DE 3 TRIN I UDVIKLINGEN AF EMOTIONEL MODENHED

Uddrag fra bogen Sjælens Rejse af Henning Daverne

TRIN 1: På dette trin giver vi andre mennesker og situationer skylden når vi oplever svære følelser indeni os selv. Jeg oplever denne svære følelse (vrede, sorg, angst, jalousi, had osv) og det er andres skyld at jeg har svære følelser. Det kan være man giver skylden til ens forældre, partner, andre personer, samfundet, ens terapeut, guru, osv. Overbevisningen er, at jeg oplever en svær følelse, og min fortolkning er, at dette er andres “skyld”. På dette trin er vi identificeret med vores indre “anklagende selv”. Spirituel udvikling er lig med udvikling af emotionel modenhed. Du kan ikke lave om på dine følelser med viljens kraft, men din reaktion har du indflydelse på. Når du tillader dig selv at mærke en svær følelse indeni, uden at du anklage andre for din svære følelse, så er du vokset i din emotionelle modenhed. Det kræver indre styrke at overvinde en stærk impuls til at udtrykke anklager imod andre.

TRIN 2: På dette trin giver vi os selv skylden for vores svære følelser. Som børn forsøger vi at leve op til omgivelsernes forventninger, et projekt som er dømt til at fejle. Eftersom vi fejlede igen og igen med at leve op til andres forventninger så opstod konklusionen i vores sind “der må være noget galt med mig”. “Jeg er ikke værdig”, “jeg har fejlet”, “jeg har ikke det der skal til”. Nu anklager vi ikke længere andre for vores svære følelser, i stedet vender vi anklagerne imod os selv. “Hvordan kan andre behandle mig sådan, medmindre der virkeligt er noget galt med mig?” Men selvkritik og selvanklage er en defensiv taktik som fastholder os i isolation fra andre og forhinder os i at mærke den underliggende kerne af nærvær, indre helhed og velvære som befinder sig i vores kerne.

TRIN 3: På dette trin besidder du evnen til at konfrontere dit indre sår uden at anklage andre eller dig selv for de sårbare følelser her er du nøgen, nærværende, ikke dømmende og accepterende overfor dine svære følelser; Når du besidder modet og roen til at mærke dit indre sår uden at anklage andre eller dig selv, så kan nærværet fra din kerne flyde ind i såret og heale det. Når du er nået til trin 3 i udviklingen af emotionel moden har du opnået den nødvendige emotionelle modenhed som kræves for at gå videre på Sjælens Rejse.

Din viden om de tre trin i udviklingen af emotionel modenhed er som medicin. Det nytter ikke, at du siger ordet “medicin”. Du skal sluge medicinen, før den kan virke. Det er ikke nok at læse om de tre trin, du skal opdage dem i dig selv igen og igen, således at din nye reaktion over tid bliver en ny indgroet vane. Når du således har lært at være sammen med dit negative selvbillede i form af svære følelser i din krop, og når du samtidig har forstået hvad du stræber efter at være ideelt set, (dit ego ideal) så er du klædt på til at begynde at anvende en af yogaens fornemmeste teknikker til at rense dit sind for emotionelle forstyrrelser

BLIV OPMÆRKSOM PÅ DET MODSATTE-PRATIPAKSHA BHAVANA
Yoga-filosofien benytter en powerfuld bevidsthedsudvidende teknik, som hedder ”pratipaksha bhavana-det modsatte”. Teknikken går ud på, at du identificerer indholdet i dit sind. Men i stedet for at blive fanget i din identifikation med indholdet i dine tanker og følelser udvider du din bevidsthed ved at inkludere ”det modsatte”. Hvordan? Ved at identificere indholdet i sindet og derefter holde både indholdet og dets modsætning i din opmærksomhed samtidig. Undgå sindets ”enteneller” agenda, enten er jeg fri og glad, eller jeg er miserabel. Træn istedet dit sind til at holde en både og indstilling. Hvordan det?
PERSONLIGHEDEN ER LÅST I FORTIDEN
Før vi kigger videre på hvordan yoga filosofien kan hjælpe os med at “rense” vores sind for urolige følelser, så lad og tage et kig på personligheden (her betyder personlighed et kronisk spændingsmønster i din krop og nervesystem) . Du har en personlighed men essentielt set er du ikke din personlighed. Din personlighed er opstået i samspillet med dine primære omsorgspersoner, når du er identificeret med din personlighed lever du et uroligt indre liv som ikke er guided af naturlige følelser i din krop, istedet forsøger du (ubevidst) hele tiden at leve op til et specifikt “glansbillede”, psykologisk set kaldet dit “ego ideal” fx altid klog, altid rolig, altid passioneret, altid stærk, altid kærlig, altid retfærdig osv.
Ego idealet er et billede i dit sind og dette glansbillede er således ikke en levende følt oplevelse, men personligheden prøver konstant at være dette glansbillede. Istedet for at lade sig guide ved hjælp af den “følte oplevelse” i nuet (mærke efter i maven) så fungere selvbilleder ved at vi kigger ind i sindet for at finde ud af hvordan jeg bør reagere på en given situation.
Hvis idealer fx er at være en kærlig og hjælpsom person, så vil personen sige ja hver gang andre spørger personen om hjælp, og det uanset om personen har tid, lyst og energi til at hjælpe. På den måde er mentale selvbilleder fastlåste usmidige og uinteligente. Men hvordan opstod dine selvbilleder?
Som barn havde to vigtige behov:
  1. Behov for at være tilknyttet dine primære omsorgspersoner
  2. Behov for at være autentisk, dvs at blive set og anderkendt og være elsket som den du i virkeligheden var, inklusiv når du var glad, ked af det, vred, eller have behov for …..(fill in the blanks)

