Mindfulness kommer i sin oprindelighed fra buddhismen, men er på den anden side en del af alle yogasystemer. Når vi i dag omtaler mindfulness, refererer vi som oftest til buddhismen.
I det følgende udfolder jeg mindfulness i detaljer, så du kan få glæde af at udøve det i hverdagen.
ET NYT OPERATIVT SYSTEM
Når du i mindfulness forholder dig til dine indre og ydre oplevelser, handler det om at bruge et nyt operativt system, der bygger på nærværets intelligens.
Du skal indstille dig på at opdatere dit nuværende operative system, der bygger på din indre dialog, som forholder sig strategisk til dine følelser og omgivelser. Det nye operative system er derimod forbundet med det fundamentale nærvær, vi alle er en del af.
Niveauet er dybere end den mentale dimension, og for at få adgang til nærværets intelligens kan du bruge mindfulness til at logge ind på det spirituelle bredbånd.
Når du begynder at konvertere til det nye operative system, får du en ny forholdemåde. Den forholdemåde kaldes for mindfulness. Når du forholder dig mindful til dine indre og ydre oplevelser, kommer du ind på det spirituelle bredbånds intelligens og netværksforbindelse.
Den tidløse visdom betragter nærvær og bevidsthed som altings årsag – selve universets fundamentale byggesten. Inden for yoga-filosofien betragtes det som et faktum, at nærvær og bevidsthed gennemtrænger hele universet som dets substantielle årsag.
I dette perspektiv er formålet med meditation og mindfulness, at erkende det, som allerede er et faktum. Den tidløse visdom beskriver, at årsagen til vores lidelse skyldes, at vi overser denne kendsgerning.
Når det fundamentale nærvær gennemtrænger hele verden, gennemtrænger den naturligvis også dig lige nu.
Vi har det med at overse dette fundamentale nærvær i os lige nu og her, fordi vi bemærker noget andet end nærværet i den naturlige tilstand. Typisk lægger du mærke til dine tanker, følelser og kropsfornemmelser. Når du erkender verden og dig selv i den, er det de tre ting, som du bemærker.
Det logiske spørgsmål er herefter: Når du er vant til at orientere dig ud fra disse pejlepunkter i din mentale GPS, hvordan kan du så opdatere dit indre operative system, så du kan skelne nærværet i dig selv lige nu og koble dig på nærværets intelligens?
Det gør du ved at følge de nedenstående tre skridt til at være mindful over for din virkelighed.
TRÆNING ER EN FORUDSÆTNING
Grundforudsætningen for disse skridt er, at du skal se mindfulness som en form for nærværstræning. De tre skridt er træningsmetoderne, der udvikler din evne til nærvær.
Vær meget opmærksom på netop ordet træning. Du skal øve dig. Det er ikke nok at læse om mindfulness. Du bliver heller ikke mæt af at læse en kogebog. Du skal finde opskriftens ingredienser og tilberede dem, før du kan spise maden.
Træningsideen i mindfulness er den samme som bag konditionstræning, hvor du udvider din kapacitet samtidig med, at du får et stærkere hjerte; en bedre iltoptagelse; en bedre cirkulation; du smider overskydende vægt. Alt dette gør, at din kapacitet til at løbe, cykle eller svømme bliver forøget.
Samtidig tilpasser din krop sig. Kroppen har den specifikke, organiske evne, at den i modsætning til for eksempel en græsslåmaskine ikke brænder sammen. Græsslåmaskinen på en halv hestekraft kan ikke yde en hel hestekraft, men det interessante ved organismen er, at den vokser, når den langsomt bliver tvunget til at yde lidt mere.
Nu er der jo ikke tale om konditionstræning eller styrketræning, men derimod om et træningsprogram, hvor din evne til nærvær skal udvides. Det vil sige, at du udvider din evne til at være i verden som et nærvær i forhold til alle følelser i dig selv og alle mulige situationer i dit ydre liv.
Effekten ved at træne i mindfulness
• Du optræner din evne til nærvær
• Gradvist udvides din nærværskapacitet
SYMBOLSIND OG SANSNING
I den mentale dimension projicerer du din egen virkelighed over på verden. På tankens plan indeholder dit sind symboler. Symbolsindet er en slags filter, som du ser verden igennem.
Prøv denne lille praktiske øvelse lige nu:
1) Tag din højre hånd op og kig på den.
2) Beskriv den.
3) Sig noget om hånden.
Brug 30 til 60 sekunder og prøv det nu, inden du læser videre.
Efter at have kigget på den et stykke tid har du formentlig sagt, hvor mange fingre hånden har; hvilke linjer der er; hvad du kan bruge hånden til og så videre.
Du vil bemærke, at du havde meget nemt ved at beskrive og fortælle om din hånd. Du har så at sige svar parat. Det er karakteristisk for symbolsindet.
Virkeligheden synes både fastlagt og uforanderlig, og den kan du nemt forholde dig til: Der er fem fingre, og der er linjer i hånden. Hånden kan udføre forskellige opgaver og så videre.
Det er korrekt, hvis du ser på hånden ud fra den mentale dimension, der består af symboler. Det er en del af virkeligheden. Den indeholder virkelighedsopfattelser, symboler, dine tanker, meninger og overbevisninger.
