Dag 5, modul 1.

Karakteren af den naturlige tilstand

Bag alle vores gerninger gemmer sig et ønske om at være fri for begrænsninger. Da grænseløshed ikke kan opnås ved at handle, er den eneste mulige løsning at erkende det i os, som allerede er frit og grænseløst. Men det forudsætter, at vi på en eller anden måde allerede har konkluderet, at vi er begrænsede. Hvis det er sandt, at der findes et frit og grænseløst sted i os – og at grunden til, at vi ikke har adgang til dette sted er, at vi identificerer os med mangelfulde selvbilleder – er vi blot nødt til at fjerne vores forkerte forestillinger om os selv for at opleve friheden. Vedanta kaster lys over selvet-atmans sande natur, som allerede er fri for enhver begrænsning. Når vores indre oplevelse giver os følelsen af varme og helhed, forstår vi ikke, hvorfor det ikke altid er sådan. Men det skyldes, at vi glemmer den, fordi vi bliver i vores begrænsede identitet. Når følelsen af helhed opstår igen, bliver vi mindet om tilstanden. Helheden er der allerede, og vores forståelse af den vokser, indtil vi glemmer den igen. Den indre rejse i selverkendelsen får os igen og igen til at vende tilbage til det, som vi havde glemt.

Din spirituelle udvikling afhænger af dine valg og af din fortokning
Inden for nogle grene af selvudvikling lægges der vægt på, at du kigger tilbage til dine oplevelser i barndommen og finder indsigt i, hvordan din personlighed er opstået, og mens det bestemt har stor værdi at afdække din biografi, er orienteringen på sjælens rejse, at nuet er dit liv. Det, du møder i nuet, er uden for din kontrol, hvilket vil sige, at:

  1. de følelser, du møder inden i dig selv i form af tanker, følelser og kropsfornellemlser, og
  2. De situationer og mennesker, du møder uden for dig selv

De indtryk du på denne måde får udefra og indefra, kan være bedre eller dårligere, end du forventer eller planlægger, men det er ufrivilligt for dig, om det er det ene eller det andet. Udvikling i dette perspektiv betyder, at din selvudvikling primært afhænger af, hvordan du reagere på input fra disse to kilder: den indre og ydre verden. Din spirituelle udvikling kommer af de valg, du træffer i nuet i respons på de imput du møder. Hvis du træffer de samme valg som før, vil du blive fastholdt i fortidens mønster. Når du begynder at træffe nye valg i nuet fra det bedste sted i dig selv, kan du begynde at udvikle dig hen imod dit bedste selv. Du husker nok at det første slør som forhindre dig i at erkende selvet-atmans indre velvære og nærvær er emotionelle forstyrrelser, derfor er det vigtigt at vi på modul1 begynder at klæder os selv på med de nørvendige værktøjer til at transformerer vores emotionelle emotionelle forstyrrelser, så vi kan opnå den nødvendige emotionelle modenhed der er nødvendig for at rejse videre på sjælens rejse.

De 3 trin i udviklingen af emotionel modenhed
Trin 1:
På dette trin giver vi andre mennesker og situationer skylden når vi oplever svære følelser indeni os selv. Jeg oplever denne svære følelse (vrede, sorg, angst, jalousi, had osv) og det er andres skyld at jeg har svære følelser…..det kan være man giver skylden til ens forældre, partner, andre personer, samfundet, ens terapeut, eller guru, osv, overbevisningen er at jeg oplever en svær følelse og min fortolkning er at dette er andres “skyld”. På dette trin er vi identificeret med vores indre “anklagende selv”, alle mennesker kender til “det anklagende selv”, det er ikke noget galt med at erkende dette i sig selv, du skal ikke slå dig selv eller andre i hovedet for at have “et anklagende selv”. Men du skal iagtage det anklagende selv, og lære at opdage hvornår du føler dig identificeret med denne del af din psyke. I samme øjeblik du er vidne til “det anklagende selv”, så er du ikke længere fanget i dets greb, og nu har du et valg: føl følelsen indeni, en lad være med at handle på den. At eje vreden og hadet når vi føler os uretfærdigt behandlet er et nødvendigt trin på vejen, men vi skal efterhånden vokse forbi dette trin, hvordan det?

