SJM1-dag 3: Psykologiens betydning på sjælens rejse. Freud

Tilbage til sjælens rejse forside

Psykologiens betydning på sjælens rejse

Udgangspunktet i Østens filosofi er, at du som person essentielt set er totalt fri og fuld af iboende glæde. Hvis du har mistet kontakten til glæden og friheden, skyldes det ifølge visdommen, at du er identificeret med noget andet end dit essentielle selv-atman. Uvidenhed om selvet-atman følger automatisk med, når du er identificeret med dit selvbillede. Den tidløse visdom kalder dit selvbillede for ”jegtanken-ahamkara”. Identifikation med dit selvbillede er det fundamentale problem, som forhindrer dig i at erkende din naturlige iboende frihed-moksha. I Vesten er psykologien opstået, psykologi bibringer os en unik forståelse af psyken generelt og af den vestlige psyke specifikt. Psykologiens præmis er, at alle mennesker har noget i deres psyke, som de er ubevidste om. ”Jegtanken-ahamkara” henter, som vi skal se nedenfor, en stor del af sin identitet i psykens ubevidste kringelkroge,  og her skimter vi problemets omfang: Du er identificeret med dit selvbillede, som essentielt set ikke er dig, men du er ubevidst om, at det forholder sig således, fordi det foregår i det ubevidste. Denne ubevidste identifikation er årsagen til al emotionel lidelse. 

Østens visdom og den vestlige psyke

Vi lever i en tid, hvor Østens tidløse visdom har været bredt tilgængelig i Vesten siden slutningen af 1960erne og starten af 1970erne. Det stiller os i den unikke situation, at vi kan evaluere, hvordan Østens filosofi og meditationspraksisser virker på den vestlige psyke. I dag har mange af de vestlige pionerer, udi i Østens visdom, levet fordybet i den i over 40 år. Resultaterne af dette eksperiment med at leve Østens visdom i Vesten peger på, at den traditionelle visdom fra Østen ikke besidder evnen til at transformere den vestlige psyke uden at blive suppleret af den viden om det ubevidste, som vi har fra vestlig psykologi. Psykologien anvender udtryk som ”det ubevidste”, ”selvbilleder” og ”skyggesider”, hvis du ikke er bekendt med disse i forvejen så læs bare videre. Begreberne vil blive forklaret i løbet af kapitlet.

Hvis en person ikke kender sine skyggesider, kan vedkommende forsøge at bruge østlige teknikker som for eksempel meditation til at undertrykke sine skyggesider. På den måde kan meditation anvendt forkert være med til at modarbejde en persons rejse mod friheden. Af denne og flere andre grunde er det nødvendigt for det moderne menneske, som begiver sig ud på Sjælens Rejse at inkludere psykologien i et vist omfang på sjælens rejse. En af de vesterlændinge, som kom til Østen i 1970erne for at studere Østens filosofi på fuld tid, var den jungianske psykolog, Dr. Carol Whitfield. Hun studerede vedanta-filosofien under sin guru Swami Dayananda Saraswati. I sin bog ”the Jungian Myth and Advaita Vedanta” skiver Dr. Whitfield følgende om de observationer, hun som psykolog gjorde sig omkring de vesterlændinge, som studerede Østens visdom.

”Det moderne menneske vil ̶ uanset hvor godt personen optager og praktiserer den tidløse visdom ̶ ikke opleve den glæde og frihed, som visdommen beskriver som selvets natur, medmindre personens ego har opnået et tilfredsstillende forhold til det ubevidste (skyggen). Indtil da vil utilfredshed rumstere i personens ubevidste i forsøget på at få personens opmærksomhed.”

Mange søgende fra Vesten som seriøst har praktiseret Østens forskellige visdomstraditioner så som yoga, zen, vipassana, buddhisme, vedanta med videre, har måttet opgive deres anstrengelser uden at finde indre frihed. Dette skyldes skjulte konflikter i personens ubevidste, som overskygger selvets iboende glæde. Psykologien er opstået i Vesten, og den kan hjælpe den vestlige psyke med at heale emotionelle forstyrrelser.

