler som kaldes ”nadi”. Nadi betyder kanal, strøm eller flow. Der siges at være et netværk på i alt 72.000 energibaner-nadier i din krop. Af alle disse betragtes 101 som de vigtigste, fordi de er forbundet til dit hjerte. Når visdommen nævner ”100” energikanaler, skal det illustrere, at der er mange forskellige energikanaler, mens nummer 1, refererer til den vigtigste af alle kroppens energikanaler. Denne kanal hedder ”sushumna nadi”. Sushumna betyder ”venlig” eller ”fuld af nåde”. Denne energikanal flyder fra bunden af kroppen ved mellemkødet, som befinder sig midt imellem kønsorganerne og anus, til toppen af hovedet ved fontanellen (hvor babyer er bløde, indtil kraniet lukker sig).

Når livskraften-prana strømmer igennem sushumna nadi, bliver sindet harmonisk, og personen oplever velvære i krop og sind, ligesom vedkommende let kan koncentrere sig om et emne i længere tid. På hver side af denne midterste energikanal, befinder de to næst vigtigste energikanaler sig. Til venstre for centralkanalen-sushumna, befinder ”ida nadi” sig. Ida betyder komfort. Ida beskrives som månekanalen. I vestlig fysiologi kan vi sammenligne dens funktion med den parasympatiske del af det autonome nervesystem. Parasympaticus vedrører restitution og fordøjelse og balancerer kroppen, efter at en fare er overstået. Når livsenergien flyder i denne kanal, bliver en person mere indadvendt, fordi livsenergien flyder ind i sindet. Ida-energikanalen løber fra mellemkødet i bunden af kroppen og op til venstre næsebor. Når ida nadimånekanalen er aktiv, vil du opleve, at din vejrtrækning let passerer igennem dit venstre næsebor, mens vejrtrækningen flyder mindre igennem det højre næsebor. Til højre for centralkanalen-sushumna nadi løber en energikanal, som hedder ”pingala nadi”. Pingala betyder ”en varm sandfarve”. Denne energikanal kan vi sammenligne med sympaticus-delen af det autonome nervesystem, som er aktivt, når vi er i en kampeller flugttilstand. Når energien flyder i pingala nadi-solkanalen, er en person mere udadvendt. Denne energikanal løber fra mellemkødet i bunden af kroppen op til højre næsebor. Solkanalen-Pingala nadi sammenlignes med Solen, og når energien flyder igennem den, er dit højre næsebor åbent, mens venstre næsebord har mindre gennemstrømning.

Du kan bruge denne introduktion til livenergikroppen. Til at afdække om din egen livsenergi er sund og stærk, og til at undersøge om den cirkulerer frit. Hvis begge er tilfældet, vil du det meste af dagen kunne mærke en behagelig varme i mave, fødder og hænder. Hvis du dyrker livsenergi baseret træningsformer som for eksempel yoga, qi-kung, tai chi, åndedrætsøvelser og lignende, er det et godt udgangspunkt for dem, hvis du oplever en behagelig varme i mave, hænder og fødder samtidig med, at dit åndedræt flyder frit igennem begge dine næsebor, og du har en følelse af klarhed i hovedet. Behagelig varme i maven indikerer at din livsenergi er sund, behagelig varme i hænder og fødder indikerer at livsenergien cirkulerer frit, idet den når helt ud til ekstremiteterne. At hovedet er klart indikerer at fordøjelsen fungerer fordi den sender affaldsstoffer nedad og klar energi opad, hvis det ikke forholder sig sådan er det er tegn fra kroppen der viser dig at noget behøver din opmærksomhed for at rette op på din livsenergi.


Livsenergiens flow i kroppen


Forklaring – ifølge den tidløse visdom strømmer livsenergien igennem utallige kanaler i kroppen, de vigtigste af disse er central kanalen, sol kanalen og måne kanalen. Sjælens hjem i kroppen er det fysiske hjerte. Langs centralkanalen befinder der sig vigtige områder hvor livsenergiens kanaler mødes, diise områder kalder energihjul-chakra


Chakra-energi hjul
Når livsenergien flyder frit igennem begge dine næsebor, er det tegn på, at
livsenergien flyder igennem central kanalen-sushumna nadi. Dette regnes for meget gunstigt blandt dem, som arbejder systematisk med deres livsenergi igennem Østens træningsmetoder. I subtilkroppens netværk af energikanaler findes desuden nogle centrale punkter i kroppen, hvor et stort antal energikanaler mødes. Disse centrale knudepunkter for livsenergien kaldes ”chakraer”. Ordet chakra betyder ”hjul”. Vi skal genbesøge livskraften-prana i bind 3 af Sjælens Rejse, hvor vi også kigger videre på chakraerne.

Prana
En note til ordet prana. Den tidløse visdom har til formål at afsløre selvet-atmans essentielle natur for os. Visdommen forklarer, at iboende glæde og indre tilfredshed er vores fødselsret. Når vi mister kontakten til vores fødselsret, har vi brug for hjælp til at finde hjem igen. Ordene i den tidløse visdom er designet til at afsløre den iboende glæde for os og til at vise os vejen til frihed-moksha. Til dette formål bruger visdommen forskellige undervisningsmetoder-prakriya. De skal hjælpe os med at forstå visdommens konklusion ”du er hel og komplet”. De fem dimensioner-pancha kosha viveka er en sådan undervisningsmetodeprakriya. Denne metode gennemgår de fem dimensioner, hvor vi fejlagtigt identificere os med noget, som ikke er vores essentielle natur. Her på andet trin gennemgås livskraften-pranas 15 funktioner i kroppen. Formålet med at identificere disse 15 funktioner er naturligvis, at vi kan genkende dem i os selv og forstå ”at de er mig, men jeg er ikke dem”. I andre tekster anvender den tidløse visdom ordet prana til at beskrive selvet-atman. I disse tekster er betydningen af ordet prana ikke livskraften-pranans 15 funktioner, som er beskrevet ovenfor, men livskraftenprana anvendes i disse skrifter af visdommen til at benævne selve eksistensen. Dette er et eksempel på at det er umuligt at studere den tidløse visdom selv. Det ene sted anvendes et ord til at afsløre en ting. Et andet sted anvendes et andet ord for at afsløre den samme ting og så videre. Det er kun ved at studere teksterne med en skriftklog, at vi kan undgå at drage fejlkonklusioner. Når vi selvstuderer, kan vi betragte vores selvstudie som en god forberedelse, der hjælper os på rette vej ved at klæde os på med en vis forståelse for visdommens begrebsverden og verdenssyn. Hvis det leder til, at vi føler os kaldet til at gå dybere med vores studier, så må vi opsøge en skriftklog for at sikre os, at vi ikke misser vigtige nuancer i visdomsteksterne. Et seriøst studie af den tidløse visdom kræver at vi gennemgår flere tekster med en kvalificeret skriftklog, her opdager vi at teksterne tilsyneladende modsiger sig selv flere steder, dette hjælper os til at gøre vores sind fri af koncepter som aldrig kan lede til frihed-moksha, mens den skriftkloge vha traditionelle undervisningsmetoder hjælper os til at forstå at de tilsyneladende modsigelser bliver opløst i takt med at forståelse af selvet-atman opstår.

Nu skal vi videre til tredje trin på den femtrinede trappe, der leder til selvet-atman. Det tredje trin hedder: sindet-manomaya. Den videnskab, som beskæftiger sig med livskraften – den fysiologiske krop ̶ er biologi.

Sindet-manomaya kosha
Sindet er forskellig fra den fysiologiske krop, og det bor inde i den fysiologiske kroppranamaya, som er opfyldt af sindet-mamomaya. Sindet i sig selv er formløst og besidder ikke en selvstændig form, men det tager sin form fra den fysiologiske krop, der tager sin form efter den anatomiske krop. Sindets form er ligesom et menneske, fordi det tager sin form efter den container, det bor i. Sindet-mamomaya består af: Sindets refleksions- og overvejelses-funktion, emotioner, ønsker, tvivl, hukommelse og de fem opfattelsesorganer-jnanaindriya: syns-, høre-, lugte-, føle- og smagssansen. Disse seks komponenter, det vil sige sindet og de fem sanser, som tilsammen udgør sindet-manomaya. Den opmærksomme læser vil have opdaget, at sanseorganerne-jnanaindriya optræder både under afsnittet om livskraft-pranamaya og her igen under afsnittet om sindetmanomaya. Grunden til, at sanserne optræder både under kategorien livskraft og igen under kategorien sindet, er, at hvis det er livskraft i ørerne, mens sindet er optaget af noget andet, så kommer lydene ikke fra ørerne til personens bevidsthed. Sindet skal være bag sanserne, ellers kan de ikke bringe deres informationer til en persons bevidsthed. Derfor er sanseorganerne forbundet til både livskraften og sindet.

Hvorfor kosha-identitetsforvirring? Fordi indholdet i sindet bliver forvekslet med selvet-atman. Hvis du ikke forveksler indholdet i bevidstheden med selvet, er der ingen grund til at transcendere sindet, men hvis du forveksler sindet med selvet-atman, så skal du lære at forstå selvetatman. Den rette forståelse af selvet er det samme som at transcendere sindet. Selvetatman kan ikke transcenderes nogensinde. Kun sindet kan transcenderes. Du transcenderer sindet ved at forstå selvet-atma, som er den uforanderlige virkelighed der låner sin bevidsthed til sindet.

En person siger for eksempel: ”Jeg er en glad person”. En anden siger; ”Jeg er ked af det, jeg er en sorgfuld person”. Følelserne af glæde og sorg er midlertidige tilstande, som optræder i sindet, mens ”jeg er”, er den eneste konstant igennem alle de forskellige skiftende følelser, som optræder i sindet. Vi skal lære selvet-atman at kende igennem det indre vidne, som er kilden til ”jeg er”-følelsen. Identitetsforvirring kan opstå, når vi identificerer os med de skiftende følelser, som optræder i vores sind i stedet for det uforanderlige selv-atman.

Vejen til at transcendere sindet
Vejen til at transcendere sindet handler om at lære at forstå selvet-atman. På vejen må vi skelne sindet fra selvet ved først at forstå vores eget sind. Hvordan kan vi lære at forstå vores eget sind? Ved først at iagttage sindets indhold uden af blande os i sindets tankeflow. Vi husker at tanker, følelser og kropsfornemmelser hænger sammen og knytter sig til de forskellige de situationer, vi møder i vores liv, så vi må indledningsvist skelne disse fire fra hinanden ved at iagttage sindet og lægge mærke til:

  • Hvad er indholdet i mine tanker?
  • Tænker jeg på fortiden, en situation i nuet eller, fremtiden?
  • Er der et specielt tema i min tanker?

Når vi har fået et vist overblik og indholdet i tankerne, kan vi kigge i følelserne:

  • Hvilke følelser knytter sig til disse tanker?
  • Er det glæde, eller sorg, frygt, eller sårbarhed, længsel, kærlighed, vrede eller
  • had, apati eller opgivenhed?

Når vi har fået et vist overblik over, hvilke følelser vi oplever indeni, kan vi kigge videre:

  • Hvad mærker jeg i kroppen?
  • Her mærker vi efter, hvor i kroppen vi oplever aktivitet, som knytter sig til vores tanker og følelser. Er der for eksempel uro i solar plexus, eller spænder det i hjertet? Føler vi os spændte eller trætte i hovedet?
  • Knytter mine tanker, følelser og kropsfornemmelser sig til nogle specifikke situationer i mit ydre liv?

På denne måde begynder vi at benytte vores skelneevne og vores objektive forholdemåde til at undersøge, hvad der foregår i vores sind. Nu har vi fået et mere objektivt overblik over, hvad der sker i vores sind. Dernæst kan vi identificere, hvilke funktioner, der er aktive. Er det hukommelsen, der optræder i vores sind, med minder fra fortiden?

Minder
En af sindets funktioner er hukommelsen. Hvis vi opdager minder i sindet, så husker vi, at de fungerer ved, at sindet henter et minde fra fortiden, som optræder som indhold i bevidstheden i nutiden. Selvet-atman er vidne til mindet. Mindet er afhængig af bevidstheden for at optræde, mens bevidstheden er uafhængig af mindet for at eksistere. Mindet er ligesom en guldring, mens bevidstheden er ligesom guld. Hvis du bemærker navn og form, ser du ringen. Hvis du fokuserer på substans, ser du guldet, der her er symbol på bevidsthed, mens ringens navn og form er et symbol på de minder, som optræder midlertidigt i sindet. Ringen er afhængig af guldet for at eksistere. Guldet eksisterer uafhængigt af at tage form som en ring. Når du begynder at forstå sammenhængen mellem minder og bevidsthed, kan du begynde at befri dit sind for skyld og skam baseret på fortidens minder.

Hvordan det?
Den tidløse visdom bygger på ord. Derfor er det visdommens ord, du skal sige til dit sind for at lade det forstå, hvordan det skal fortolke denne situation set fra den absolutte virkeligheds synsvinkel. I stedet for at se det fra den subjektive virkelighedsvinkel, som du har lært af dine forældre.

Subjektiv forholdemåde
En kvinde tænker: ”Jeg husker, hvordan jeg mistede min taske engang, jeg var til koncert”. Hun følte ærgrelse over den bortkomne taske og mærkede en knugende fornemmelse i sit bryst. Den primære situation er denne samlede situation, som består af mindet om at miste tasken, følelsen af ærgrelse og kropsfornemmelsen af, at det knuger i brystet. Kvindens sekundære reaktion på det primære input er forskellig afhængig af, om hendes standpunkt er den subjektive virkeligheds eller den absolutte virkelighedsvinkel. Hvis hendes sekundære reaktion kommer fra den subjektive vinkel, kan det være, at hun tænker: ”Jeg er altid så uheldig; jeg er ikke god til at passe på mine ting; jeg har mistet så mange ting igennem tiden; jeg må lære at passe bedre på mine ting; jeg er et uheldigt menneske”. Som resultat af denne synsvinkel føler hun sig nedtrygt og opgivende. Kvinden har identificerer sig med indholdet i sit sind ved at anskue det fra den subjektive virkelighedsvinkel. Objektiv forholdemåde

Hvad sker der nu, hvis kvinden anskuer den samme situation fra den absolutte synsvinkel? Det primære input, som hun oplever, indeholder de samme elementer: mindet om den forsvundne taske, følelsen af ærgrelse og kropsfornemmelsen af, at det knuger i brystet Hvis kvindens sekundære reaktion kommer fra den absolutte synsvinkel, ser det hele anderledes ud. Herfra vil hendes tanker se sådan ud: ”Jeg oplever et minde fra fortiden i min bevidsthed nu. I dette mistede jeg min taske og sammen med det optræder en følelse i mit sind af ærgrelse og en kropsfornemmelse af, at det knuger i brystet. Dette minde er en midlertidig sindsbølge, som kommer og går i et grænseløst hav af bevidsthed som for evigt består. Mindet er afhængig af min bevidsthed for at eksistere lige nu, mens min bevidsthed eksisterer uafhængigt at dette minde. Jeg eksisterer, hvad enten jeg har minder eller ej, men minderne kan ikke eksistere uafhængigt af mig. Minderne er en del af mig, men jeg er ikke minderne. Minderne er en midlertidig transformation af min essentielle natur”. Denne forståelse leder til konklusionen: ”Jeg er ikke mine minder”. Med denne forståelse på plads kan den tidløse visdoms ord nu afsløre en viden, som sindet ellers aldrig ville kunne få adgang til. Nemlig viden om vidnets essentielle natur. Vidnet befinder sig uden for sindet. Derfor kan sindet aldrig kende vidnet, der aldrig kan optræde som et objekt i sindet. Hvis sindet tænker på vidnet, så kan der godt optræde en idé om vidnet i en persons tanker, men ideen kan ikke være en korrekt forståelse af vidnet, fordi alle de ideer vi kan have i sindet i sagens natur må være baseret på vores tidligere erfaringer. Eftersom vi aldrig har haft en erfaring af vidnet, kan de ideer vi har om det aldrig være i overensstemmelse med dets virkelige natur. Vidnet er vidne til vores tanker om vidnet, men vidnet kan ikke se sig selv.

