Sinds krops forbindelsen

Tilbage til sjælens rejse forside

Sinds krops forbindelsen

Tankevirksomhed er ikke kun noget, der påvirker din hjerne. Dit sind og din krop er forbundet, så når du tænker, sender du ikke kun signaler til dit nervesystem, men også til dit fordøjelsessystem, dit immunforsvar, dit hormonsystem og din åndedrætsfunktion. Det betyder, at du bare ved at tænke dig til en bestemt situation kan på-virke din krop. For eksempel kan du godt få dit hjerte til at banke af nervøsitet blot ved udsigten til at skulle holde en tale til din bed-ste vens bryllup. Egentlig burde nerverne først melde sig, når du slår på glasset til selve bryllupsfesten for at holde talen, men hjer-nen kan ikke kende forskel på det, du tænker, og det, du rent fak- 44tisk gør. Og det gælder alle slags tanker.

Du kan forestille dig en situation, hvor du er meget tæt på at blive kørt over af en tonstung lastvogn. Først i sidste øjeblik får du kastet dig ind på fortovet og i sikkerhed. Alene tanken udløser stress, som er en tilstand af alarm-beredskab i din krop og i dit sind.Der er flere slags stress. Positiv stress øger din præstationsevne, mens negativ stress kan skade immunforsvaret og medføre følge-sygdomme. Stress i små mængder kan din krop heldigvis sagtens tåle, så du bliver ikke syg af at forestille dig et lastbiluheld, men på længere sigt kan både positiv og negativ stress være skadelig. Stress opstår, når den situation, du står over for, er større end de evner, du har til at håndtere situationen. Stressudløsende faktorer er enhver situation, der opfattes truende for et menneske. Alle situationer, som din organisme ikke kan tilpasse sig, er stressende. Nogle af de mest kendte eksempler på stressfaktorer er:

  • Dødsfald af en nærtstående
  • At miste sit job
  • Opleve økonomisk utryghed
  • Gennemgå en skilsmisse
  • Lide af søvnmangel
  • Have et anspændt arbejdsforhold

Ydermere kan en stressfaktor let føre andre med sig. Hvis du for ek-sempel, fordi din økonomi halter, ikke kan falde i søvn, kan det øge stressbelastningen og dermed føre til problemer i parforholdet, hvil-ket kan lede til skilsmisse og så videre. En sådan sammenlagt effekt af flere samtidigt forekommende stressfaktorer har selvsagt en endnu mere skadelig effekt på helbredet, end hvis der kun er en stressfaktor.Der sker en biokemisk kædereaktion i kroppen, når du har stress. Stressfølelsen eller de stressede tanker gør, at kroppen instinktivt indstiller sig på enten at kæmpe eller at flygte. Kemisk set sker der det, at hypofysen udskiller stresshormonet ACTH (adreno-corti-co-tropoisk hormon), som igen aktiverer udskillelsen af kortisol, adrenalin og nonadrenalin fra binyrerne og nervesystemet. Denne komplekse kemiske reaktion, hvor dine kirtler fyrer hormoner af, har til formål at sikre kroppens overlevelse ved at styrke den i en fart, men reaktionen medfører samtidig et forhøjet blodtryk, forhøjet puls, et forhøjet niveau af blodsukker og laktat, en højere udskillel-se af mavesyre, forøget aktivitet i svedkirtlerne, og at blodet løber væk fra fordøjelsessystemet og ud til hjerne, muskler og hjerte.I bund og grund er kroppens stressreaktion egentlig et brillant forsvarssystem, som beskytter dig mod udefrakommende trusler. Alle dine kropslige systemer mobiliserer kroppens trillioner af cel-ler i et organiseret biokemisk forsvar mod den lurende trussel. Det har været en enorm vigtig funktion for vores fjerne forfædre, der le-vede under helt andre trusselsforhold, end vi gør i dagens velfærds-samfund. Trusler kan imidlertid også komme indefra i form af bak-terier, vira, fremmedlegemer og lignende.

Når den slags trusler op-står, bliver dit immunforsvar aktiveret, og det bruger rigtig mange af kroppens energiressourcer. Tænk blot på, hvor træt du er, mens dit immunforsvar bekæmper en indre trussel som influenza.Immunforsvaret bliver også hæmmet, når stress opstår. Det sker, fordi kroppen bruger sin energi efter devisen, det vigtigste først. Så-dan er naturen indrettet, og ganske fornuftigt egentlig. Forestil dig, at dit hus brænder, og du skal redde dig selv ud af flammerne, inden det er for sent. Selvom du ligger syg med influenza, og du nok først er frisk igen om fem dage, vil dit overlevelsesinstinkt alligevel beslutte, at det er vigtigere at bruge dine energireserver her og nu på at spæne ud af huset frem for at bekæmpe influenzaen. Kroppen standser alt-så immunforsvarets indre arbejde for at mobilisere alle kræfter på at overleve flammernes trussel. Konsekvensen af at være i alarmbered-skab er, at immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdom hæmmes, og hvis du er i alarmberedskab (er stresset) over længere tid, er det let at forstå, at alvorlige sygdomme kan opstå, fordi dit immunforsvar sam-tidig er svækket.