Husk på, den tidløse visdom forklarer, at selvet-atman altid allerede er dig, og selvet-atman er altid allerede perfekt. Ingen psykologisk eller meditativ rejse kan nogensinde forbedre selvet-atman. Den tidløse visdom forklarer, at du lider, fordi du identificerer dig med noget som essentielt set ikke er dig. Psykologien forklarer os nu, at denne identifikation foregår i det ubevidste, og det betyder, at du ikke ved, hvad du dybest set identificerer dig med. I den tidløse visdoms perspektiv tjener psykologien til at heale emotionelle forstyrrelser. Som du nok husker, er emotionelle forstyrrelser det første slør, der skygger for selvet-atmans iboende glæde. Psykologiens formål på Sjælens Rejse er således at hjælpe dig med at bygge det nødvendige fundament for at betræde visdommens vej ved at hjælpe dig med at heale dine emotionelle forstyrrelser. I dette kapitel vil jeg tage dig med på en rejse udi psykologien.

Sigmund Freud
Psykologiens fader var Sigmund Freud. Her skal vi på ingen måde gå i detaljer med hans arbejde. Formålet med at gennemgå hans bidrag til psykologien er i sidste ende, at du kan få en bedre forståelse af din egen psyke, så du kan begynde at forholde dig til dine egne indre oplevelser på måder, der hjælper dig på Sjælens Rejse.

Til dette formål vil jeg introducere tre psykologiske teorier, som vi kan takke Freud for:
1) Freuds personlighedsmodel.Den første teori er Freuds personlighedsmodel, der indeholder tre dele: instinkterne, egoet og superegoet. Denne model er det teoretiske fundament, som senere skal hjælpe dig med at lære at forsvare dig imod de angreb, som dit eget superego (din indre kritiker) retter imod dig dagligt. Uden evnen til at gøre dig fri fra superegoets angreb, forbliver indre frihed en illusion.

2) Teorien om det bevidste og det ubevidste.Den anden af Freuds teorier, som vi skal kigge nærmere på, er teorien om den bevidste og det ubevidste. Denne teori beskriver, at der er en del af dig selv, som du kender og er identificeret med, mens der gemmer sig en anden og større del af din psyke, som er ubevidst for din dagsbevidsthed. At forstå teorien om det ubevidste skal hjælpe dig på Sjælens Rejse med at bevare en åben og nysgerrig indstilling til indholdet i din egen bevidsthed. Hvis du ved, at der findes noget, der er ubevidst i din psyke, så undgår du at låse dig selv fast i en ”I know it all”-holdning til livet. En fastlåst indstilling forhindrer, at du vokser og opdager nye sider af dig selv. Nedenfor skal du lære mere om det bevidste og det ubevidste, når du møder en af Freuds elever, psykologen C.G. Jung.

3)Teorien om libido. Den tredje af Freuds teorier, vi skal kigge på, er teorien om libido. Ordet libido, som Freud brugte ordet, refererer til menneskets livsdrift eller forplantningskraft. I lyset af at denne bog giver et bud på, hvordan vi kan integrere Østens filosofi med Vestens psykologi, vil jeg tillade mig at oversætte ordet som livskraft, i Østen kendt som prana. Jeg vil gennemgå begrebet prana grundigt senere i bogen. Freud observerede, at børn besad en iboende energi, som indledningsvist er koncentreret omkring munden. Små børn i 0-2 års-alderen putter al ting i munden. Vi kan sige, at de oplever verden ved at smage på den, ligesom de også regulerer deres nervesystem igennem munden. Dette kaldes den orale fase. Omkring 3 års-alderen flytter livsenergiens fokus sig til det genitale område. Dette kaldes den genitale fase.

Teorien om libido er grundlaget for flere senere psykologiske teorier, særligt udviklingspsykologien og bioenergetikken. Udviklingspsykologien beskriver hvilke psykologiske forandringer et individ går igennem særligt i 0-6 års-alderen, idet det er i denne periode, at en persons karaktertype bliver etableret. At få et indblik i teorien om libido skal hjælpe dig med at forstå, hvordan din personlighed er blevet, som den er, og hvilken vej du skal rette kikkerten, hvis du ønsker at opleve større indre velvære og healing af fortidens sår.

Mens du læser, er det ikke vigtigt at tage noter eller at huske alle navnene på de forskellige psykologer. Ej heller at kunne gengive navnene på deres teorier. Jeg vil invitere dig til at læse dette kapitel for at få et indblik i hvad psykologiens pionerer har fundet frem til omkring den menneskelige psyke. Efterfølgende vil jeg sammenfatte det, du har læst, og gøre det realevent for Sjælens Rejse. Når du har læst om psykologien, vil du formentlig have en ny indstilling til indholdet i din egen psyke. Det er primært denne nye indstilling, der er formålet med hele kapitlet. Så læs om psykologiens betydning på Sjælens Rejse på samme måde, som du læser om den tidløse visdom, løst og let. Læsningen i sig selv er over tid med til at ændre den måde, du forstår dig selv på, og indholdet i læsningen giver dig et udsigtspunkt, hvorfra du kan begynde betragte dig selv på en ny måde.