Derfor må vi benytte den eneste metode som findes til at afsløre vidnets egen natur. Hvilken metode er den, som kan afsløre vidnets egen natur? Ord fra den tidløse visdom er den eneste metode, som kan afsløre vidnets essentielle natur. Kvinden henter nu ord fra den tidløse visdom til at forstå, hvad hendes essentielle natur er. Hun anvender visdomsordene til at forstå sin essentielle natur. Det leder til følgende tankerække, som baserer sig på ordene fra den tidløse visdom: ”Jeg er ikke minderne; jeg er vidne til mine minder. Vidnet er ren bevidsthed, grænseløs helhed og velvære”. Disse ord fra den tidløse visdom informerer sindet om noget, som befinder sig uden for dets rækkevidde. Resultatet af den nye fortolkning af det primære input er, at kvinden føler indre ro, overskud og tilfredshed.

Den person, som lærer at forstå visdomsordene korrekt, kan begynde at bruge ordene til at forholde sig på en ny måde overfor indholdet i sit eget sind. En person, som anvender visdommens absolutte synsvinkel, vil opleve, at den laver om på hele personens orientering til indholdet i sindet. Den person, som systematisk anvender den absolutte synsvinkel igennem flere år, vil begynde at anskue indholdet i sit sind fra en objektiv synsvinkel. Som resultat gør personen sig fuldstændig fri af skyld og skam fra fortidens minder. Ovenstående er et eksempel på, hvordan en person anvender ordene fra den tidløse visdom til at forholde sig til sine minder. Som læser er det vigtigt at forstå, at vi er i gang med en indledende introduktion til et emne, som besidder en utrolig dybde. Vi bør derfor ikke drage forhastede konklusioner, men i stedet bare smage på ideerne, mens vi læser teksten, og hen ad vejen vil vi opnå et større overblik over den tidløse visdoms absolutte vision af sammenhængen imellem individet, verden og al tings årsag.

Faren for dissociation
En person kan komme til at anvende visdomsordene forkert, hvis vedkommende ikke har fået det fulde overblik over visdommens vision. Hvordan kan man anvende visdomsordene forkert? Et eksempel: En mand oplever angst i sit sind. Hvis han ikke har opnået de fire kvalifikationer, der kræves for at visdomsordene kan velsigne ham med frihed, så har han ikke opnået et overblik over, hvordan hans sind hænger sammen. I dette tilfælde kan han præmaturt begynde at anvende visdomsordene på indholdet i sit sind: ”Jeg er ikke angsten. Angsten er en midlertidig sindsbølge, som kommer og går ovenpå et hav af ren bevidsthed som for evigt består. Jeg er ikke angsten. Jeg er vidnet til angsten. Vidnet er ren bevidsthed, grænseløs helhed og eksistens. Vidnet er kilden til al tryghed, nydelse og frihed”.

Alle disse ord er korrekte ifølge den tidløse visdom, men hvis manden overser, at den angst han føler indeni, faktisk er angst for en dybere underliggende følelse af vrede, som gemmer sig nedenunder den angst, han føler. Ja, så ender han med at bruge visdomsordene, ikke til at gøre sig fri, men til at dissociere sig fra sine sande følelser. Denne flugt fra sine sande følelser kan aldrig lede manden til frihed. I stedet leder den til, at han bliver fanget i sin frygt, og den vil kun blive større over tid så længe, at den sande følelse af vrede forbliver undertrygt. Vejen til frihed behøver en speciel forholdemåde til indholdet i sindet. Hvis manden ønsker at gøre sig fri for emotionelt slaveri, må han starte med at forholde sig åbent og undersøgende til indholdet i sindet. Igennem en åben, undersøgende, objektiv og agendafri forholdemåde bliver det gradvist muligt for manden at opdage, at hans angst i virkeligheden dækker over en underliggende følelse af vrede. Denne opdagelse bygger på psykologiens grundforståelse: ”Individuation (selvudvikling) sker ved at gøre det ubevidste bevidst”.

Når manden forstår at eje sin vrede, følger der frihed for angst med i købet. Samtidig indeholder vreden en indre styrke, som kan give ham en følelse af, at ”jeg kan”, eller ”jeg har det der skal til for at møde livets udfordringer”. For at undgå at visdommens ord leder til dissociation må vi sikre os, at vi har arbejdet med de fire nødvendige kvalifikationer, der kræves før at visdomsordene kan velsigne en person med frihed. De fire kvalifikationer er:

  1. skelneevne-viveka
  2. objektiv forholdemådevairagya
  3. seks dyder-samadi-satka-sampatti og
  4. frihedslængsel-mumukshutwam.

Vi skal kigge nærmere på, hvordan du opnår disse fire kvalifikationer senere på Sjælens Rejse. Her er det vigtigt at forstå, at vi er ved at gennemgå grundbegreberne i den tidløse visdom. Vores forståelse af visdommen bliver dybere, når vi har været hele vejen rundt om emnet.

Refleksion og overvejelse
En anden af sindets funktioner er refleksion og overvejelse. Hvis vi iagttager vores sind og oplever, at det er i gang med at reflektere og overveje, så kan vi bemærke, at hver gang refleksions- og overvejelses- funktionen er aktiv i vores sind, så vil vi altid kunne identificere to ting i forbindelse med denne funktion:

  1. Opnå: indeholdt i denne refleksion er der et eller andet, jeg forsøger at opnå,
  2. Undgå: indeholdt i mine overvejelser, er der et eller andet, jeg gerne vil undgå.

Denne viden om sindet er utrolig præcis. Hvor præcis den er, vil ofte først gå op for os, når vi har vænnet os til at bruge den tidløse visdoms anskuelsesvinkel til at forstå vores eget sind. Men her kan vi allerede begynde at bruge denne viden til at blive mere bevidste om og objektive overfor indholdet i vores eget sind.

En kvinde sad for eksempel og kiggede på sine venneanmodninger på facebook. Imens hun kiggede på listen af anmodninger, tænkte hun: ”Jeg har mange fb–venner, som jeg ikke har mødt før. Jeg bekræfter de fb–venner, som jeg tror, jeg kan blive inspireret af og dem som måske kan bidrage til at udvikle min forretning”. Kvinden reflekterer og overvejer, imens hun kigger på fb. Refleksion og overvejelse foregår ofte på bevidsthedens overflade. I en travl hverdag har vi sjældent tid til at kigge ind under overfladen for at undersøge, hvorfor vi tænker som vi gør.

I dette tilfælde ville kvinden gerne inspireres og udvikle sin forretning. Denne motivation ligger til grund for hendes refleksion og overvejelse omkring, hvilke venneanmodninger hun skulle godkende. Hvis vi kigger lidt dybere, kan vi spørge kvinden:

Q: Hvorfor vil du gerne inspireres og udvikle din forretning, hvad ønsker du at opnå derigennem?

A: Jeg vil gerne udvikle min forretning, så jeg kan opnå større økonomisk frihed. Hvis vi går videre med at afdække hendes motivation, så kunne vi spørge:

Q: Hvorfor vil du gerne opnå større økonomisk frihed?

A: Jeg vil gerne have råd til at rejse ud i verden og få nogle spændende oplevelser.

Q: Hvordan ville du føle dig tilpas, hvis du fik disse spændende oplevelser?

A: Jeg ville føle mig fri og glad, jeg ville føle med hel og afslappet.

Denne refleksionsproces kan gå igennem flere forskellige trin, indtil den til allersidst ender på identitetsniveau, der handler om at identificere: ”Hvordan vil det føles at være mig, hvis jeg opnår mine mål?” For den, som undersøger sindet på denne måde, vil det være muligt at se, at der bag enhver refleksion og overvejelse kan findes et dybt indre ønske, som gemmer sig bag alle ydre ønsker og strategier: Ønsket om at opleve frihedmoksha; at være sig selv og føle sig fri og glad.

Selvet-atman er dig selv befriet for følelsen af utryghed, og befriet for længslen efter oplevelser og nydelse. At være befriet for længslen efter nydelse og oplevelser kan lyde livløst. Men det er ligesom at tørste efter vand. Når din tørst er slukket, fordi du har drukket nok vand, så savner du ikke vand. Ikke fordi du tørster og har opgivet at få vand, men fordi du har fået slukket din tørst. På samme måde med længslen efter nydelse og oplevelser. Den er naturlig og en del af det at være menneske, men set fra den absolutte synsvinkel, er denne længsel samtidig et symptom på, at vi ikke er i bevidst kontakt med vores essentielle selvet-atman, som er opfyldelsen af alle ønsker.

På samme måde forholder det sig med det, vi gerne vil undgå. Hvis vi kigger på kvindens situation igen, kan vi regne ud, at hvis hun gerne vil opnå frihed og glæde, så vil hun selvfølgelig gerne undgå det modsatte: begrænset frihed og manglende glæde. Det er sjældent, vi undersøger vores tankestrøm dybt nok til at bemærke, hvilke ønsker der befinder sig på identitetsniveau bag vores lyst til ændre på vores ydre omstændigheder. Vi må ofte igennem flere trin i vores refleksion inden vi opdager dette dybe identitetsønske som befinder sig skjult under trangen til at ændre på vores omstændigheder. Dette ”identitetsønske” er den evige indre længsel efter at komme tilbage til vores naturlige tilstand af frihed-moksha. Når vi undersøger, hvad vi gerne vil undgå, forholder det sig på samme måde. Vi starter i det ydre: ”Jeg vil gerne undgå at få begrænset min frihed; jeg vil gerne undgå nederlag på mit job og så videre. Ved at gå igennem disse trin opdager vi, at vi dybest set gerne vil undgå at føle svære negative følelser. Vi vil dybest set undgå at være adskilt fra vores naturlige tilstand af frihed-moksha. Forestil dig at du var glad og tilfreds på trods af, at dine ydre projekter fejlede. Hvor slemt er det at fejle, hvis du stadig føler dig dejlig varm, glad og tilfreds indeni? Tanken er interessante: Det er selvfølgelig naturligt at have negative følelser, når noget ikke lykkes, men tit blander vi vores forsøg på at undgå negative følelser sammen med vores forsøg på at undgå visse ydre omstændigheder. Det er her den tidløse visdom peger på, at jo mere kontakt vi har til vores naturlige tilstand, des mere succes har vi i livet.

Hvordan det?
Succes i verden eller succes i livet? Du kan være en succes i verden. Så er du en succes i andres øjne. Verden klapper dig på skuldrene og siger: ”Godt gået”. Du har opnået de mål, som samfundet tillægger værdi. Men hvis du ikke føler dig hel og tilfreds indeni, så har du ikke fået succes i livet på trods af din succes i verden. Set fra denne synsvinkel er den største succes et menneske kan opnå i livet at leve sit liv i den naturlige tilstand: frihed-moksha.

Ego ideal–indre sår
Når du begynder at forstå dit sind dybere vil du opdage at indeholdt i sindets refleksion og overveje funktion er den evige opnå-undgå agenda som på identitets niveau drejer sig om at dit sind altid forsøger at opnå at være dit ego ideal, fx altid, stærk el. altid rolig, kærlig, intelligent, hjælpsom, modig, succesfuld, eller lignende. Mens sindet modsat altid forsøger at undgå at mærke dit indre sår (skyggen), det vil undgå at du føler dig sårbar, nederlag, lille, svag, fortabt, ensom, uintelligent, ingen elsker mig, jeg vil aldrig lykkedes, jeg har fejlet o.lign. Rejsen i at gøre det ubevidste bevidst, handler langt hen ad vejen om at du bliver bevidst om to sider af dit sind:

  1. Hvad dit ego ideal er, derigennem kan du opdage hvordan dit superego dagligt kritiserer dig fordi du misser dit ideal. På sjælens rejse må du lære at forsvare dig imod superegoets urealistiske agenda, ikke ved at forklarer dig, men ved at afvise superegoet agenda fuldstændigt.
  2. På den anden side handler det om at opdage hvad du forsøger at undgå at mærke indeni, det er dybest set det indre narcissistiske sår som egoet er sat op til at undgå. Her drejer det sig om at opdage hvad der sker, og langsom at begynde at have nærvær og medfølelser med dig selv, således at såret overtid kan blive bevidst og healet igennem kærlig omsorg fra din egen bevidsthed. Denne del af rejse tager tid, og det kræver at du får hjælp fra mindst en person som har gennemfør denne rejse, som kan vejlede dig igennem dette svære territorium. Optimalt har du en gruppe mennesker i dit liv som fortolker livet udfra samme synsvinkel som dig

Pratipaksha bhavana-bliv opmærksom på det modsatte
Yoga filosofien benytter en powerfuld bevidsthedsudvidende teknik som hedder ”pratipaksha bhavana-det modsatte”. Teknikken går ud på at du identificerer indholdet i dit sind og i stedet for at blive fanget i din identifikation med indholdet i dine tanker og følelser, så udvider du din bevidsthed ved at inkluderer ”det modsatte”. Hvordan? Ved at identificerer indholdet i sindet og derefter holde både indholdet og dets modsætning i din opmærksomhed samtidig, vær vidne til begge uden nogen aganda som handler om at det skal ændre sig. Via denne teknik kan det ske at begge opløses og du bliver befriet for fastlåsheden indeni. Du kan bruge teknikken let; Hvis du er ked af det så husk det modsatte, glæde. Hvis du føler dig svag så husk det modsatte, styrke. Hvis du føler dig livsløs, så husk det modsatte livskraft. Ordet ”husk” betyder her, bring minder, billeder og følelsen af det modsatte ind i dine tanker og følelser efter bedste evne. Denne teknik renser dit sind, og gør dig over tid fri for at være låst fast i en følelse. Rejsen med at gøre det ubevidste bevidst, starter med at du bliver bevidst om både et negative selvbillede og et positive selvbillede, samtidig. Dette hjælper dig til at forså hvordan dit sind fungerer og hvad dit sind forsøger at opnå og undgå. Denne del af rejsen kulminerer når du på den ene side bliver bevidst om dit højeste positive selvbillede; dit ego ideal og på den anden side bliver bevidst om det mest negative selvbillede, den indre tomhed som gemmer sig under det narcissistiske sår. Når du kender disse to ender af dit sind så kender du dit egos agenda meget dybt, nu er du klar til at gå fra den psykologiske rejse til den spirituelle rejse. På den spirituelle rejse drejer det sig om at finde de essentielle nærværs aspekter som dit ego forsøger at efterligne. Hvis et positivt selvbillede var at være en glad person og kærlig person så kan du forestille dig at du møder en god ven, her opstår der spontant en følelse af glæde og kærlighed indeni, denne spontane oplevelse af glæde er dit ægte indre nærvær som flyder fra din kerne.

