William Reich

Tilbage til sælens rejse forside

William Reich (1897-1957)
William  Reichs bidrag til psykologien var enormt omfattende. Han videreudviklede Freuds teori om libido, og han ændrede navnet fra libido til orgon energi. Han definerede orgon energi således: ”En kosmisk ur energi som er universelt til stede. Den kan målbart demonstreres i den levende organisme, både visuelt, termisk, elektroskopisk og ved hjælp af en geigertæller”.  På dette punkt er Reich helt i overensstemmelse med den tidløse visdom, som beskriver, at prana-livsenergi er et universelt fænomen, der udtrykker sig i et menneskes krop igennem åndedrættet og igennem cirkulation af prana-livsenergi som flyder igennem kroppens energikanaler. Ifølge den tidløse visdom opstår fysisk og psykisk ubalance og sygdom, når flowet af livsenergi, stagnerer. Reich genopdagede Østens tidløse visdom og koblede på den måde, måske ubevidst, Østens tidløse visdom med Vestens psykologi. Kroppen får sin energi fra to forskellige kilder:

  1. Den mad og drikke du indtager
  2. Dit åndedræt

Energien fra disse to kilder cirkulerer rundt i hele din krop som prana-livsenergi og nærer alle organer og celler i din krop inklusiv din hjerne og dit nervesystem.

Reich var interesseret i at finde ud af hvordan denne kosmiske urenergi udtrykte sig i et menneskes krop og sind, og det ledte til to af hans vigtigste teorier:
Teorien om kropsarmering: ”kropsarmering opstår, når livsenergien bliver bundet i muskelspændinger og derfor ikke flyder frit igennem kroppen”.
Orgasme teorien: Orgasmens funktion er at aflade overskydende livsenergi fra organismen. Opladning af bioenergien bevæger sig indefra kroppens centrum ud imod kroppens overflade og herfra ud imod den omgivne verden. Denne opladning af energi animerer en person til handling for at få opfyldt sine behov. Afladning af bioenergi sker igennem ufrivillige muskelsammentrækninger i kroppen. Disse opbruger energi og aflader på den måde den ophobede livsenergi. Afladningen fører til afspænding.

Neurose opstår, ifølge Reich, når livsenergien naturlige flow bliver blokeret således, at organismens naturlige pulsering imellem opladning og afladning bliver forstyrret. Når dette sker, opstår der stagnation i organismen. Denne stagnation (blokeret livsenergi) er den energetiskekilde til neurose (emotionelle forstyrrelser). Psykisk sundhed er lig med organismens evne til at bevare sin naturlige rytme af ophobning og afladning, indenfor realismeprincippets rammer.

I dagligdagsbrug af ordet ”orgasme” er fokus på seksuel orgasme. Reich var stor fortaler for en befriet seksualitet, men hans orgasmeteori rækker langt ud over seksuel orgasme og beskriver en fundamental funktionsmåde for alle levende organismer .

Regulering af det autonome nervesystem
To funktioner dominerer den biologiske organismes liv: udvidelse og kontraktion. I kroppen er disse to funktioner udtrykt i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem (sympatisk har at gøre med kamp og flugt, mens parasympatisk har at gøre med fordøjelse og restitution).

Når livsenergien  bevæger sig fra organismens centrum og ud imod overfladen, sker en udvidelse af organismen, som er forbundet med en følelse af velbehag. Hvis bioenergien bliver blokeret fra at nå ud til overfladen, så vender den sin retning fra kroppens overflade og trækker sig sammen ind imod kroppens centrum. Denne sammentrækning af organismen er forbundet med angst og ubehag.

Reich havde sit fokus på sinds-krops-forbindelsen. Han beskrev, hvor i kroppen, han kunne observere de tre elementer i Freuds personlighedsmodel, som vi har kigget på ovenfor. Han opdagede, at ID’et ̶ en persons drifter og instinkter ̶ befinder sig i kroppens centrum, mens egoet befinder sig på kroppens overflade. Det er på overfladen, at vi iagttager, hvad der sker både indeni kroppen og ude i omgivelserne. Egoet bor på overfladen og fungerer som et filter imellem kroppens naturlige behov (ID’et) som kommer indefra, og omverdenens regler og muligheder, som kommer udefra. Egoet sørger for at bedømme, hvilke behov der realistisk kan opfyldes nu, og hvilke der kan opfyldes senere.

I kroppens centrum opstår impulser. Det kan for eksempel være en impuls til at række ud efter kærlighed eller fjerne en forhindring for at opfylde et behov.  Impulsen udvider sig, og når den når ud til kroppens overflade, hvor egoet befinder sig, så bliver egoet bevidst om organismens behov. Egoet kan nu strategisk vurdere, hvordan organismens behov realistisk kan blive opfyldt. Dette er illustreret her:

Impulsen fra kroppens centrum vokser og skaber en anspændelse i kroppen, som udvider organismen og bevæger sig ud imod kroppens overflade og herfra ud imod omgivelserne, hvor organismen kan få opfyldt sit behov. Hvis impulsen bliver tilfredsstillet, leder det til, at kroppen slapper af og kroppens anspændelse afløses af afspænding og tilfredshed. Denne naturlige veksling imellem anspændelse og afspænding, er essentiel for at holde krop og psyke i harmoni.

 

Hvis organismens behov ikke bliver opfyldt, kan anspændelsen i kroppen ikke blive afspændt, og dit nervesystem kan ikke finde tilbage til sin naturlige tilstand. Resultatet af ophobet energi, som ikke kan finde aflad, er emotionelle forstyrrelser. Hvis organismens naturlige behov bliver frustreret flere gange, opstår en ”skuffelseseffekt”, som betyder, at organismen så at sige mister troen på, at dette behov kan blive opfyldt. Denne skuffelse leder til en permanent stagnation i form af kronisk ophobet anspændelse, som ikke kan finde aflad.

 

Når dine primære omsorgspersoner gentagne gange afviste specifikke behov, da du var barn i alderen 0-6 år, så medførte det, at du tog deres kritiske røster ind i dig selv i form af superegoet. Superegoet optræder i din krop som en permanent muskelspænding. Denne kroniske anspændelse blokerer for de impulser som gentagne gange er blevet afvist af dine forældre.  Superegoets kroniske anspændelse forhindrer impulserne i at nå ud til kroppens overflade. Superegoet er således en struktur, som befinder sig imellem organismens kerne hvor ID’et befinder sig og organismens overflade, hvor egoet befinder sig. Superegoet befinder sig udenfor egoets bevidsthed, og herfra censurerer superegoet indre impulser, så de ikke når ud til kroppens overflade, hvor egoet kan blive bevidst om organismens behov.

De impulser, som bliver blokeret af superegoet, vender sig ind imod kroppens centrum. Denne sammentrækning giver en følelse af angst i organismen.

Ud fra dette kan vi begynde at forstå nogle af de lovmæssigheder, som Reich opdagede:

  •  En indre bevægelse starter i kroppens centrum og bliver bevidst, når den når ud til kroppens overflade, hvor den kan komme i relation til omverdenen.
  • Superegoet er en psykisk proces, som kan forhindre en indre bevægelse i at nå kroppens overflade, hvor impulsen kan blive bevidst for egoet.
  • Hvis en indre impuls bliver holdt tilbage, fordi den er upassende i en given situation, så er handlingen bevidst fra egoet side. Egoet kontrollerer ID’et i overensstemmelse med realitetsprincippet. Mens superegoets kontrol foregår i det ubevidste.
  • Superegoet kontrollerer automatisk visse indre impulser baseret på fortidens oplevelser, og superegoets kontrol er derfor fikseret i fortiden og ude af trit med den nuværende virkelighed.
  • Superegoet forhindrer automatisk visse indre impulser i at nå op til bevidsthedens overflade via muskelspændinger. De muskler, som superegoet bruger, er kronisk anspændte. Denne kroniske spænding, som forhindrer visse indre impulser i at nå ud til bevidsthedens overflade, befinder sig udenfor personens dagsbevidsthed.

Reich kunne iagttage superegoet i kropsmuskulaturens spændingsmønstre, der bestemmer, hvordan en person kan udtrykke sig. En persons udtryk er lig med vedkommendes karakter. Egoet er hjælpeløst overfor superegoet, fordi superegoet kontrollerer flowet af livskraft fra det ubevidste. Kontrollen foregår udenfor egoets bevidsthed og opsyn. På den måde er egoet underlagt superegoets verdensanskuelse og idealer. Dit superego fikserer dig i fortiden ved hjælp af et muskelpanser, som forhindrer livsenergiens naturlige flow.

Når vi identificerer os med dette musketpanser og føler ”det er mig”, så er vi identificeret med et billede fra fortiden og ikke med vores essentielle selv. Det er netop identifikation med et selvbillede, som den tidløse visdom kalder jegtanken-ahamkara. Et selvbillede indeholder hverken reel substans, bevægelse eller livskraft. Et selvbillede er netop et billede, som er låst fast og ikke lever og udvikler sig. Når som helst du er identificeret med dit selvbillede, vil du opleve, at du selv føler dig fastlåst og tom for ægte substans og livskraft.

