Sjælens rejse modul 1 dag 2: Livets formål – 4 universelle mål

Tilbage til sjælens rejse forside

Livets formål: Livets fire universelle mål

Har du tænkt over, hvad ønsker du dig i dit liv?
Føler du, at du har et livsformål?
Når du bliver spurgt om, hvad du ønsker dig eller om formålet med dit liv, kan du som regel skrive en lang liste over ting og omstændigheder, du ønsker dig. Livets vigtigste formål befinder sig måske slet ikke på denne liste, eller det befinder sig langt nede på listen over vores mål.
Det første mål i livet er derfor at finde ud af, hvad livets formål er.
Derefter er det næste mål at realisere livets formål.

Her er nogle af de livsmål en gruppe kursusdeltagere komfrem til:

  • at få succes
  • at have et godt helbred
  • at min familie er sund og glad
  • at være i god fysisk form
  • at opnå det rette job
  • at lave noget meningsfuldt som påvirker verden positivt
  • tjene en god løn
  • opnå en god titel
  • købe mit eget hus
  • at rejse og opleve verden
  • at opnå anerkendelse
  • at opleve kærligheden

Person A ønsker sig at blive gift og tænker når jeg bliver gift vil jeg være glad, person B ønsker sig at blive skilt og tænker når jeg komme væk fra min ægtefælle kan jeg finde glæden.  Person C ønsker sig at købe et hus og tænker, når jeg får mit eget hus kan jeg være glad, person D ønsker at sælge sit hus og tænker når jeg får solgt mit hus bliver jeg glad, på den måde har forskellige mennesker forskellige mål og drømme. Den tidløse visdom peger på, at vi ikke ønsker os fx et hus for husets skyld, men for den følelse det kan give os at eje vores eget hus, på den måde forklare visdommen at trods det at der er mange forskellige ønsker, så kan alle ønsker og mål inddeles i fire universelle kategorier:

Livets fire universelle mål-purushartha 

1)    Følelsen af tryghedartha
Tryghed er det første universelle mål. Alle de mål, som du efterstræber, fordi de hjælper dig til at føle indre tryghed, hører til i denne kategori.
Personen A siger for eksempel: “Jeg går på arbejde, så jeg kan tjene penge. Mit mål er at have et tag over mit hovedet og få mad at spise. Mit faste job, min løn og mit hus giver mig en følelse af tryghed.”

B siger: “Jeg elsker min kæreste. Det er mit mål, at vi bliver gift. Jeg tænker, det vil give mig en følelse af tryghed at være gift.”
Hvis du tænker over, hvad du selv laver hver dag, så kan du tænke over: “Hvorfor udfører jeg denne aktivitet?” og ”hvad håber jeg at få ud af det, jeg gør?” Og i sidste analyse: “Hvordan håber jeg i sidste ende at føle mig tilpas i min krop, hvis jeg opnår mit mål?”

I det omfang du ønsker at opnå følelsen af tryghed igennem dit mål, falder målet indenfor kategorien tryghed. I yogisk parlør kaldes dette mål for “artha”. Tryghed-artha, kan være i form af penge, aktier, ejendom, parforhold, et hjem, et godt ry, en titel, et indflydelsesrigt hverv, fast arbejde, anerkendelse osv. Sådanne mål give en vis tryghed til egoet, det kan være vidt forskelligt, hvad der giver hvert menneske følelsen af tryghed, men at stræbe efter tryghed er et universelt fænomen.

2)    Nydelse-kama
Nydelse er det andet universelle mål. Når du føler dig tryg, er det godt, men når du har trygheden, er den pludselig ikke længere nok i sig selv. Når du er tryg, opstår længslen efter at opleve livet. Alle de mål du efterstræber, fordi du ønsker at mærke nydelse eller at føle dig underholdt, hører til under kategorien nydelse. A siger: “Jeg ønsker at komme på en ferie, hvor jeg kan slappe helt af og ligge i solen og nyde livet.”
B siger: “Jeg vil i biografen og se en god film.”
C siger: “Jeg ønsker at møde den eneste ene, så vi kan leve lykkeligt sammen til vores dages ende.”
Hvis du selv tænker nogle af dine daglige aktiviteter igennem, kan du måske identificere hvilke af dem som har til formål at give dig nydelse og oplevelser. I det omfang at endemålet for dine ønsker er nydelse og oplevelser, hører dine .ønsker og mål til i denne kategori. Dette mål kaldes “kama” på sanskrit.
Nydelse-kama antager mange former. Nogle nyder fransk køkkenkunst, andre en isvaffel – det er fysisk nydelse. Der findes også intellektuel nydelse. Nogle spil eller gåder udfordrer intellektet på en måde som resulterer i nydelse. Det giver intellektuel nydelse at læse en spændende bog og at udvikle sin viden. Spirituel nydelse oplever du, når du føler dig forbundet med helheden.
Du søger nydelse af mange forskellige veje: musik, kærlighed, rejse, kunst osv. Fælles for alle de forskellige veje er ønsket om at opnå nydelse.

