Video: Dit lykke udgangspunkt

Tilbage til sjælens rejse forside

Hvad bestemmer dit lykkeudgangspunkt?


Jeg har skrevet om emnet ”happiness set point” i flere af mine bøger, men jeg vil alligevel behandle emnet kort her.
En kvinde oplevede for eksempel et forhøjet lykkeniveau i forbindelse med, at hun fik et nyt job. Efter en periode på det nye job blev det hverdag igen, og hendes lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet.
En mand oplevede derimod et fald i sit lykkeniveau, da han måtte sælge sit store hus på grund af en økonomisk krise, og han måtte flytte ind i noget mindre og billigere. Efter en periode vænnede han sig til de nye mindre omgivelser, og hans lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet. Man kan sige, at livets op- og nedture foregår omkring en akse, som vi vender tilbage til efter hvert udsving. Den akse udgør vores lykke-udgangspunkt – vores happiness set point. Alle mennesker har et sådan lykke-udgangspunkt, som naturligvis er forskellig fra person til person. Der er tre faktorer som udgør dit lykke-udgangspunkt.

1) Arv 50 % 
Halvdelen af dit lykke-udgangspunkt har du arvet fra dine biologiske forældre. Disse 50 % kan du ifølge psykologien ikke ændre på. Om du kan ændre på dine nedarvede egenskaber, er dog fortsat til debat. Resultater omkring happiness set point stammer fra forskningen indenfor den gren af psykologien som hedder ”positiv psykologi”. Psykologien er læren om psykiske processer. Det vil sige tanker, følelser og adfærd. Hvis vi forlader psykologien og kigger ind i den forskningsgren, som hedder ”molekylærbiologi” – læren om biologiens allermindste byggesten – så finder vi et forskningsfelt som hedder ”epigenetik”. ”Epi” betyder ”ved siden af” og henviser til forandringer i genudtryk, som er uafhængige af DNA-sekvensen. Epigenetikken fortæller, at det du spiser, indånder eller oplever, kan bestemme om dine forskellige gener er aktive eller ej. Nogle forskere indenfor epigenetik går så langt som til at foreslå, at vi via vores tanker og overbevisninger kan være med til at påvirke hvilke af vores DNA-sekvenser som kommer til udtryk.

Et andet interessant område er den ny forskning, som vinder frem omkring ”mikrobiomet”. Det vil sige de levende mikroorganismer, som lever i din krop. Under et seminar i Danmark sagde den amerikanske neurolog David Perlmutter: ”Vi skal måske revidere vores hidtidige forståelse af DNAets betydning. Vores biologiske celler og DNA-materiale udgør kun 10 % af vores kropsmasse, mens mikrobiomet udgør 90 % af kropsmassen. I fremtiden kommer vi måske til at definere en persons fysiske og mentale sundhed ud fra, hvor godt personens mikrobiom har det.” Det vil sige, at hvis de mikroorganismer, som lever i din krop og tarm, har det godt, så får du det godt. Hvis mikroorganismerne lider, kommer det til at gå ud over dig – både psykisk og fysisk. Ifølge Perlmutter er der en tydelig sammenhæng imellem svækket mikrobiom og alle de kendte livsstilssygdomme som kræft, diabetes, demens, depression, forhøjet blodtryk og angst. Perlmutter har haft held til at eftervise sine teorier ved at behandle flere alvorlige tilfælde af livsstilsygdomme med kost og sunde bakterier, og forskerne undersøger fortsat mikrobiomets betydning for menneskers sundhed og velvære.

På den måde er der strømninger indenfor biologien og neuro-gastro-enterologien (studiet af sammenhængen imellem hjernen og tarmen) som på sigt måske kan lede til nye konklusioner og fortolkninger indenfor psykologien, når det kommer til arvens betydning for vores glæde. Indtil videre må vi gå ud fra, at de konklusioner den positive psykologi har fundet frem til, er gyldige til vores formål. Formålet med at forstå dit lykke-udgangspunkt er, at du skal blive bevidst om hvor du selv skal sætte ind for at optimere din egen lykke.