Hvad er en følelse?
Følelse er simpelt. Det handler om at føle din krop. Du kan kun føle noget, der bevæger sig, og følelser er bevægelser i din krop. En død krop mærker ikke noget. Hvis du for eksempel holder din hånd helt stille i en position, så vil du efter et stykke tid ikke kunne mærke din hånd, før du igen bevæger den. Følelse er lig med bevægelse. Følelse er livskraft, som bevæger sig i din krop. Du erkender bevægelsen i sindet, men bevægelsen foregår i kroppen. Hvis du mister kontakten til din krop således, at du ikke længere sanser kroppen, så bevæger du dig ind i en verden, som er adskilt fra følelse. En ikke-human verden, som er styret af ideer og selvbilleder, der ikke er forbundet til menneskelig følelse. En maskine udfører mange opgaver ligesom et menneske. Forskellen på en maskine og et menneske er følelse. Enhver følelse er et flow af livsenergi  i din krop.

Lad os høre Alexander Lowen forklare, hvordan livsenergien cirkulerer i kroppen: ”Livsenergien flyder i kanaler i kroppen. En op langs rygsøjlen og en ned langs forsiden af kroppen. Hvordan fandt jeg ud af dette? Jeg mærkede det i min egen krop. Senere fandt jeg ud af, at disse kanaler er kendt indenfor Østens akupunktur”.
Her møder psykologiens forståelse af livsenergi Østens. Denne livsenergi kaldes prana i Indien, mens den samme livsenergi er kendt som qi i Kina. Reich kaldte den orgon energi, mens Lowen kaldte den bioenergi. Kært barn har mange navne.

Flow af bioenergi i kroppen

Op langs bagsiden af kroppen langs rygsøjlen, findes en meridian som kineserne kalder ”du”. I denne kanal flyder en energi, som har at gøre med varme, energi, aktivitet, udstråling, og stofskifte. Hvis energien flyder frit i denne kanal, kan denne energi, som kineserne kalder ”yang,” sprede sig i hele din krop. Denne energi har at gøre med ildelementet ifølge Østens tankegang. I naturvidenskabelige termer er den sympatiske en del af det autonome nervesystem. Når sympaticus er aktivt er vi klar til kamp eller flugt.  

 

Ned langs forsiden af kroppen findes en energikanal, der kaldes ”ren”. Energien i denne kanal har at gøre med nærvær, indre ro og næring. Kineserne kalder den slags energi ”yin”. Hvis denne kanal er blokeret, giver det problemer som for eksempel søvnløshed, højt blodtryk, angst og ADHD. I Østens tankegang har denne meridian at gøre med vandelementet. I naturvidenskabelige termer kan vi sige, den har at gøre med den parasympatiske  del af det autonome nervestystem. Det handler om fordøjelse og restitution. Optimal fysisk og psykisk sundhed opstår, når livsenergien flyder frit i disse to kanaler.

Resultatet af blokerede følelser er en spænding i kroppens muskulatur, som efterhånden ender med at blive et kronisk netværk af spændinger i hele kroppen, som leder livsenergien udenom områder i kroppen, hvor der kan opstå forbudte følelser som angst, sorg, længsel, lyst, vrede, had, passion og glæde. Glæde? Ja nogle gange kan du blive fordømt af dine omgivelser, bare fordi du er glad. Så bliver glæde en forbudt følelse. Et sådan netværk af blokeret livsenergi kaldes et kropspanser. Denne opdagelse ledte til, at Reichs formulerede sin karakteranalyse.

 

Karakteranalyse
Karakteranalyse er en teori, der systematisk beskriver hvordan et menneskes kropspanser opstår og leder til  fem arketypiske karaktertyper, som alle mennesker mere eller mindre passer ind i. Fysisk og psykisk velvære opstår, når livsenergien flyder naturligt og frit i hele kroppen, mens neurose er kendetegnet ved en fikseret struktur, hvor livsenergiens flow bliver blokeret, så personen er forhindret i at udtrykke visse følelser og behov.

Forklaring:

  • Primær impuls kommer fra ID´et i organismens centrum
  • hvis denne impuls bliver blokeret, skifter den retning så organismen bliver anspændt og der opstår angst
  • Superegoet, er en kronisk muskel spænding som befinder sig imellem kroppens centrum og overflade, når superegoet hæmmer en impuls fra centrum leder det til:
  • Sekundær impuls = Ydre opførsel –overdrevet høflighed, karakter træk, reaktiv. Dette er personens karakter type
  • Egoet befinder sig på organismens overflade

Når det naturlige flow af livsenergi i kroppen bliver blokeret, opstår der udviklingsforstyrrelser. De fem forskellige karaktertyper opstår afhængigt af i hvilken udviklingsperiode, livsenergiens naturlige flow blev blokeret. Som udgangspunkt har livet kun to fikserede punkter: fødsel og død. Et menneskes psykologiske udvikling foregår i et spektrum fra fuldstændig emotionel afhængighed til emotionel uafhængighed. Baseret på kliniske observationer beskrev Alexander Lowen fem forskellige karaktertyper, nedenfor gennemgår jeg disse fem karakter typer. Det er ikke min intention at fremlægge disse fem typer som den endegyldige sandhed omkring hvordan vi mennesker bliver låst fast i vores identifikation med vores ego. Min intention er at give dig nogle konkrete eksempler på hvad det betyder at være identificeret med sin karaktertype og hvordan sådan en identifikation opstår.

Alexander Lowens kropsorienteret 5 karakter typer

Den uønskede, den schidzoide karaktertype -3 måneder til 2 måneders alderen
Den trængende, den orale karaktertype O måneder til 1.5 års alderen
Lederen, psykopaten: 1.5 til 3.5 års alderen
Den udholdende, masochisten: 2-4 års alderen
Perfektionisten, den rigide karaktertype; 4-6 års alderen

 

Den uønskede
Hvis et barn møder udviklingsforstyrrelser meget tidligt ̶ i maven og frem til 2 måneders alderen ̶ opstår en type, som kaldes det uønskede barn. Den kliniske betegnelse for denne karaktertype er den schidzoide type. Det kunne for eksempel være, at barnets mor var alkoholiker eller stofmisbruger, mens barnet lå i maven. Det vil påvirke udviklingen af barnets organisme negativt. Hvis moderen følte angst, mens barnet var i maven og i barnets tidligste liv, eller hvis hun havde efterfødselsdepression, kan kamp og flugt mekanisme i hendes nervesystem blive aktiveret. Dette er en stressreaktion, som forbereder kroppen til kamp eller flugt ved at udskille kemiske stoffer, der giver skærpet årvågenhed samt forøgede følelser af angst og aggression. Når disse kemikalier flyder i moderens blodårer, går de via navlestrengen til barnet, hvor de udløser en reaktion i barnets organisme, som forstyrres i sin udvikling. Som resultat vil den uønskede type ofte have en underernæret krop. Den uønskedes livsenergi er blokeret i en energetisk forstand, og personen kan føle det som om, der bor en fremmed kraft i vedkommendes krop, som truer med at bryde ud og destruere omgivelserne. Personen frygter sine egne aggressive følelser som vrede og had og føler, at verden er et utrygt sted . Den uønskede karakter undgår nærhed og foretrækker at have en vis distance. Personens indre følelsesklima er præget af frygt og tanker som: ”Jeg er ikke velkommen”;  ” Jeg hører ikke til her”; ”Dette er ikke mine venner, hvor er mine sande familie?”; ”Der er noget galt med mig”; ”Hvis jeg viser dem, hvem jeg virkelig er, bliver jeg destrueret”. Den uønskede har haft tidlige oplevelser som leder til, at personen konkluderer: ”Jeg kan eksistere, hvis jeg ikke har behov”; ”Jeg må være her, hvis jeg ikke viser min vrede”; ”Jeg kan eksistere i isolation” . Resultatet af denne orientering til livet er, at denne karakter udvikler stor menneskelig dybde. Det er sensitive mennesker, som besidder evnen til at forstå metafysiske sandheder.

 

Den trængende karakter
Den kliniske betegnelse for den trængende type er den orale karaktertype. Navnet kommer fra udviklingspsykologien og beskriver et individ som oplevede udviklingsforstyrrelser i den orale periode 0-1,5 års alderen.Personens opførsel er karakteriseret ved følelsen af afsavn, frygt for at miste kærlighedsobjektet (ens partner), indre tomhed og fortvivlelse.  En sådan person har en karakterstruktur som betegnes som en ”oral karaktertype”. Disse individer er afhængige i deres parforhold. Deres følelser svinger imellem depression og eufori for at producere en oral type må afsavnet af kærlighed, varme, kontakt og næring være stort, og det må foregå i alderen 0-6 måneder af personens liv.
Den trængende type fokuserer på andres behov og bliver én, der tager sig af andres behov i en sådan grad, at de selv bliver udbrændt. Den trængende hjælper andre for at gøre sig fortjent til kærlighed. Hjælpen kommer med et bagomliggende ønske om, at den trængende selv får opfyldt sine egne behov til gængæld. Den, der modtager hjælpen, føler sig ofte manipuleret og afviser derfor den trængende, som ender med at føle sig brugt. Den trængende type kan blive afhængig af mad, rygning, stoffer, samleobjekter eller forhold, som et forsøg på at fylde den indre tomhed op. Den trængende karakter føler: ”Jeg kan kun få opfyldt mine behov, hvis jeg opgiver min selvstændighed, derfor må jeg være afhængig; alle forlader mig; der er ingen der er der for mig; jeg får aldrig nok; jeg får aldrig opfyldt mine behov; hver gang jeg behøver en anden person, svigter personen mig; hvis jeg spørger om hjælp, mister jeg mig selv.” Den trængende er disponeret for at kollapse under livets krav. Dette gør til gengæld at den trængende er god til at opløse sig selv i kærlighed. De har god kontakt til deres autentiske følelser af kærlighed. De er interesserede i andre og forstår andres behov.