Andre gange er du sammen med folk du ikke kender, du smiler og adspurgt hvordan det går svarer du, det går godt tak. Indeni føler du dig nervøs, det er din maske som efterligner en glad person, på forsøger at leve op til et selvbillede uden at have dine essentielle indre ressourcer af varme og nærvær tilgængelige indeni. Personlighedens maske er nødvendig i flere af livets sammenhænge, der er ikke noget galt med det i sig selv, problemet opstår når vi bliver låst fast i vores egen overflade i en sådan grad at vi ikke længere kender vejer hjem til livet i den naturlige tilstand. Vores nervesystem er sat op til at servicerer egoets agenda og vi mister evnen til at leve det ægte spontane essentielle liv. Når du bevæger dig fra den psykologiske rejse til den spirituelle rejse så begynder du at erstatte din ego personlighed med din personlige essens, hvad betyder det? Det betyder bare at du lever en mindre del af dit liv som et fastlåst psykologisk selvbillede og en større del af dit liv i den naturlige tilstand, det betyder at din glæder bliver mindre afhængig af ydre omstændigheder og i stedet beror mere på kontakten til dine indre essentielle ressourcer.

Ønsker
En af sindets-manomaya funktioner er ønsker. At ønske sig noget er en central kraft, som driver vores verden. Forestil dig du besidder stor handlekraft. Igennem den kan du udrette store forbedringer i verden, men hvis du ikke ønsker noget, så mangler den kraft, der skal motivere dig til at handle. På samme måde kan en person have stor viden om, hvordan tingene hænger sammen. Med denne viden kan personen udregne al tings sammenhæng og udvikle mange nye og gavnlige løsninger, som kan forbedre vores verden. Hvis personen ikke har nogle ønsker om af bruge sin viden til noget, så mangler hans viden den motivation, der skal til for at udrette forandringen. Mange spirituelle traditioner fortæller os, at vi skal gøre os fri af vores ønsker, og at de er grunden til, at vi er fanget i følelsesmæssigt slaveri-samsara. På den anden side glorificerer mange spirituelle traditioner menneskets evne til at ønske, hvad skal vi nu tro: Er ønsker en velsignelse eller en forbandelse?

Den tidløse visdom forklarer, at ønsker er en velsignelse. Vi behøver vores ønskekraft for at efterstræbe livets fire universelle mål. Selv frihed-moksha kræver, at vi ønsker at opnå moksha. Ønsker bliver et problem, når vi overskrider hensynet til helhedens harmoni for at opnå vores ønsker eller hensynsløst skader andre for at få opfyldt vores ønsker. Denne måde at håndtere sine ønsker på skaber negativ karma og er en forbandelse for omgivelserne, ligesom det leder personen ind i en nedadgående spiral af negativ karma som overskygger personens kontakt til frihed-moksha. Vores ønsker er en blanding af instinktive ønsker, som vi har tilfælles med dyrene. Kultiverede ønsker, som er ønsker vi har kultiveret igennem vores opdragelse, drejer sig om de ting, vi har lært at værdsætte igennem tiden samt de individuelle personlige tendenser, som vi ifølge den tidløse visdom bærer med os i vores sjæl fra liv til liv. På den måde er der talrige ønsker, som optræder i vores sind. Vores ønsker er en stor blanding af forskellige ønsker, hvoraf nogle bidrager til helhedens harmoni. Disse ønsker er i overensstemmelse med dharma-helhedens harmoni, mens andre ønsker går imod helhedens harmoni. Disse ønsker kaldes adarmiske, fordi de går imod dharma-helhedens harmoni.

Alle ønsker opstår automatisk i sindet, også uden vores tilladelse. Vi skal altså ikke fordømme os selv, uanset hvilke ønsker der opstår i vores sind. Ønsker er et primært input, som opstår af sig selv, mens vores reaktion på dette input er sekundær. Den sekundære reaktion er under vores viljesindflydelse. Derfor er det op til os, hvordan vi reagerer på de ønsker, som opstår i vores sind. Den tidløse visdom anbefaler, at vi ikke udlever de ønsker, som ødelægger helhedens harmoni, ligesom den anbefaler, at vi finder en balance, når vi udlever vores ønsker imellem dem, der bidrager til helhedens harmoni og ønsket om at opnå noget for sig selv. Denne indstilling er en vigtig del af handlingens vej-karma yoga, som vi går i dybden med senere på Sjælens Rejse.

Ønsker befinder sig også på to niveauer:

  1. ønsket om at ændre på vores ydre omstændigheder, så vi kan opleve glæde,
  2. ønsket om at ændre på vores indre indstilling på en måde, der skaber harmoni i vores sind, dette kaldes vairagya-metoden, den objektive forholdemåde. Når vi praktiserer vairagya-metoden lærer vi at arbejde med vores ønsker på identitetsniveau.

Hvad betyder det at arbejde med sine ønsker på identitetsniveau? Det betyder, at vi undersøger vores ønsker og afdækker, hvad det er vi ønsker at opnå igennem vores ønske. Hvordan vores sind forestiller sig at vi vil føle os tilpas i vores krop og psyke, hvis vi får opfyldt vores ønske. Refleksion på identitetsniveau kan lede til, at vi opdager, hvilke essentielle tilstande. Det vil sige, hvilken følt oplevelse vi i sidste ende forsøger at opnå sidst i vores ønskerække. Resultatet af sådan en refleksion er, at vi over tid opdager, at bag alle de ønsker, som opstår i vores sind hver dag, gemmer sig ønsket om at leve livet i den naturlige tilstand: frihed-moksha. Det er én ting at læse, at frihed-moksha er det dybeste ønske, som gemmer sig bag alle de daglige ønsker, som optræder i vores sind. En anden ting er at opdage det igennem en lang refleksionsproces, hvor vi ærligt og objektivt undersøger alle de ønsker, som opstår i vores sind. Hvis vi igennem denne selvstændige refleksion bekræfter visdommens konklusioner, så bliver visdommen vores egen, og dens konklusioner bliver vores følte virkelighed. Egen refleksion er en vigtig del af den rejse, som kvalificerer dig til at træde på visdommens vej-jnana yoga.

Sindet befinder sig nu på det tredje trin på femtrins trappen, som leder op til selvet-atman. Det næste er det fjerde trin, som handler om intellektetvijnanamaya kosha. Den videnskab, som beskæftiger sig med sindet-manomaya kosha, er psykologi.

Intellektet-vijnanamaya kosha
Intellektet-vijnanamaya er sjælen i sindet-manomaya. Intellektet befinder sig indeni sindet, og intellektet er forskelligt fra sindet. Sindet-manomaya er opfyldt af intellektet-vijnanamaya. Intellektet har ikke sin egen form, men former sig efter den beholder, det bor i. Intellektet har således også en menneskelig form, ligesom sindet, det bor i. Menneskeformen er ikke intellektets iboende form, men intellektet antager sin form efter den beholder, det bor i. Intellektet tager form efter sindet, der tager form efter den fysiologiske krop, der tager form efter den anatomiske krop. På denne måde tager intellektet form efter den fysiske krop. Sindet repræsenterer tvivl, mens intellektet repræsenterer viden. Viden er stærkere end tvivl, fordi den besidder kraften til at opløse tvivlen. Sindet siger: ”Skal jeg gøre det ene eller det andet”. Intellektet svarer: ”Baseret på mit kort over virkeligheden, gør vi sådan her. Det er den bedste vej til målet”. Intellektet er således mere subtil og stærkere end sindet. Baseret på den viden en person besidder, vælger vedkommende sit mål ud fra sine ønsker. Når personen har valgt sit mål, kan vedkommende efterstræbe dette mål for at opfylde sit ønske. Vi kan ikke vælge en ukendt ting som vores mål. Derfor er viden nødvendig først for at fastsætte vores mål, og dernæst er viden nødvendig for finde vej til målet. På den måde bliver intellektet den funktion, som vælger og handler baseret på den tilgængelige viden. Intellektet handler baseret på tillid til, at den viden, det besidder, kan lede til det mål personen har. Så tro og tillid er nødvendige komponenter til at holde momentum oppe imellem ønsket og opnåelse af ønsket. Hvis du ønsker dig materiel velstand, og hvis du tror, at hårdt arbejde og intelligente valg leder til dette mål, så er det din tro på, at dine anstrengelser kan lede til det ønskede mål, der holder din arbejdsindsats oppe, indtil du når dit mål.

På samme måde forholder det sig indenfor det spirituelle område. En person, som ikke har tillid til den tidløse visdom, vil betragte visdomsordene som værdiløse. Videnskaben har for eksempel ikke bevist, at kun den fysiske krop dør, mens subtilkroppen overlever døden. Videnskaben accepterer end ikke, at bevidstheden er forskellig fra den fysiske hjerne. Hjernen er i den fysiske krop, sindet er i subtilkroppen, ifølge den tidløse visdom. Sjælens Rejse kræver, at personen kender den tidløse visdoms ord. Uden at kende til frihed-moksha kan en person ikke have dette som sit ønske, og uden tillid til at visdomsordene er sande, kan personen ikke holde dampen oppe på Sjælens Rejse. Naturvidenskaben har tillid til de informationer, som de fysiske sanser giver, mens den tidløse visdom har tillid til de åbenbarede ord, som er nedskrevet i den tidløse visdom samt de vidnesbyrd som vise mænd og kvinder har efterladt sig igennem tusinde af år. Vidnesbyrd som beskriver, hvordan den tidløse visdom har velsignet dem med frihed-moksha. Viden om fysik kræver tillid til de informationer, de fysiske sanser giver os, mens metafysisk viden kræver tillid til den tidløse visdom. Tro og tillid hører til intellektetvijnanamaya. Er det blind tillid at tro på de åbenbarede skrifter, som har eksisteret i tusinder af år? Er det blind tillid at have tillid til den tidløse visdom, som har fundet anerkendelse blandt vismænd og vise kvinder, yogier og seere igennem alle tider? Viden og tillid er intellektets domæne. Al slags viden beror på tillid til de organer, som giver os viden indenfor det område, vi gerne vil undersøge og kende. Hvis du ikke har tillid til de instrumenter, som bringer dig viden indenfor et område, så kan du finde et instrument til at tjekke validiteten af de indsamlede data, eller du kan benytte et andet instrument til at indsamle data.

Men på et eller andet tidspunkt må du have tillid til at de data, du indsamler, er korrekte, for uden tillid kan du ikke sætte dig et mål og handle for at nå det. Tænk hvis du ikke havde tillid til de informationer, som dine øjne bringer til dig? Når du går en tur har du tillid til, at du kan tage næste skridt baseret på de data, som dine øjne bringer dig. Uden denne tillid kan du ikke gå nogen steder. På samme måde med ordene i den tidløse visdom. Hvis du husker den erkendelsesteori, som den tidløse visdom er baseret på, så husker du, at ordene i den tidløse visdom betragtes som de eneste instrumenter, der kan bringe dig den korrekte viden om det metafysiske område. Viden som beskriver, at der findes en subtil krop og en kausal krop, stammer fra visdommens ord. Viden som beskriver, at den subtile krop overlever, når den fysiske krop dør, stammer fra den tidløse visdom. At have en indledende åbenhed overfor den tidløse visdom er en forudsætning for den person som ønsker at begive sig ud på Sjælens Rejse baseret på den viden, som findes i den tidløse visdom. Hvad nu hvis du ønsker at bruge visdommens ord til din egen indre rejse, men du stadig har tvivl på ordenes sandhed? Hvis du er inspireret til at drage ud på Sjælens Rejse, så anbefaler den levende visdomstradition, at du lader tvivlen komme visdommen til gode indtil videre. Efterhånden som du når hele vejen rundt i visdommens synsvinkel, vil dens ord selv give dig svar på mange af dine tvivlsspørgsmål. I takt med at du implementerer visdommen i dit eget liv, vil du opleve resultatet af dette på måder, som styrker din tillid til visdomsordene. Visdommens ord giver os korrekt viden. Det er op til os at implementere denne viden i vores liv. Korrekt viden er den en side af ligningen, mens en livsstil, som leder til målet, er den anden side af denne ligning. Viden, som ikke bliver efterlevet, giver ingen fordel. Det er ligesom at se på sport på tv. Du kommer ikke i god fysisk form af at kigge på andre som udøver sport. Du må selv komme op af sofaen og tage træningstøjet på, hvis du ønsker at nyde fordelene ved at være i god form. De forskellige yogametoder er den livsstil, som efterlevet, giver dig sine fordele. Handlingens vej-karma yoga giver dig følelsesmæssig modenhed. Meditationens vej-upaasana yoga giver dig et koncentreret sind. Visdommens vej-jnana yoga skænker dig frihed-moksha. At tro; at vide; at bedømme; at vælge er intellektets funktioner. Det er disse, som adskiller mennesket fra dyret. Vi bruger intellektet til at forstå os selv og verden. Vores identifikation med egoet-ahamkara beror på vores viden, der går igennem forskellige udviklingstrin fra:

  1. Egocentrisk: Jeg tager hensyn til mig selv, når jeg træffer mine valg.
  2. Etnocentrisk: Jeg træffer mine valg og tager hensyn til min ”stamme”, familie, politisk ståsted, min sportsklub, mit land, min religion og så videre. Det drejer sig om en gruppe, jeg identificerer mig med og har et værdifællesskab med.
  3. Verdenscentrisk: Jeg betragter alle mennesker som lige uanset køn, politisk ståsted, seksuel overbevisning eller farve.
  4. Kosmocentrisk: Jeg respekterer alle levende væsener som mig selv, og mine valg reflekterer denne respekt.

På den måde udvikler egoet-ahamkara sig igennem forskellige trin. På hvert trin bliver egoet tyndere og mere transparent for den originale lykke, indtil egoet er opløst i selvet-atman når vi når det højeste udviklingstrin.

Ego og bevidsthed
Husk på visdomsordenes tilsigtede betydning-vivaksha. Ordet ego kan betyde en ting indenfor psykologien og en anden ting indenfor den tidløse visdom. I den tidløse visdom er betydningen af ordet ego: ”Jeg-tanken-ahamkara. Jegtanken optræder i den reflekterede bevidsthed, som et objekt for det indre vidne. Det vil sige, noget du kan observere i din bevidsthed, og som du identificerer dig med og tillægger konklusionen ”det er mig”. På samme måde med ordet bevidsthed. Indenfor psykologien refererer ordet bevidsthed til alt det som en person har erkendt ved at bringe det ind i bevidsthedens lys. Ud fra psykologiens synsvinkel findes der udover bevidsthed også det ubevidste, som befinder sig uden for en persons bevidsthed. Den tidløse visdom anerkender, at der findes meget, som en person ikke er bevidst om, men den kalder bevidstheden, som erkender ting, for intellektet. Ordet ubevidst set fra den tidløse visdoms synsvinkel er lig med alt det, som intellektet ikke er bevidst om. Ting der findes i den reflekterede bevidsthed og i den originale bevidsthed, som ikke er kendt af intellektet, er ubevidst for intellektet. Ordet bevidsthed anvendes indenfor den tidløse visdom om den originale bevidsthed, der er allestedsnærværende. Denne allestedsnærværende bevidsthed skal vi lære den at kende ved at lære det indre vidne i os selv at kende. Vidnet er det i dig, som erkender alle dine forskellige tanker og følelser inklusiv jeg-tanken-ahamkara. Dette indre vidne er den originale bevidsthed og dermed også kilden til den reflekterede bevidsthed, der optræder i dit sind som både intellektets viden og alt det som findes, som intellektet ikke er bevidst om. Ordet bevidsthed, som det bruges indenfor psykologien, kan bedre forstås som intellektets viden indenfor den tidløse visdom. Ordet ubevidsthed, som det anvendes inden for psykologien, kan bedre forstås som ubevidst for intellektet indenfor visdommen.