Ofte er den yderste konsekvens af stress alvorlige syg-domme som hjerte-kar-sygdomme, hjerneblødning, åreforkalkning, blodpropper, søvnløshed, mave­sår, fedme og så videre.De alvorlige følgesygdomme, som stress kan udløse, kræver ofte lang tids behandling. Jo mere intens din stressoplevelse har været, jo dybere skal din restitution ligeledes være for at afbalancere de spor, som stressen har sat i din krop. Den bedste modgift mod de hormo-ner, som stresstilstanden har udløst, er ofte hvile og rekreation. Når du slapper af, udskiller kroppen nemlig nogle andre hormoner, der 46skaber ro i kroppens systemer, men i en moderne verden, hvor vi har travlt og ofte er online døgnet rundt, kan det ofte være svært at finde nok hvile – endsige nok søvn – til at få kroppen til at producere de afstressende hormoner.

I Østen har de tusind års gamle metoder, der kombinerer fysiske øvelser med åndedræt og meditation, og til-sammen er disse øvelser effektive til at afgifte kroppen.

  • Meditation kan skabe en ro i kroppen, der giver dybere afslap-ning end normal søvn.
  • Meditation kan sænke blodtrykket og sænke laktat- og kolesteroltallet i blodet.
  • Meditation øger kroppens udskillelse af oxytocin – et antistress-hormon – samt af stofferne dopamin og seretonin, der i modsæt-ning til adrenalins kamp- eller flugt-virkning giver en følelse af indre ro og tilfredshed.
  • Meditation har en beroligende effekt og virker som en bioke-misk modgift til alarmberedskabstilstanden.

Når du tænker på en citron, udskiller din krop spyt. Når du tænker på en stressende situation, udskiller din krop adrenalin, og du føler dig urolig. Når du er i meditationstilstanden, udskiller din krop seretonin, og du føler indre ro og tilfredshed. Hvor lang tid gik der, fra du tænkte på at bide i citronen, før din krop udskilte spyt? Ikke lang tid, vel? På samme måde er det, når du tænker på en stressen-de situation. Der går ingen tid, før din krop udskiller stresshomo-ner. Krop og sind er tæt forbundet, og man kan sammenligne din krop med et apotek og dine tanker og dit sind med apotekeren, der henter de forskellige medikamenter ned fra hylderne.

Til overlevelsessituationer hentes adrenalin, og til restitution og velvære hen-tes seretonin med videre. Stressens effekt i kroppen kan betragtes som en form for biokemisk forgiftning, og sindshygiejne betyder, at du dagligt – for eksempel via meditation – vasker dit indre rent for stressens negative effekt på krop og nervesystem og på den måde undgår stressrelaterede sygdomme og et svækket immunforsvar. Meditation er et stærkt værktøj, der kan skabe dyb hvile og være modgift til stress.Konklusionen på ovenstående er, at det ikke er uvæsentligt, hvad du tænker. Din krop og dit sind er forbundet på det molekylære plan, hvor tanker bliver oversat til kemiske budbringere, og medi-tation udløser kemiske reaktioner, på samme måde som stress gør det. På den måde kan du modvirke – eller i det mindste nedsætte – risikoen for alvorlige stressrelaterede sygdomme betragteligt ved at meditere.

På Sundhedsstyrelsen hjemmeside kan man blandt an-det læse i en rådgivningspjece til almen praksis omkring forebyg-gelse af langvarig stress, at; ”forskellige afspændingsteknikker har vist sig at kunne modvirke negative effekter af stress på blandt an-det hormon-, immun- og hjerte-kar-systemet og give patienten en følelse af velvære. Det gælder teknik­ker som meditation, visualisering og yoga.”

Jeg oplever ofte, at travlhed dækker over frygt og manglende re-fleksion. Hvis du har meget travlt, er det værd at tænke over, hvad formålet med din travlhed er. Det egentlige formål er i hvert fald aldrig travlheden selv, og travlheden blokerer faktisk ofte for dit egentlige formål. Travlhed er det, du giver din tid til, mens formål er det, du giver dit hjerte til. Travlhed kan tørre dit hjerte ud, så du ender med at miste kontakten til dit sande formål, så inden du drukner i travlhed, så tænk over, hvad dit formål egentlig er.