 

Den kontrollerende

Hvis et barn møder udviklingsforstyrrelser i alderen 1,5-3,5 år, leder det til den karaktertype som kaldes den kontrollerende. Den kliniske betegnelse er psykopat. Denne type har selvværdsproblemer, som opstod, fordi forældrene ikke så barnets autentiske selv som værdifuldt. De nedgjorde måske barnets autentiske udtryk, eller dømte det som ikke godt nok, eller de krævede, at barnet skulle leve op til nogle standarder, som forældrene selv idealiserede. Ikke at blive værdsat for den, man er, leder til, at individet skjuler de sider af sig selv, som ikke blev værdsat og fremmer de sider, som blev værdsat. Ikke at blive værdsat for sit autentiske jeg, leder til narcissistisk sårbarhed, lavt selvværd, tvivl, sensitivitet overfor kritik og allergi overfor nederlag.
Den kontrollerende kan sjældent slappe af. Personen er altid i gang med et eller andet. Her er tale om en leder, en performer, som indledningsvist har en forførende personlighed, der sidenhen kan udvikle sig til at blive kontrollerende. Konkurrence, magt og status er værdier for denne type. Den kontrollerede ønsker ikke at mærke sine følelser, og da slet ikke sårbare følelser.
Denne karakter har tanker som: ”Hvis jeg mister kontrollen, mister jeg min selvstændighed; hvis jeg viser sårbarhed og udtrykker mine behov, vil jeg blive udnyttet; jeg må aldrig give op; jeg stoler kun på mig selv.” Disse typer frygter at være hjælpeløse. Derfor orienterer de sig til livet ud fra orienteringen: ”Jeg kan være fri og uafhængig, hvis jeg ikke mister kontrollen, eller kommer for tæt på et andet menneske”. Den kontrollerende har ofte mange talenter. De kan være charmerende og stærke. De tager gerne initiativet er ikke bange for risiko og kan være gode ledere. De er gode til at inspirere andre og til at sprede entusiasme.

 

Den udholdende karakter
Den kliniske betegnelse for den udholdende type er den masochistiske karaktertype.  Denne type opstår, når individet må undertrykke sine behov i 2-4 års alderen, inden den genitale alder. At undertrykke organismens behov, som masochisten gør, er forskellig fra at ens behov ikke blev opfyldt, som er det afsavn, den trængende type har lidt. Masochistens undertrykkelse er forskellig fra perfektionistens frustration, idet frustration har til formål at tilpasse barnets behov til voksne former.

Den udholdende type har ikke lidt afsavn, som den trængende type, men har haft en dominerende mor, som brugte truslen om afsavn til at få barnet til at adlyde moderen. Som type er den udholdende karakteriseret ved kontinuerlig anstrengelse fulgt af kollaps, forsøg og nederlag. De føler en konstant underliggende frygt for at hævde sig selv i alle livets sammenhænge. Den trængende type vil hævde sig under favorable omstændigheder, perfektionisten hævder sig selv på en tvingende og drevet facon. Den udholdende føler en intens angst i alle situationer, hvor der er brug for at række ud og hævde sig selv overfor omgivelserne. De udholdende føler håbløshed, skyld, nederlag og skam, og i deres underbevidsthed gemmer sig vrede, afsky og nag. De har tanker som: ”Jeg må adlyde andre for af få kærlighed; jeg holder ud; jeg giver aldrig op; du får mig aldrig til at give op; der er ikke ok at have det sjovt; jeg lider, vær sød at elske mig”. Denne type frygter at udtrykke sig selv. Det indre psykiske klima af frygt har som omdrejningspunkt: ”Hver gang jeg udtrykker mig, bliver jeg afvist eller angrebet”. Dette leder til en orientering som siger: ”Jeg kan kun have nærhed, hvis jeg opgiver min frihed; jeg må være underdanig, hvis jeg ønsker intimitet”.

Denne type har mange talenter. Det er en hårdtarbejdende type, som er grundig, vedholdende og troværdig. De er ofte sensitive, sympatiske, generøse, loyale og trofaste.

 

Perfektionisten
Den kliniske betegnelse for perfektionisten er den rigide karaktertype. Sammenlign omstændighederne som resulterer i en oral karaktertype med et individ, som ikke møder svære afsavn i sine behov, før personen når 3 års-alderen. I 3 års-alderen møder barnet forældrenes opdragelse og forventninger om korrekt opførsel. Barnet har sine egne behov, som ofte står i modsætning til forældrenes opdragelse. Barnet oplever derfor frustration af sine ønsker og reagerer ved at spænde op. Denne fysiske og emotionelle anspændelse producerer de karaktertyper, som hører ind under de ”rigide karaktertyper”.
Et barn i denne alder besidder en helkropslig kærlighed, som både inkluderer hjertelig kærlighed kombineret med en uskyldig spirende seksualitet. I den triangulære dynamik imellem barnet og de to forældre oplever barnet, at forældrene reagerer på denne energi ved at skamme, afvise eller angribe barnet, når det udtrykker sin seksuelle energi. Et af resultaterne af dette er, at barnet konkluderer, at dets naturlige seksualenergi er utrygt at udtrykke. Det betyder, at barnet frasplitter denne energi, og i processen lukker barnet sit hjerte, ligesom det mister kontakten til livsenergien frie flow i bækkenet. Barnet føler sig forkert, fordi det naturlige liv, som flyder i dets krop, åbenbart er helt forkert i omgivelsernes øjne. Barnet beslutter sig for at blive perfekt for at gøre sig fortjent til forældrenes kærlighed.
Perfektionisten værdsætter at have ret fremfor at være sand. De værdsætter deres selvbillede over deres hjerte. Perfektionismen er det naturlige udfald af de omstændigheder, de er vokset op i. Denne type splitter tit genitalierne fra hjertet.  Det betyder, de har svært ved at elske den, de har sex med, og de har svært ved at have sex med den, de elsker. Seksualiteten er beskidt, og de ønsker ikke at besudle den, de elsker. Denne type orienterer sig mod livet med tanker som: ”Jeg kan kun være fri, hvis jeg ikke har behov; jeg har svært ved at åbne mit hjerte; jeg må arbejde hårdt for at være ok; jeg må gøre tingene perfekt; hvis jeg ikke overgiver mig til kærligheden, kan du ikke såre mig; jeg må være på vagt, så jeg ikke bliver såret; der er altid noget andet at gøre; mine følelser er uacceptable”. Perfektionisten frygter at blive såret, og de undgår derfor emotionel involvering. Denne type er stimulerende at omgås. De kan være meget succesfulde og have mange talenter. Perfektionisten har en god realitetssans og er nede på jorden.

Fra afhængig til uafhængig
Karaktertyperne spænder psykologisk set fra den trængende, orale type, som er en afhængig persontype, til perfektionisten den rigide type, som er en autonom uafhængig person type. En persons psykologiske udvikling spænder altså fra fuldstændig afhængighed til gradvis større og større uafhængighed.

Mens afsavn af varme, kærlighed og næring tidligt i livet resulterer i den trængende orale type, så er det behovsfrustration på det genitale udviklingstrin i alderen ca. 3-6 år, som producerer den perfektionistiske, rigide type.

Afsavn, undertrykkelse og frustration
Et barns udvikling kan møde tre primære forstyrrende faktorer, som hver især vil præge individets personlighed resten af livet. Afsavnleder til den trængende, orale type. Undertrykkelseleder til den udholdende type (masochisten), frustrationleder til den perfektionistiske type (regide type).  Karaktertyperne repræsenterer den vanemæssige eller karakteristiske måde en person opfører sig på. Ofte kan andre rimelig let observere denne karakteristiske opførsel hos en person, mens karaktertypen befinder sig i en blind vinkel for sin egen karakter. Derfor kan en person kun med stor møje og besvær blive sig sin egen karaktertype bevidst.

At have et kropspanser er arveligt i den forstand, at forældre, som selv har et kropspanser, opdrager børn som vokser op og får et kropspanser. At bære et kropspanser er en epidemi i den forstand at det at identificere sig med sit kropspanser er normalen i den moderne verden. Kropspanser er lig med, at vi har forladt vores naturlige tilstand for at leve i overensstemmelse med vores selvbilleder. Det at være identificeret med noget, som essentielt set ikke er ens autentiske selv, er lig med narcissisme.

Formålet med dette kroniske kropspanser er at undertrykke følelser, som ikke var i harmoni med omgivelsernes konventioner, mens din personlighed blev formet.  De kroniske spændinger forsøger også at forhindre angst, selv om de i stedet ender med at fastholde en person i angst. I dybeste analyse er kropspanserets funktion at forhindre kontroltabet, som opstår ved overgivelse til fuldstændig nydelse. Kropspanseret siger: Nej,til denne overgivelse.  I total nydelse er flowet af livsenergi i kroppen så kraftigt, at superegoets spændinger opløses. Personens kropspanser ophæves i intensiteten af nydelse. Her mister både egoet og superegoet kontrollen. De bliver umiddelbart opløst og ”dør”. Det er frygten for kontroltab, der gør, at superegoet stritter imod nydelse. Seksualenergien er den kraftigste energi i din krop, og orgasme er det største kontroltab for superegoet. Derfor er det netop seksuel energi, som superegoet frygter mest.