Freuds personlighedsmodel – instinkt, virkelighedssans, moral

ID’et  ̶instinkter
ID’et er den del af en person som blandt andet indeholder overlevelsesinstinktet og seksualinstinktet, ID’et er impulsivt og ubevidst, som børn er vi rent ID og først senere udvikler vi vores ego og superego. ID’et opererer efter lystprincippet, når dets impuls bliver opfyldt, giver det velvære, mens det giver anspændelse når ID’ets impuls bliver afvist.

Ego – virkelighed
Om egoet sagde Freud i 1923: ”Egoet er den del af ID’et som er blevet modificeret af sine omgivelser. Egoet er ligesom en mand til hest. Han må holde godt fast i tøjlen for at styre hestens overlegne styrke.” Her sammenligner Freud egoet med rytteren og ID’et med hesten. Egoet er den operative kommando i personligheden, der fungerer som en mediator imellem kroppens impulser og behov indeni på den ene side og virkeligheden udenfor personen på den anden side. Egoet opererer efter realitetsprincippet og finder realistiske måder at opfylde ID’ets behov på. Nogle gange må egoet indgå et kompromis, andre gange må egoet udskyde ID’ets behov. Hvis egoet ikke kan finde en måde at opfylde kroppens behov på, går egoet tilbage til tegnebrættet for at finde en ny strategi.

Superego – moral

Superegoet består af de værdier, vi har inkorporeret som kommer fra vores primære omsorgspersoner. Superegoets funktion er at kontrolere ID’ets impulser, som seksualitet og aggression. Superegoet består af to primære funktioner:
1) vores moralske kompas og
2) vores ideelle selvbillede også kaldet egoideal
Hvis egoet går med på kroppens impulser, kan superegoet straffe egoet med skyldfølelse. Det ideelle selv (egoidealet) er et indre billede af, hvad du ønsker at være, når egoet handler i overensstemmelse med egoidealet, kan superegoet belønne egoet med en følelse af stolthed.

 


I ovenstående illustration af Freuds personlighedsmodel kan vi se, at en del af personens psyke befinder sig ovenover bevidsthedens overflade, mens en anden og meget større del af personens psyke befinder sig i det før- og ubevidste. Således er størstedelen af superegoet ubevidst for en person. En illustration er ikke nødvendigvis helt dækkende på alle områder, men den kan hjælpe dig med at få en idé om, at der er store dele af din psyke som befinder sig udenfor dit intellekts bevidsthed. Husk vedanta bruger ordet ”bevidsthed” om den substans, som er Universets grundlæggende byggesten (lidt ligesom fysikken beskriver atomet). Vedanta bruger betegnelsen ”intellektet” om det, vi er dagsbevidste om. Jeg bruger derfor dagsbevidst eller bevidst for intellekteti bogen her for så vidt muligt at anvende definitionerne fra den tidløse visdom igennem bogen.

Husk på, at ubevidst betyder, at du ikke ved det om dig selv. Det psykologien kalder et selvbillede, er det samme, som vedanta kalder jegtanken-ahamkara. Når vi fejlidentificerer os med jegtanken-ahamkara, så bliver vi fanget i lidelsernes hjul-samsara. Mens når vi genkender os selv som selvet-atman, så bliver vi fri til at leve i den naturlige tilstand.

Problemet med dette udsagn er at det ikke hjælper at læse om dette. Det hjælper ikke, at du lærer sætningen udenad og gentager den for andre. Jegtanken-ahamkara henter største delen af sit liv fra det ubevidste. Lige så længe vi er ubevidst identificeret med jegtanken-ahamkara, lige så længe er vi ubevidste om, at vi er identificeret, med noget befinder sig i det ubevidste, og resultatet er, at visdomsordene kun berører vores overflade, hvor de på ingen mådefundamentalt kan ændre vores personlighed. På Sjælens Rejse må vi altså gå dybere i processen, hvis vi ønsker at nå frihed-moksha.

Du behøver egentlig ikke at kende Freud og hans teori for at arbejde med dig selv, men du kan starte med at acceptere de konklusioner, psykologien har fundet frem til:

Hvad kan du lære af Freud?

  • Størstedelen af din psyke er normalt ubevidst for dig.
  • Første del af Sjælens Rejse handler om at befri og integrere den energi, som lige nu er låst fast i dit ubevidste.
  • Denne rejse inkluderer at lade det begravede ubevidste psykiske indhold komme op til bevidsthedens overflade hvor det kan blive bevidst integreret.