3)  Spiritualitet – bidrag til helhedens harmoni-dharma
Spiritualitet handler om at leve et meningsfuldt liv og om at opnå psykisk velvære. At bidrage til helhedens harmoni refererer til den glæde, du opnår, når du bidrager til helhedens harmoni som for eksempel, når du hjælper et andet menneske. Den glæde det giver at hjælpe et menneske, er forskellig fra den tryghed, du opnår, når du har et fast arbejde. Den er forskellig fra den nydelse, du oplever, når du er på ferie.

Du opsøger ikke et menneske, der lider, for at opnå glæde ved at hjælpe personen. Men hvis du på din vej møder en person, som har et problem og som du kan hjælpe, så oplever du indre glæde ved at være hjælpsom.

Hvis en læge arbejder for at hjælpe sine patienter, så opnår lægen denne form for glæde igennem sit arbejde. En læge, som derimod udelukkende går på arbejde for at tjene penge, er afskåret fra at opleve denne form for glæde.

Din indstilling til dit arbejde afgør altså, om du oplever denne form for glæde via dit arbejde.

At udvikle din spiritualitet-dharma giver dig følelsesmæssig modenhed. Jo mere du modnes følelsesmæssigt, des mere spirituel bliver du. Spirituel betyder her ”i harmoni med helheden”. Emotionel modenhed betyder, at du udvikler dig fra at være en forbruger – som primært fokuserer på, hvad der er godt for dig, uanset om det skader andre – til at blive en person, der værdsætter at bidrage til helhedens harmoni.
Du kan ikke nyde dit eget liv, hvis du er omgivet at mennesker, som ikke har det godt. Din egen nydelse og tryghed er utilstrækkelig, hvis du føler, at du ikke bidrager til det omgivne samfund. I det omfang at dit bidrag til verden giver andre mennesker øget livskvalitet, i samme omfang opnår du – ifølge den tidløse visdom – metafysisk held plus psykisk velvære.

Dette tredje universelle mål kaldes “dharma”. At man kan skabe metafysisk held for sig selv via specielle handlinger er absolut uvidenskabeligt i naturvidenskabelig forstand. Men vedaen udtaler sig her om metafysiske emner, og dens ord betragtes som åbenbaret visdom blandt de skriftkloge.

Boks
Sanskrit-ordet ”dharma” kan ̶afhængig af sammenhængen ̶betyde religion, lov, retfærdighed, ædel opførsel, dyd, orden, praksis. Her indgår ordet i sammenhæng med livets formål (sanskrit: purusharta) i betydningen held og spiritual rigdom (sanskrit: puynja).

 

Begræsningen ved succes – dosha darshanam
Alle mennesker ønsker sig forskellige ting, men fælles for dem alle er ønsket om at få succes med ens forehavende. På den måde er succes et fælles mål for alle. Og du oplever faktisk en vis glæde, når du har succes. Men i kampen for at opnå succes oplever du også negative følelser, som for eksempel i bestræbelserne på at få succes med at finde den eneste ene, kan du opleve konkurrence og jalousi. I bestræbelserne på at nå succes medfølger måske også stress, bekymring og frygt for at fejle. På den måde er det forbundet med negative følelser at efterstræbe succes.

Hvis du opnår succes og ikke føler dig glad, så er succesen reelt ikke noget værd. Det viser dig, at glæde er det bagvedliggende mål for ønsket om succes.
Personen A, som for eksempel ønskede at nyde livet på sin ferie, måtte først slide i lang tid på jobbet for at få råd til sin ferie. Det var forbundet med mange anstrengelser på arbejdet at komme på feriefor blot at nyde livet nogle dage. Endvidere følte A en frygt, når han tænkte på, hvad der ville ske, hvis han mistede sit job.