Kropspanseret hjælper en person med at passe ind i sin familie, men det medfører samtidig et tab af naturlighed og velvære og leder til en følelser som livløshed, anspændthed og indre tomhed, følelsen af ikke at være i kontakt med følelsen af velvære, liv og varme i kroppen. De steder i kroppen, der er blokeret, føltes døde, anspændte, livløse eller tomme. Hvis du ikke mærker din krop som en sammenhængende, behagelig og levende organisme, så er det fordi, der ikke er frit flow af livsenergi i kroppen. I stedet er der en følelse af ikke at være i sanselig kontakt med kroppen. Når livsenergien flyder frit i hele kroppen, vil du kunne mærke hele din krop på en uanstrengt facon. Manglende kontakt til frit, flydende livsenergi i kroppen, gør det svært at være i kontakt med sin egen krop. Ligesom det gør det svært at være i autentisk kontakt med andre mennesker. Kropspanser mod kropspanser tillader ikke følelse og autentisk menneskelig kontakt.

Hverdagsnarcisisme
Når du lever i den naturlige tilstand er din krop åben og fri for blokeringer. Livskraften og åndedrættet kan flyde frit i hele din krop. Det giver en følelse af frihed og glæde. I den naturlige tilstand kan selvet-atmans iboende glæde cirkulere frit og udtrykke sig spontant. Du er nærværende og til stede i nuet. Du er i uanstrengt kontakt med og kan mærke hele din krop som en sammenhængende helhed. Du kan hvile i dig selv, og du har let ved at være i afslappet kontakt med andre mennesker. I den naturlige tilstand oplever du dig selv umiddelbart, frisk i hvert nu, uden af være låst af fortidens hændelser. Narcissisme opstår, når vi mister kontakten til den naturlige tilstand. I den narcissistiske tilstand oplever vi ikke længere os selv som selvet-atman. I stedet identificerer vi os med vores selvbillede og vores kropspanser, som er en overfladisk del af os selv, her er vi i kontakt med vores strategisk selv, som hele tiden planlægger, ”hvis jeg gør sådan, sker der nok sådan”, ”jeg skulle ikke have gjort sådan, næste gang vil jeg gøre noget andet…osv”, den evige strategisk indstilling til livet hjælper os med at fungerer når vi ikke har kontakt til varmen og ressourcerne i den naturlige tilstand, men så snart vi er i den naturlige tilstand forstummer den strategisk stemme, den bliver erstattet af en indre ro og tillid til at vi har det der skal til at møde hvert øjeblik spontant korrekt.

Vi ved dybest set godt selv, at vi ikke er helt ægte, og vi frygter, at andre skal opdage dette og se forbi vores selvbillede, som vi præsenterer til verden. Vi har brug for at blive anerkendt. Vi har brug for at andre har brug for os. Dette er normalt, men det er samtidig tegn på den hverdagsnarcissisme, som det moderne menneske lever i. Der findes en patologisk personlighedsforstyrrelse som kaldes narcissisme. Det er ikke den slags narcissisme jeg refererer til her. Dybest set lider alle mennesker, som ikke lever i frihed-moksha, af det, vi her kalder ”hverdagsnarcisisme”.  Det er normalen i den moderne verden.

Hverdagsnarcissisme låser os fast i vores egen overflade. Som resultat oplever vi en indre tomhed, livløshed og anspændelse som er opstået, fordi vi har mistet kontakten til vores essentielle selv. Vores indre kerne af velvære, varme og liv.

Vi ønsker at være unikke og specielle, og det leder til en god blanding af idealisering af de værdier, som er i overensstemmelse med vores eget selvbillede, og en devaluering af det, som går imod vores idealer. Når vi ikke er i kontakt med vores ægte følelser, ender vi med et fastlåst udsyn på os selv og andre som siger: ”Jeg er den, jeg tænker, jeg er, og du er den, jeg tænker, du er”. Vi er ikke i kontakt med virkeligheden, men ser os selv og andre mennesker igennem et filter af selvbilleder og symboler, som vi trækker ned over andre uden at opdage, hvem de er i virkeligheden.  Vi mærker ikke vores eget selvværd, så vi sammenligner os med andre for at definere, hvem vi er i forhold til dem. Fordi vores selvbillede er tomt for liv og substans, er det forbundet med en følelse af at være uægte eller falsk, når vi lever i vores egen overflade som hverdagsnarcissister.
Den måske sværeste del af denne situation er, at vi ikke selv er bevidste om, hvor fjernt vi er fra vores naturlige tilstand. Vi mærker ikke vores kropspanser, fordi vi har vænnet os til at leve indkapslet i det. Vi er ubevidste om, hvor langt vi har bevæget os væk fra vores naturlige tilstand. Når vi er identificeret med vores selvbillede og kropspanser, mærker vi ikke, hvad der sker i vores krop. Vi mister evnen til at kunne udtrykke følelser som kærlighed, vrede, glæde og frygt på en fornuftig måde.  Det handicapper os på måder, der påvirker alle områder af vores liv negativt. Det påvirker vores evne til at være i autentisk kontakt med andre mennesker. Det påvirker vores professionelle liv. Det påvirker vores evne til at tænke klart, ligesom det påvirker vores seksualitet.

Emotionelle forstyrrelser
Husker du, at den tidløse visdom beskrev emotionelle forstyrrelser, som det første slør, der skygger for din iboende frihed-moksha?
Lad os igen høre, hvad William Reichs elev Alexander Lowen har at sige, denne gang om emotionelle forstyrrelser: ”Alle mennesker lider af emotionelle forstyrrelser, og alle emotionelle forstyrrelser stammer fra udviklingsforstyrrelser i perioden ca. 3-6 års-alderen. Alle mennesker har en splittelse i deres personlighed, og den ligger til grund for alle vores emotionelle problemer. Splittelsen er imellem kroppen, menneskets dyriske natur og sindet. Mennesket i sin menneskelige natur ̶ krop og sind ̶ er ikke to forskellige ting, men to sider af en person. Eftersom sind og krop er forbundet, kan man finde splittelsen i kroppen. Den grundliggende splittelse i kroppen finder vi midt i kroppen i diafragmaet (mellemgulvet). Ovenover diafragmaet findes vores bevidste rationelle tanker, og vi er generelt mere bevidste om, hvad der foregår i det øverste område af kroppen. Nedenunder diafragmaet er vi generelt mindre bevidste. Den primære følelse i den nedre del af kroppen er seksualitet”.

I den moderne verden har mennesket generelt et unaturligt forhold til sin seksualitet. Et forhold som betyder, at seksualitet generelt er forbundet med skam. Seksualitet ender med at være en energi, der er svær at integrere med personens ego og idealer.

Resultatet af psykologiens forskning ̶ siden Freuds tid og frem til i dag ̶ er stort set en enighed om at et menneskes grundliggende personlighed bliver struktureret i alderen 3-6 år. Disse år er den såkaldte ødipale periode, og det er i denne periode, at barnets karaktertype bliver cementeret. Det sker specifikt på grundlag af, hvordan omgivelserne forholder sig til barnets seksualitet i den triangulære situation, som opstår imellem barnet og den primære omsorgsperson af modsat køn samt den primære omsorgsperson af samme køn.

En person spurgte: ”Jeg er voksen nu. Det er mange år siden jeg var 6 år. Min seksualitet har udviklet sig siden, og jeg har fået et afklaret forhold til mine forældre. Hvordan kan du sige, at disse år skulle ligge til grund for alle mine emotionelle forstyrrelser?”

På samme måde er det, hvis du beskærer et træ ved at skære nogle grene af. Træet vokser nu en anden vej, og saften fra rødderne løber ind i nye grene, men den beskæring, som måske skete for tyve år siden, har stadig indflydelse på, hvordan træet ser ud i dag. Fordi barndommens oplevelser danner grundlag for de spændingsmønstre der er i din krop, så handler det ikke kun om, hvad der skete i fortiden, men om at fortiden har struktureret din biologi dybt i nutiden. Hvordan kan fortiden strukturere din organisme i nutiden? Det sker ved, at tre lag i din organisme tager form, alt efter hvilke påvirkninger disse lag har modtaget i organismens udvikling.

Disse tre lag er:

  1. et lag er overfladiske muskelspændinger
  2. et andet lag er nervesystemet, de indre organer og dybe muskler
  3. et tredje lag er din hjerne samt kroppens hormonelle og neurotransmitterendesystemer

Fra moderne hjerneforskning ved vi, at hjernen er plastisk, og at den kan ændre fysisk form alt efter de oplevelser, den bliver udsat for. Lidt på samme måde, som når en muskel ændrer form afhængig af, hvordan du bruger den. På den måde er en persons karaktertype et udtryk for virkelige biologiske ændringer i tre lag af personens organisme. Disse tre lag fryser personens organisme  i fortiden. Den måde fortiden påvirker nutiden, rækker udover vores mentale minder fra fortiden. På et kropsligt energetisk niveau er vi vores fortid, fordi den form, vi har i dag, er baseret på vores barndomsoplevelser. Vores nuværende funktionsmåde er formet af fortiden.

Lag på lag af blokering i organismen
Disse frosne lag af blokeringer i organismen er som et løg med mange lag i sig. I et lag er der frossen frygt, der er en spænding ovenpå frygten. I et lag er der skam, og der er en armering oven på skammen. I et lag er der vrede og armering ovenpå vreden. Grundliggende er disse lag bygget op på følgende måde:

Yderst finder vi vores sociale maske
Det er, hvem vi udgiver os for at være for at blive accepteret. Først af vores forældre og siden af samfundet. Det er ikke vores autentiske selv, men et defensivt lag som beskytter os imod det underliggende lag.