Ordet bevidsthed, som det anvendes indenfor den tidløse visdom, har ikke en parallel indenfor psykologien, fordi den originale bevidsthed kun kan erkendes via det sanseorgan, som kan afsløre den originale bevidsthed. Kan du huske, hvilket organ det drejer sig om? Det er vedaens ord som bærer vidnesbyrd om den originale bevidsthed ”shabda pramana” ̶ den sjette sans. Set fra visdommens synsvinkel er der intet, som befinder sig udenfor bevidstheden, idet den originale bevidsthed ifølge visdommen er allestedsnærværende og gennemtrænger alt i Universet. Ligesom den originale bevidsthed er den substans, som alle objekter i Universet er formet af. Hvordan kan bevidsthed gennemtrænge hele Universet? Eksemplet er drømmen. Når en person drømmer, så ser vedkommende andre mennesker i sin drøm. Visdommen anvender den tekniske betegnelse den lysende-taijasa om drømmeren. Drømmejeget-taijasa låner sin eksistens og sin bevidsthed til alle de objekter, som optræder i drømmen. Personen som drømmer ser Jorden, Månen, havene, bjergene, alle disse eksisterer i den drømmende persons bevidsthed. Drømmeren-taijasas bevidsthed er den substans, som alle disse drømmeobjekter er formet af. Ligesom guld er den substans som alle guldsmykker er lavet af. Jamen, det er jo bare en drøm, det er ikke virkeligt? Jo, men det kan du først sige, når du vågner og har skiftet bevidsthedstilstand. Fra den højere vågnebevidsthedstilstand er det muligt at se tilbage på en lavere drømmebevidsthedstilstand og sige: ”Det var bare en drøm”. Imens du drømmer, er oplevelsen virkelig for dig. Det vil sige i din drøm er Solen, Månen, andre personer og så videre fuldstændig virkelige for dit drømmejeg, du oplever at du har en drømme krop, som ser en drømme sol der er adskilt fra drømmekroppen, i virkeligheden optræder både drømme kroppen og drømme solen begge som tankeformer i drømmerens ene bevidsthed. Visdommen forklarer, at det forholder sig på samme måde med dit vågne jeg, som visdommen giver det tekniske betegnelse den komplette-visva. Dit vågne jegvisva oplever alle objekter i verden, som adskilte og separate fra din bevidsthed, men visdommen forklarer, at denne fortolkning af dine sanseindtryk er kilden til det følelsesmæssig slaveri-samsara. Hvis du i stedet fortolker din vågenverden fra selvet-atmans perspektiv, fra den højere bevidsthedstilstand, ser du, at den originale bevidsthed, som bor i dit hjerte i form af det indre vidne, er den samme bevidsthed, som gennemtrænger hele Universet. Det er denne forståelse af den absolutte virkelighed som leder dig til frihed-moksha.

Intellektets-vijnanamayas seks funktioner
Intellektet består af de fem sanser: syns-, høre-, lugte,- smage- og følesansen plus intellektet som er viden-, fortolknings- og beslutningsfunktionen. Når du ser et træ, så forklarer visdommen, at din bevidsthed rejser ud igennem synssansen og erkender træet. Synssansen bringer sit indtryk med tilbage til sindet, som nu omformer sig selv og tager form, som et træ der så optræder i sindet-manas som en tankeform. Det træ, du ser i dit sind, er selvfølgelig ikke et fysisk træ, men et mentalt symbol på et træ, som nu optræder i dit sind. Sindet er substansen, som omformer sig selv til det træ, du ser i dine tanker. Det træ, du ser i dine tanker, kaldes en sindsbølge-vritti. Enhver sindsbølge har et objekt, og det er intellektet som genkender sindsbølgen. Med sin viden kan intellektet fortolke objektet i sindet som ”et træ”. Hvis intellektets fortolkning er tro imod objektet, så er intellektets viden korrekt. Hvis intellektet fortolker sindsbølgen som noget andet end det træ, som faktisk befinder sig i naturen udenfor personens krop, så er det en subjektiv fejlfortolkning og ikke en objektiv korrekt fortolkning. Hvis personen for eksempel ser dårligt og tænker: ”Det er en mand, jeg ser”, så er det en forkert viden, der optræder i intellektet.

Intellektets fejlfortolkning af verden.
De ting vi ser i den ydre verden består ifølge visdommen af tre faktorer;

  1. grænseløs eksistens og bevidsthed –satchitananda,
  2. navn-nama
  3. og form-rupa.

Når du ser en bil så rejser dit intellekt ud igennem synsansen og indsamler syns data om bilen, synsansen bringer de indsamlede indtryk med tilbage til sindet hvor bilen nu optræder som en tankeform-vritti, i bevidstheden. Intellektet fortolker nu objektet der optræder i sindet. intellektets fortolkning er baseret på det verdenssyn som intellektet kender. Hvis intellektets viden er baseret på et materialistisk verdens billede så bemærker intellektet bilens navn og form. Navn og form er de to faktorer som adskiller bilen fra andre objekter i verden, troen på at alle objekter er adskilt, betyder også at du er adskilt fra alle andre, denne tro på al tings adskillelse leder ifølge vedanta til følelsesmæssig slaveri-samsara. Hvis intellektet derimod lægger mærke til bilens eksistens-sat, og hvis intellektet vha den tidløse visdom har lært at al eksistens er forbundet med grænseløs bevidsthed, så kan intellektets skille de tre komponenter: Eksistens, navn og form, fra hinanden i tanken. Nu kan intellektet prioriterer opmærksomhed på eksistens aspektet af bilen, og samtidig nedtone fokus på navn og form aspektet af bilen. Denne måde at betragte verden på leder til at intellektet værdsætte at alle objekter i universet er unikke udtryk for en og samme grænseløse bevidsthed, alle objekter er som midlertidige bølger der kommer og går på et grænseløst hav af eksistens og bevidsthed som for evigt består. Når du lægger mærke til bølgens navn og form og du ser adskillelsen, når du lægger mærke til vandet i bølgen og du ser at alle bølger er forbundet med havet. Denne måde at fortolke verden på leder til at du bemærker at alt ting er forbundet i selvet-atman, det er denne vision som over tid leder til frihed-moksha

Den fem sanser
Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at de fem sanser både optræder under sindet-manomaya og her igen under intellektet-vijnanamaya. Forskellen skal findes her: Når den funktion, som er aktiv i sindet er følelser, tvivl, refleksion og overvejelse, kaldes det sindet-manomaya. Når den måde bevidstheden fungerer på er viden, beslutning og fortolkning, kaldes det intellektet-vijnanamaya. Der er tale om én og samme bevidsthed med mange forskellige funktioner. Intellektet skifter form hele tiden. Nu tager det form efter lydene; nu efter synsindtrykkene; nu efter følelserne;, nu er der noget, jeg synes godt om; nu er der noget, jeg ikke synes om; jeg er en person, der ikke kan lide dette; jeg er en person, der godt kan lige dette. Når jeg identificerer mig med indholdet i min bevidsthed, så er jeg er identificeret med mit intellekt. Derfor kaldes det kosha-fejlidentifikation. Det er disse fejlidentifikationer, som er årsagen til det følelsesmæssige slaverisamsara, som opstår, når fravær af specielle objekter, mennesker og situationer leder til indre tomhed, mens nærvær af de samme objekter, personer og situationer kommer sammen med stress. Vores glæde er nu bundet til disse objekter. Det er følelsesmæssigt slaveri-samsara. Husk på, at formålet med at gå op ad trappens fem trin i sidste ende, er at nå til tronen for enden af trappen. Her befinder selvet-atman sig. At lære selvet-atman at kende er det endelige mål for Sjælens Rejse. Den, som kender selvetatman fuldstændigt, opnår frihed-moksha og sætter derigennem den iboende glæde fri i sin sjæl. Personen, som har opnået frihed-moksha, oplever indre helhed og tilfredshed uafhængigt af ydre omstændigheder.

Den der handler-karta
”Jeg gjorde noget, jeg ikke skulle have gjort. Jeg oplever skam. Det jeg skulle have gjort, fik jeg ikke gjort. Jeg oplever skyld”. Intellektet handler baseret på personens ønsker og viden. Identifikation med intellektet betyder, at personen betragter sig selv som en person, der handler-karta, og derfor lider personen under sin identifikation. Selvet-atman er ikke en der handler. Den person, som ønsker at lære atman at kende, må bevæge sig længere op at trappen og slippe identifikationen med intellektet som handler, bedømmer, vælger og fortolker. Personen må slippe identifikationen med intellektet og bevæge sig videre mod selvet. At bevæge sig videre fra intellektet betyder ikke, at personens intellekt ikke fungerer længere. Det betyder bare, at personen ikke henter sin identitet fra intellektets funktion. Atman er tilstede i det nonduale domæne og kan derfor ikke handle, men atman behøver ikke handle for det nonduale selvet-atman, er det højeste slutmål for alle handlinger i det duale domæne. Enhver handling bygger på et ønske, som handlingen skal opfylde. Det højeste ønske en person kan opnå, er selvet-atmans permanente glæde.

Den, som handler, er selvet-atman men selvet-atman er ikke den, som handler. Hvordan det? Ligesom et armbånd er guld, men guld er ikke et armbånd. På samme måde er den der handler-karta, selvet-atman, mens selvet-atman ikke er én, der handler. Selvet-atman er, selvet-atman er ikke på vej til at blive. Den væren som udgør selvets substans, besidder en iboende glæde i sig. Intellektet befinder sig på fjerde trin.

Videnskab
Eksempler på de videnskaber, som beskæftiger sig med intellektet–vijnanamaya, er metafysikken, materialismen, positivisme, erkendelsesteori og videnskabsfilosofi. Den tidløse visdom betragter ikke sig selv som en spekulativ filosofi. Den betragter ikke sig selv som et resultat af menneskelig spekulation. Visdommen er ikke ulogisk, men den er ikke baseret på logik. Den tidløse visdom betragter sig selv som en sans-pramana. Den tidløse visdom betragter sig selv, som den sjette sans, der afslører viden indenfor sit område, som er det metafysiske område.

Hvad betyder metafysisk?
Fysikken studerer den sanselige, empiriske verden, mens metafysikken afslører den verden, som ikke er tilgængelig for de fem sanser. Bemærk, at de ord vi bruger her, som fysik, metafysisk og filosofi ikke stammer fra sanskrit, men fra græsk. Derfor kan disse ord naturligvis kun tilnærmelsesvist afsløre den tidløse visdoms tilsigtede mening-vivaksha. Min ambition her i bogen er at forklare sanskritordene flere gange og fra forskellige vinkler, så du har mulighed for at danne dig en større forståelse af ordenes betydning. Intellektet befinder sig på det fjerde trin. Det næste trin er er det femte og sidste trin på den fem trinende trappe på vej til selvet-atman. Det femte trin er; kausal kroppen.

Kausal kroppen-anandamaya kosha
Lyksalighedslegemet-anandamaya kosha er sjælen i intellektet (sjæl i betydningen: det som giver liv til). Lyksaligheden befinder sig indeni intellektet, og lyksaligheden er forskellig fra intellektet. Lyksaligheden er formløs, men tager form efter den beholder, den bor i. Lyksalighedslegemet har samme form som et menneske, fordi det former sig efter intellektet. Intellektet er formet efter sindet, der er formet efter livskraften, der er formet efter den fysiske krop. Det er kun den fysiske krop, som besidder sin egen form. De andre tager form efter den container, de tager bolig i.

Glad, gladere, gladest
Den erfaringsbaserede lyksalighed, som vi oplever i kausalkroppen, har tre grader:

  1. Når jeg ser det, jeg ønsker mig, føler jeg mig glad-priyam.
  2. Når jeg får det, jeg ønskede mig, føler jeg mig gladere-moda.
  3. Når jeg nyder det, jeg ønskede mig, er jeg gladest-pramodah.

Visdommen forklarer os, at hver gang vi føler glæde i hverdagen, så stammer  den glæde vi oplever fra lyksalighedslegemet. Eftersom dette legeme er den dybeste del af personen, er det dækket af de fire foregående lag. Når disse lag er urolige, anspændte og fortættede, så er de ikke transparente for glæden, som altid befinder sig indeni. Ligesom en lampe, som er dækket af fire mørke stykker stof, ikke kan sprede sit lys. Men hvis den samme lampe er dækket af fire, tynde, lette, transparente stykker stof, så kan lyset i lampen let sprede sit lys. På samme måde forholder det sig med spændinger og sygdom i kroppen. Stagnation i livsenergien, emotionelle forstyrrelser i sindet, intellektuelle fejlfortolkninger i intellektet. Det er disse lag, som blokerer for glæden og nærværet, der befinder sig inderst inde i personen i lyksalighedslegemet. Når vi holder vores krop sund igennem kost og motion, og når vores livsenergi cirkulerer frit i hele den biologiske krop; når vi opnår følelsesmæssig healing og modenhed og fjerner vores subjektive intellektuelle fejlfortolkninger og opnår objektiv visdom, så besidder vi den fysiske, emotionelle og intellektuelle fitness, som vi behøver for at lykken, som altid befinder sig inderst inde i kausalkroppen kan skinne frit igennem alle lagene og velsigne os med følelsen af glæde. Visdommen kræver ikke, at vi er i topform inden rejsen. Bare vi opnår 15-20 procent at disse kvaliteter er vi rede til at påbegynde vores rejse.

Den der nyder-bhokta
Intellektet er den der handler. Intellektets handlinger er motiveret af personens ønsker. Handlingerne er baseret på den virkelighedsforståelse (viden) som er tilgængelig for intellektet. Den viden personen har, viser vedkommende vejen til målet. Hvis den viden, personen har, er forkert, kan den ikke skabe det ønskede resultat. Personen må tilbage til tegnebrættet og analysere, om der er noget vedkommende har overset, eller om ny viden skal søges for at nå i mål. Formålet med intellektets handlinger er at opnå glæden. At hvile i nærvær, tilfredshed og glæde er den mest grundlæggende del af enhver person. Dette er din naturlige tilstand. Visdommen kalder denne person: den der nyder-bhokta. Intellektet er den der handler-karta. Formålet med intellektets handlinger er at blive den der nyder-bhokta. Nydelse opstår, når personen er i kontakt med lyksalighedslegemet-anandamaya. Hver gang du føler dig tilfreds, er du i en vis kontakt med dette legeme. Når vi opnår glæden, ønsker vi ikke at miste den igen. Selv om vi har glæden, er den blandet med en vis nervøsitet for at miste kilden til glæden, vores partner, job, hus, bil, børn, kæledyr og så videre. Når vi ikke oplever glæden, lider vi i savnet.

Ifølge den tidløse visdom er alle disse konklusioner baseret på fejlidentifikation. Vi antager, at den, vi er, befinder sig på et af de fem trin, men visdommen forklarer, at dette er en subjektiv fejlfortolkning-kosha. Den anatomiske krop lever kun på grund af livskraften, som bor i den. Uden livskraft har kroppen intet liv i sig. På samme måde er hvert lag opfyldt af det lag, som bor indeni det pågældende lag. Uden det dybere lag ville det overfladiske lag ikke eksistere. Det vil sige, at hvert lag har en eksistens, som er afhængig af det dybere lag, som giver det liv. Også lyksalighedslegemet i kausalkroppen får sit liv fra et dybere sted. Den bevidsthed, som befinder sig i lyksalighedslegemet, er en reflekteret bevidsthed-chidabhasa, som får sit liv fra den originale bevidsthed. Den originale eksisterer som tidligere nævnt uafhængigt af alle de fem lag, vi har gennemgået i dette kapitel, mens alle lagenes eksistens er afhængig af den originale bevidsthed fra selvet-atman. Hvad er forskellen på den erfaringsbaserede nydelse, vi oplever i lyksalighedslegemet, og den originale lykke i selvet-atman?