Vær vidne til hvordan “det anklagende selv” fungere i dit sind, tillad alle anklager og følelser at folde sig ud indeni dit sind, men lad være med at anklage andre for dine indre følelser. På denne måde begynder du at eje din egen skygge og tage ansvar for dine egen sårede følelser. Spirituel udvikling er lig med udvikling af emotionel modenhed, du kan ikke lave om på dine følelser med viljens kraft, men din reaktion har du indflydelse på, når du tillader følelsen indeni uden at anklage andre for den svære følelse, så er du vokset i din emotionelle modenhed. Det kræver indre styrke at overvinde en stærk impuls til at udtrykke skyld mod andre

Trin 2: På dette trin giver vi os selv skylden for vores svære følelser, som børn forsøger vi at leve op til omgivelsernes forventninger, et projekt som er dømt til at fejle, eftersom vi fejlede igen og igen med at leve op til andres forventninger så opstod konklutionen i vores sind “der må vores noget galt med mig”. Jeg er ikke værdig, jeg har fejlet, jeg har ikke det der skal til, nu anklager vi ikke længere andre for vores svære følelser, istedet vender vi anklagerne imod os selv. Hvordan kan andre behandle mig sådan, medmindre der virkeligt er noget galt med mig? Men selvkritik og selvanklage er en defendsiv taktik som fastholder os i isolation fra andre og forhindre os i at mærke den underliggende kerne af nærvær, indre helhed og velvære som befinder sig dybere end det indre sår.

Trin 3: På dette trin besidder du evnen til at konfronterer dit indre sår uden at anklage andre eller dig selv for de sårbare følelser, her er du nøgen, nærværende, ikke dømmende og accepterende overfor dine svære følelser. Når du besidder modet og roen til at mærke dit indre sår uden at ankalge dig andre eller dig selv, så har du opnået den nødvendige emotionelle modenhed som kræves for at gå videre på sjælens rejse.

Din viden om de 3 trin i udviklingen af emotionel modenhed er som medicin. Det nytter ikke, at du siger ordet ”medicin” “medicin”. Du skal sluge medicinen, før den kan virke. Det er ikke nok at læse om de tre trin, du skal opgade dem i dig selv igen og igen, således at din nye reaktion over tid bliver en ny indgroet vane.

Om at læse i livets bog
Du er villig til at slippe dit sinds agende af evig anklager uden at have en fastlåst indstilling til, hvordan det hele skal være. Du overgiver dig til det, som faktisk er. At du ikke har noget standpunkt, betyder, at du er villig til at stille spørgsmål og undersøge uden at have en agenda for det, som du vil undersøge. Denne åbenhed til at undersøge virkeligheden er helt anderledes end at have et standpunkt. Når du for eksempel er ked af det, har du en agende, at den følelse skal gå væk. Du har allerede stillet dig et sted i forhold til din svære følelse. Når du undersøger sorgen på en åben måde, er du nysgerrig: ”Jeg er ked af det. Gad vide, hvad det kommer af? Hvilke aspekter af virkeligheden er ved at mon trænge ind i mit liv lige nu, siden jeg føler sorg?” Du får en villighed til at være mindful, altså er du neutral, accepterende, nærværende og åben over for alt uden for og inden i dig selv. Det betyder, at tingene folder sig ud via nærværets intelligens. Nærværet ændrer på situationen, nærværet transformerer dine følelser på en måde, som du ikke kunne vide på forhånd. Studér dig selv. Du læser ikke i din ydre bog, du læser i din egen krop ”livets bog”. Du har en følelse og hviler i den uden at have en løst agende  og oplever, at den transformerer sig. Du opdager, at sorg bliver til kærlighed; frustration til livskraft; frygt til kraft. Pludselig bemærker du, at det, der så ud på en måde i sindet, bliver til noget andet i nærværet. På den måde begynder du at lære at læse din krops signaler, så læser du i “livets bog” din livshistorie er bundet i de forskellige lag of din krop og nervesystem. Mens du undersøger dig selv, sørger du for ikke at have et fast standpunkt.