Personen B, som ønskede at opnå tryghed via sit faste job, måtte anstrenge sig for at beholde sit job. Indimellem bad chefen ham om at udføre noget arbejde, der gik imod hans værdigrundlag. Han gjorde det alligevel, fordi han havde brug for pengene, men det sled lidt på hans psykiske helbred hver gang. Det var altså forbundet med anstrengelse og smerte for B at opnå følelsen af tryghed via sit job.

Personen C, som ønskede tryghed via sit ægteskab, opdagede, at det med at leve lykkeligt til vores dages ende, mest var noget, man fandt i eventyrene. C opdagede, at ægtefællen var en helt normal mangelfuld person, ligesom C selv, og at ”mangelfuld partner plus mangelfuld mig” ikke var lig med “følelsen af helhed”, sådan som C havde tænkt, det ville være. Nogle gange var det i stedet “double trouble”.

C oplevede også, at det var forbundet med jalousi, frygt og sorg at være gift. Det krævede en stor indsats fra begge personer at holde sammen på ægteskabet. På den måde var det forbundet med anstrengelse og smerte at opnå tryghed og nydelse igennem ægteskabet. Da personerne efter nogle år endte med at blive skilt, var det forbundet med stor sorg og smerte at blive adskilt.

De tre første universelle mål regnes som lavere mål, fordi det er forbundet med stress og anstrengelse at opnå disse mål. Det er forbundet med smerte og anstrengelse at vedligeholde det, du har opnået, og det er forbundet med sorg og smerte, når du bliver adskilt fra det, du har opnået. Her peger visdommen på noget, du godt ved, men sjældent tænker over: det, du ønsker dig, når du knokler på arbejdet, er ikke stress, men derimod indre ro. Det, du ønsker dig, når du skændes med din kæreste, er ikke skænderi, men kærlighed.
Visdommen forklarer, at hvis indre ro er målet, er stress ikke vejen til målet. Hvis kærlighed er målet, er det en omvej at gå igennem skænderi for at nå frem. Der er altså tale om, at du ofte modarbejder dit egentlige mål, fordi du vælger den forkerte vej til målet. Hvorfor gør du det?
Visdommen er direkte i sit svar. Den siger, at du går imod dit egentlige mål på grund af uvidenhed om, hvad dit dybeste mål er. Men skal du så trække dig væk fra livet for at undgå denne smerte?
Nej, livet er til for at blive levet, dine ønsker er til for at blive opfyldt. Det er både naturligt, sundt og godt at efterstræbe dine ægte ønsker, men vær opmærksom på, at der er forskel på at nyde turen mod målet – det vil sige at føle indre helhed – mens du går på vejen mod dit mål eller at udsætte glæden, indtil du har nået dit mål. Hvis du tænker: “Jeg er ikke glad nu, men jeg bliver glad, når jeg får ændret mine livsomstændigheder,” så er du røget i en tankefælde, fordi du ikke længere lever i nuet.

Nuet er det eneste tidspunkt, du nogensinde kommer til at mærke tryghed og glæde. Derfor må du finde vejen til glæden, friheden og trygheden i nuet.

4)    Frihed-moksha
Den tidløse visdom forklarer, at livets højeste mål er frihed-moksha. Denne frihed opstår, når du opnår en følelsesmæssig modenhed, som giver dig en følelse af indre ro, helhed og tilfredshed, der er uafhængig af ydre ting og omstændigheder. Den tidløse visdom kalder også denne frihed for ”den evige lyksalighed” (sanskrit: nityananda). Visdomsordene pointerer, at den person, der ser mange forskellige mål i livet, endnu ikke har reflekteret dybt nok over livets formål.

Hvordan skal det forstås? Frihed-moksha betyder frihed fra noget, du ikke synes om, når du finder tryghed og nydelse i objekter udenfor dig selv. Så er det givet, at du er utryg og mangler trygheden og nydelsen i dig selv. Du skal derfor forbinde dig med noget udenfor dig selv, som kan give dig tryghed og nydelse. Når du søger trygheden og nydelsen i objekter udenfor dig selv, er dit udgangspunkt, at du ikke er tilfreds med dig selv i nuet. Hvis du allerede var tryg i dig selv, ville du ikke søge trygheden ved at forbinde dig med noget udenfor dig selv.

