meditation-paa-arbejdspladsen

ERHVERVSMEDITATION

Forskere i både ind- og udland peger på, at det er muligt at optræne hjernen og bevidstheden til en tilstand, hvor vi kan være mere naturligt nærværende, udvise større tålmodighed og øget medfølelse – her kan erhvervsmeditation være svaret. Man kan på den måde øge den emotionelle (følelsesmæssige) intelligens, noget erhverv kan have godt af. Dette gør at vi kan opnå øget fokus, koncentration, kreativitet, positiv selvledelse, selfempowerment, og håndtering af stress – og styrker desuden immunforsvaret. På en arbejdsplads giver det desuden øget medarbejdertilfredshed, forbygger stress og mindsker sygefraværet.

Meditation er et redskab på lige fod med lean, mobiltelefon og computer

Erhvervsmeditation er, at bringe meditation ind i erhvervslivet, så det bliver et relevant og brugbart redskab i en arbejdssammenhæng. Erhvervslivet har rigtig mange redskaber – nu er det vigtigt at få mobiliseret de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at anvende alle redskaberne. Meditation bliver således et redskab på lige fod med lean, mobiltelefon og computer. De har hver deres anvendelse, og underbygger hinanden for at få arbejds- og dagligdagen til at fungere.

“Meditation hjælper dig som værktøj til at optimere dig selv, finde indre ro, forebygge stress, skabe større fokus, samt mere arbejdsglæde og handlekraft. Du har allerede ressourcerne, lær at kontakte dem, for når du kan det, kommer du til at producere meget bedre. Det er mit budskab.”

“Jeg oplever en stor interesse for erhvervsmeditation, og den vokser hvert år, netop fordi det rummer et kæmpe potentiale. Der er idag mange topchefer, som selv mediterer. Det er et naturligt skridt, at de også tilbyder deres medarbejdere det. Der er så mange fordele ved det. Det er veldokumenteret, at meditation skaber mere glæde, færre sygedage og større arbejdsglæde.«
(Uddrag fra Jette Meier Carlsens interview med Henning Daverne 1/11-2012)

Du kan meditere hvor som helst, og 12 minutter er nok

12 minutters erhvervsmeditation. Det kan alle finde. I et mødelokale. I bilen på en rasteplads. I soveværelset efter brusebadet. Om aftenen mens familien ser tv. Meditation kan foregå hvor som helst.

Ingen områder af dit liv vil lide nød af at undvære 12 minutter. Men de vil alle blive præget markant af det positive udbytte. Og så er der en bonus: I dette forløb lærer dine medarbejere samtidig at komme i kontakt med deres gnist. Den, der vækker den indre begejstring. Den, der giver dem oplevelsen af, deres liv er meningsfuldt. Der, hvor de er i flow – lige hvor de skal være og den bedste version af dem.

Citat fra bogen ‘Vejen til indre ro i en travl hverdag’ af Henning Daverne
De vestlige samfund befinder sig i disse år i en transformation opstået som en kombination af økonomisk nødvendighed og nye værdier. De finansielle skandaler, ejendomsmarkedets stagnation, virksomhedskrak og så videre er alt sammen tegn på, at kapitalismen, som den ser ud nu, er nødt til at tage et kig på sig selv. Samtidig skal der være en positiv følelse af nye muligheder, og de findes i form af stigende interesse for spiritualitet i erhvervslivet, en markant vækst inden for socialt ansvarlige investeringer og fornyet forbrugerbevidsthed om økologi og bæredygtighed. Milton Friedmans gamle definition af kapitalisme som noget, der skal øge aktionærernes fortjeneste, gælder ikke længere. Vi er begyndt at opleve konsekvenserne af et system, der har jagtet profit for enhver pris, og nu dukker de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved den slags “bevidstløs” kapitalisme op. Reaktionen er den bevidste kapitalisme, altså kapitalisme, der bygger på integritet og højere standarder, og hvor virksomhederne ikke blot er ansvarlige over for ejere og aktionærer, men også kerer sig om de ansatte, kunderne, leverandørerne og samfundet som helhed

En uvildig rapport om effekten af erhvervsmeditation

(Tryk på billedet til højer for at læse rapporten)

Jeg har været med til at afholde meditationsforløb på mange forskellige – og forskelligartede – arbejdspladser efterhånden, bl.a. skoler, handelsskoler, medicinalvirksomheder, hospitaler, kommuner, teleselskaber, mejeriselskaber, storkøkkener m.fl.. Steder med mange forskellige jobtyper, og mange forskellige mennesker. Fælles for alle arbejdspladser har været en prioritering fra ledelsens side af, at medarbejdernes arbejdsforhold og trivsel er vigtige, og at det er vigtigt at give dem redskaber til at håndtere arbejdet og arbejdsdagen på bedste vis. Samt gerne at kunne hjælpe til en bedre work-life-balance.