Dybere finder vi et muskelpanser
Frygt kan lede til, at vi løfter skuldrene eller holder vejret. Når sådanne spændinger bliver kroniske, er der tale om et muskelpanser. Dette muskelpanser beskytter os imod angreb fra omgivelserne, men dets vigtigste funktion er, at det beskytter os imod det underliggende dybere lag.

Skyggen, det indre sår
Når vores autentiske selv bliver såret, afvist, eller krænket, og når et barns behov ikke bliver opfyldt, så reagerer organismen med frygt, sorg og raseri. Disse følelser bliver ikke accepteret af omgivelserne, og barnet må derfor nedfryse disse følelser for at bevare forældrenes accept og kærlighed. Over tid bliver frasplittede følelser som frygt, raseri, had, sårethed, vrede og tomhed, til personens skygge. Skyggen indeholder enorm livskraft som er splittet fra. Den person, som ønsker at heale emotionelle forstyrrelser, må over tid lære at smelte og frigøre den livsenergi, som er frosset inde i de sårede følelser og integrere denne energi i sin personlighed.

Kernen
Inderst inde finder vi vores autentiske selv. Her er tale om en livskraftig kerne. Når vi er i kontakt med denne del af os selv, føler vi os hele, frie og autentiske. Ting giver mening i et større billede og vi mærker kærlighed til os selv og andre. Dette er vores naturlige tilstand. Denne kerne indeholder forskellige essentielle værens kvaliteter som styrke, kraft, kærlighed, støtte og medfølelse.

En persons karaktertype har til formål af forsvare personen imod den indre traume som findes i skyggen/det underliggende indre sår, men karakteren fastholder samtidig personen i de omstændigheder, som oprindeligt skabte det indre sår. Såret er som gift, der er indkapslet i organismen. Giften er følelser som frygt, had, ensomhed, tomhed og sorg, som er indefrosset i spændinger, men også længsel og passion, som ikke har fået lov at leve.

Vi tror, vores muskelpanser beskytter os imod at blive forgiftet udefra, men vi overser, at det samtidig lukker giften inde, så den ikke kan komme ud. På den måde lever vi med fortidens forgiftede følelser indkapslet i vores nuværende muskelpanser.  Personen går igennem livet som om forældrenes afvisning og fordømmelse stadig hænger lige over hovedet. Personen frygter forældrenes afvisning, og personens underbevidsthed projicerer forældrene indstilling oven på alle de mennesker, personen møder i nutiden. På den måde ender fortidens drama med at genudspille sig igen og igen i nutiden.

Det sker hver gang vioplever stærke følelser. Her gælder igen 90/10-reglen, 10 % af intensiteten i følelsen stammer fra situationen i nutiden, mens 90 % af intensiteten i følelsen stammer fra fortiden. En person med en anden fortid ville måske opleve den helt samme situation helt anderledes. Karakteren er opstået som et resultat af en konflikt imellem kroppens instinktive behov og den ydre verden, som frustrerede disse behov. Karakteren opretholdes og får sin energi fra nuværende konflikter i dit liv imellem dine indre instinkter og din ydre verden.

Alt handler om at være til stede i nuet
Prøv lige at læse denne sætning igen:Din karaktertype er opstået i fortiden som et resultat af en konflikt imellem kroppens instinktive behov og den ydre verden, som frustrerede disse behov i fortiden. Men karakteren opretholdes og får sin energi fra nuværende konflikter i dit liv imellem dine indre instinkter og din ydre verden. Alle dine nuværende emotionelle problemer udspringer ifølge psykologien af psykologiske forholdemåder og blokerede følelser, der er opstået i alderen 3-6 år. I det omfang du ikke evner at hvile i nuet, i samme omfang findes der uløste emotionelle konflikter fra fortiden, som blokerer for nuets himmel. Den grundliggende kilde til alle emotionelle konflikter er konflikten imellem kroppens instinktive behov og sindets idealer og moral.

Healing af de emotionelle forstyrrelser kræver, at du starter med at blive bevidst om, hvilke emotionelle konflikter du oplever i dit nuværende liv og at opdage, hvordan de får deres energi fra en konflikt imellem din krops behov og dit sinds idealer. Dernæst må du opdage, hvordan de følelser, du oplever i din nuværende konflikt, er følelser, du har oplevet igen og igen i dit liv. Helt tilbage til din barndom. Det er nødvendigt at opdage, hvor i kroppen du mærker dine følelser og at tillade dig selv at mærke din krop og dine følelser uden at forsøge at lave om på dem. Husk kropspanseret består af frosne følelser. At løsne kropspanseret betyder, at de frosne følelser dukker op til bevidsthedens overflade, hvor de med din tilladelse kan få lov at cirkulere igen. Husk: følelse er liv og bevægelse, kropspanser er dødt og fikseret. At tillade de frosne følelser at smelte er en del af din healing. Så handler det om at blive bevidst om, hvilke af kroppens behov, der er blevet afvist, og at finde nye måder at opfylde disse behov. På disse og andre måder lærer du over tid at opløse blokeringerne i dit kropspanser og genskabe det frie flow af livsenergi i din krop.

Hvad er det for nogle behov, der blev afvist?
Et barn har naturlige behov for kærlighed, opmærksomhed, fri udfoldelse og leg, blive set, beundret og accepteret for, hvem det er. Børn er helkropslige væsener, hvis livsenergi flyder frit i hele kroppen. Når bioenergien flyder frit i hovedet, resulterer det i tanker og ideer. Når den samme energi flyder frit i brystet, resulterer det i hjertelige følelser som kærlighed. Når den samme livsenergi flyder frit i bækkenet,resulterer det i seksuelle følelser.

Når energien cirkulerer frit i hele kroppen, føler barnet sig fri og glad. Muskelarmeringen starter, når et af livsenergiens udtryk bliver frustreret, afvist eller angrebet. Hvis barnet måske har mange ideer og er klog, kan nogle forældre måske reagere ved at angribe barnets intelligens: ”Du skal ikke spille klog; du skal ikke tænke så meget over tingene, smut ud og leg”. I den familie var det ikke velset at være klog, når energien er i brystet, og barnet rækker ud mod forældrene i kærlighed, kan forældrene reagere med afvisning, skam, opdragelse: ”Jeg har travlt, pas dig selv”, og lignende. I den familie er der måske ikke plads til at udtrykke kærlighed igennem fysisk nærhed. Når energien flyder i bækkenet i alderen 3-6 år, så bliver barnet ”forelsket” i den primære omsorgsperson af modsat køn. Dette er en uskyldig helkropslig følelse, som inkluderer både hjerte og bækken. Forældrene kan reagere ved at skamme barnet, disciplinere eller påføre det skyld. Eller de kan indse, at det er en midlertidig udviklingsperiode, som barnet går igennem, og som slutter efter et par år, og de kan støtte det i denne vigtige periode ved at beundre dets energi og sætte kærlige grænser som ikke skammer det.

Når livsenergien bliver blokeret i et specielt udtryk, resulterer det i, at der opstår en kronisk muskelspænding. Hvis det ikke er tilladt at tænke, opstår der spændinger i hovedet. Hvis kærlighed, kontakt og nærhed er forbudt, bliver brystet lukket ned. Hvis seksuelle følelser er tabu, bliver bækkenet lukket ned. Når denne forholdemåde først er fastlagt, så fortsætter konflikten i organismen. Den forsvinder ikke, den bliver ikke undertrykt. Den lever videre i personens nutid som personens karakter.

Organismen har, som tidligere nævnt, to grundliggende bevægelser: udvidelse og sammentrækning. Udvidelse er forbundet med følelsen af velvære, mens sammentrækning er forbundet med ubehag. I udvidelse bevæger organismen sig udad mod verden, hvor den kan få opfyldt sit behov, og livsenergien flyder fra organismens kerne ud imod overfladen. I sammentrækning bevæger organismen sig væk fra verden, og livsenergien bevæger sig fra overfladen imod kernen. Karakterformation er en kronisk sammentrækning. Superegoets kritiske indre stemme er et udtryk for denne sammentrækning. Superegoet støtter og fastholder sammentrækningen med kritiske kognitive beskeder i sindet, men den kroniske sammentrækning og medfølgende smerte er allerede tilstede i kroppen.

Vejen hjem til den naturlig tilstand
En vis forståelse af psykologien generelt og kropsterapien specifikt kan hjælpe os på vejen til den naturlige tilstand. Det er naturligt, at vi ønsker at opnå glæde og undgå smerte, men når vi begynder at forstå, hvordan vores karaktertype er opstået, kan vi samtidig begynde at forstå, at vejen tilbage til vores naturlige tilstand kræver, at vi lærer at acceptere svære følelser uden at flygte fra dem. Det kræver, at vi kan indeholde intensive følelser uden at handle på dem ved at gøre på skade andre eller os selv. Rejsen til den naturlige tilstand er en rejse, der handler om at gøre det ubevidste bevidst ved at integrere din skygge. Dette er individuations rejsen, som Jung talte om.

Trin 1

Bliv bevidst om masken – dit sociale selv
Masken er en mest overfladiske del af dig. Den er en del af dig selv, som du viser omverdenen: den seje, kloge, sjove, rolige, ansvarlige og så videre. Masken er ikke dit autentisk selv. Derfor besidder den ikke det liv og den vitalitet, som vi for eksempel ser i et barns ansigt, men den har en livløs kvalitet.