Erfaringsbaseret lykkekosananda vs Original lykkeatmananda

1 Erfaringsbaseret nydelse vs Iboende lykke

2 Et objekt vs Altid subjektet

3 Forskellige grader af nydelse vsPermanent lykke

4 Nydelsen kommer og går vs Selvet, er altid til stede og kan aldrig komme eller gå

Enhver oplevelse af nydelse kommer fra kausalkroppen. Du kan ikke som sådan opleve den originale lykke, men du behøver ikke at opleve den orginale lykke fordi du ER er den originale lykke. Derfor kan du aldrig miste lykken, når du lærer selvet-atman at kende.

Den kogte kartoffel
Forklaringen om den kogte kartoffel. Ilden lånte sin varme til gryden, som lånte sin varme til vandet, som lånte sin varme til kartoflen. Hverken gryde, vand eller kartoffel besidder varmen i sig selv. De er alle afhængige af ilden for at få varmen, mens ilden besidder varmen som en iboende faktor. Varme optræder altid dér, hvor ilden er. Varme er ildens essens.

Grænseløs eksistens og bevidsthed er selvets iboende essens. Selvet-atman låner sit liv og sin bevidsthed og eksistens til lyksalighedslegemet i kausalkroppen, som låner det videre til intellektet, som låner det videre til sindet, som låner det videre til den fysiologiske krop, der igen låner det videre til den anatomiske krop. På den måde er alle fem lag afhængige af selvet-atman for at eksistere, mens selvet-atman eksisterer uafhængigt af alle de forskellige lag. Alle de fem lag er selvet-atman, men selvet-atman er ikke nogle af lagene. Hvordan?

husk guldsmedens viden: Smykkerne er guld, men guld er ikke smykkerne. På samme måde er alle lagene selvet-atman, men selvet er ingen af lagene. De fem dimensioner-pancha kosha viveka er en metode til at lære selvet-atman at kende. Selv om selvet-atman er allestedsnærværende skal vi lære selvet at kende indeni os selv. Vi kan kun lære selvet at kende ved at lære det indre vidne at kende. Vidnet er vidne til vores tanker og følelser. Vidnet erkender, både når vi har tanker, og når vi ikke har tanker i sindet. Vidnet erkender, når du husker, hvor dine nøgler er, ligesom vidnet erkender, når du har glemt, hvor du lagde dine nøgler. Sindets forskellige indhold er flertal, mens vidnet, som erkender indholdet, er ental. At dreje sin orientering og opmærksomhed væk fra den fysiske krop for at lære at fokusere på den originale bevidsthed er ikke en proces som sker på en dag. Det er en langvarig proces. Hvorfor, når selvet jo er allestedsnærværende og altid tilgængeligt?

Fordi den originale bevidsthed, som vi ønsker at kende, er ekstrem subtil, mens vi er vant til at lægge mærke til grove objekter. Når vi undersøger et landskab i naturen, kan vi bruge vores øjne. Men skal vi undersøge, hvor mange slags bakterier, der findes i en dråbe kefir, så må vi tage et mikroskop til hjælp, fordi det vi skal undersøge, er så småt, at vores fysiske øjne ikke kan erkende det. På samme måde må vi forfine vores indre instrument-antah karana, (sindet) så det bliver så subtilt at det bliver i stand til er erkende den originale bevidsthed.


Visdommen slår nogle steder fire af bevidsthedens funktioner sammen under ét

udtryk, som visdommen kalder det indre instrument-antah karana . De fire

funktioner har vi allerede gennemgået. Det drejer sig om 1)

hukommelsesfunktionen-chitta, 2) sindet-manas, 3) intellektet-bhuddi og 4)

egoet-ahamkara.


Hvordan skal vi nu lære selvet-atman at kende?
Først ved at genkende hvad selvet-atman ikke er. Vedanta kalder denne metode; neti, neti, som betyder; ikke det, ikke det. Selvet-atman er ikke foranderligt, men selvetatman er den essens som altid er uforanderligt til stede. Kroppen er en blanding af materie og bevidsthed. Vi siger: ”Jeg er et barn; jeg er et ungt menneske; jeg er voksen; jeg er midaldrende; jeg er gammel”. Den foranderlige komponent i disse udtalelser er kroppen, som forandrer sig hele livet, mens ”jeg er”, er den uforanderlige komponent. Det jeg er bevidst om forandrer sig hele tiden, mens at jeg er bevidst, er en uforanderlig del af alle oplevelser. Vi siger: ”Jeg er glad; jeg er ked af det; jeg er utryg; jeg er tryg”. Her er følelserne foranderlige, mens den, der oplever følelserne er uforanderlig. Jeg er, er den eneste uforanderlige konstant igennem hele dit liv. ”Jeg er kristen; jeg er buddhist; jeg er muslim; jeg er ateist”. En persons tro kan være forskellig, men jeg er er konstant. ”Jeg er ingeniør; jeg er direktør; jeg er arbejdsløs; jeg er pædagog”. En persons job er forskelligt, mens jeg er, er uforanderligt. Igennem hele vores liv er bevidstheden uforanderligt til stede. Oplevelsen af at jeg er, er altid til stede. Visdommen forklarer os, vi skal lære at forstå os selv som denne bevidsthed og rene jeg er-følelse. I stedet for at identificere os med alle de foranderlige funktioner, som optræder i bevidstheden, skal vi lære at identificere os med vores essens, som er bevidstheden selv.

Når vi ser på os selv igennem visdommens øjne, så siger vi ikke: ”Jeg er en krop med bevidsthed”. I stedet siger vi: ”Jeg er den permanente bevidsthed med en midlertidig krop”. Kroppen kommer, kroppen eksisterer og kroppen forgår, men bevidstheden kommer og går ikke. Når jeg er forbundet med min krop og mit sind, kan jeg interagere med den empiriske verden. Men når krop og sind ikke er til stede, så kan jeg ikke interagere med den empiriske verden: ”Jeg er bevidsthed med en krop, ikke en krop med bevidsthed”.

Hvis du har erfaring med meditation og besidder evnen til at være nærværende, afslappet og fokuseret på samme tid, så kan du i denne tilstand opleve, at dit sind er mere transparent for den originale bevidsthed. Intet er adskilt fra den originale bevidsthed, der gennemtrænger alle tanker og følelser som deres essens. Transparent betyder således ikke, at sindet er en anderledes substans end den originale bevidsthed. At sindet er transparent for den originale bevidsthed, betyder, at du ikke fokuserer på tankens indhold, men i stedet fokuserer på den essentielle substans, som tanken består af. Denne måde at se på dit sind kan skabe indre ro og årvågenhed i sindet. I denne rolige, årvågne tilstand kan du bevidst mærke din krop og tænke på dig selv igennem visdommens perspektiv ”kroppen er mig, men jeg er ikke kroppen. Jeg er det uforanderlige vidne til alle de forskellige forandringer i min krop”.

Bliv opmærksom på dit sind, og de minder du bærer i sindet, og betragt dine minder fra visdommens perspektiv. ”Minderne er mig, men jeg er ikke mine minder, minderne er afhængige af mig for at optræde i mit sind, mens jeg eksisterer uafhængigt af, om jeg har minder eller ej. Jeg er det uforanderlige vidne, som er vidne til de foranderlige minder”. Læg mærke til, hvilke følelser du har indeni, og betragt nu dine følelser fra visdommens perspektiv ved at tænke visdomsordene i dit sind: ”Jeg er ikke følelserne, følelserne er mig, men jeg er ikke mine følelser. Jeg er det uforanderlige vidne, som er vidne til de foranderlige følelser”.

Bliv opmærksom på følelsen af at være en person, der handler og beslutter.

Betragt nu denne del af dig selv fra visdommens perspektiv ved at tænke ordene: ”Jeg er ikke min viden, mine handlinger og mine beslutninger. Beslutninger er mig, men jeg er ikke mine beslutninger. Jeg er vidne til mine beslutninger, jeg er vidne til mine handlinger og jeg er vidne til min viden. Vidnet er uforanderligt, mens mine beslutninger og min viden er foranderlig”.

Bemærk din jeg-tanke, det er noget du kan observere i din bevidsthed, som du identificerer dig med. Betragt nu jeg-tanken fra visdommens perspektiv og tænkt ordene: ”Jeg er ikke mit selvbillede, mit selvbillede er mig men jeg er vidne til mit selvbillede-jeg tanken-ahamkara. Jeg er uforanderlig, mens jeg-tanken er foranderlig. Jeg-tanken er afhængig af vidnet for at blive erkendt, mens bevidstheden eksisterer uafhængig af jeg-tanken. Vidnet er ren bevidsthed og grænseløs eksistens. Vidnet er kilden til alle de forskellige essentielle aspekter, som er efterstræbelsesværdige for et menneske, som for eksempel styrke, kærlighed, vedholdenhed, mod, tryghed, nydelse, intelligens, klarhed, indre ro, lyksalighed med videre. Alle disse efterstræbelsesværdige kvaliteter er en del af vidnets iboende potentiale og således ikke noget, du behøver søge udenfor dig selv. De er en del af dit naturlige potentiale på dette essentielle niveau. Ved at forbinde dig med visdommens perspektiv igen og igen, så ændrer du din selvopfattelse og din fortolkning af verden og denne ændring fører dig over tid til frihed-moksha.

Integrer nærværet med din hverdag
Når du har vænnet dig til denne nye måde at fortolke livets input på, kan du begynde at integrere visdommens fortolkning i din hverdag. Når du kigger på verdenen, så bringer dine sanser dig sine indtryk, som nu optræder i din bevidsthed. Dit eget sind tager form, som de sanseindtryk sanserne bringer til din bevidsthed. Det, du oplever, når du oplever verden, er altså ikke verden udenfor, men forskellige sindsbølger i dit eget sind. Når du integrerer visdommens perspektiv i din hverdag, kan du have noget af din opmærksomhed inde i kroppen, mens du går igennem din hverdag. Du kan starte med at være opmærksom på at sanse dine arme og ben. En del af din opmærksomhed sanser dine arme og ben, og en anden del af din opmærksomhed interagerer med din omverden. Dette en livslang praksis som over tid healer splittelsen imellem krop og sind og giver dig evnen til at bevare et øget nærvær i alle livets sammenhænge. Hvis du har opøvet denne evne således, at du automatisk sanser dine arme og ben hele dagen, så kan du begynde at sanse flowet af energi i din krop. At sanse cirkulationen af livskraft går igennem adskillige skridt. Først må du forøge din kapacitet til at indeholde livskraft.

Livskraftens centrum er navlen, når du har evnen at mærke varme og livskraft i navlen hele dagen hver dag, så følger det siden naturligt at denne livskraft øger din opmærksomhed og vitalitet. Når du evner dagligt at lade livskraften cirkulere uhindret helt ud til kroppens ekstremiteter og bevare den dér, det meste af dagen, så kan du flytte din opmærksomhed til centret for livsenergien i din krop, som er hjertet. Når du med en del af din opmærksomhed kan mærke hjertets slag uophørligt, mens en anden del fungerer i en normal dagligdag, kan du flytte din opmærksomhed til sindet. Ifølge visdommen har sindet bolig i dit fysiske hjerte. Sindet består af tanker og følelser og sanseindtryk. Her i hjertet rejser og falder forskellige sindsbølger sig konstant, mens vidnet ser på uden at forandre sig. Tanker og sindsindtryk bliver koncentreret til oplevelser på grund af den originale bevidsthed. Uden bevidsthed ingen oplevelse. Når du integrerer visdommen i dit liv, sker det ved, at dit sind bliver renset for emotionelle forstyrrelser, mental uro og intellektuelle fejlfortolkninger. Som resultat opnår du et rent sind, og i dette rene sind kan du flytte opmærksomheden fra tanker og følelser i hjertet til vidnet, der observerer tanker og følelser. Igennem dette indre vidne i dit hjerte skal du kende selvet-atman. Er selvet-atman det samme som vidnet? Visdommen starter med at påpege at selvet-atman ikke er nogle af alle de foranderlige objekter du kan erkende, inklusiv din krop og dit sind, efter at denne belæring er sunket ind, så sluger visdommen også vidnet ved at påpege at den bevidsthed som bor i dit eget hjerte i form af dit indre vidnet og følelsen ”jeg er”, denne bevidsthed er det allestedsnærværende selv-atman

Den skjulte skat ̶et transportabelt paradis
Når dit sind er blevet roligt, og du kender vejen til selvet-atman i hjertet, så kan du bevare din opmærksomhed i vidnet i hjertet, imens du lever din normale hverdag. Nu har du adgang til en transportabel kilde til indre ro og iboende glæde, som aldrig forlader dig. Det er den skjulte skat, beskrevet i den gamle historie om “den skjulte skat”. I historien hed det sig, at manden gik hen over skatten hver dag på sin lille grund. Det betyder, at vores bevidsthed hver nat, når vi er i den dybe drømmeløse søvn, går ind i hjertet og hviler i vores naturlige tilstand. For den person, som følger anvisningerne fra den tidløse visdom er det muligt at få adgang til denne skat og leve livet i den naturligt tilstand . Hvor længe skal en person træne sin bevidsthed for at opnå selvet-atman? Ikke længe, for du er jo allerede selvet-atman. Men du skal aflære dine tidligere fortolkninger og indlære den nye fortolkning. Du skal altså ikke gøre noget for at blive selvet-atman. Du skal i stedet forstå, hvordan du er selvet-atman og heale fortidens emotionelle sår. Den eneste afstand imellem dig og frihed-moksha er uvidenhed-avidya. I takt med at du forstår den tidløse visdom vil din forståelse af selvet-atman blive mere klar og tydelig.

Hvor længe fortsætter denne løbende raffinering af en persons forståelse så? Hele livet. Ethvert forsøg på hurtigt at opnå stabil frihed vil resultere i, at personen mister friheden hurtigt igen. Studiet af den tidløse visdom er et livslangt studie. Visdommen afslutter sin gennemgang af de fem lag med at sige: ”Den person, som betragter selvet-atman som ikke eksisterende, bliver en materialist (en materialist anerkender kun de informationer, som kan indhentes igennem de fysiske sanser). Mens de vise betragter den person, som anerkender eksistensen af selvet-atman, som en spirituel person”.

Tre skridt på sjælens rejse til indre frihed

Tilbage til sjælens rejse forside

Tre skridt på Sjælens Rejse til indre frihed

Den tidløse visdom forklarer, at der findes tre skridt på Sjælens Rejse til indre frihed. Disse skridt består af metoder, der fjerner de slør, som tilsyneladende har skjult den indre kilde til lykke, som altid findes inden i os.

1) Emotionelle forstyrrelser-mala
Det yderste slør, som dækker for vores indre lys og iboende lykke, hedder ”mala” i yogisk parlør. Dette slør består af emotionelle forstyrrelser. Sløret udspringer af en fastlåst psykologisk agenda, som fokuserer på at opnå behagelige og samtidig undgå ubehagelige følelser, uanset om det er hensigtsmæssigt på lang sigt, eller om det forstyrrer helhedens harmoni. Nogle gange er det, der er godt for os, ikke behageligt. Andre gange er det, der er behageligt for os, ikke godt for os. For eksempel ved vi, at det er sundt at motionere, selvom det ikke altid er behageligt (før man kommer i gang).

