Sjælens Rejse

VEJEN HJEM TIL DEN NATURLIGE TILSTAND

En vis forståelse af psykologien generelt og kropsterapien specifikt kan hjælpe os på vejen til den naturlige tilstand. Det er naturligt, at vi ønsker at opnå glæde og undgå smerte, men når vi begynder at forstå, hvordan vores karaktertype er opstået, kan vi samtidig begynde at fatte, at vejen tilbage til vores naturlige tilstand kræver, at vi lærer at acceptere svære følelser uden at flygte fra dem. Det kræver, at vi kan indeholde intensive følelser uden at handle på dem ved at gøre skade på andre eller os selv. Rejsen til den naturlige tilstand er en rejse, der handler om at gøre det ubevidste bevidst ved at integrere din skygge.