Blog indlæg af Henning Daverne om spiritualitet og tidløs visdom
Meditation og mindfulness, min rejse til Indien 2012 – en personlig beretning Min mentor på livets indre rejse var meditationsguruen Maharajji fra nordindien, efter hans død i oktober 2008 har jeg været travlt beskæftiget med at sætte meditation på landkortet i DK ved at holde foredrag, give interviews, skrive bøger og holde kurser om emnet. […]
Når du er i kontakt med din gnist, sker der noget ejendommeligt. Den påvirker din oplevelse på en særlig måde. Du er hel inden i. Din indre dialog forstummer Du holder op med at være selvreflekterende. Du føler dig glad. Du føler dig opløftet. Du føler dig inspireret.
Du føler dig så inspireret, at du vågner med et smil om morgenen. Det kan være, at du har været i en speciel periode i dit liv, så hver gang du vågner, har du fornemmelsen af, at det er det mest spændende, du skal i gang med. Du smiler – gnisten er tændt i dig. Når du er i kontakt med den, får du lyst at smile. Du føler dig enormt inspireret, og inspirationen gør, at når andre ser dig, har de lyst til at være tæt på dig.
Det er i de situationer, hvor du føler, at alle kan lide at være tæt på dig. Du er dit bedste selv. Her kan intet gå galt for dig. Det er din naturlige tilstand. Gnisten giver dig en følelse af lykke koblet med mening
Du klarer dig måske godt, har succes og gør det rigtige, har det rigtige job, den rette titel og den fornuftige løn, så det går godt, men er det meningen med dit liv?
Måske oplever du at du trods det ”gode” liv er så fokuseret på at arbejde, at du driver rovdrift på din energi så du ikke har tilstrækkelig tid til dit helbred og din familie.
Vi kender alle til venner og bekendt som udelukkende går på arbejde for at tjene penge, så de kan klare de daglige udgifter. Samtidig fortæller de os, at de har et uudnyttet potentiale.
Det er helt naturligt, at vi ønsker at opleve, at livet ikke er spildt. At det nytter noget. At vi kan flytte os dagligt. Overvejelser som disse kan få dig til at stille en række spørgsmål:
Du føler måske, at der mangler noget, men du ved ikke, hvad det er. Måske lidt ligesom de mennesker, der har mistet en del af fingeren og oplever, at de har fantomsmerter i den manglende del.
På samme måde har du måske fantomsmerter i din tilværelse. Du har en tanke om, at livet må byde på ”mere”. Du tænker også på, at når du tilbringer så mange timer på at arbejde, så er det væsentligt, at du laver noget meningsfyldt der er i overensstemmelse med dine værdier og giver dig mulighed for at bruge dig selv på en meningsfuld måde
De fleste af os har ikke tid til at stoppe op og finde svar på spørgsmålene, som derfor tumler ubesvarede rundt i hovedet, mens vi haster på arbejde; henter børnene, sender dem til fritidssysler, når at løbe en tur inden aftensmaden skal på bordet, ungerne skal i seng og vi skal lige tjekke de sidste mails inden vi udmattede hopper i kanen. Vi bliver ført rundt af hverdagens rutiner. Den travle hverdag køres med automatgear.
Uanset om motoren bryder sammen eller fortsætter med at brænde benzin af, kan der opstå en følelse af, at du ønsker at komme ud af den trummerum, så livet ikke bare føles som leverpostej.
Det menneskelige sind har det besynderlige særpræg, at jo mere vi farer vild, desto hurtigere løber vi. I vores kultur løber alle meget stærkt. Jeg ser det som et tegn på, at vores kultur er kommet på afveje. Vi navigerer efter en GPS som trænger til at få opdateret sin software
Bag dine tanker, handlinger og følelser gemmes et ønske om at ”røre” noget, som du savner inde i dig selv. Bag ethvert formål er der skjult en længsel om at komme ind i en indre tilstand. Et illustrativt eksempel oplevede jeg under en samtale med en klient, der var meget bevidst om både meditation og sine ønsker, men alligevel manglede ”et eller andet”. Jeg forsøgte af den grund at få vedkommende at nå frem til: ”Det er noget, jeg gerne vil opleve inde i mig selv.” Derfor spurgte jeg: ”Det er så stor en mission, at det vil kræve mange års hårdt arbejde at fuldfører denne mission”. Men hvad ville der ske, hvis vi et øjeblik bare forestiller os at det lykkedes ? Hvad ville du opleve?”
”Fred!”
Hvilken slags fred?
”Jeg vil være helt afslappet og være fri for spændinger.”
Hvor ville du kunne mærke det i din krop?
”I maven, solar plexus.”
Kan du mærke det nu?
”Ja, det kan jeg.”
Her er det naturligvis skrevet i en forkortet version processen tog 1 time men var i hovedtræk som beskrevet.
Det var længslen efter en spirituel tilstand der gemte sig bagved den materielle mission, en længsel som vi identificerede som en specifik nærværs kvalitet vi kunne kalde ”indre støtte” denne spirituelle nærværs kvalitet opleves som en helt uanstrengt og fuldstændig afslappet følelse af indre ro og varme, som fylder solar plexus ud på en måde, der fjerner al uro og spænding fra dette område af kroppen.