Du ved, du vil være glad, hvis du får ryddet op på dit værelse, men det kræver du tager dig sammen. Du kan genkende det, der er godt, selvom det ikke altid er behageligt. Selvom det nogle gange er svært at komme i gang, er du glad, når du får det gennemført. På samme måde kan du genkende det, der er behageligt, selvom det ikke er godt for dig, ved, at du ærgrer dig bagefter. Du ærgrer dig enten over noget, du undlod eller tillod. ”Mala”, de emotionelle forstyrrelser, er den hverdagsagtige emotionelle umodenhed, som vi alle besidder. Det er som en ninja (usynlig skyggekriger) styrer vores indre følelsesliv fra kontroltårnet i det ubevidste. Emotionelle forstyrrelser er det første slør som skygger for vores indre frihed-moksha.

Karma yoga-handlingens vej

Emotionelle forstyrrelser opløses af de specielle teknikker og indstillinger, som udgør handlingens vej-karma yoga. Første skridt hjem på Sjælens Rejse er derfor karma yoga. Ifølge teorien om karma, giver karma yoga to slags udbytte. Et ”synligt” og et ”usynligt”. Det ”synlige udbytte”  er, at dit sind bliver ”renset” (antakarana shuddhi) igennem de indstillinger og metoder, som udgør handlingens vej.

Et ”renset sind” betyder, at du har opnået følelsesmæssig modenhed og psykisk balance. Karma yoga reducerer egobaserede følelser som grådighed, misundelse og hovmod, men udvikler til gengæld din personlige karakter og dine ”dyder” som tålmodighed, velvilje og ydmyghed. Traditionelt set er karma yoga-handlingens vej den metode, der opløser emotionelle forstyrrelser, men hvis vi husker på at formålet ikke er karma-yoga men at blive fri for emotionelle forstyrrelser, kan vi forstå, at alle metoder som formår at heale emotionelle forstyrrelser, hører ind under første trin på Sjælens Rejse. Psykologi er en af de moderne metoder som besidder potentialet til at heale emotionelle forstyrrelser.

Det første trin på Sjælens Rejse er dit fundament. Uden et stærkt fundament kan du ikke opføre en stabil bygning. Uden at heale emotionelle forstyrrelser kan du ikke nå friheden. Dette trin er ofte det mest oversete i den vestlige opfattelse af Østens meditative praksisser. I Vesten finder man ofte ideen om meditation, yoga og mindfulness som en praksis i sig selv. For de seriøse udøvere af meditation opstår måske endda ideen om at opnå frihed-moksha eller nirvana.

Ordet ”moksha” – frihed – anvendes mest i den tidløse visdom, mens ordet ”nirvana” anvendes mest i buddhismen. Betydningen af begge ord er egntlig det samme. Nogle lærde analyserer sig dog frem til forskelle i ordenes betydning. En sådan analyse kan have sin værdi på et senere tidspunkt på Sjælens Rejse. Her er pointen, at alle spirituelle retninger er enige om, at du skal bygge det rette fundament for Sjælens Rejse, hvis du efterstræber frihed-moksha. Og alle de forskellige traditioner er enige om, at vi bygger det rette fundament ved at rense vores sind, hvilket betyder, at vi reducerer egobaserede følelser og udvikler vores iboende dyder.

Det synlige udbytte af handlingens vej-karma yoga er altså følelsesmæssig modenhed. Der findes også et såkaldt ”usynlige udbytte” af karma yoga som  umiddelbart er uforklarligt set ud fra normal tænkning (se boksen medJungs teori om synkronicitet). Det usynlige udbytte er, at du bliver interesseret i indre frihed-moksha, og at du møder en lærer, som kan vise dig det næste trin på Sjælens Rejse. Deraf kommer det berømte udsagn, ”når aspiranten er rede, dukker læreren op”.

Karma yoga praktiseret i Vesten bør – i min optik – altid inkludere psykologi/terapi. Et af psykologiens vigtigste bidrag i processen mod indre frihed er dens viden om det ubevidste. Denne viden resulterer i en af psykologiens centrale formål: ”At gøre det ubevidste bevidst.” Mere om det senere.

2) En uroligt sind-vikshepa
Det andet slør, som skygger for den iboende lykke, kaldes ”vikshepa”. Et distraheret sind vandrer konstant og er ude af stand til at koncentrere sig om et emne i længere tid. Forestil dig, at Solens lys reflekteres af vandet i en sø med en helt rolig og spejlblank overflade. Her ser du et helt klart spejlbillede af sollyset. Modsat hvis Solen reflekteres i en sø med mange krusninger på overfladen – du kan måske skimte noget lys, men det er en meget utydelig refleksion af Solen, du ser.  På samme måde bliver selvets iboende lykke reflekteret i dit sind. Hvis dit sind er uroligt, får du en forvrænget refleksion, det vil sige din glæde bliver ustabil. Er dit sind derimod roligt, får du en klar refleksion, og din glæde bliver stabil.

Meditationens vej-upassana yoga. Sindets uro fjernes af upassana yoga, som også kaldes for meditationens vej. Denne yogametode refererer ikke til en bestemt retning, skole eller teknik, men til en stor gruppe af metoder som reelt kan findes i alle verdens visdoms traditioner så som bønner, åndedræts- og bodsøvelser samt koncentrations- og meditationsøvelser.

Teknikkerne på meditationens vej-upassana yoga kræver repetition, vedholdenhed, udholdenhed og tålmod. For enden af tålmodigheden og disciplinen opnår du dybe indre åbenbaringer og indsigt omkring dig selv og altings sammenhæng. Upassana yoga leder også til forskellige niveauer af dyb meditativ absorbering kendt i yogisk parlør som yoga samadhi.  Udbyttet af upassana yoga er et fokuseret sind (ekagrata/samadhi) som formår at koncentrere sig om et emne i lang tid på en helt uanstrengt facon. Du kan desuden opleve at få opfyldt dine ønsker ad usynlig vej. Upassana yoga klæder – vigtigst af alt – dig på med disciplin og evnen til at udholde svære følelser og situationer uden at give op og uden at miste fokus på målet.

3) Uvidenhed-avidya
Det sidste slør som skygger for din iboende lykke hedder ”avidya”: uvidenhed. Du er, som manden i historien om den skjulte skat, uvidende om, at du ejer den største rigdom. Ifølge den tidløse visdom er den eneste afstand imellem dig og den indre frihed, uvidenhed. Hvis problemet er uvidenhed, er løsningen korrekt viden. I det omfang at din viden om dig selv, verden og altings årsag er objektivt korrekt, vil du i samme omfang opleve et liv i uforstyrret indre frihed og tilfredshed. I det omfang din viden om dig selv, verden og altings årsag er forkert og misforstået, vil du i samme omfang opleve stress, uro, frygt, sorg, depression og alle mulige negative følelser.

Visdommens vej-jnana yoga. Visdommens vej fjerner det sidste lag af uvidenhed, som skjuler skatten. Udbyttet af at praktisere jnana yoga, visdommens vej, er indre frihed – kaldet moksha i yogisk parlør.

Dette er endemålet for Sjælens Rejse. Den frihed vi taler om som moksha, er ikke en frihed, du kan opnå. For kunne du opnå den, ville du også kunne miste den igen. Nej, det er er en iboende frihed, du allerede besidder, men du overser eller misforstår friheden, fordi den er skjult bag de tre slør: 1) emotionelle forstyrrelser, 2) mental uro, 3) fejlfortolkninger og uvidenhed.

Ingen handling eller beslutning i et menneskes sind kan tilvejebringe permanent lykke. For målet, den iboende lykke, er allerede altid til stede i alting, inklusiv dit sind og din krop. Din opgave er altså ikke at skabe lykken, men at undgå at stå i vejen for den iboende lykke ved at opløse de tre forhindringer, som skjuler den.

Når du når til tredje trin på Sjælens Rejse, venter du ikke længere på nogen oplevelse, der skal give dig permanent frihed. Din fortolkning af situationen skifter fra et fokus på oplevelser til gradvis større klarhed i din forståelse af denne indre skat, som altid allerede er til stede. I takt med at friheden trænger igennem de tre slør, vil du gradvis opnå mindre tvivl, og du vil lægge alle fejlfortolkninger fra dig. På visdommens vej vil du opnå en form for intellektuel tilfredshed. Dit intellekt forstår, hvordan tingene hænger sammen. Når du når det sidste skridt på Sjælens Rejse, betyder det ikke, at du ikke længere mærker psykologiske udfordringer. Men du vil sjældnere opleve emotionelle forstyrrelser. Du vil opleve en formindsket intensitet af negative følelser. Og når du mister balancen, vil du hurtigere vende tilbage til din naturlige tilstand af indre frihed.

Sjælens rejse modul 1 dag 2: Livets formål – 4 universelle mål

Tilbage til sjælens rejse forside

Livets formål: Livets fire universelle mål

Har du tænkt over, hvad ønsker du dig i dit liv?
Føler du, at du har et livsformål?
Når du bliver spurgt om, hvad du ønsker dig eller om formålet med dit liv, kan du som regel skrive en lang liste over ting og omstændigheder, du ønsker dig. Livets vigtigste formål befinder sig måske slet ikke på denne liste, eller det befinder sig langt nede på listen over vores mål.
Det første mål i livet er derfor at finde ud af, hvad livets formål er.
Derefter er det næste mål at realisere livets formål.

Her er nogle af de livsmål en gruppe kursusdeltagere komfrem til:

  • at få succes
  • at have et godt helbred
  • at min familie er sund og glad
  • at være i god fysisk form
  • at opnå det rette job
  • at lave noget meningsfuldt som påvirker verden positivt
  • tjene en god løn
  • opnå en god titel
  • købe mit eget hus
  • at rejse og opleve verden
  • at opnå anerkendelse
  • at opleve kærligheden

Person A ønsker sig at blive gift og tænker når jeg bliver gift vil jeg være glad, person B ønsker sig at blive skilt og tænker når jeg komme væk fra min ægtefælle kan jeg finde glæden.  Person C ønsker sig at købe et hus og tænker, når jeg får mit eget hus kan jeg være glad, person D ønsker at sælge sit hus og tænker når jeg får solgt mit hus bliver jeg glad, på den måde har forskellige mennesker forskellige mål og drømme. Den tidløse visdom peger på, at vi ikke ønsker os fx et hus for husets skyld, men for den følelse det kan give os at eje vores eget hus, på den måde forklare visdommen at trods det at der er mange forskellige ønsker, så kan alle ønsker og mål inddeles i fire universelle kategorier:

Livets fire universelle mål-purushartha 

1)    Følelsen af tryghedartha
Tryghed er det første universelle mål. Alle de mål, som du efterstræber, fordi de hjælper dig til at føle indre tryghed, hører til i denne kategori.
Personen A siger for eksempel: “Jeg går på arbejde, så jeg kan tjene penge. Mit mål er at have et tag over mit hovedet og få mad at spise. Mit faste job, min løn og mit hus giver mig en følelse af tryghed.”

B siger: “Jeg elsker min kæreste. Det er mit mål, at vi bliver gift. Jeg tænker, det vil give mig en følelse af tryghed at være gift.”
Hvis du tænker over, hvad du selv laver hver dag, så kan du tænke over: “Hvorfor udfører jeg denne aktivitet?” og ”hvad håber jeg at få ud af det, jeg gør?” Og i sidste analyse: “Hvordan håber jeg i sidste ende at føle mig tilpas i min krop, hvis jeg opnår mit mål?”

I det omfang du ønsker at opnå følelsen af tryghed igennem dit mål, falder målet indenfor kategorien tryghed. I yogisk parlør kaldes dette mål for “artha”. Tryghed-artha, kan være i form af penge, aktier, ejendom, parforhold, et hjem, et godt ry, en titel, et indflydelsesrigt hverv, fast arbejde, anerkendelse osv. Sådanne mål give en vis tryghed til egoet, det kan være vidt forskelligt, hvad der giver hvert menneske følelsen af tryghed, men at stræbe efter tryghed er et universelt fænomen.

2)    Nydelse-kama
Nydelse er det andet universelle mål. Når du føler dig tryg, er det godt, men når du har trygheden, er den pludselig ikke længere nok i sig selv. Når du er tryg, opstår længslen efter at opleve livet. Alle de mål du efterstræber, fordi du ønsker at mærke nydelse eller at føle dig underholdt, hører til under kategorien nydelse. A siger: “Jeg ønsker at komme på en ferie, hvor jeg kan slappe helt af og ligge i solen og nyde livet.”
B siger: “Jeg vil i biografen og se en god film.”
C siger: “Jeg ønsker at møde den eneste ene, så vi kan leve lykkeligt sammen til vores dages ende.”
Hvis du selv tænker nogle af dine daglige aktiviteter igennem, kan du måske identificere hvilke af dem som har til formål at give dig nydelse og oplevelser. I det omfang at endemålet for dine ønsker er nydelse og oplevelser, hører dine .ønsker og mål til i denne kategori. Dette mål kaldes “kama” på sanskrit.
Nydelse-kama antager mange former. Nogle nyder fransk køkkenkunst, andre en isvaffel – det er fysisk nydelse. Der findes også intellektuel nydelse. Nogle spil eller gåder udfordrer intellektet på en måde som resulterer i nydelse. Det giver intellektuel nydelse at læse en spændende bog og at udvikle sin viden. Spirituel nydelse oplever du, når du føler dig forbundet med helheden.
Du søger nydelse af mange forskellige veje: musik, kærlighed, rejse, kunst osv. Fælles for alle de forskellige veje er ønsket om at opnå nydelse.

3)  Spiritualitet – bidrag til helhedens harmoni-dharma
Spiritualitet handler om at leve et meningsfuldt liv og om at opnå psykisk velvære. At bidrage til helhedens harmoni refererer til den glæde, du opnår, når du bidrager til helhedens harmoni som for eksempel, når du hjælper et andet menneske. Den glæde det giver at hjælpe et menneske, er forskellig fra den tryghed, du opnår, når du har et fast arbejde. Den er forskellig fra den nydelse, du oplever, når du er på ferie.

Du opsøger ikke et menneske, der lider, for at opnå glæde ved at hjælpe personen. Men hvis du på din vej møder en person, som har et problem og som du kan hjælpe, så oplever du indre glæde ved at være hjælpsom.

Hvis en læge arbejder for at hjælpe sine patienter, så opnår lægen denne form for glæde igennem sit arbejde. En læge, som derimod udelukkende går på arbejde for at tjene penge, er afskåret fra at opleve denne form for glæde.

Din indstilling til dit arbejde afgør altså, om du oplever denne form for glæde via dit arbejde.

At udvikle din spiritualitet-dharma giver dig følelsesmæssig modenhed. Jo mere du modnes følelsesmæssigt, des mere spirituel bliver du. Spirituel betyder her ”i harmoni med helheden”. Emotionel modenhed betyder, at du udvikler dig fra at være en forbruger – som primært fokuserer på, hvad der er godt for dig, uanset om det skader andre – til at blive en person, der værdsætter at bidrage til helhedens harmoni.
Du kan ikke nyde dit eget liv, hvis du er omgivet at mennesker, som ikke har det godt. Din egen nydelse og tryghed er utilstrækkelig, hvis du føler, at du ikke bidrager til det omgivne samfund. I det omfang at dit bidrag til verden giver andre mennesker øget livskvalitet, i samme omfang opnår du – ifølge den tidløse visdom – metafysisk held plus psykisk velvære.