Det er logisk, når du læser det, men når du kigger på din egen hverdag, er det en anden snak. Mange ydre faktorer som penge, hus, job og partner føles afgørende for din følelse af tryghed. Ifølge visdommen bygger det på uvidenhed om, hvordan livet kunne se ud, hvis du følte trygheden i dig selv uafhængig af ydre omstændigheder. Fordi du selv har svært ved at finde vejen til den permanente indre ro, og fordi du sjældent eller aldrig har mødt personer, som uanset de ydre omstændigheder besidder tryghed, tilfredshed og indre ro konkluderer du, at dette ikke er realistisk. Visdommen holder imidlertid fast i, at det er et symptom på uvidenhed om selvet-atman, at du søger trygheden udenfor dig selv.
Når du kigger på tryghed, nydelse og spiritualitet som mål, kan du konstatere, at det, du faktisk søger, er at være fri for følelsen af utryghed. Når du efterstræber tryghed, nydelse og spiritualitet, søger du dybest set frihed fra at være en mangelfuld person.

I den endelige analyse er slutmålet for alle mål derfor frihed-moksha. Den tidløse visdom sidestiller denne frihed med permanent lykke-nityananda. På den måde reducerer den tidløse visdom de fire universelle mål til ét mål.

Hvordan det?
Ønsket om tryghed er i virkeligheden ønsket om frihedfra utryghed. Forestil dig at du ikke kunne føle utryghed, men kun føle dig urokkelig tryg indeni helt uafhængig af omstændighederne. Hvad ville det betyde for din søgen efter tryghed i objekter uden for dig selv?

Det ville sikkert ændre situationen dramatisk, hvis utrygheden ikke var en driver. Ønsket om nydelse er samtidig ønsket om frihedfor smerte og kedsomhed. Ønsket om harmoni er samtidig ønsket om frihedfra disharmoni. I den sidste analyse findes der altså ifølge visdommen kun et mål: frihed-moksha.

Frihed fra hvad?

Der er hverken tale om økonomisk frihed, politisk frihed eller ytringsfrihed, men frihed fra slaveri. Hvilket slaveri? Det slaveri, der er forbundet med at din glæde er bundet til afhængighed af personer, situationer, ting og anerkendelse. Hvordan opleves dette slaveri?

Fravær: En person har mange ting i sit liv af stor betydning for eksempel børn, partner, kæledyr, job, penge, anerkendelse og venner. Når disse ting er fraværende, er det forbundet med en følelse af tomhed og sorg.

Nærvær: Når de samme ting er til stede i personens liv, er resultatet problemer, stress og anspændelse. Det er dejligt at have børn, men det er også problemfyldt. Det er dejligt at have en partner, men det er også en kilde til stress.

Samsara
Dette slaveri kaldes ”samsara” på sanskrit. Vi kan oversætte samsara til dansk med sætninger som ”at leve livet i transit”, ”lykke befinder sig lige rundt om hjørnet”, ”jeg kan føle mig hel, når jeg har forbundet mig med de rigtige objekter”. Samsara kaldes også ”lidelsernes hjul”, fordi det er et mønster som gentager sig igen og igen, uden at det nogensinde kan lede til frihed.

En kvinde ønskede sig for eksempel at tage på date med en mand, hun havde mødt på netdating. Hendes forestilling var, at han ville være en kilde til glæde, tryghed og nydelse for hende. Kvinden glædede sig i flere dage til at møde ham. Hun følte sig lidt småforelsket, allerede inden de mødtes. Da de endelig mødtes på en café, opdagede hun hurtigt, at manden ikke var en kilde til glæde, men nærmere til hovedpine for hende. Nu ønskede hun ikke længere at være tæt på ham. I stedet tænkte hun på, hvordan hun kunne slippe væk ved først mulige lejlighed uden at såre sin date.