Du har også følelser, for eksempel: Glæde, lykke, sorg, frygt, angst og væmmelse. Det er den anden del af virkeligheden, der er afgørende for din opfattelse af verden.
Og så har du noget tredje og helt særligt, nemlig din direkte sansning. Sansning er det, du oplever igennem din følesans. Igennem sansning kan du opleve at være i kontakt med din hånd indefra.
Et eksempel: Når du gnider dine hænder imod hinanden intenst og stopper, så vil du mærke varme i hænderne. Den måde, som du erkender varmen på, er det, jeg refererer til her som direkte sansning.
Vi er vant til at tænke på det, vi mærker igennem følesansen som noget udelukkende fysisk og biologisk, men som beskrevet tidligere gennemtrænger nærværet fra den naturlige tilstand din krop lige nu.
Du kan erkende det fundamentale nærvær gennem sansning, og denne evne udvikler sig igennem din træning i mindfulness. I denne proces lærer du at skelne imellem sansning af de forskellige dimensioner i den dynamiske udviklingsmodel.
Du mærker noget indefra, og mens du mærker det, kan du skelne det fra tankerne og følelserne: ”Jeg er ked af det; jeg er glad.”
Min pointe er, at din erkendelse af verden altid sker i din krop her og nu.
Når du erkender verden igennem dine tanker, følelser og kropsfornemmelser, sker det hverken i fortiden, fremtiden eller uden for kroppen. Når du begynder at erkende og direkte erfarer det fundementale nærvær, sker denne erkendelse som en følt oplevelse i din krop.
Der er kun én port ind til erkendelse, og det er igennem kroppen.
Eller rettere: I vores konventionelle perspektiv tror vi, at det er kroppen, men inden under vores tanker om verden findes det fundamentale nærvær, som vi har en tendens til at overse.
I den mentale dimension kiggede du på din hånd, og du så både fingre og linjer. Hvis du kigger på den samme hånd fra en anden dimension, hvad sanser du nu i den hånd, hvis du mærker hånden indefra og ikke trækker dine symboltanker ned over den?
Det vil formentlig nærmere gå i retning af temperatur, bevægelse eller vibration.
Læg mærke til, at når du skal beskrive sansning, så følger en pause, fordi du ikke har automatiske svar parat, som du kan tage hurtigt ned fra din mentale symbolhylde. Du er mere søgende i dine beskrivelser, men du er ikke i tvivl om, at du er i kontakt med det, der sker lige nu.
Det interessante ved sansning er, at det altid er foranderligt. Virkeligheden er levende og foranderlig og ikke kun den samme.
Møder du til gengæld noget, som altid er det samme, så ved du, at det er symboler. Så befinder du dig i den mentale dimension, for den er ikke foranderlig.
Det er svært at modificere din måde at tænke på og se verden på. Følelserne, der knytter sig tankerne, er også vanskelige at ændre. Når du begynder at gå ind i mindfulness, skal du lære at skelne dine oplevelser.
Du skal vide, at en del af virkeligheden består i, at du i den mentale dimension lægger dine egne symboler oven på virkeligheden.
Den anden del af virkeligheden består af dine følelser, som du ligeledes lægger oven på virkeligheden.
Den tredje del af virkeligheden er din sansede kropsformnemmelse, den er forbundet med dine tanker og følelser på den måde, at når du har en tanke, knytter der sig en følelse til tanken, og til både tanker og følelser knytter der sig en kropsfornemmelse.
Eksempel: Du tænker på eksamen og føler dig nervøs og disse tanker og følelser er forbundet til en kropsfornemmelse af spænding i solar plexus.
Tanker, følelser og kropsfornemmelser om det, du kigger på, bliver lagt oven på det, som du ser. Når du begynder at erkende og direkte erfarer det fundamentale nærvær, sker det ligeledes i din krop.
EN LILLE PRAKTISK ØVELSE
1) Luk øjnene.
2) Mærk din hånd indefra ud fra sansningens perspektiv – uden at lægge dine tanker oven på hånden.
3) Beskriv din oplevelse.
Du vil måske komme ud for, at du ikke kan fornemme, at du har fem fingre. Måske kan du mærke to af dem, eller at de ikke er adskilt fra hånden. Måske hænger det hele sammen som en form for nærvær, og det giver dig en oplevelse af at være tæt på virkeligheden som sansninger.
Sansningen adskiller sig fra den mentale dimension og er både levende og foranderlig. Du har ikke altid fem fingre. Indimellem har du ingen fingre, og det føles, som om at hele hånden forsvinder. Andre gange har du kun halvanden finger, om lidt måske tre.
Derfor ved du, at du ikke er i kontakt med det evigt foranderlige og nærværende nu, når du altid kun har fem fingre.
Karakteristika for symbolsind og sansning
• Symbolsindet forbliver uforanderligt (tænk på dine fem fingre)
• Sansningen er foranderlig (tænk på, at din hånd forsvinder)
Ovenstående er et uddrag fra min bog Meditation og Mindfulness
SE VIDEOER OM FORSKELLEN PÅ MEDITATION OG MINDFULNESS HER