Som barn var din overlevelse absolut afhængig af dine primære omsorgspersoner og derfor måtte du fravælge dit naturlige behov for autencitet for istedet at vælge at være forbundet med din familie. Det er når vi mister forbindelsen til vores autentiske selv at personlighedens selvbilleder overtager vores indre navigations system. Når vi ikke længere kan navigere udfra vores følte oplevelse i nuet (det autentiske selv)  lære vi at kigge ind i vores tanker for at finde vej i livet. Når vi på den måde navigere i livet ved hjælp af vores mentale selvbilleder så kommer vi ubevidst til at genudstiller fortidens drama igen og igen i nutiden og vi misser samtidig den rigdom og det nærvær som kan findes i nuet når det er fritlagt for fortidens filter.

DEN SJETTE SANS
Vores selvbilleder overser vores sjette sans / mavefornemmelse. Vores mavefornemmelse består af et komplekst system af millioner nerver som er indlejret i tarmvæggen. Maven kommunikerer igennem disse nerver med både hjernen og immunforsvaret via det autonome nervesystem og styrer på den måde aktiviteten i så godt som alle vores indre organer.

Når vi gør os fri af identifikationen med fortidens selvbilleder får vi samtidig adgang til vores sjette sans som er et meget mere raffineret navigationssystem der kan guide os til at træffe de bedste valg for vores sjæl.

Når vi navigere i livet udfra mentale selvbilleder så er vi på “personlighedens mission” som handler om altid at efterstræbe et mentalt glansbillede (ego ideal) og altid undgå vores negative selvbillede (det indre sår) denne mission er umulig fordi den altid fastholder os i en fastlåst agende og aldrig kan lede til det indre velvære som kun kan findes i den naturlige tilstand. På sjælens rejse må du altså udvide din bevidsthed således at du gradvist lære at genkende dit glansbillede (ego ideal) og det indre sår som findes indbygget i alle personligheder. Det indre sår i personligheden optræder lige der hvor personen har forladt sit autentisk selv for at leve i en verden af selvbilleder.

TILBAGE TIL YOGAFILOSOFIENS TEKNIK
Du kan bruge teknikken let: Hvis du er ked af det, så husk “det modsatte”: glæde. Hvis du føler dig svag, så husk det modsatte: styrke. Hvis du føler livsløshed, så husk det modsatte: livs-kraft. Ordet ”husk” betyder her: bring minder, billeder og følelsen af det modsatte ind i dine tanker og følelser efter bedste evne. Denne teknik renser dit sind og gør dig over tid fri for at være låst fast i en følelse.
En del af sjælens er den psykologisk rejse som handler om “at gøre det ubevidste bevidst”, denne rejse handler om at du bliver bevidst om både et negativt selvbillede og et positivt selvbillede samtidig. Dette hjælper dig til at forstå hvad dit sind forsøger at opnå og hvad det forsøger at undgå. Denne del af rejsen kulminerer, når du på den ene side bliver bevidst om dit højeste positive selvbillede: dit egoideal – og på den anden side bliver bevidst om det mest negative selvbillede: den indre tomhed og ego død som gemmer sig nedenunder det narcissistiske sår. Når du kender disse to yderpunkter i din personlighed, så kender du dit egos agenda meget dybt.
DEN NATURLIGE TILSTAND VS EGOETS FORHOLDEMÅDE
Forestil dig at du møder en god ven. Her opstår spontant en følelse af glæde og kærlighed indeni. Denne spontane oplevelse af glæde og indre varme er en oplevelse af dit naturlige indre nærvær, som flyder fra din kerne. Andre gange er du sammen med folk, du ikke kender. Du smiler og adspurgt hvordan det går, svarer du: ”Det går godt, tak”. Indeni føler du dig nervøs. Det er din maske, som efterligner en glad person og forsøger at leve op til et positivt selvbillede uden at have dine essentielle indre ressourcer af varme og glæde tilgængelige indeni. Personlighedens maske er nødvendig i flere af livets sammenhænge. Der er ikke noget galt med det i sig selv. Problemet opstår, når vi bliver fastlåst i vores egen overflade i en sådan grad, at vi ikke længere kender vejen hjem til livet i den naturlige tilstand. Vores nervesystem er sat op til at servicere egoets agenda, og vi mister evnen til at leve det autentiske, spontane, essentielle liv. Når du bevæger dig fra den psykologiske rejse til den spirituelle rejse, så begynder du at erstatte din egopersonlighed med din personlige essens.Hvad betyder det? Det betyder bare, at du lever en mindre del af dit liv som et fastlåst psykologisk selvbillede og en større del af dit liv i den naturlige tilstand. Det betyder, at din glæde bliver mindre afhængig af ydre omstændigheder og i stedet mere beror på kontakten til dine indre essentielle ressourcer, det betyder at de oplever mere indre ro og velvære og mindre neurotisk stress i din hverdag.
_