Vores mål er ikke objektet, men glæden

Ud fra eksemplet kan du forstå, at når du ønsker at opnå noget, for eksempel købe en ting, tage et sted hen eller at være sammen med en anden person, så er det indbygget, at du ønsker at føle glæde, når du får opfyldt dit ønske. Hvis du finder ud af, at det, du ønskede dig, alligevel ikke giver dig glæde, eller hvis det oven i købet viser sig at være en kilde til hovedpine, så vil du afvise det samme objekt, som du tidligere ønskede dig så brændende. Det viser dig, at du egentlig ikke ønsker objektet, men derimod den glæde, som objektet kan give dig. Du ønsker dig mange forskellige ting, så længe du tror på, at de er en kilde til glæde for dig. Når du tror på, at noget vil give dig glæde, så bliver det et ønske for dig. Den tidløse visdom vil hjælpe dig med at udpege, hvor du kan finde glæden.

Permanent glæde-nityananda

Når du finder et objekt, som giver dig glæde, ønsker du at forbinde dig med objektet for at sikre dig, at du ikke mister glæden. Du ønsker altså ikke kun glæde, men permanent glæde. Glæde uden ophør, fri for sorg, frygt, afvisning og frustration er det dybeste ønske.

Du kan opleve glæden på flere forskellige måder. Der er en glæde ved at bruge kroppen aktivt; ved at læse en spændende bog; ved at udvikle dig personligt og lære noget nyt; ved at være kreativ og skabe noget nyt; ved at være sammen med andre mennesker; ved at spise og elske eller ved at gøre andre glade. Glæden er fælles for alle de forskellige ønsker.

Hvis du oplever glæden ved at være sammen med et andet menneske, vil du gerne sikre dig, at I kan blive sammen. Hvis du oplever glæden ved at have en god udsigt fra dit soveværelse, vil du gerne beholde denne udsigt. Du ønsker dig altså ikke kun glæde, men du ønsker dig permanent glæde-nityananda.

Du leder efter glæden ad forskellige veje, og du er klar til at gå gennem mange besværligheder for at opnå succes med at nå målet. Denne ”kamp for glæden” viser sig på to måder. Du ønsker på den ene side at komme væk fra alt det, som forhindrer dig i at være glad så som sygdom, stress, økonomisk underskud, dårligt vejr og negative personer. På den anden side ønsker du at forbinde dig med alt det, som kan gøre dig glad. For eksempel et sundt helbred, anerkendelse, økonomisk overskud, den rigtige partner og en god ferie.

Ønsket bag alle ønsker

Den tidløse visdom peger på, at du har mange ønsker, men at du er ubevidst om, at der altid befinder sig et indre underliggende ønske bag alle dine ydre ønsker; nemlig ønsket om permanent glæde. Visdommen forklarer altså, at ønsket bag alle ønsker – i sidste analyse – er at mærke uforstyrret varig glæde. Dernæst påpeger visdommen, at den glæde, du kan opnå ved at få glade oplevelser, er bundet til oplevelsen, og alle oplevelser kommer og går. Har du nogensinde haft en oplevelse som var evig? Selve ordet ”oplevelse” indikerer noget, der ikke er permanent.

Pointen er, at det ikke giver mening at lede efter permanent glæde som en oplevelse, fordi alle oplevelser kommer og går. En oplevelse er aldrig permanent. Selvom du ved, at du ønsker dig permanent glæde, påpeger den tidløse visdom, at du er ubevidst om, at permanent glæde ikke kan komme til dig igennem en oplevelse. Hvis der på den måde er forvirring omkring målet, må der være en tilsvarende forvirring omkring vejen til at nå målet.

Hvor skal du hen, du?

Forestil dig, at du står på en togstation. Her møder du en person, som spørger dig: ”Hvilket tog skal jeg tage?”

”Det afhænger af, hvor du skal hen. Hvor skal du hen?” svarer du. ”Det ved jeg ikke.” Naturligvis må du sige til personen noget i retning af: ”Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, kan jeg ikke fortælle dig, hvilket tog du skal tage”. Hvis målet ikke er klart, hvordan skal metoden til at nå målet så være det?  Det er ikke muligt. Den tidløse visdom ønsker at påpege, at alle har brug for hjælp til at forstå livets formål, ligesom alle har brug for hjælp til at forstå metoden til at nå målet. Hjælpen findes i den tidløse visdom, som kaldes tidløs, fordi den er uforanderlig i sin essens igennem alle tider.