2) Livsomstændigheder 10 % Dine livsomstændigheder er ansvarlige for 10 % af din lykke. Om du er single eller i et forhold, om du er arbejdsløs eller i arbejde, om du er mere eller mindre sund, om du er attraktiv eller almindelig af udseende, om du kører i egen bil eller tager toget, om du har sixpack eller buttede kærlighedshåndtag. Alle disse eksempler hører ind under kategorien ”livsomstændigheder”, som står for 10 % af din glæde. Det bør komme som en overraskelse, ellers har du enten hørt det før, eller måske ikke helt forstået det. Det siger jeg, fordi de fleste af os bruger rigtig meget af vores tid og energi på netop at forsøge at ændre vores livsomstændigheder med en forventning om, at vi vil blive glade, når vi når vores mål. Hvis vi virkelig forstod, at glæden ikke kommer til os ad denne vej, ville vi naturligvis prioritere anderledes.

Vi tænker måske:

”Min glæde er afhængig af, at mine livsomstændigheder ændrer sig,” og ”jeg bliver glad, når jeg får solgt huset” eller ”jeg bliver glad, når jeg har tabt mig nok”

Hvilke af dine personlige livsomstændigheder tænker du skal ændre sig for, at du bliver glad?
”Jeg vil blive glad når________”. Udfyld selv den tomme linje.

At ændre på dine livsomstændigheder kan godt påvirke din glæde positivt, men kun med 10 %. Der er altså et dårligt afkast på din investering i glæde, hvis du satser på at opnå glæden ved at bruge din tid og energi på at ændre dine livsomstændigheder. Du får mest glæde ud af at investere din tid og energi i dine tanker og handlinger, som vi skal se nedenfor nu

3) 40 % Dine formålsrettede tanker og handlinger er ansvarlige for 40 % af din glæde. Det betyder, at det er her, du skal investere din tid og energi, hvis du vil have mest mulig glæde ud af din indsats. Dine tanker og handlinger inkluderer dine overbevisninger og den viden, du har om livet. Hvis din overbevisning er, at du må udsætte din glæde, indtil du har fået ændret på dine livsomstændigheder, så bygger denne overbevisning på forkerte fakta. Resultatet er, at din overbevisning objektiv set vil skade din glæde.

En mand tænkte for eksempel tilbage på sig liv og huskede, at han havde haft flere mål for 10 år siden, som faktisk var blevet realiseret. For 10 år siden havde han tænkt: ”Hvis bare disse mål går i opfyldelse vil jeg være glad”. Trods det at flere af hans drømme var gået i opfyldelse siden da, følte han ikke, at hans glædesniveau var synderligt forandret i forhold til for 10 år siden.

Hvis du selv tænker efter, kan det være, du måske kan finde nogle lignende eksempler fra dit eget liv?

Hvad bestemmer dit lykke udgangspunkt?

Hvad er dit lykkeudgangspunkt?
Jeg har skrevet om emnet ”happiness set point” i flere af mine bøger, men jeg vil alligevel behandle emnet kort her.
En kvinde oplevede for eksempel et forhøjet lykkeniveau i forbindelse med, at hun fik et nyt job. Efter en periode på det nye job blev det hverdag igen, og hendes lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet.
En mand oplevede derimod et fald i sit lykkeniveau, da han måtte sælge sit store hus på grund af en økonomisk krise, og han måtte flytte ind i noget mindre og billigere. Efter en periode vænnede han sig til de nye mindre omgivelser, og hans lykkeniveau vendte tilbage til udgangspunktet. Man kan sige, at livets op- og nedture foregår omkring en akse, som vi vender tilbage til efter hvert udsving. Den akse udgør vores lykke-udgangspunkt – vores happiness set point. Alle mennesker har et sådan lykke-udgangspunkt, som naturligvis er forskellig fra person til person. Der er tre faktorer som udgør dit lykke-udgangspunkt.