Din åbne nærværende indstilling bliver en måde for dig at være på i verden. Forståelsen, af livets bog giver dig en intim kontakt med virkeligheden, som så at sige er målet. Når du begynder at læse i ”livets bog” erfarer du, at du ikke bestemmer, hvad du kommer til at møde i dit liv uden for dig selv. Du bestemmer ikke, hvilke følelser, du kommer til at møde i dig selv, men du kan bestemme, hvordan du forholder dig til det du møder i nuet. Når du har en åben, nysgerrig, accepterende holdning, der søger efter virkeligheden uden at have en fastlagt dagsorden for, hvordan det skal folde sig ud. Når det sker, møder du tingene uden en agenda. Du er ked af det, men du kæmper ikke imod det. Du er frustreret, men du slås ikke med det. Du er vred, men du bakser ikke med det. Tingene i dit ydre liv går dig imod, men du har tillid til, at du kan klare det og udnytte situationen til at udvikle din evne til nærvær. Allerede denne holdning er en form for realisering, hvor vejen bliver vigtigere end målet. Det er ikke et mål ude i fremtiden. Det er en væren med det, som er hvert nu i accept og nærvær.

Nuet er dit liv, bevidstheden af at være her nu. Ved ikke at kæmpe med de svære følelser og undgå at gå i en mental karrusel, kan du hvile i nuet. Du møder de svære situationer på en ny måde. På vejen lærer du at kende dig selv dybere, indtil den dag, hvor du ikke længere bliver overrasket over noget i dig selv. Vi bliver ofte overrasket over noget i os selv. Vi føler, at det er nyt, men holder vi øje med os selv, vil vi opdage, at de følelser, vi har – hvis vi for eksempel skriver dagbog – havde vi også for fem år siden. Om 20 år vil vi have mange af de samme følelser. Hver gang føles de nye. Jo mere du studerer ”livets bog”, desto mere forstår du dig selv. Jo mere du forstår om dig selv, desto mere kan du slappe af i dig selv. Jo mere du slapper af i dig selv, desto mere kan nærværets kraft og intelligens influere på dig og begynde at transformere dig, så du kommer i mere bevidst kontakt med helheden. Det er at læse i livets bog, det er vejen til individualisering og til integretion af skyggen.

Hvor er jeg lige nu?
Hvis du ikke er i den naturlige tilstand, er du identificeret med et indre selvbillede fra fortiden. Kan du finde ud af, hvad du er i kontakt med? Du leder ikke i dine tanker, når du læser i livets bog, men spreder din bevidsthed ud og er nærværende med krop, følelser og tanker på en gang uden agenda, og mens du på den måde er i intim kontakt med nuet, bemærker du forandringer i din indre tilstand forårsaget af nærværets intelligens og ser, om din intuition uanstrengt bringer dig indsigt uden, at du jager den mentalt. Husk, at livets bog består af nærvær, og du læser i livets bog ved at være i intim kontakt med din oplevelse i nuet. Når du aflæser nærværets visdom, er det uden en mental agenda og uden at blive fastlåst i et standpunkt. Læser du på denne måde, lærer du efterhånden at kende forskel på, hvornår du er i kontakt med virkeligheden, og hvornår du er i kontakt med symbolverdenen. Når du er i din nærværsidentitet, opleves det som om, at du er nærværende, hel, afslappet, naturlig, autentisk, fri og glad, mens den mentale identitet er karakteriseret ved en aktivitet i sindet, som udspringer af en følelse af mangelfuldhed med en tilhørende søgen efter noget, der kan gøre dig hel.

Spørgsmål til udvikling af selverkendelse og nærvær i nuet

Jeg vil anbefale dig at føre en selvudviklingsdagbog som du skriver i ugentligt. I dagbogen kan du noterer dine GNIST oplevelser (brug 3-10 minutter til dette ugentligt) og brug bogen til at lave en skriftlig refleksion. Ligesom når vi laver gruppeøvelser hvor du ikke planlægger hvad du vil sige men siger det som opstår i nuet, så kan du skrive i din dagbog på samme måde. TIl din dagbogs refleksion kan du udforske nedenstående spørgsmål:

Hvordan vil nærværets intelligens løse dette?
Her træder du ned af egoets strategiske indstilling til situationen og bliver nysgerrig på, hvad der mon sker, når du er nærværende med situationen på en mindful måde. I din mentale identitet vil du måske være urolig over, hvordan det skal gå, og søge en strategisk løsning på situationen. Ved at stille spørgsmålet kan du opleve, at du stopper din strategiske indstilling i sindet og bliver nærværende med dine følelser. Herfra kan du opleve, at nærværets intelligens overtager og bringer dig det indre nærvær, der giver dig kapacitet og intelligens til at håndtere situationen på en måde, der ikke var tilgængelig i dit mentale repertoire.