Fordi visom børn ikke fik den kærlighed, støtte, omsorg og opmærksomhed, vi behøvede, når vi var os selv, måtte vi tilpasse vores udtryk for at få omgivelsernes anerkendelse, støtte, tryghed og kærlighed. Bagsiden af medaljen er, at selv hvis vi får vores ønsker opfyldt ved at bære vores maske, så kan vi ikke tage det helt ind, hvor vi mærker det, fordi vi inderst inde ved, at vi har opnået det via en slags skuespil. Indeni føler vi, at vi ikke fortjener det, vi fik.

Masken er en kompensation
Masken er en kompensation for underliggende emotionelle forstyrrelser. På den måde hjælper masken digmed at fungere i ydre verden, uden du har kontakt til vores ægte indre resurser af selvværd og indre varme. En stærk maske dækker over indre følelser af barnlig svaghed. En animeret maske dækker over en følelse af indre dødhed. En rolig maske dækker over indre uro og så videre.

Masken gør det muligt for dig at fungere sammen med andre, selv om du måske føler indre tomhed eller emotionelt kaos indeni. Masken har altså en funktionel komponent og en defensiv komponent.  Den funktionelle komponent hjælper dig med at fungere i den ydre verden. Den defensive komponent blokerer for din autenticitet. På Sjælens Rejse skal vi over tid lære at blive mere funktionelle og mindre defensive.

Masken er en kopi af noget ægte
Inden du tog masken på, havde duet autentisk udtryk, som var forskelligt fra andre børn. Du var måske et særligt kærligt, energisk barn eller roligt barn. På den måde besad du nogle unikke autentiske kvaliteter. Masken er en kopi af dine unikke autentiske kvaliteter. Måske du bærer en rolig maske, som på den ene side kompenserer for indre emotionelt kaos, men på den anden side var du måske et roligt barn. På den måde er masken en kopi af noget autentisk. Eller du var et kærligt barn. Masken forsøger at kopiere denne autentiske kærlighed ved at være en hjælpsom person, der sætter sig selv til side, men inde i masken lever den følte oplevelse af generøsitet, varme og kærlighed ikke. På den måde er masken en kopi af noget ægte og autentisk, som din bevidsthed husker. Det første skridt på psykologiens rejse med at gøre det ubevidste bevidst er at blive bevidst om din egen maske.

Bevidsthedsøvelse – lær din maske at kende
Hvilken person ønsker du at vise at du er til omverden? For eksempel en kærlig, rolig, viis , festlig ordentlig, passioneret, stabil, retfærdig eller succesfuld person?
På hvilken måde er den person, du gerne vil vise omgivelserne, en kompensation for underliggende emotionelle forstyrrelser?

Kan du genkende en specifik emotionel forstyrrelse? Har du mærket denne emotionelle forstyrrelse tidligere i dit liv?

Trin 2

Bliv bevidst om din skygge

Skyggearbejdet kræver for de fleste mennesker en container, som kan holde processen. Typisk et længerevarende terapeutisk forhold eller en seriøs og fasttømret selvudviklingsgruppe, som rejser sammen igennem dette område af psyken. Mens masken er livløs og energiforladt, så er skyggen fyldt med livskraft, men den livskraft, som er fanget i skyggen, servicerer vores adskillelse fra helheden og andre mennesker. Skyggen er ikke følelser som had og vrede, men skyggen er vores livsenergi, som er investeret i at være noget speciel (narcissisme) og adskilt fra andre.

Vi investerer vores livsenergi i at holde vores hjerte lukket, fordi vi er blevet sårede.  Vores følelser som vrede og had er et forsvar imod at føle indre sårbarhed, ensomhed og tomhed. For at undgå smerten skaber vi lag af følelsesløshed. Vi afskærer os for den følte kontakt til de steder i vores krop, der smerter, og i processen bliver vi følelsesløse overfor disse områder i vores krop, men samtidig bliver vi også følelsesløse overfor andre mennesker.

Disse lag af følelsesløshed lukker en person inde bag en skal af frosne følelser. Her føles ensomt uden kontakt til livet og andre mennesker. På den ene side beskytter følelsesløsheden imod angreb udefra, men på den anden side isolerer lag af følelsesløshed personen. Skyggen indeholder lag på lag på lag af sådanne frosne følelser. Hvert lag er et forsvar mod at mærke et underliggende lag., For eksempel kan et lag, som indeholder vrede, være et lag af et forsvar mod underliggende sårbarhed, ligesom et lag af vrede også kan være et forsvar mod et underliggende lag af iskoldt og følelsesløst had og hævnfølelse. Jeg vil gennemgå disse lag i egoet senere (i bind 3). Du kan betragte dette afsnit som en introduktion til emnet, der kan hjælpe dig med at orientere dig til din egen skygge på en ny måde.

Din indstilling er afgørende
Hvis du er klar til at gå i clinch med din skygge, er det ikke svært at indrømme, at der findes forbudte følelser som had og hævn indeni dig. Her er ikke tale om at opfinde følelser til lejligheden, men det drejer sig om at opdage, hvad du reelt indeholder, når du kigger indad og ikke blander dig i indholdet. Du undersøger dit indre, som et helt objektiv vidne, der ikke fordømmer noget af det, du finder indeni.

For at opdage din egen skygge må du have en speciel indstilling. Du må være oprigtig interesseret i at kende sandheden om, hvem du er, og hvad du indeholder uden at skæve til, hvad samfundet eller dine primære omsorgspersoner har lært dig igennem din opvækst. Hvis du for eksempel har investeret i at være en kærlig person, så vil du måske ikke indse, at du også indeholder hadefulde følelser. Hvis du ikke ønsker at kende sandheden om dig selv, selv om den måtte gå imod dine værdier, så vægter du dine idealer over sandheden. Denne indstilling kan aldrig føre til indre frihed, for du må for evigt frasplitte alt det psykiske indhold, som ikke stemmer overens med dine idealer. Ad denne vej kan du ikke lære den objektive sandhed at kende.

Det drejer sig om at forstå, at de følelser, der findes i skyggen har deres rod i barndommen. De bygger derfor på nogle dybe konklusioner omkring verden. Beslutninger som er truffet på et barnligt grundlag. Hele psyken er opsat på at finde glæden, men den kigger de forkerte steder og forsøger at nå glæden på barnlige måder. Arbejdet med skyggen kan derfor betragtes som indeholdende to sider:

  • Den ene side handler om at opdage sandheden. Når du skal opdage den, må du være interesseret i at kende den. Dernæst må du gå i dialog med din skygge for at forstå, hvorfor den opfører sig, som den gør. Dette er en lang rejse, som langsomt over tid, afslører skyggens indhold og motivation. Rejsen frisætter enorme energimængder, der tidligere har været bundet i blokerede følelser. Når du begynder at forstå områder af skyggen, så vil du forstå at den bygger på barnets forståelse. Alle mennesker ønsker glæde og kærlighed, men strategier, der blev etableret i barndommen til at opnå disse, virker ikke efter hensigten i et voksenliv.
  • Den anden del af dit arbejde med skyggen handler om at forklare den barnlige side af dig, som har gemt sig i skyggen, hvor den faktisk kan finde det den søger. Denne rejse befrier en masse livsenergi. Den renser din bevidsthed for skyld, fordi du tidligere brugte enorm energi i at holde skyggen nede i det ubevidste. Med et nyt og større overblik over dit indre liv kan du begynde at træffe nye bevidste beslutninger, og du har energien til at føre dem ud i livet.

Arbejdet med skyggen indeholder, krops- og åndedrætsøvelser og øget selvforståelse. De dybeste indre sår i psyken er opstået, fordi vier blevet adskilt fra vores naturlige tilstand. I den naturlige tilstand oplever vi indre varme, spontanitet, kærlighed og tilfredshed. I takt med at vores karaktertype blev udviklet, har vi mistet kontakten til denne indre varme og tilfredshed, som opleves indeni, når livsenergien cirkulerer frit i hele kroppen.
Adskillelsen fra den naturlige tilstand foregår over nogle år, hvor vi gradvist mister adgang til livsenergiens frie flow i forskellige områder af kroppen, indtil vi mister os selv og ender i en tom skal af blokerede følelser uden indre varme og velvære. Denne adskillelse er traumatisk og efterlader flere indre sår i kroppen lige dér, hvor adskillelsen er sket.
Det er disse sår, vi oplever som emotionel såret hed. De bliver ikke healet af intellektuel forståelse af, hvad der har forårsaget dem, men de bliver healet så snart livsenergien igen flyder frit i det område, hvor de fandtes. Til gengæld er det ikke nok at cirkulere livsenergien, hvis det mentale styresystem genskaber blokeringerne efterfølgende. Det oplever vi, når vi har dyrket sport. Livsenergien cirkulerer frit, og vi føler indre velvære, men vores identitet er stadig fanget i skyggen bagefter, og det mentale styresystem genskaber snart de gamle temaer igen. Forståelse må gå hånd i hånd med opløsningen af kropslige blokeringer. 

Trin 3

Lær at leve fra din naturlige tilstand – psykologien møder spiritualiteten
Den psykologiske rejse handler om at gøre det ubevidste bevidst. Formålet med den er at heale dine emotionelle forstyrrelser og klæde dig på med den nødvendige emotionelle modenhed, som kvalificerer dig til at betræde visdommen vej-jnana yoga.