Dette tredje universelle mål kaldes “dharma”. At man kan skabe metafysisk held for sig selv via specielle handlinger er absolut uvidenskabeligt i naturvidenskabelig forstand. Men vedaen udtaler sig her om metafysiske emner, og dens ord betragtes som åbenbaret visdom blandt de skriftkloge.

Boks
Sanskrit-ordet ”dharma” kan ̶afhængig af sammenhængen ̶betyde religion, lov, retfærdighed, ædel opførsel, dyd, orden, praksis. Her indgår ordet i sammenhæng med livets formål (sanskrit: purusharta) i betydningen held og spiritual rigdom (sanskrit: puynja).

 

Begræsningen ved succes – dosha darshanam
Alle mennesker ønsker sig forskellige ting, men fælles for dem alle er ønsket om at få succes med ens forehavende. På den måde er succes et fælles mål for alle. Og du oplever faktisk en vis glæde, når du har succes. Men i kampen for at opnå succes oplever du også negative følelser, som for eksempel i bestræbelserne på at få succes med at finde den eneste ene, kan du opleve konkurrence og jalousi. I bestræbelserne på at nå succes medfølger måske også stress, bekymring og frygt for at fejle. På den måde er det forbundet med negative følelser at efterstræbe succes.

Hvis du opnår succes og ikke føler dig glad, så er succesen reelt ikke noget værd. Det viser dig, at glæde er det bagvedliggende mål for ønsket om succes.
Personen A, som for eksempel ønskede at nyde livet på sin ferie, måtte først slide i lang tid på jobbet for at få råd til sin ferie. Det var forbundet med mange anstrengelser på arbejdet at komme på feriefor blot at nyde livet nogle dage. Endvidere følte A en frygt, når han tænkte på, hvad der ville ske, hvis han mistede sit job.

Personen B, som ønskede at opnå tryghed via sit faste job, måtte anstrenge sig for at beholde sit job. Indimellem bad chefen ham om at udføre noget arbejde, der gik imod hans værdigrundlag. Han gjorde det alligevel, fordi han havde brug for pengene, men det sled lidt på hans psykiske helbred hver gang. Det var altså forbundet med anstrengelse og smerte for B at opnå følelsen af tryghed via sit job.

Personen C, som ønskede tryghed via sit ægteskab, opdagede, at det med at leve lykkeligt til vores dages ende, mest var noget, man fandt i eventyrene. C opdagede, at ægtefællen var en helt normal mangelfuld person, ligesom C selv, og at ”mangelfuld partner plus mangelfuld mig” ikke var lig med “følelsen af helhed”, sådan som C havde tænkt, det ville være. Nogle gange var det i stedet “double trouble”.

C oplevede også, at det var forbundet med jalousi, frygt og sorg at være gift. Det krævede en stor indsats fra begge personer at holde sammen på ægteskabet. På den måde var det forbundet med anstrengelse og smerte at opnå tryghed og nydelse igennem ægteskabet. Da personerne efter nogle år endte med at blive skilt, var det forbundet med stor sorg og smerte at blive adskilt.

De tre første universelle mål regnes som lavere mål, fordi det er forbundet med stress og anstrengelse at opnå disse mål. Det er forbundet med smerte og anstrengelse at vedligeholde det, du har opnået, og det er forbundet med sorg og smerte, når du bliver adskilt fra det, du har opnået. Her peger visdommen på noget, du godt ved, men sjældent tænker over: det, du ønsker dig, når du knokler på arbejdet, er ikke stress, men derimod indre ro. Det, du ønsker dig, når du skændes med din kæreste, er ikke skænderi, men kærlighed.
Visdommen forklarer, at hvis indre ro er målet, er stress ikke vejen til målet. Hvis kærlighed er målet, er det en omvej at gå igennem skænderi for at nå frem. Der er altså tale om, at du ofte modarbejder dit egentlige mål, fordi du vælger den forkerte vej til målet. Hvorfor gør du det?
Visdommen er direkte i sit svar. Den siger, at du går imod dit egentlige mål på grund af uvidenhed om, hvad dit dybeste mål er. Men skal du så trække dig væk fra livet for at undgå denne smerte?
Nej, livet er til for at blive levet, dine ønsker er til for at blive opfyldt. Det er både naturligt, sundt og godt at efterstræbe dine ægte ønsker, men vær opmærksom på, at der er forskel på at nyde turen mod målet – det vil sige at føle indre helhed – mens du går på vejen mod dit mål eller at udsætte glæden, indtil du har nået dit mål. Hvis du tænker: “Jeg er ikke glad nu, men jeg bliver glad, når jeg får ændret mine livsomstændigheder,” så er du røget i en tankefælde, fordi du ikke længere lever i nuet.

Nuet er det eneste tidspunkt, du nogensinde kommer til at mærke tryghed og glæde. Derfor må du finde vejen til glæden, friheden og trygheden i nuet.

4)    Frihed-moksha
Den tidløse visdom forklarer, at livets højeste mål er frihed-moksha. Denne frihed opstår, når du opnår en følelsesmæssig modenhed, som giver dig en følelse af indre ro, helhed og tilfredshed, der er uafhængig af ydre ting og omstændigheder. Den tidløse visdom kalder også denne frihed for ”den evige lyksalighed” (sanskrit: nityananda). Visdomsordene pointerer, at den person, der ser mange forskellige mål i livet, endnu ikke har reflekteret dybt nok over livets formål.

Hvordan skal det forstås? Frihed-moksha betyder frihed fra noget, du ikke synes om, når du finder tryghed og nydelse i objekter udenfor dig selv. Så er det givet, at du er utryg og mangler trygheden og nydelsen i dig selv. Du skal derfor forbinde dig med noget udenfor dig selv, som kan give dig tryghed og nydelse. Når du søger trygheden og nydelsen i objekter udenfor dig selv, er dit udgangspunkt, at du ikke er tilfreds med dig selv i nuet. Hvis du allerede var tryg i dig selv, ville du ikke søge trygheden ved at forbinde dig med noget udenfor dig selv.

Det er logisk, når du læser det, men når du kigger på din egen hverdag, er det en anden snak. Mange ydre faktorer som penge, hus, job og partner føles afgørende for din følelse af tryghed. Ifølge visdommen bygger det på uvidenhed om, hvordan livet kunne se ud, hvis du følte trygheden i dig selv uafhængig af ydre omstændigheder. Fordi du selv har svært ved at finde vejen til den permanente indre ro, og fordi du sjældent eller aldrig har mødt personer, som uanset de ydre omstændigheder besidder tryghed, tilfredshed og indre ro konkluderer du, at dette ikke er realistisk. Visdommen holder imidlertid fast i, at det er et symptom på uvidenhed om selvet-atman, at du søger trygheden udenfor dig selv.
Når du kigger på tryghed, nydelse og spiritualitet som mål, kan du konstatere, at det, du faktisk søger, er at være fri for følelsen af utryghed. Når du efterstræber tryghed, nydelse og spiritualitet, søger du dybest set frihed fra at være en mangelfuld person.

I den endelige analyse er slutmålet for alle mål derfor frihed-moksha. Den tidløse visdom sidestiller denne frihed med permanent lykke-nityananda. På den måde reducerer den tidløse visdom de fire universelle mål til ét mål.

Hvordan det?
Ønsket om tryghed er i virkeligheden ønsket om frihedfra utryghed. Forestil dig at du ikke kunne føle utryghed, men kun føle dig urokkelig tryg indeni helt uafhængig af omstændighederne. Hvad ville det betyde for din søgen efter tryghed i objekter uden for dig selv?

Det ville sikkert ændre situationen dramatisk, hvis utrygheden ikke var en driver. Ønsket om nydelse er samtidig ønsket om frihedfor smerte og kedsomhed. Ønsket om harmoni er samtidig ønsket om frihedfra disharmoni. I den sidste analyse findes der altså ifølge visdommen kun et mål: frihed-moksha.

Frihed fra hvad?

Der er hverken tale om økonomisk frihed, politisk frihed eller ytringsfrihed, men frihed fra slaveri. Hvilket slaveri? Det slaveri, der er forbundet med at din glæde er bundet til afhængighed af personer, situationer, ting og anerkendelse. Hvordan opleves dette slaveri?

Fravær: En person har mange ting i sit liv af stor betydning for eksempel børn, partner, kæledyr, job, penge, anerkendelse og venner. Når disse ting er fraværende, er det forbundet med en følelse af tomhed og sorg.

Nærvær: Når de samme ting er til stede i personens liv, er resultatet problemer, stress og anspændelse. Det er dejligt at have børn, men det er også problemfyldt. Det er dejligt at have en partner, men det er også en kilde til stress.

Samsara
Dette slaveri kaldes ”samsara” på sanskrit. Vi kan oversætte samsara til dansk med sætninger som ”at leve livet i transit”, ”lykke befinder sig lige rundt om hjørnet”, ”jeg kan føle mig hel, når jeg har forbundet mig med de rigtige objekter”. Samsara kaldes også ”lidelsernes hjul”, fordi det er et mønster som gentager sig igen og igen, uden at det nogensinde kan lede til frihed.

En kvinde ønskede sig for eksempel at tage på date med en mand, hun havde mødt på netdating. Hendes forestilling var, at han ville være en kilde til glæde, tryghed og nydelse for hende. Kvinden glædede sig i flere dage til at møde ham. Hun følte sig lidt småforelsket, allerede inden de mødtes. Da de endelig mødtes på en café, opdagede hun hurtigt, at manden ikke var en kilde til glæde, men nærmere til hovedpine for hende. Nu ønskede hun ikke længere at være tæt på ham. I stedet tænkte hun på, hvordan hun kunne slippe væk ved først mulige lejlighed uden at såre sin date.

Vores mål er ikke objektet, men glæden

Ud fra eksemplet kan du forstå, at når du ønsker at opnå noget, for eksempel købe en ting, tage et sted hen eller at være sammen med en anden person, så er det indbygget, at du ønsker at føle glæde, når du får opfyldt dit ønske. Hvis du finder ud af, at det, du ønskede dig, alligevel ikke giver dig glæde, eller hvis det oven i købet viser sig at være en kilde til hovedpine, så vil du afvise det samme objekt, som du tidligere ønskede dig så brændende. Det viser dig, at du egentlig ikke ønsker objektet, men derimod den glæde, som objektet kan give dig. Du ønsker dig mange forskellige ting, så længe du tror på, at de er en kilde til glæde for dig. Når du tror på, at noget vil give dig glæde, så bliver det et ønske for dig. Den tidløse visdom vil hjælpe dig med at udpege, hvor du kan finde glæden.

Permanent glæde-nityananda

Når du finder et objekt, som giver dig glæde, ønsker du at forbinde dig med objektet for at sikre dig, at du ikke mister glæden. Du ønsker altså ikke kun glæde, men permanent glæde. Glæde uden ophør, fri for sorg, frygt, afvisning og frustration er det dybeste ønske.

Du kan opleve glæden på flere forskellige måder. Der er en glæde ved at bruge kroppen aktivt; ved at læse en spændende bog; ved at udvikle dig personligt og lære noget nyt; ved at være kreativ og skabe noget nyt; ved at være sammen med andre mennesker; ved at spise og elske eller ved at gøre andre glade. Glæden er fælles for alle de forskellige ønsker.

Hvis du oplever glæden ved at være sammen med et andet menneske, vil du gerne sikre dig, at I kan blive sammen. Hvis du oplever glæden ved at have en god udsigt fra dit soveværelse, vil du gerne beholde denne udsigt. Du ønsker dig altså ikke kun glæde, men du ønsker dig permanent glæde-nityananda.

Du leder efter glæden ad forskellige veje, og du er klar til at gå gennem mange besværligheder for at opnå succes med at nå målet. Denne ”kamp for glæden” viser sig på to måder. Du ønsker på den ene side at komme væk fra alt det, som forhindrer dig i at være glad så som sygdom, stress, økonomisk underskud, dårligt vejr og negative personer. På den anden side ønsker du at forbinde dig med alt det, som kan gøre dig glad. For eksempel et sundt helbred, anerkendelse, økonomisk overskud, den rigtige partner og en god ferie.

Ønsket bag alle ønsker

Den tidløse visdom peger på, at du har mange ønsker, men at du er ubevidst om, at der altid befinder sig et indre underliggende ønske bag alle dine ydre ønsker; nemlig ønsket om permanent glæde. Visdommen forklarer altså, at ønsket bag alle ønsker – i sidste analyse – er at mærke uforstyrret varig glæde. Dernæst påpeger visdommen, at den glæde, du kan opnå ved at få glade oplevelser, er bundet til oplevelsen, og alle oplevelser kommer og går. Har du nogensinde haft en oplevelse som var evig? Selve ordet ”oplevelse” indikerer noget, der ikke er permanent.

Pointen er, at det ikke giver mening at lede efter permanent glæde som en oplevelse, fordi alle oplevelser kommer og går. En oplevelse er aldrig permanent. Selvom du ved, at du ønsker dig permanent glæde, påpeger den tidløse visdom, at du er ubevidst om, at permanent glæde ikke kan komme til dig igennem en oplevelse. Hvis der på den måde er forvirring omkring målet, må der være en tilsvarende forvirring omkring vejen til at nå målet.

Hvor skal du hen, du?

Forestil dig, at du står på en togstation. Her møder du en person, som spørger dig: ”Hvilket tog skal jeg tage?”

”Det afhænger af, hvor du skal hen. Hvor skal du hen?” svarer du. ”Det ved jeg ikke.” Naturligvis må du sige til personen noget i retning af: ”Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, kan jeg ikke fortælle dig, hvilket tog du skal tage”. Hvis målet ikke er klart, hvordan skal metoden til at nå målet så være det?  Det er ikke muligt. Den tidløse visdom ønsker at påpege, at alle har brug for hjælp til at forstå livets formål, ligesom alle har brug for hjælp til at forstå metoden til at nå målet. Hjælpen findes i den tidløse visdom, som kaldes tidløs, fordi den er uforanderlig i sin essens igennem alle tider.

Videnskabelige teorier, som regnes for sande i dag, kan blive modbevist senere i lyset af nye facts. Det vil sige, at den naturvidenskabelige viden ikke regnes for tidløs, da den kan blive irrelevant på et senere tidspunkt. Tidløs visdom er relevant til alle tider. Så for at opsummere hertil: visdommen påpeger, at det første trin på Sjælens Rejse er at opdage, hvad livets mål er. De næste trin på Sjælens Rejse handler om at opnå dette mål. Frihed-moksha er lig med permanent glæde-nityananda. Vi efterstræber hver især de mål, vi  tror på kan give os glæde. Hvis vi opdager, at et givet mål ikke giver os glæde, så opgiver vi dette mål og søger glæden andetsteds. Det viser os, at vi ikke søger objektet, men den glæde, som det kan give os. Livets højeste mål er at opnå frihed-moksha. Visdommen viser os vejen til dette mål.

Verden er ikke grunden til dine problemer
Når vi føler os utilfredse, er vi hurtige til at skyde skylden på vores forskellige livsomstændigheder: Jeg er for tyk; jeg har ikke nok penge; jeg er ikke smuk nok; jeg er ikke stærk nok; min bil er på værksted; jeg møder hele tiden forhindringer for mine mål; min kæreste forstår mig ikke; jeg føler mig svigtet og afvist; jeg savner anerkendelse; mit helbred svigter; en nærtstående person er gået bort; jeg savner min frihed; jeg trænger til en lang ferie. Listen over ting, som giver os grund til at være utilfredse. er uendelig lang.

