Ugens spørgsmål i Meditation & Mindfulness-brevkassen kommer fra en mindfulness instruktør, Jette, som fortæller at et af de spørgsmål hendes elever ofte spørger om er:
“Hvad er forskellen på meditation og mindfulness?”
Svaret afhænger af, hvor langt tilbage i historien, man går for at lede efter svaret.
I denne brevkassevideo (4min) forklarer jeg den grundlæggende forskel.
Nedenfor finder du tre andre videoer om samme emne;
- Først en lidt længere gennemgang af emnet, hvor betydningen af ordene meditation og mindfulness foldes ud (9min),
- Så Jon Kabat-Zinns udlægning (2,5min), og endelig
- En gennemgang af den historiske baggrund for mindfulness/Zen. Vi kigger 2500 år tilbage til Buddhas tid, og videre frem til for 1500 år siden på Bodhidharmas tid, igennem kinas Shaolin templel frem til den japanske zen og siden “moderne mindfulness”. I videoen sporer vi os også ind på hvorfor Buddhismen ikke længere er udbredt i Indien trods det at den stammer fra Indien (27min).
Der er to grundlæggende tilgange til meditation og mindfulness; på den ene side den naturvidenskabelige, som fortæller, hvordan meditation og mindfulness virker ifølge videnskabelige tests (såsom fx hjælper patienter med kroniske smerter og depression, mindre stress, bedre koncentration, mere lykke), og på den anden side den spirituelle/filosofiske tilgang, der forklarer, hvordan disse værktøjer har været anvendt traditionelt til at opnå spirituel indsigt og udvikling.
I disse videoer er hovedvægten på den spirituelle tilgang. Vil du læse mere om den naturvidenskabelige tilgang, så følg linket nederst på siden.
Vil du gerne forstå forskellen på meditation og mindfulness endnu bedre, kan du se denne video.
Her lærer du bl.a. at få smerter til at fortage sig blot ved at have en anden indstilling til dem.
Jon Kabat-Zinn var for nylig i Danmark, og her kan du høre hans svar på spørgsmålet om forskellen om meditation og mindfulness.
Sidder du nu og har fået lyst til mere baggrundsviden, så finder du i næste video en dybere gennemgang af traditionen bag Zen/Chan
Zen-traditionen, som mindfulness bygger på, har mystikken, dvs. direkte erfaring gennem bevidstheden, som sin centrale belæringsstrategi. Den lægger derfor naturligt mindre vægt på doktriner, og dermed også på ords definitioner. Det handler altså om erkendelse gennem øvelse, øvelse, øvelse, fremfor mantraer, skriftsteder og belæringer. Det hele starter for 2500 år siden med Buddha, som forkyndte en anden vej end Vedaernes. Hans lære inpirerede Bodhidharma og førte til begreber og discipliner som Shaolin Kung Fu, Chan-buddhisme, Zen-buddhisme, Nirvana, Satori m.m.
For 1500 år siden kom en stor vismand i Indien ved navn Shankara, han genindførte Vedanta filosofien. Det kom til at betyde at buddhismen i store træk forsvant fra Indien, og derefter levede videre i landene rundt om Indien, dette skete i takt med genfødslen af Vedanta filosofien som fokuserer på “shabda pramana”, dvs. en epistemologi (erkendelsesteori) som bygger på visdom opnået gennem forståelse af “ord”(shabda).
Vedantas belæring bygger på ordets evne til at afsløre virkeligheden og ikke på meditativ eller intuitiv indsigt. “Afslører virkeligheden” betyder her at menneskets dybeste natur er noget som altid allerede er tilstede som et fact, erkendelsen af dette leder til indre frihed, og ligeså vil det at overse dette lede til indre lidelse.
Vedanta har ingen teori, øvelse eller resultat, men udpeger via specielle ord den “oversete virkelighed” for den søgende. Før Vedanta kan hjælpe en søgende med at opnå indre frihed, skal den søgende dog først besidde de nødvendige kvalifikationer så som; stærk diskrimerings evne, følelsesmessig uafhængighed af ting-situationer-personer, etisk opførsel, indre ro, stor koncentrationsevne og længsel efter indre frihed, udstyret med disse kvalifikationer, skal den søgende opsøge en professor som er kvalificeret indenfor Vedanta derved at vedkommende selv har opnået indre frihed og også besidder lærdom til at håndterer vedaens ord på den specielle måde der tillader at ordene kan sætte den søgende fri
Hør også, hvad min lære Maharajji oplevede som en væsentlig forskel på Østen og Vesten.