Som karaktertyper lever alle mennesker et liv fikseret i et fængsel af blokerede følelser. Vejen ud af denne situation er ikke at kæmpe imod de svære følelser ved at søge væk fra mørket og op i lyset. Healing af psykens sår sker, når du når ind til kernen, hvor du kan få healet dine emotionelle sår via nærværets healende balsam, som findes i den naturlige tilstand. Vejen ind til kernen går igennem skyggens mørke. ”The only way out is through” (den eneste vej ud er igennem) er titlen på en bog, som min gode ven yogien Prem Carlisi har skrevet. Titlen er meget rammende for arbejdet med at gøre det ubevidste bevidst.

Rejsen igennem skyggen og det indre sår er lang, men den finder sin fuldbyrdelse, når personen oplever, at sårene bliver healet indefra, når den blokerede livsenergi bliver befriet, og når livsenergien fra kernen flyder ind i og healer det sårede område. Denne oplevelse giver blod på tanden til at søge indad. Før en person oplever, at healing kan komme indefra, er det ikke attraktivt at kigge indad, fordi der findes så mange sårede følelser indvendigt, og det er disse svære følelser, personen ønsker at undgå. Først når personen opdager, at healingen kan komme indefra, giver det motivation til at søge videre indad på Sjælens Rejse.
Når du skal lære at leve i din naturlige tilstand, så foregår det i tre faser:

  1. Realiseringsfasen. Først lærer du, at åbne de blokerede områder af sin krop og at tillade frit cirkulerende livsenergi i kroppen. I denne fase realiserer du, at healing findes indeni i form af den essentielle nærvær, som findes i kernen.
  2. Integrationsfasen.Sidenhen lærer du at bære den frit cirkulerende livsenergi i din krop i en normal hverdag. Dette er integrationsfasen. I denne fase lever du mere og mere som dit autentiske ̶ selv i en normal hverdag. I integrationsfasen sker oplevelsen af essens ikke kun i specielle situationer som meditation, sang, dans, motion og lignende.I integrationsfasen bevarer du kontakten til din essens, mens du passer dit arbejde, kører bil, køber ind, møder familien, dyrker sport og så videre. I integrationsfasen åbner du gradvist alle områder af din krop, så essensens healende nærvær kan cirkulere frit  i hoved, bryst, mave, bækken, arme og ben. Sideløbende lærer du at bevare kontakten til din naturlige tilstand i flere og flere forskellige situationer i en normal hverdag. I intime forhold, i små grupper, i store forsamlinger og så videre.
  3. Aktualiseringsfasen. Idenne fase flytter din identitet sig fra at være identificeret med dit selvbillede til at være identificeret med selvet-atman. Du er ikke længere et selvbillede, som oplever spirituelle tilstande. Du opdager, at du selv er kilden til alle essentielle tilstande som kommer og går, men du er altid hel i dig selv. Når denne aktualisering bliver stabil har du opnået frihed-moksha, som er endestationen på Sjælens Rejse, men mere om det senere.

Faisal Muqaddam  1946-
Reich havde flere elever som videreudviklede hans teorier til at inkluderer det spirituelle domæne, en af dem var John Pierrakos der sammen med sin kone udviklede pathwork metoden, en anden er Faisal Muquddam som blev uddannet i Reichs kropsorienterede psykoterapi af Dr. Phillip Curcuruto. Faisal udviklede sidenhen (sammen med sine kollegaer A.H. Almaas og Karen Johnson), en metode han kaldte “the diamond approach” metoden kortlægger med udgangspunkt i Reichs teori om krops armering, sammenhængen imellem egoet og det spirituelle domæne. Metoden viser hvordan menneskelig udvikling kulminerer i realisering af selvet-atman, her skal jeg ikke gennemgå metoden men nedenfor får du et indtryk af de udviklingstrin der leder fra psykologien til spiritualiteten.

Essentielle kvaliteter og lysbølger
Den naturlige tilstand består af grundliggende essentielt nærvær, som en den essentielle komponent i en person. Alle overfladiske lag i personligheden henter deres liv fra denne dybeste substans.  Dette grundliggende essentielle nærvær kan sammenlignes med hvidt lys (når man taler om hvidt lys, menes der faktisk ”farveløst” lys).

Synligt lys er en del af det elektromagnetiske spektrum og befinder sig i det spektrum, som går fra blåt til rødt lys. På samme måde som det grundliggende hvide lys kan optræde i forskellige farver (bølgelængder), så kan det grundliggende essentielle nærvær i den naturlige tilstand optræde i forskellige kvaliteter.

Forskellige spirituelle traditioner beskriver disse essenskvaliteter på forskellige måder. Den indiske tradition kalder dem ”devatas”, som kan oversættes til ”bevidsthedskvaliteter”. Sufi-traditionen kalder dem essentielle kvaliteter (lataif). Indenfor den kinesiske alkymi (Nei Kung) er disse essenskvaliteter kendt som forskellige farver qi (livsenergi). I vestlige esoteriske traditioner kendes disse kvaliteter som din sjæls forskellige engle.

 

Forklaring: Førsynligt blåt lys findes, gammabølger, røntgenbølger og ultraviolet, som vi ikke kan opfatte. Efter det synlige røde lys befinder sig infrarød, mikrobølger og radiobølger, som vi heller ikke kan se.

Her er pointen, at menneskets udviklingspotentiale rækker ud over den psykologiske område og ind i den spirituelle domæne. Et eksempel på en sådan essentiel tilstand er essentiel styrke også kaldet den ”røde” essens. Når denne essentielle værens tilstand cirkulerer i kroppen, så udvider organismen sig. Den røde essens giver en følelse af varme og styrke, som animerer organismen til handling, essentiel styrke giver dig følelsen ”jeg kan”. En anden essentiel kvalitet kaldes ”essentiel sammensmeltende kærlighed” eller ”den gyldne essens”, når denne essenskvalitet flyder i organismen, afspænder den organismen og giver en følelse af velbehag.

Du husker nok, at organismen regulerer sig selv via anspændelse og afspænding. Her ser vi, at denne regulering kan foregå på forskellige niveauer. I nervesystemet optræder både anspændelse og  afspænding (i form af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem) . På det emotionelle niveau optræder frustration og vrede som eksempler på anspændelse, mens tilfredshed og nydelse optræder som eksempler på afspænding. Disse niveauer findes i kroppen og psyken. Når vi når ind til sjælens dybde, finder vi de samme to funktioner, men på et endnu dybere niveau. Her optræder udvidelse som den røde essens, og afspænding som den gyldne essens.

Hvor oplever du velvære?
Formålet med alle dine dagligdagsaktiviteter er i sidste ende at opnå en følt oplevelse af velvære i nuet. Hvor oplever du velvære i nuet? Ét sted, nemlig i din organisme. I din krop mærker du følelsen af velvære. Hvilke betingelser skal være opfyldt, før velværet kan optræde i din krop? Velværet opstår, når organismen bliver reguleret korrekt. Organismens reguleringsmekanisme har kun to funktionsmåder: opladning og afspænding. Det er, når din organisme formår den optimale regulering imellem opladning efterfulgt af afladning, at livsenergien kan cirkulerer frit og du oplever velvære i din organisme. På den måde er din evne til at regulere din organisme afgørende for din følte oplevelse af velvære.

Fra afhængig til uafhængig
Psykologisk udvikling foregår i et spektrum fra afhængig til uafhængig. Et spædbarn i den orale fase er fuldstændig afhængig af sin mor for at få reguleret sin organisme. Barnet mærker sult, som er en impuls, der kommer fra kroppens centrum. Impulsen fra kroppens centrum skaber anspændelse i organismen. Barnet gør sin mor opmærksom på sit behov ved at græde. Moderen giver barnet mælk, kærlighed og varm kropskontakt. Mælken og den kærlige kropskontakt afspænder barnets organisme. Denne regulering imellem anspændelse og afspænding er organismens grundliggende funktionsmåde. At være afhængig betyder, at vi behøver en anden person for at kunne regulere vores organisme. Senere, når barnet når 3-6-årsalderen, har det opnået større selvstændighed. Nu kan barnet selv sige, hvad det behøver for at  regulere sin organisme. Det kan bevæge sig rundt i omgivelserne for at få opfyldt sine behov. Evnen til at regulere organismen således, at det oplever velværet går igennem 4 forskellige udviklingstrin:

  1. Barnet er afhængig af sin mor for at regulere sin organisme
  2. Udvikling af egoet gør det muligt for en person at selvregulere sin organisme ved at skabe og opsøge livsomstændigheder der kan regulere organismen
  3. En person som kender de essentielle nærværskvaliteter, som befinder sig i kernen, kan selvregulere sin organisme ved hjælp af de essentielle kvaliteter – denne person har opnået autonom selvregulering
  4. En person, som har opnået frihed-moksha, kender sig selv som kilden til alle essenskvaliteterne

Ud fra denne forklaring kan vi se, at udviklingen af autonomi starter med afhængighed af moderen. Senere, som børn, teenagere og voksne, er vi mere selvstændige, idet vi har udviklet et ego og nu selv kan skabe og opsøge muligheder for at finde, kærlighed, omsorg, føde, stimulation, intimitet, nærvær og nydelse. Vi er mere autonome, men stadig afhængige af vores omgivelser for at regulere vores organisme. På det spirituelle niveau skifter vi gear. Her bliver det gradvist muligt for en person at opleve forskellige essentielle kvaliteter for eksempel smeltende kærlighed, som kommer indefra og afspænder organismen, eller vitalitet og styrke, som kommer indefra og oplader organismen. Når en person har smeltet de blokeringer i sin krop og psyke, som forhindrer adgangen til at opleve dette dybe niveau i sig selv, så kan personen regulere sin organisme selvstændigt, uafhængigt af sine livsomstændigheder. Dette er målet for den tidligere omtalte vairagya-metode. En person, som har frigjort denne dybde i sig selv, er maksimalt kvalificeret til at finde frihed-moksha ved at gå på visdommens vej-jnana yoga.