Videnskabelige teorier, som regnes for sande i dag, kan blive modbevist senere i lyset af nye facts. Det vil sige, at den naturvidenskabelige viden ikke regnes for tidløs, da den kan blive irrelevant på et senere tidspunkt. Tidløs visdom er relevant til alle tider. Så for at opsummere hertil: visdommen påpeger, at det første trin på Sjælens Rejse er at opdage, hvad livets mål er. De næste trin på Sjælens Rejse handler om at opnå dette mål. Frihed-moksha er lig med permanent glæde-nityananda. Vi efterstræber hver især de mål, vi  tror på kan give os glæde. Hvis vi opdager, at et givet mål ikke giver os glæde, så opgiver vi dette mål og søger glæden andetsteds. Det viser os, at vi ikke søger objektet, men den glæde, som det kan give os. Livets højeste mål er at opnå frihed-moksha. Visdommen viser os vejen til dette mål.

Verden er ikke grunden til dine problemer
Når vi føler os utilfredse, er vi hurtige til at skyde skylden på vores forskellige livsomstændigheder: Jeg er for tyk; jeg har ikke nok penge; jeg er ikke smuk nok; jeg er ikke stærk nok; min bil er på værksted; jeg møder hele tiden forhindringer for mine mål; min kæreste forstår mig ikke; jeg føler mig svigtet og afvist; jeg savner anerkendelse; mit helbred svigter; en nærtstående person er gået bort; jeg savner min frihed; jeg trænger til en lang ferie. Listen over ting, som giver os grund til at være utilfredse. er uendelig lang.

Visdommen ønsker at lære os, at vi ikke behøver nogen grund for at være utilfredse. Hvis du sidder i dit hjem helt alene med dig selv, kan du opdage, om du er tilfreds med dig selv. De fleste vil opdage, at de ikke behøver en hel verden for at være utilfreds. Det eneste, der er brug for, er dig selv og dine vanemæssige tanker og følelser. Når du kommer hjem fra en lang dag og sætter dig i sofaen, kan du opdage, at inden længe sniger der sig nogle tanker ind, som skaber uro og utilfredshed. At være utilfreds kræver altså kun dig selv. Det er ikke verden, der gør dig utilfreds, men du er utilfreds med dig selv. Hvis konklusionen er at ”jeg er utilfreds med mig selv”, så vil ingen udefrakommende nydelse kunne ændre ved denne grundlæggende konklusion. Hvis duføler dig utryg i dig selv, så vil ingen ydre objekter kunne skænke en dybtfølt tryghedsfølelse. Den tidløse visdom forklarer, at problemet ikke er, at du mangler noget udenfor dig selv, men at du føler dig som en mangelfuld person.

Det fundamentale problem
Hvis du ønsker dig et nyt hus, tænker du ”hvis jeg får et hus vil jeg være ok” Du ønsker dig altså ikke huset for husets skyld, du ønsker dig huset for at opleve dig selv som en tilfreds person, hvis du ønsker dig at sælge dit hus tænker du ”når jeg får solgt huset slipper jeg for det økonomiske pres og så kan jeg slappe af og være mig selv” Igen er det ikke at slippe af med huset der er målet, målet er at være en tilfreds og afslappet person. Visdommen påpeger at du aldrig er adskilt fra selvet-atman, og at selvet-atman altid allerede er komplet, frit og kilden til naturligt velvære. Hvis vores mål er at opnå noget som vi ikke har, så kan handlinger hjælpe os, hvis jeg ikke har et hus, kan jeg  handle for at anskaffe mig et hus, hvis jeg ikke kan tale spansk kan jeg handle for at lære mig at tale spansk. Sådan forholder det sig ikke med selvet-atman, du er aldrig adskilt fra selvet-atman, derfor kan ingen handling hjælpe dig med at opnå selvet. Hvis du allerede er selvet-atman og hvis selvet-atman er kilden til lykke og frihed, hvorfor føler du dig så mangelfuld og stresset?