Hvad findes i den anden ende af denne følelse?
Her låser du dig ud af det selvbillede, du er fanget i, ved at udvide din bevidsthed og søge kontakt til ”det modsatte”. Du opdager måske, at du føler dig svag og lille, og at du projicerer din kraft over på verden, som virker overvældende og nådesløs. Eller måske føler du dig værdiløs og opdager, at din værdi er projekteret over på ydre ting eller andre mennesker. Ved at finde den anden ende af din følelse, kan du efterhånden hente det nærvær, som dit ego har splittet fra og i din psyke projekteret over i ”den anden ende” af følelsen.

Hvad mangler jeg?
Indre uro opstår, når vi ikke er i kontakt med vores nærvær. Spørgsmålet antager, at der findes et svar og sender din bevidsthed af sted for at finde det nærvær, der er passende til situationen. Måske finder du svaret i dit minde om en tidligere situation, hvor du havde det, du nu savner. Måske bringer nærværets intelligens dig nærværet direkte. Måske finder du nærværet gemt i din fantasi, hvor du bærer et billede af perfektion, og når du zoomer ind på dette billede, og det lykkes for dig at mærke, hvordan du ville føle dig tilpas, hvis du var inden i dit fantasibillede, kan du opleve, at du får kontakt til det nærvær, som manglede i situationen. Det viser, at der er et sted i dig, som altid husker, hvordan du kan leve fra nærværet i helhedens perspektiv. Når du læser i livets bog, begynder du at befri disse minder, så du kan åbne nærværet i din dagligdag.

Hvilket aspekt af nærværet fra den naturlige tilstand er på vej ind i mit liv?
Spørgsmålet stopper den strategiske aktivitet i dit sind, der altid bevæger sig horisontalt på den mentale overflade af virkeligheden. Ved at spørge sådan skifter din orientering fra den horisontale strategi og inkluderer nu den vertikale retning, der leder efter svaret i dybden af virkeligheden. Du opdager måske, at alle dine udfordringer vedrører kærlighed. Du oplever ikke kærlighed, fordi du surfer på den mentale overflade, hvor du i stedet kun oplever følelser som for eksempel sorg, skam og stolthed. Når du stiller spørgsmålet, søger du efter nærværet i sjælen bag disse følelser. Ved at hægte dig på nærværets intelligens bliver du ledt fra sorg i sindet til kontakten med kærligheden som et følt nærvær i nuet i. Når du har haft denne oplevelse igen og igen, bliver du nysgerrig, næste gang du oplever en svær følelse, fordi din erfaring viser, at der bag disse følelser gemmer sig det, du savner allermest, nemlig kontakten til et specielt aspekt af helheden.

Hvis du spoler tilbage i dit liv med dette spørgsmål in mente, opdager du måske, at du har haft forskellige perioder i livet som havde et specielt fokus, for eksempel: Arbejde, børn, adskillelse, uddannelse, afhængighed, forelskelse, død eller kærestesorg. Disse perioder udviklede måske specielle kapaciteter i dig som disciplin og vilje, kærlighed og medfølelse eller forståelse og intelligens. Når vi beskriver disse perioder fra den mentale dimension, ser vi indholdet i vores tanker og temaerne i den ydre verden. Men fra visdommen synsvinkel udspringer disse forskellige kapaciteter fra et aspekt af den naturlige tilstand, og sjælens formål under denne periode var at udvikle evnen til at inkorporere dette specielle aspekt af nærværet. Nuet er dit liv, der findes kun nuet. Når du er fuldt til stede i nuet, er du i kontakt med nærværet i den naturlige tilstand. Formålet med livet i sjælens perspektiv, er at udvikle din evne til nærvær.