Visdommen ønsker at lære os, at vi ikke behøver nogen grund for at være utilfredse. Hvis du sidder i dit hjem helt alene med dig selv, kan du opdage, om du er tilfreds med dig selv. De fleste vil opdage, at de ikke behøver en hel verden for at være utilfreds. Det eneste, der er brug for, er dig selv og dine vanemæssige tanker og følelser. Når du kommer hjem fra en lang dag og sætter dig i sofaen, kan du opdage, at inden længe sniger der sig nogle tanker ind, som skaber uro og utilfredshed. At være utilfreds kræver altså kun dig selv. Det er ikke verden, der gør dig utilfreds, men du er utilfreds med dig selv. Hvis konklusionen er at ”jeg er utilfreds med mig selv”, så vil ingen udefrakommende nydelse kunne ændre ved denne grundlæggende konklusion. Hvis duføler dig utryg i dig selv, så vil ingen ydre objekter kunne skænke en dybtfølt tryghedsfølelse. Den tidløse visdom forklarer, at problemet ikke er, at du mangler noget udenfor dig selv, men at du føler dig som en mangelfuld person.

Det fundamentale problem
Hvis du ønsker dig et nyt hus, tænker du ”hvis jeg får et hus vil jeg være ok” Du ønsker dig altså ikke huset for husets skyld, du ønsker dig huset for at opleve dig selv som en tilfreds person, hvis du ønsker dig at sælge dit hus tænker du ”når jeg får solgt huset slipper jeg for det økonomiske pres og så kan jeg slappe af og være mig selv” Igen er det ikke at slippe af med huset der er målet, målet er at være en tilfreds og afslappet person. Visdommen påpeger at du aldrig er adskilt fra selvet-atman, og at selvet-atman altid allerede er komplet, frit og kilden til naturligt velvære. Hvis vores mål er at opnå noget som vi ikke har, så kan handlinger hjælpe os, hvis jeg ikke har et hus, kan jeg  handle for at anskaffe mig et hus, hvis jeg ikke kan tale spansk kan jeg handle for at lære mig at tale spansk. Sådan forholder det sig ikke med selvet-atman, du er aldrig adskilt fra selvet-atman, derfor kan ingen handling hjælpe dig med at opnå selvet. Hvis du allerede er selvet-atman og hvis selvet-atman er kilden til lykke og frihed, hvorfor føler du dig så mangelfuld og stresset?

Den tidløse visdom fortæller, at der i virkeligheden ikke er grund til at være utryg og utilfreds. Du er en fuldstændig acceptabel person, men du har identificeret dig med noget, som essentielt set ikke er dig selv, og det er grunden til din følelse af utryghed og din utilfredshed med dig selv. At du er en helt fri person, er ikke en trossag, men et objektivt faktumsom kan opdages. Kun det som kan opdages, er et faktum. Og her kan du ifølge visdommen opdage, at du intet mangler for at være tryg, glad og tilfreds.  Du er en totalt fri person. Det er essensen af den tidløse visdom. På denne måde konverterer visdommen vores problem med, at vi føler os som mangelfulde personer til et spørgsmål om uvidenhed. Du kender ikke til det faktum, at du er en totalt fri person. Du kender måske ikke grunden til denne uvidenhed endnu, så indtil du lærer at kende grunden til denne identitetsforvirring, bliver den tidløse visdoms vision af din frihed et løfte for fremtiden.

Du er problemet, du er løsningen
Konklusionen på ovenstående er, at vores problem ikke er hvad vi mangler, men at vi oplever os selv som mangelfulde personer. Derfor er menneskets fundamentale problem, at vi ikke kan acceptere os selv, fordi vi er mangelfulde. At frigøre sig fra følelsen af at være mangelfuld er menneskets grundlæggende ståsted, og vores daglige handlinger udspringer fra dette ståsted, men at vi opfylder vores forskellige ønsker, ændrer ikke på den grundlæggende konklusion ”jeg er en manglefuld person” Når vi opfylder et ønske, oplever vi en umiddelbar tilfredshed som snart afløses et nyt ønske. Fællesnævneren for alle vores ønsker er den kontinuerlige tanke: ”Jeg ønsker mig – jeg ønsker mig” og indbygget i alle vores ønsker, findes håbet om at forbinde os med en person, et objekt eller en situation, som kan frigøre os for følelsen af mangelfuldhed.

At vores sind er fyldt med en konstant strøm af ønsker, bliver tydeligt, idet ingen af os nogensinde konkluderer ”nu er jeg, hvad jeg gerne vil være, intet yderligere fattes jeg og er fuldstændig tilfreds”. Følelsen af at være  mangelfuld gør os til slaver af anstrengelserne for at blive en hel person og blive fri for at være mangelfulde. Vi søger tryghed i det foranderlige, som i sig selv er utrygt, og vi søger følelsen af helhed i det begrænsede. Vi søger tryghed i penge og investeringer som svinger i værdi og derfor hurtigt kan vende til at blive en kilde til utryghed. Vi søger støtte i vores forhold til andre mennesker, der forandrer sig over tid på måder, der kan bevirke, at de let kan blive en kilde til manglende støtte. Det grundlæggende ønske indeholdt i alle vores ønsker, er ønsket om at blive fri for at være mangelfuld. Vi ønsker at være en fuldstændig acceptabel person for os selv. Hvis det er et faktum, at du dybest set allerede er en fuldstændig acceptabel og totalt fri person, hvorfor føler du dig så mangelfuld og fanget i hverdagens stress?
Det korte svar er, at du har identificeret dig med den personlighed, som er opstået i samspillet med dine primære omsorgspersoner. Denne personlighed er tillært og essentielt set ikke dig selv. På rejsen til frihed skal vi se på, hvordan denne fejlidentifikation er opstået, samt hvordan på du kan opløse denne fejlidentifikation ved at erkende dit essentielle selv. Det essentielle selv er skjult bag tre slør, som vi skal gennemgå nedenfor, men inden vi kommer dertil, skal vi kigge på emnet spiritualitet og følelsesmæssig modenhed.

Spiritualitet og følelsesmæssig modenhed
At være født som menneske betragtes som et stort privilegium indenfor den tidløse visdom. Ifølge teorien om arternes evolution er der millioner af år imellem vores forfædre, som var aber og frem til homo sapiens, mennesket. Aber blev ikke mennesker på en uge.

Ifølge Østens teori om reinkarnation er det at blive født som menneske et resultat af tidligere livs karma. Det siges, at imens Buddha levede, illustrerede han ofte vigtige pointer i sin undervisning ved at fortælle historier fra sine tidligere liv. Ud fra hans fortællinger fremgår det, at han havde levet utallige liv i både dyre- og menneskekroppe, før hans sidste liv som Buddha. Skriftkloge indenfor buddhismen har efter sigende opsamlet 547 forskellige fortællinger om Buddhas forskellige tidligere liv.

I en historie fra et tidligere liv fortæller Buddha om en konge, hvis dronning lige var død. Kongen var i stor sorg over tabet. I dette liv var Buddha en munk, som havde opnået overnaturlige psykiske evner. Via sit indre klarsyn havde han i sin meditation set, at en konge nær byen Varanasi i Indien var i sorg over tabet af sin kone. Buddha besluttede sig at tage hen og tale med kongen. Under samtalen spurgte kongen: ”Er det sandt, at du besidder psykiske evner, der gør det muligt for dig at se, hvor min kones sjæl er blevet genfødt?

”Ja, det er sandt,” svarede Buddha. Kongen spurgte, hvor han kunne gense sin kone. ”Ærede konge, mens hun levede, var hun alt for optaget af sin skønhed, hun endte med at handle uretfærdigt og uværdigt. Som resultat er hun nu blevet genfødt som en orm, der lever med sin mage i en kokasse her i parken,” svarede  Buddha. ”Det nægter jeg at tro,” sagde kongen. ”Lad mig bevise det,” sagde Buddha. Via sine psykiske kræfter hidkaldte han nu dronningen og hendes nye mage. Han bad hende om møde kongen. Buddha spurgte ormen: ”Hvad var dit navn i dit tidligere liv?” ”Mit navn var Ubbari. Jeg var gift med kongen,” sagde ormen. Buddha spurgte nu: ”Hvem elsker du mest: kongen eller din nye mage?” ”I mit tidligere liv nød jeg livet i paladset, men nu er min hukommelse forsvundet på grund af min genfødsel, så nu er kongen intet for mig længere, jeg elsker min nye ormemage højst.”

Kongen modtog herefter belæringer fra Buddha, hvorefter han blev gift på ny og regerede sit kongerige retfærdigt, mens Buddha tog tilbage til Himalaya og fortsatte sin askese.

Der er mange pointer at hente fra denne historie. Historien skal illustrere en pointe og ikke overfortolkes. Pointen er her, at også ifølge teorien om reinkarnation regnes det for et stort privilegium at være født som menneske. Hvad enten du har fået din menneskekrop via artens evolution eller via reinkarnation, så er du menneske nu, og din udvikling er derfor ikke længere kun i naturens hænder. Som menneske besidder du en unik kvalitet kaldet fri vilje, og den kan du bruge til at udvikle dig.

Et dyr har naturlige behov for mad, overlevelse og om at formere sig. Hvis et dyr overlever længe nok til at blive voksen, er den automatisk et modent medlem af sin art. Som menneske kan vi også blive voksne fysisk. Det eneste, det kræver, er, at vi overlever længe nok. Det kræver ingen særlig indsats derudover. Det er en proces, som naturen ordner for os automatisk. Til forskel fra fysisk modenhed er følelsesmæssig modenhed ikke noget, der foregår automatisk. At opnå følelsesmæssig modenhed er helt op til dig. Til forskel fra et dyr er et menneske ikke et modent, bare fordi personen har en fysisk voksen krop. For at opnå indre frihed kræver det, at du bevidst vælger at udvikle din følelsesmæssig modenhed. For at opnå følelsesmæssig modenhed og indre frihed må du tage på en personlig udviklingsrejse. Denne rejse kaldes Sjælens Rejse. Jeg vil senere i bogen definere ordet sjæl for dig.

Målet med rejsen er at opnå indre frihed-moksha. På rejsen vil du lære at kende forskel på materiel lykke og spirituel lykke. Du vil lære hvilken del af dig, der er den spirituelle del, og hvilken del, der er den materielle. Det er som Solen, der altid skinner på himlen. Vi mærker ikke varmen og ser ikke lyset fra den, hvis himlen er overskyet, men Solen er der altid, hvad enten vi mærker dens varme eller ej.
På samme måde er selvet-atman, ligesom en indre sol i vores brystaltid skinner og spreder gratis glæde, giver indre ro og velvære i hele vores krop, men vi overser den kilde til glæde indeni, fordi konstante tanker, følelser og kropspændinger skygger for den iboende glæde. Den frihed og glæde, der altid findes naturligt indeni vores hjerte, overskygges af negative følelser, mental uro og intellektuelle fejlfortolkninger. Visdommen forklarer os, at glæde er vores naturlige tilstand, men vi oplever ikke denne glæde, fordi den er gemt bag tre slør, som skygger for vores naturlige tilstand.

Video: Hvad er meditation? Filosofiens perspektiv

Tilbage til sjælens rejse forside

HVAD ER MEDITATION? YOGA FILOSOFIENS PERSPEKTIV

Meditation (sanskrit “dhyan”) og “yoga” er to indiske ord som, i denne sammenhæng, dækker over samme betydning, men hvad betyder ordet ”yoga” egentlig?

Når vi i Vesten hører ordet yoga, så tænker vi umiddelbart på forskellige fysiske strækøvelser kombineret med åndedræts- og koncentrationsøvelser. Men ordet yoga er et tekniskord, som har sin rod i sanskrit ordet ”yuj”. Ordet yuj får tre forskellige betydninger afhængig af i hvilken sammenhæng, det indgår.

Yuj samadhau. Koncentration. Denne betydning finder vi beskrevet i kildeskriftet Patanjali yoga Sutra, som er kildeskriftet der beskriver yogafilosofien, skrevet af vismanden Patanjali. Han skriver: ”Når tanker og følelser falder til ro, bliver sindet koncentreret.” (yogas chitta vritti nirodha) ordet yoga bruges her i betydningen meditation eller et koncentreret sind.

Yuja samyame. Opløsning af adskillelse. Dette udtryk finder vi i det berømte yogakildeskrift Bhagavad Ghita. Når tanker og følelser falder til ro, kan der opstå en opløsning af opdelingen imellem opleveren og det oplevede. Denne forening af opleveren med det oplevede kaldes yoga. Ordet yoga bruges også i Bhagavad Ghita i en generel betydning som disciplin.

Yujir yoge. Forening i betydningen: en søgende person bliver forenet med sit mål. Når eftersøgningen ophører, kaldes det yoga. En metode, der forbinder en søgende med sit mål, kaldes yoga (disse tre elementer; a) den søgende, b)målet, og c) metoden til at nå målet, er indeholdt i betydningen yoga). I Sjælens Rejse møder du karma yoga-handlingens vej, upassana yoga-meditationens vej, jnana yoga-visdommens vej.

Patanjali you sutra
Når vi taler om “Yoga filosofi” så taler vi om et specefikt kildeskrift på sanskrit som hedder “Patanjali yoga sutra”.  Pananjali var en indisk vismand som historisk set levede for 2.500 år siden. Hans viden om yoga er blevet overleveret fra lærer til elev i Indien lige siden. Patanjali bruger ordet meditation på samme måde som ordet yoga. Sutra betyder vers, og Yoga sutra er således et yogisk skrift skrevet i verse fod.

Dette skrift består af fire kapitler, som beskæftiger sig med forskellige elementer af yogafilosofien. Meget af det, man ved om Patanjali, bygger på legender, men hans 196 vers i Yoga sutra dækker alle aspekter af livet, fra hvordan man bør opføre sig etisk til selvaktualisering og den fulde forståelse af menneskets højeste potentiale. Patanjalis lære om yoga er derfor også blevet kaldt et blik ind i sjælen eller sjælens spejl.

Hvor Einstein er berømt for sin ligning e=mc², der er en meget kort ligning pakket med mening og anvendelsesmuligheder for den, der forstår og tolker den korrekt, er Patanjalis sanskritvers på samme måde pakket med betydning. Især er de tre første vers i Yoga sutra essentielle for forståelsen af meditation, og derfor følger her en kort sanskritlektion.

Det første vers lyder:
Ata yoga anausha shanam
Oversat til dansk betyder ordene, ”nu begynder læren om yoga”. Ved første øjekast er det let at springe dette vers over og tænke, at det svarer til sætningen ”der var engang” som indleder ethvert eventyr. Men i yogatraditionen forklares det, at versene er bygget op, så hvert et ord har sin specifikke betydning. Hvis du forstår det første ord af den første sætning i Yoga sutra, så har du har forstået essensen af hele værket, og der er ingen grund til at studere videre – så ved du, hvad meditation er. Det første ord er Ata, som betyder ”nu”. At være i nuet er lig yoga, og hvis du har evnen at være fuldt til stede i nuet, er du i meditationstilstanden.

Det andet vers er beskrevet ovenfor og lyder:
Yogas chitta vritti nirodha
Oversat til dansk betyder det “yoga opstår når tanker og følelser falder til ro”. “Yoga” betyder forenet, når krop sind og ånd er forenet så er du i meditationstilstanden. “Chitta” betyder bevidsthed, “Vritti” betyder tanker og følelser der optræder som bølger i sindet. Nirodha betyder stop dvs at tanker og følelser falder til ro