Den tidløse visdom fortæller, at der i virkeligheden ikke er grund til at være utryg og utilfreds. Du er en fuldstændig acceptabel person, men du har identificeret dig med noget, som essentielt set ikke er dig selv, og det er grunden til din følelse af utryghed og din utilfredshed med dig selv. At du er en helt fri person, er ikke en trossag, men et objektivt faktumsom kan opdages. Kun det som kan opdages, er et faktum. Og her kan du ifølge visdommen opdage, at du intet mangler for at være tryg, glad og tilfreds.  Du er en totalt fri person. Det er essensen af den tidløse visdom. På denne måde konverterer visdommen vores problem med, at vi føler os som mangelfulde personer til et spørgsmål om uvidenhed. Du kender ikke til det faktum, at du er en totalt fri person. Du kender måske ikke grunden til denne uvidenhed endnu, så indtil du lærer at kende grunden til denne identitetsforvirring, bliver den tidløse visdoms vision af din frihed et løfte for fremtiden.

Du er problemet, du er løsningen
Konklusionen på ovenstående er, at vores problem ikke er hvad vi mangler, men at vi oplever os selv som mangelfulde personer. Derfor er menneskets fundamentale problem, at vi ikke kan acceptere os selv, fordi vi er mangelfulde. At frigøre sig fra følelsen af at være mangelfuld er menneskets grundlæggende ståsted, og vores daglige handlinger udspringer fra dette ståsted, men at vi opfylder vores forskellige ønsker, ændrer ikke på den grundlæggende konklusion ”jeg er en manglefuld person” Når vi opfylder et ønske, oplever vi en umiddelbar tilfredshed som snart afløses et nyt ønske. Fællesnævneren for alle vores ønsker er den kontinuerlige tanke: ”Jeg ønsker mig – jeg ønsker mig” og indbygget i alle vores ønsker, findes håbet om at forbinde os med en person, et objekt eller en situation, som kan frigøre os for følelsen af mangelfuldhed.

At vores sind er fyldt med en konstant strøm af ønsker, bliver tydeligt, idet ingen af os nogensinde konkluderer ”nu er jeg, hvad jeg gerne vil være, intet yderligere fattes jeg og er fuldstændig tilfreds”. Følelsen af at være  mangelfuld gør os til slaver af anstrengelserne for at blive en hel person og blive fri for at være mangelfulde. Vi søger tryghed i det foranderlige, som i sig selv er utrygt, og vi søger følelsen af helhed i det begrænsede. Vi søger tryghed i penge og investeringer som svinger i værdi og derfor hurtigt kan vende til at blive en kilde til utryghed. Vi søger støtte i vores forhold til andre mennesker, der forandrer sig over tid på måder, der kan bevirke, at de let kan blive en kilde til manglende støtte. Det grundlæggende ønske indeholdt i alle vores ønsker, er ønsket om at blive fri for at være mangelfuld. Vi ønsker at være en fuldstændig acceptabel person for os selv. Hvis det er et faktum, at du dybest set allerede er en fuldstændig acceptabel og totalt fri person, hvorfor føler du dig så mangelfuld og fanget i hverdagens stress?
Det korte svar er, at du har identificeret dig med den personlighed, som er opstået i samspillet med dine primære omsorgspersoner. Denne personlighed er tillært og essentielt set ikke dig selv. På rejsen til frihed skal vi se på, hvordan denne fejlidentifikation er opstået, samt hvordan på du kan opløse denne fejlidentifikation ved at erkende dit essentielle selv. Det essentielle selv er skjult bag tre slør, som vi skal gennemgå nedenfor, men inden vi kommer dertil, skal vi kigge på emnet spiritualitet og følelsesmæssig modenhed.

Spiritualitet og følelsesmæssig modenhed
At være født som menneske betragtes som et stort privilegium indenfor den tidløse visdom. Ifølge teorien om arternes evolution er der millioner af år imellem vores forfædre, som var aber og frem til homo sapiens, mennesket. Aber blev ikke mennesker på en uge.

Ifølge Østens teori om reinkarnation er det at blive født som menneske et resultat af tidligere livs karma. Det siges, at imens Buddha levede, illustrerede han ofte vigtige pointer i sin undervisning ved at fortælle historier fra sine tidligere liv. Ud fra hans fortællinger fremgår det, at han havde levet utallige liv i både dyre- og menneskekroppe, før hans sidste liv som Buddha. Skriftkloge indenfor buddhismen har efter sigende opsamlet 547 forskellige fortællinger om Buddhas forskellige tidligere liv.