Menneskelig udvikling går altså fra fuldstændig afhængighed af forældrene til større uafhængighed, der indebærer, at personen selv har stor indflydelse på at regulere sin organisme. Personen er dog stadig afhængig af sine livsomstændigheder for at regulere sin organisme. Hvis en person befrier sig fra sit kropspanser og lærer sin essentielle kerne at kende, så vil personen træde ind i det spirituelle domæne, som er kendetegnet ved, at personen føler sig forbundet med helheden. Personen oplever, at det liv, som cirkulerer i kroppen, er det samme liv, som gennemtrænger hele Universet. I denne tilstand bliver det gradvist muligt for vedkommende at regulere sin organisme uafhængigt af omgivelserne.

Hvad skal du lære af Reich/Lowen?

  • At heale emotionelle forstyrrelser er lig med at heale splittelsen imellem krop og sind
  • Du finder psykologisk healing ved at dit ego lærer din skygge at kende
  • Skyggen findes i din krop. For at lære din skygge at kende, må du lære at mærke din krop
  • Emotionelle forstyrrelser stammer fra konflikter imellem kroppens behov og sindets idealer. Når konflikten først er grundlagt i barndommen, så fortsætter konflikten i organismen. Den forsvinder ikke. Den bliver ikke undertrykt. Den lever videre i din nutid som din karakter
  • Når du healer din nuværende konflikten imellem kroppens behov og sindets idealer, så healer du samtidig din fortid
  • At opleve emotionelle forstyrrelser er lig med at være fikseret i en at de fem karaktertyper

Hvad kan du bruge det til på Sjælens Rejse?
Emotionelle forstyrrelser opstår på grund af udviklingsforstyrrelser. Dette kan sammenlignes med en frugt. Hvis frugten får lov at hænge på træet, indtil den er moden, så vil den være fuld af sødme, men hvis den bliver adskilt fra træet, mens den endnu er umoden, så vil den være sur og bitter, fordi den ikke har haft nok tid til at modnes, inden den blev adskilt fra kilden til næring.
Det er kun en umoden frugt, som modsætter sig at blive adskilt fra træet. Hvis frugten får tid til at modnes og optage nok næring, så slipper den selv træet. Det billede kan sammenlignes med børn i de forskellige udviklingsfaser. Hvis de får nok kærlighed og bliver værdsat for deres autentiske udtryk, så modnes de naturligt og bliver autentiske hele voksne. Hvis de derimod oplever udviklingsforstyrrelser, så mister de kontakten til deres autentiske selv som indeholder naturlig sødme. Nu er de måske funktionelle udadtil, men indeni har de mistet deres sødme, nærvær og autenticitet. I større eller mindre omfang lider alle moderne mennesker af sådanne udviklingsforstyrrelser.

Ingen af os ønsker at blive sat i bås. Det er normalt at føle en modstand imod at blive ”boxet” inde i en type. Her er det vigtigt at forstå, at alle mennesker indeholder elementer fra de forskellige karaktertyper. Og vigtigere endnu: du er ikke din type, men typen angiver din primære funktionsmåde. I takt med at du genoptager den udvikling, som blev forstyrret i fortiden, så udvikler du nye funktionsmåder, som medfører at din karakter løsner sit greb om dig.

Reich og Lowen tog typenavnene fra Freuds psykoanalyse. Derfor lyder navnene som en psykoanalytisk diagnose. I virkeligheden beskriver typerne meget præcist, de kliniske observationer kropsterapiens fædre har gjort sig efter at have iagttaget og analyseret talrige klienter. På den måde repræsenterer typerne faktisk opdagelser, som kan iagttages af det trænede øje i alle mennesker. Måske kan du allerede nu begynde at genkende dig selv i visse træk hos en eller flere af typerne. Når du læser om karaktertyperne, er det vigtigt, at du ikke diagnosticerer andre med den begrænsede forståelse, du måtte få af typerne fra dette kapitel. Men det er også vigtigt, at du ikke diagnosticerer dig selv ud fra det læste. Selv en trænet bioenergetisk psykoanalytiker kan først analysere sig frem til en klients type efter lang tids observation.

Denne viden burde give os alle meget større medfølelse for os selv, vores forældre og andre mennesker, fordi vi alle er ofre for at udvikle et panser af spændinger, som både beskytter os mod omgivelserne og låser os fast indeni på en måde, som forhindrer os i at erkende velværet i vores naturlige tilstand. Næste gang du oplever, at du dømmer en anden persons opførsel og karakter, så prøv at tænke over, at alle mennesker med samme baggrund som denne person ville opføre sig lige sådan. En persons baggrund har ledt til  vedkommendes opførsel. Med denne forståelse på plads kan du i stedet for at dømme personen sige: ”Hvis jeg var dig, ville jeg føle det samme”. Den objektive sandhed er, at du villeføle det samme som denne person, hvis du havde den samme baggrund.

Betyder det, at du ikke skal sige fra, hvis en person opfører sig upassende på grund af sin baggrund? Nej, naturligvis ikke. Betyder det, at personen på grund af sin baggrund har fripas til at opføre sig dårligt uden konsekvens? Heller ikke!
At kunne sige fra, når det er påkrævet og drage konsekvenser på baggrund af andres opførsel, er nødvendigt i al mellemmenneskeligt samvær. Men din objektive forståelse for at andre, er som de er på grund af deres baggrund, betyder, at dit eget indre liv bliver mere objektivt, åbent og fri for fordømmelse. Når du forstår, at personen er fanget i sit føle- og handlingsmønster på samme måde, som du er fanget i dit, så kan du begynde at gøre dig fri af superegoets indre fordømmende stemme, som i ét nu kritiserer andre, men i næste nu kritiserer og fordømmer dig selv.  Du behandler dybest set andre, ligesom du behandler dig selv. Hvis du begynder at få større forståelse for den menneskelige psyke, kan du erstatte superegoets evige kritiske stemme med sætningen: ”Hvis jeg var dig, ville jeg føle det samme”. Du kan eksperimentere med at opdage, hvordan det føles indeni at tænke sådan i stedet for at lade kritikken fylde dine tanker.

Prøv det nu – en bevidsthedsøvelse
Gentag disse sætninger for det uønskede barn:

”Du er velkommen her”
”Du har ret til at eksistere her i din krop og til at nyde alle livets frugter”
”Du behøver ikke være bange for dine følelser”
”Der er intet galt med dig, alt i dig er menneskeligt og helt normalt”

Gentag disse sætninger for den trængende orale karakter:
”Jeg kan få mine behov opfyldt”
”Jeg er ikke alene”

”Jeg kan føle mig tryg”
”Jeg kan være en kærlig og omsorgsfuld forælder for mit indre barn”

For den kontrollerende:
”Jeg behøver ikke imponere andre”
”Mine behov er vigtige”
”Det er OK at mærke ensomhed og sorg”
”Jeg kan tillade mig at slappe af”

For den udholdende:
”Jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til og stadig være elsket”
”Det er OK at være vred”
”Jeg behøver ikke at være skraldespand for andre”
”Kærlighed og frihed er ikke modsætninger”

For perfektionisten:
”Det er OK at mærke min seksualitet”
”Alle mine følelser er OK”
”Det er OK at lave fejl”

”Jeg har noget værdifuldt at byde på”.

Opsamling
Psykologiens betydning på Sjælens Rejse

Freud

Psykologiens fader var Sigmund Freud, og hans tre vigtigste teoretiske bidrag til psykologien var:

  1. Freuds personlighedsmodel
  2. Teorien om det bevidste og det ubevidste
  3. Teorien om libido

C.G. Jung
En af Freuds mest betydningsfulde elever. I afsnittet om Jung stiftede du bekendtskab med det personligt og det kollektivt ubevidste, med individuationsprocessen og den vigtige læring: Du bliver hel ved at gøre din skygge bevidst.

Reich og Lowen og Faisal
Psykologen William Reich studerede indgående sinds-krops-forbindelsen. Hans to vigtigste teorier er:

  1. Teorien om kropsarmering
  2. Orgasmeteorien

Den vigtigste læring er, at vi alle er hverdagsnarcisister lige så længe, vi ikke har opnået frihed-moksha. Alle emotionelle forstyrrelser stammer fra alderen 3-6 år og skyldes den såkaldte ødipale periode. Rejsen til healing af emotionelle forstyrrelser går igennem:

  1. Masken
  2. Muskelpanser armering
  3. Skyggen/det indre sår
  4. Kernen

Når kvaliteterne i kernen bliver integreret i en person, så har personen opnået følelsesmæssig modenhed/individuation. Dette er et højt udviklingstrin, som det bestemt ikke er alle forundt at nå i livet, og det uanset, om de kommer fra Vesten eller Østen. I kernen mødes psykologi og spiritualitet. Individuation er lig med den følelsesmæssige modenhed, som er det bedste udgangspunkt for at lære selvet-atman at kende.