Selvet-atman er altid allerede hel, men når du er identificeret med et selvbillede fra fortiden. Det mærker du som kroniske spændinger i din krop i nakken, maven eller hovedet. Du mærker det som uro i dine følelser og begrænsende overbevisninger i dine tanker, som er ude af kontakt med den objektive virkelighed. Når du lærer at vende blikket mod selvet-atman, kommer du tilbage til helheden og friheden i det levende nu. Det oplever du som velvære i din krop, harmoniske følelser og klare tanker i samklang med virkeligheden. Transformation af selvbilledet sker i takt med at du udvikler din evne til at være i kontakt med dit nærvær og lader nærværets intelligens inspirere dine tanker og følelser. Du lader nærværets substans transformere dit kropspanser via osmose, det vil sige, at hvis du forstår dine selvbilleder som begrænsende tanker med tilhørende urolige følelser og spændingsmønstre i din krop, og hvis du sammenligner disse frosne selvbilleder med en udtørret naturbadesvamp, så er nærvær ligesom vand. Når du lægger den udtørrede badesvamp ned i vandet, suger den langsomt og gradvist vand til sig. I processen opløses de stive og udtørrede områder af svampen, mens den gradvist vender tilbage til sin naturlige tilstand. Når badesvampen er ude af sit naturlige element – vandet – tørrer den ud og kan antage unaturlige frosne former. På lignende vis er vores naturlige tilstand vores udgangspunkt. Men vores sind og krop kan den antage unaturlige former dikteret af egoets selvbilleder. For at komme tilbage til den naturlige tilstand må vi overgive os til nærværets intelligens og tillade, at nærværet transformerer og befrier vores låste selvbilleder, så vi kan være i verden, som vi er skabt til: Frie naturlige, hele og nærværende.

Hvor er mit nærvær lige nu?
Når du til hverdag oplever at være fanget i den mentale dimension, så kan du stille dig selv dette spørgsmål og læse svaret i livets bog. Måske din intuition viser dig, at dit nærvær er projekteret over på en anden person, der i dine tanker ser ud til at besidde kvaliteter, som har med den naturlige tilstand at gøre. Når du tænker på personen, virker vedkommende måske stærk, smuk, værdig, varm eller fuld af kærlighed. Det kan meget vel være, at den person, som du tænker på, virkelig har en god kontakt til det pågældende aspekt af nærværet, men alene det, at du føler, du mangler dette aspekt – og at den anden besidder det – viser, at du er orienteret fra et selvbillede og ikke fra selvet-atman. Med denne indsigt kan du søge kontakt til det aspekt, som du savner at opleve i dig selv.

Du kan også opleve, at din intuition viser dig, at nærværet gemmer sig et sted inden i din krop eller sågar et sted uden for din krop som for eksempel oven over dit hoved. Spørgsmålene hjælper dig til at zoome ind på den dybe del af din bevidsthed, der ”husker” på det nærvær, du savner i din hverdag. At stille spørgsmålene er derfor en måde at være mindful på. Realisering af den naturlige tilstand opleves, som om du husker noget, du havde glemt. Den del af dig, som husker virkeligheden, er den del, som du aktiverer ved at stille ovenstående spørgsmål.

Enten-eller og både-og
Indenfor selvudvikling møder man ofte enten-eller-tankegangen. Holdningen er, at du enten mediterer, finder indre lykke og søger efter livets mening, eller også stresser du rundt for at tjene penge. Der er en offermentalitet, hvor folk tænker: ”Jamen, jeg kan jo ikke begge dele.” Den ”gamle” spirituelle model går på: Forlad verden og fordyb dig i det spirituelle. Mange yogier i Østen har valgt den vej. Men vi har brug for en ”både-og-tankegang” i stedet for et ”enten-eller”, når vi taler om materiel og spirituel udvikling. Min lærer Maharajji valgte for eksempel at gøre forskel i den ydre verden ved dagligt at bespise 200 fattige mennesker. Endvidere tilbød han gratis skole til 45 elever, som boede i hans ashram i op til 15 år, indtil de kunne klare sig selv og flytte væk for at finde arbejde og stifte familie. Sideløbende underviste han andre yogier og munke fra hele Indien, hvoraf mange af dem samtidig boede i hans ashram. Alt dette daglige arbejde begyndte i hans tilfælde først, da han havde realiseret det spirituelle. Pointen var: Bevar kontakten til det spirituelle med den ene hånd, og arbejd i verden med den anden. På den måde arbejdede han mere og udrettede mere end de fleste med en materiel synsvinkel. Dalai Lama gør det på lignende vis. Utrætteligt rejser han verden rundt, holder foredrag og møder statsledere og presse – en enorm ydre aktivitet uden at miste kontakten til nærværet og den indre ro. Vi skal hver især finde samme balance i vores liv.