I en historie fra et tidligere liv fortæller Buddha om en konge, hvis dronning lige var død. Kongen var i stor sorg over tabet. I dette liv var Buddha en munk, som havde opnået overnaturlige psykiske evner. Via sit indre klarsyn havde han i sin meditation set, at en konge nær byen Varanasi i Indien var i sorg over tabet af sin kone. Buddha besluttede sig at tage hen og tale med kongen. Under samtalen spurgte kongen: ”Er det sandt, at du besidder psykiske evner, der gør det muligt for dig at se, hvor min kones sjæl er blevet genfødt?

”Ja, det er sandt,” svarede Buddha. Kongen spurgte, hvor han kunne gense sin kone. ”Ærede konge, mens hun levede, var hun alt for optaget af sin skønhed, hun endte med at handle uretfærdigt og uværdigt. Som resultat er hun nu blevet genfødt som en orm, der lever med sin mage i en kokasse her i parken,” svarede  Buddha. ”Det nægter jeg at tro,” sagde kongen. ”Lad mig bevise det,” sagde Buddha. Via sine psykiske kræfter hidkaldte han nu dronningen og hendes nye mage. Han bad hende om møde kongen. Buddha spurgte ormen: ”Hvad var dit navn i dit tidligere liv?” ”Mit navn var Ubbari. Jeg var gift med kongen,” sagde ormen. Buddha spurgte nu: ”Hvem elsker du mest: kongen eller din nye mage?” ”I mit tidligere liv nød jeg livet i paladset, men nu er min hukommelse forsvundet på grund af min genfødsel, så nu er kongen intet for mig længere, jeg elsker min nye ormemage højst.”

Kongen modtog herefter belæringer fra Buddha, hvorefter han blev gift på ny og regerede sit kongerige retfærdigt, mens Buddha tog tilbage til Himalaya og fortsatte sin askese.

Der er mange pointer at hente fra denne historie. Historien skal illustrere en pointe og ikke overfortolkes. Pointen er her, at også ifølge teorien om reinkarnation regnes det for et stort privilegium at være født som menneske. Hvad enten du har fået din menneskekrop via artens evolution eller via reinkarnation, så er du menneske nu, og din udvikling er derfor ikke længere kun i naturens hænder. Som menneske besidder du en unik kvalitet kaldet fri vilje, og den kan du bruge til at udvikle dig.

Et dyr har naturlige behov for mad, overlevelse og om at formere sig. Hvis et dyr overlever længe nok til at blive voksen, er den automatisk et modent medlem af sin art. Som menneske kan vi også blive voksne fysisk. Det eneste, det kræver, er, at vi overlever længe nok. Det kræver ingen særlig indsats derudover. Det er en proces, som naturen ordner for os automatisk. Til forskel fra fysisk modenhed er følelsesmæssig modenhed ikke noget, der foregår automatisk. At opnå følelsesmæssig modenhed er helt op til dig. Til forskel fra et dyr er et menneske ikke et modent, bare fordi personen har en fysisk voksen krop. For at opnå indre frihed kræver det, at du bevidst vælger at udvikle din følelsesmæssig modenhed. For at opnå følelsesmæssig modenhed og indre frihed må du tage på en personlig udviklingsrejse. Denne rejse kaldes Sjælens Rejse. Jeg vil senere i bogen definere ordet sjæl for dig.

Målet med rejsen er at opnå indre frihed-moksha. På rejsen vil du lære at kende forskel på materiel lykke og spirituel lykke. Du vil lære hvilken del af dig, der er den spirituelle del, og hvilken del, der er den materielle. Det er som Solen, der altid skinner på himlen. Vi mærker ikke varmen og ser ikke lyset fra den, hvis himlen er overskyet, men Solen er der altid, hvad enten vi mærker dens varme eller ej.
På samme måde er selvet-atman, ligesom en indre sol i vores brystaltid skinner og spreder gratis glæde, giver indre ro og velvære i hele vores krop, men vi overser den kilde til glæde indeni, fordi konstante tanker, følelser og kropspændinger skygger for den iboende glæde. Den frihed og glæde, der altid findes naturligt indeni vores hjerte, overskygges af negative følelser, mental uro og intellektuelle fejlfortolkninger. Visdommen forklarer os, at glæde er vores naturlige tilstand, men vi oplever ikke denne glæde, fordi den er gemt bag tre slør, som skygger for vores naturlige tilstand.