1) Arv 50 % 
Halvdelen af dit lykke-udgangspunkt har du arvet fra dine biologiske forældre. Disse 50 % kan du ifølge psykologien ikke ændre på. Om du kan ændre på dine nedarvede egenskaber, er dog fortsat til debat. Resultater omkring happiness set point stammer fra forskningen indenfor den gren af psykologien som hedder ”positiv psykologi”. Psykologien er læren om psykiske processer. Det vil sige tanker, følelser og adfærd. Hvis vi forlader psykologien og kigger ind i den forskningsgren, som hedder ”molekylærbiologi” – læren om biologiens allermindste byggesten – så finder vi et forskningsfelt som hedder ”epigenetik”. ”Epi” betyder ”ved siden af” og henviser til forandringer i genudtryk, som er uafhængige af DNA-sekvensen. Epigenetikken fortæller, at det du spiser, indånder eller oplever, kan bestemme om dine forskellige gener er aktive eller ej. Nogle forskere indenfor epigenetik går så langt som til at foreslå, at vi via vores tanker og overbevisninger kan være med til at påvirke hvilke af vores DNA-sekvenser som kommer til udtryk.

Et andet interessant område er den ny forskning, som vinder frem omkring ”mikrobiomet”. Det vil sige de levende mikroorganismer, som lever i din krop. Under et seminar i Danmark sagde den amerikanske neurolog David Perlmutter: ”Vi skal måske revidere vores hidtidige forståelse af DNAets betydning. Vores biologiske celler og DNA-materiale udgør kun 10 % af vores kropsmasse, mens mikrobiomet udgør 90 % af kropsmassen. I fremtiden kommer vi måske til at definere en persons fysiske og mentale sundhed ud fra, hvor godt personens mikrobiom har det.” Det vil sige, at hvis de mikroorganismer, som lever i din krop og tarm, har det godt, så får du det godt. Hvis mikroorganismerne lider, kommer det til at gå ud over dig – både psykisk og fysisk. Ifølge Perlmutter er der en tydelig sammenhæng imellem svækket mikrobiom og alle de kendte livsstilssygdomme som kræft, diabetes, demens, depression, forhøjet blodtryk og angst. Perlmutter har haft held til at eftervise sine teorier ved at behandle flere alvorlige tilfælde af livsstilsygdomme med kost og sunde bakterier, og forskerne undersøger fortsat mikrobiomets betydning for menneskers sundhed og velvære.

På den måde er der strømninger indenfor biologien og neuro-gastro-enterologien (studiet af sammenhængen imellem hjernen og tarmen) som på sigt måske kan lede til nye konklusioner og fortolkninger indenfor psykologien, når det kommer til arvens betydning for vores glæde. Indtil videre må vi gå ud fra, at de konklusioner den positive psykologi har fundet frem til, er gyldige til vores formål. Formålet med at forstå dit lykke-udgangspunkt er, at du skal blive bevidst om hvor du selv skal sætte ind for at optimere din egen lykke.

2) Livsomstændigheder 10 % Dine livsomstændigheder er ansvarlige for 10 % af din lykke. Om du er single eller i et forhold, om du er arbejdsløs eller i arbejde, om du er mere eller mindre sund, om du er attraktiv eller almindelig af udseende, om du kører i egen bil eller tager toget, om du har sixpack eller buttede kærlighedshåndtag. Alle disse eksempler hører ind under kategorien ”livsomstændigheder”, som står for 10 % af din glæde. Det bør komme som en overraskelse, ellers har du enten hørt det før, eller måske ikke helt forstået det. Det siger jeg, fordi de fleste af os bruger rigtig meget af vores tid og energi på netop at forsøge at ændre vores livsomstændigheder med en forventning om, at vi vil blive glade, når vi når vores mål. Hvis vi virkelig forstod, at glæden ikke kommer til os ad denne vej, ville vi naturligvis prioritere anderledes.

Vi tænker måske:

”Min glæde er afhængig af, at mine livsomstændigheder ændrer sig,” og ”jeg bliver glad, når jeg får solgt huset” eller ”jeg bliver glad, når jeg har tabt mig nok”

Hvilke af dine personlige livsomstændigheder tænker du skal ændre sig for, at du bliver glad?
”Jeg vil blive glad når________”. Udfyld selv den tomme linje.