Et praktisk eksempel
I et nyligt, længerevarende projekt (9 mdr). med meditation og mindfulness på Centralkøkkenet på Vejle Sygehus, var det det klare formål at “introducere forskellige redskaber, til fri afbenyttelse af medarbejderne, der kunne hjælpe dem til en følelse af bedre at kunne håndtere pressede situationer og give slip på arbejdslivet privat og omvendt.

Desuden at hjælpe dem til at opnå en følelse af overskud, og af at være nærværende og holde fokus, både på arbejdspladsen og privat. Og til sidst en generel oplevelse af forbedret balance imellem arbejdsliv og privatliv, ved anvendelse af redskaberne.”
(Uddrag fra rapporten ‘Nærvær i Livet – Et balanceprojekt fra Centralkøkkenet på Vejle Sygehus 2011/2012‘)

Erfaringerne fra denne arbejdsplads var, at 66% af deltagerne anvendte redskabet erhvervsmeditation ofte (flere gange om dagen til flere gange ugentligt, og primært på arbejdspladsen). Tilbagemeldingerne fra de ansatte viste meget tydeligt, at de, der hævdede at bruge værktøjet meget, også var dem, der rapporterede størst effekt af det.

Konklusion / udbyttebeskrivelse
Generelt var det muligt, trods gode startværdier blandt projektdeltagerne, at påvise en ændring i fordelingen af besvarelserne på før/efter-målingerne fra ‘enig’ imod ‘meget enig’ i de udsagn, der angik forhøjet følelse/oplevelse af:

  • øget overskud på arbejdspladsen
  • øget evne til at holde fokus, både hjemme og på arbejdet
  • øget evne til at være nærværende, både hjemme og på arbejdet
  • øget evne til at slippe det derhjemme, mens man er på arbejde
  • øget evne til at slippe arbejdet, mens man er derhjemme
  • øget evne til at håndtere pressede situationer, både hjemme og på arbejdspladsen

Fra projektledelsens side var desuden tilbagemelding, at den allerstørste force ved deres projekt var, at der med meget, meget lille tidsforbrug kunne skabes en meget, meget stor effekt for deres medarbejdere.

Nogle af de vigtigste fordele ved at lære at meditere er at:

  • Man afhjælper og forebygger stress
  • Man bliver lykkeligere og generelt gladere
  • Man bliver skarpere og forbedrer koncentrationsevnen
  • Man kommer i kontakt med sin indre gnist
  • Man oplever en følelse af flow og mening
  • Man får lettere til nærvær og empati (kan lettere sætte sig ind i andres perspektiv)
  • Meditation skaber større tillid imellem kollegaer

Kort sagt, et håndgribeligt redskab til selvudvikling, 
skærpelse af dine medarbejders evner og optimering af deres liv.

Vil du vide mere?

Hvis du eller din arbejdsplads har lyst til at vide mere om Erhvervsmeditation, så er du velkommen til f.eks. at booke Henning Daverne til et foredrag.

Det er desuden muligt at bestille et længerevarende kursus i Meditation og Mindfulness for virksomheder, der bl.a. indeholder

  • Oplæring i 4 guidede meditationer
  • Videoundervisning til hjemmeøvelse og træning
  • Lyd meditationer til hjemmeøvelse og træning
  • Ugespecifikke øvelsesplaner
  • Dagbogs-guide
  • E-bogen 12 minutter 
til succes
  • Før/efter målinger på stress og gnist
  • Meditations træning med god dag meditation og mindfulness app

Læs meget mere om det hér

Henning Daverne har også skrevet adskillige bøger om emnet, og du kan se en oversigt med Henning Davernes bøger her.