Hvad skal du bruge Freud til på Sælens Rejse?
Psykologien har udviklet sig langt siden Freuds tid, men jeg finder at hans personlighedsmodel stadig er meget brugbar for dig på Sjælens Rejse, når du ønsker at forstå din psyke. Specielt når du skal befri dig fra dit superegos daglige angreb, indtil du bliver bevidst om, at der foregår en daglig krig indeni dig, hvor superegoet angriber dit ego og ID’et, så kan din indre frygt og uro ikke standses. Hvis du er ubevidst om dit superego, vil du føle, at verden er et utrygt sted, hvor du når som helst kan blive angrebet, fordømt eller afvist udefra af andre mennesker. Uden bevidsthed om superegoet vil du være ubevidst om, at det er dit eget superego, der gør verden utryg. Det sker ved,  at superegoet dagligt gentager fortidens angribende beskeder i dit sind i nutiden. Hele processen foregår under dagsbevidsthedens overflade. Resultatet er følelser af indre uro, eller angst.

Dine forældres stemmer lever videre i dit ubevidste som dit superego. Stemmen anerkender det i dig, som dine forældre anerkendte og kritiserer det i dig, som dine forældre kritiserede. Visse følelser og handlinger bliver opfattet som farlige eller forbudte, fordi de ledte til forældrenes kritik. Børn er fulde af livskraft og energi. Denne energi leder til, at de løber rundt og leger vildt. Forældrene stopper barnets vilde leg for eksempel ved at sige: ”Stop det dér”; ”Nu er det nok”; ”Opfør dig ordentligt”; ”Kan vi få noget ro her i huset”; ”Sid stille” og så videre. Efter at have oplevet denne reaktion nogle gange, ender det med, at barnet føler angst for forældrenes reaktion, så snart det føler livet flyde frit i sin krop. Den ubevidste konklusion i barnets sind er: ”Når jeg mærker en specifik følelse eller energi i min krop, så animerer energien mig til vild leg, som leder til kritik fra mine forældre.” Ergo bliver kritikken koblet sammen med den energi, som udløser kritikken. For at undgå afvisning, kritik, fordømmelse, latterliggørelse, skyld og skam og lignende fryser barnet den følelse, som leder forældrenes kritik ved at spænde imod følelsen, så den ikke længere flyder frit. Barnet tilpasser sig forældrenes rammer for at undgå kritik og opnå kærlighed. I processen mister barnet kontakten til livsenergiens frie flow i den naturlige tilstand.

Prøv det nu – en bevidsthedsøvelse
Prøv i løbet at de næste par dage at opdage, hvordan dit superego arbejder ved at lægge mærke til, hvor mange handlinger du dagligt udfører for at opnå anerkendelse og kærlighed, samt hvilke handlinger du udfører for at undgå kritik. De fleste bliver overraskede over, hvor mange af deres daglige handlinger, der handler om at opnå andres anerkendelse og undgå kritik. Dette viser os, hvor meget vi dagligt ligger under for fortidens kritiske stemmer.  Husk: Du laver øvelsen for din egen skyld. Du skal ikke opnå et specielt mål her. Formålet er øget bevidsthed om, hvordan din psyke fungerer.

Vi kan takke Freud for det pionerarbejde, han gjorde ved at introducere verden for sine teorier om det bevidste og det ubevidste. Teorierne om libido og hans personlighedsmodel. Ud fra disse teorier behandlede han sine klienter med psykoanalyse. Tiden efter Freud har vist, at psykoanalyse som behandlingsmodalitet har ledt til tvivlsomme resultater, hvilket gør, at mange diskrediterer hans teorier, men som med al evolution, så er evolutionen tit mere langstrakt end man forudser umiddelbart. Men efterfølgende teorier står altid på skuldrene af tidligere teorier, så selv om Freuds behandlingsmodalitet ikke viste sig effektiv, er hans teoretiske bidrag til forståelsen af psyken i mine øjne uvurderlig.  En af dem som stod på skuldrene af Freud, var hans elev C.G. Jung. I den næste afsnit skal vi gennemgå elementer af Jungs bidrag til psykologien. Husk på, at jeg har en agenda, når jeg introducerer dig for en teori, og den er ikke at gennemgå hans bidrag med akademisk præcision. I stedet vil jeg drage de af hans teorier frem, som jeg vurderer kan bidrage til din forståelse af Sjælens Rejse. Sjælens Rejse inkluderer psykologien, men den rækker udover psykologien.