At ændre på dine livsomstændigheder kan godt påvirke din glæde positivt, men kun med 10 %. Der er altså et dårligt afkast på din investering i glæde, hvis du satser på at opnå glæden ved at bruge din tid og energi på at ændre dine livsomstændigheder. Du får mest glæde ud af at investere din tid og energi i dine tanker og handlinger, som vi skal se nedenfor nu

3) 40 % Dine formålsrettede tanker og handlinger er ansvarlige for 40 % af din glæde. Det betyder, at det er her, du skal investere din tid og energi, hvis du vil have mest mulig glæde ud af din indsats. Dine tanker og handlinger inkluderer dine overbevisninger og den viden, du har om livet. Hvis din overbevisning er, at du må udsætte din glæde, indtil du har fået ændret på dine livsomstændigheder, så bygger denne overbevisning på forkerte fakta. Resultatet er, at din overbevisning objektiv set vil skade din glæde.

En mand tænkte for eksempel tilbage på sig liv og huskede, at han havde haft flere mål for 10 år siden, som faktisk var blevet realiseret. For 10 år siden havde han tænkt: ”Hvis bare disse mål går i opfyldelse vil jeg være glad”. Trods det at flere af hans drømme var gået i opfyldelse siden da, følte han ikke, at hans glædesniveau var synderligt forandret i forhold til for 10 år siden.

Hvis du selv tænker efter, kan det være, du måske kan finde nogle lignende eksempler fra dit eget liv?

Video: Hvad du kan lære af videnskaben om lykke

Tilbage til sjælens rejse forside

12 MINUTTER TIL SUCCES

Meditationskurset 12 minutter til succes er kurset til dig, der vil i gang med meditation. Med det inviterer jeg alle interesserede til at meditere 12 minutter om dagen og dermed investere effektivt i glæde og nærvær. I løbet af to måneder med daglig meditation forandrer hjernen sig. Centre for ro og fokus vokser, og centre for stress, angst og aggression dæmper sig. Programmet i bogen er afprøvet af kursister og medlemmer af Aftenshowets Meditationsklub. Det indgår desuden i et pilotprojekt, som jeg og hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalets Neurofysiologiske afdeling har gennemført sammen med kursusvirksomheden Speakers Club.

Jeg har gennem mine mange år som underviser i denne enkle praksis igen og igen hørt kursister fortælle om, hvordan de gennem meditation har opnået bedre kontakt til sig selv og andre mennesker. De beretter om større nærvær og en mere fredfyldt grundstemning i sindet. Det skyldes, at meditation træner hjerne og bevidsthed og vænner krop og sind til en mere afslappet tilstand. Mange af os befinder os meget af tiden i rastløs uro, og meditationen virker ved igen og igen at nulstille det overaktive sind. Regelmæssig meditation fremkalder ro og restitution og fører automatisk til bedre kontakt med dybere dele af vores bevidsthed. Meditation er altså en direkte vej til nærvær, og i bogen her beskriver jeg, hvordan du på en enkel måde kan meditere dig til positive forandringer. Jeg forklarer også, hvorfor meditation virker og kommer ind på dele af den hjerneforskning, som har dokumenteret effekten af meditation. Jeg fortæller også om den tidløse visdom, som mennesker gennem årtusinder har erfaret og nedskrevet, og som beskriver det skift i bevidstheden, som meditation aktiverer.

Skiftet går fra fortid og fremtid til nutid og minimerer de forvirrede og til tider pinefulde tanker og følelser, som fylder os meget af tiden, og sætter os i forbindelse med den indre ro, som vi alle har til rådighed inden i os. Meditation behøver hverken være mystisk eller svært tilgængelig som disciplin. Den meditative praksis kan være en dyb spirituel rejse ind i sjælen. Det er den for mig, og jeg beskriver kort visse dele af den indre rejse i mine bøger, så den, der bliver bidt af de spirituelle sider af meditation, kan gå videre. Men det allervigtigste for mig er at gøre det klart, at meditation fungerer fantastisk som en form for hjernefitness, der holder dig sund og veltilpas på det mentale plan. Præcis som daglig motion holder dig sund og veltilpas på det fysiske plan. Hvis du praktiserer regelmæssigt, får du effekt. Mit håb er, at mange vil indføre meditation som en god daglig vane, der virker som en effektiv vitaminpille mod stress, sygdom og udbrændthed. Det skal dog nævnes, at meditation i sjældne tilfælde kan forværre tilstanden hos mennesker med en behandlingskrævende psykisk sygdom eller ubalance. Hvis du er i tvivl, om du kan begynde at meditere, så spørg din læge til råds