FRA AFHÆNGIG TIL UAFHÆNGIG

(Uddrag fra bogen Sjælens Rejse af Henning Daverne)

Psykologisk udvikling foregår i et spektrum fra afhængig til uafhængig. Et spædbarn i den orale fase er fuldstændig afhængig af sin mor for at få reguleret sin organisme. Barnet mærker sult, som er en impuls, der kommer fra kroppens centrum. Impulsen fra kroppens centrum skaber anspændelse i organismen. Barnet gør sin mor opmærksom på sit behov ved at græde. Moderen giver barnet mælk, kærlighed og varm kropskontakt. Mælken og den kærlige kropskontakt afspænder barnets organisme. Denne regulering imellem anspændelse og afspænding er organismens grundlæggende funktionsmåde. At være afhængig betyder, at vi behøver en anden person for at kunne regulere vores organisme. Senere, når barnet når 3-6-årsalderen, har det opnået større selvstændighed. Nu kan barnet selv sige, hvad det behøver for at regulere sin organisme. Det kan bevæge sig rundt i omgivelserne for at få opfyldt sine behov.

Evnen til at regulere organismen således at den oplever velværet, går potentielt igennem fire forskellige udviklingstrin:

DE FIRE UDVILKLINGSTRIN PÅ SJÆLENS REJSE

  1. Barnet er afhængig af sin mor for at regulere sin organisme
  2. Udvikling af egoet gør det muligt for en person at selvregulere sin organisme ved at skabe og opsøge livsomstændigheder der kan regulere organismen
  3. En person som er i kontakt med sin essens kan selvregulere sin organisme ved hjælp af de essens kvaliteter som strømmer fra kernen når den ikke længere er blokeret af spændingsmønstre i personligheden – en person som på den måde har frigjort sin essens har opnået “autonom selvregulering”
  4. En person, som har opnået frihed-moksha, kender sig selv som kilden til alle Essenskvaliteterne

Ud fra denne forklaring kan vi se, at udviklingen af uafhængighed starter med afhængighed af moderen. Senere, som børn, teenagere og voksne, er vi mere selvstændige, idet vi har udviklet et ego og nu selv kan skabe og opsøge muligheder for at finde kærlighed, omsorg, føde, stimulation, intimitet, nærvær og nydelse. Vi er mere autonome, men stadig afhængige af vores omgivelser for at regulere vores organisme. På det spirituelle niveau skifter vi gear. Her bliver det gradvist muligt for en person at opleve forskellige essentielle kvaliteter for eksempel smeltende kærlighed, som kommer indefra og afspænder organismen, eller vitalitet og styrke, som kommer indefra og oplader organismen. Når en person har smeltet de blokeringer i sin krop og psyke, som forhindrer adgangen til at opleve dette dybe niveau i sig selv, så kan personen regulere sin organisme selvstændigt, uafhængigt af sine livsomstændigheder (Dette er målet for vairagya-metoden som anvendes på sjælens rejse). En person, som har frigjort denne dybde i sig selv, er maksimalt kvalificeret til at finde frihed-moksha ved at gå på visdommens vej-jnana yoga. 

Menneskelig udvikling går altså fra fuldstændig afhængighed af forældrene til større uafhængighed, der indebærer, at personen selv har stor indflydelse på at regulere sin organisme. Personen er dog stadig afhængig af sine livsomstændigheder for at regulere sin organisme.

Hvis en person befrier sig fra sit kropspanser og lærer sin essentielle kerne at kende, så vil personen træde ind i det spirituelle domæne, som er kendetegnet ved, at personen føler sig autentisk, naturlig og afslappet indvendigt og forbundet med helheden udvendigt.

Personen oplever, at det liv, som cirkulerer i kroppen, er det samme liv, som gennemtrænger hele Universet. I denne tilstand bliver det gradvist muligt for vedkommende at regulere sin organisme uafhængigt af omgivelserne.