Processen illustrer meget fint hvordan der altid gemmer sig et ønske om en følt oplevelse af en indre nærværs kvalitet bag alle vores ydre mål. Hvis vi venter med at få den indre oplevelse indtil vi når vores ydre mål bliver vores indre liv fattigt og tørt, fordi vi mister kontakten til vores dybere spirituelle dimension når vi på den måde bliver fanget i vores egen overflade.
Hver gang vi forfølger en drøm, har vi en ubevidst tanke om, at når vi når målet, så vil vi føle lykke, varme, glæde, overskud, glæde og meningsfylde. Og vi har alle vores egne drømme eller mål, som vi forfølger. Om det er professor, sportsstjerne, direktør, murer, skuespiller, afdelingsleder eller buschauffør. Alle har vi vores egne drømme og ønsker. Dybest set motiveres vi af, at hvis vi når målet, vil der ske noget. Det er en del af vores drømmes indhold: ”Når jeg når målet, så vil jeg føle lykke, varme, frihed, glæde og tilfredshed. Jeg vil have et smil på læben.”
Vi tror på illusionen, og først når vi når vores mål, finder vi ud af, at alene det at de ydre rammer blev som vi forestillede os, ikke i sig selv gør at vores indre tilstand forbedres. På den måde kan vi sige, at alle drømmene symboliserer noget, som vi leder efter. Det ”noget” er noget som føles inden i.
Den spirituelle dimension er karakteriseret ved, at den består af det fundamentale nærvær, som forbinder alt levende. Spirituel udvikling handler om at integrere det fundamentale nærvær i vores selvoplevelse – identitet med nærvær – i hverdagen. I den ydre verden er du tæt på andre mennesker – i den indre verden er du tæt på dit fundamentale nærvær, din naturlige tilstand.
Vores største udfordringer stammer fundamentalt set ikke af at være i det forkerte parforhold, eller fordi vi ikke har nok penge. Ej heller fordi vores udseende ikke er godt nok. Vores indre ”lidelse” opstår, fordi vi ikke er i kontakt med vores naturlige tilstand som opstår i kontakten med vores indre spirituelle nærvær. Jo mere vi mærker vores fundamentale nærvær, desto mere bliver vi ”fyldt” op indeni. Vi føler os bedre tilpas, vores liv synes mere meningsfyldt og godt, uafhængigt at hvilke ydre omstændigheder vi befinder os i.
I det følgende vil jeg give et bud på hvordan du bruger gnisten som ledestjernen, for jeg er overbevist om, at vi i vores nuværende udviklingsfase savner kontakten til de meningsfyldte og spirituelle dimensioner . Vi har mistet kontakten til disse dele af livet i Vesten, i den rasende udvikling som vi er gået igennem i vores del af verden.
bogen forventes i handlen dec.2012
tilmeld dig nyhedsbrevet for at modtage løbende informationer om meditation og selvudvikling
I min bog “12 minutter til succes-mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig”
beskriver jeg, i samarbejde med hjerneforsker Troels W. Kjær, hvordan meditation påvirker vores hjerne, udfra et videnskabeligt synspunkt. Men en anden vinkel på meditation findes i verdens forskellige visdomstraditioner, jeg kalder denne vinkel, tidløs visdom, her følger en tekst fra bogen som netop omhandler denne måde at anskue meditation på
Vi har svært ved at fatte, hvor forbundne vi er med andre mennesker, og hvor levende og foranderlig vores krop egentlig er. Men forandringen er ikke kun fysisk. Det er ikke kun håret, der vokser ud, og hudcellerne, der fornyer sig. Også bevidstheden og sindet ændrer sig hele tiden. Da vi var teenagere, var det måske fest og dans, der tiltrak os. Senere forandrede vores værdier sig, så det måske for den voksne føles mere givende at bruge tiden i meningsfuld samtale med gode venner eller alene med en god bog.
Med dette vil jeg gerne spore dig ind på, at alt i vores liv er i konstant forandring, og at et godt liv er karakteriseret ved positiv vækst og udvikling. Når vi slider os selv, bliver vi syge, stressede og udbrændte. Her er tale om forandring i en negativ form.
Den positive forandring er den, som gør os gladere, raskere og sundere. Det er den, der sætter os i bedre kontakt med os selv og vore værdier. Al udvikling har mere eller mindre bundne skridt, hvor det ene trin bygger på det forrige. Det gælder også det, som jeg kalder den indre rejse.
Den indre rejse er en voksende indsigt i, at vi er forbundne med andre mennesker og i konstant udveksling med vores omgivelser og altså ikke bare afgrænsede individer med veldefinerede personligheder og liv.
I visdomstraditionerne beskriver man denne udvikling som, at nærværet eller kontakten med sjælen vokser. Vi fødes med en naturlig om end ubevidst kontakt med sjælen, men langt de fleste af os mister den undervejs gennem opdragelsen. Det sker, mens vi bliver mere og mere optaget af sindets aktiviteter og af alt det, som afgrænser og definerer os og skaber trygge, men låste billeder af os selv.
1. Ubevidst kontakt til sjælen
Når vi fødes, er vi ofte i kontakt med sjælen, og det fortsætter vi med at være gennem dele af barndommen. Kontakten er ubevidst og giver barnet en evne til at smelte sammen med omgivelserne, som det blandt andet udfolder i leg. Barnet går ud og ind af kontakten med sin frie bevidsthed.
2. Udvikling af sindet
Gennem opvækst og opdragelse udvikler vi sindet. Vi tilegner os en masse viden og lærer at følge sociale spilleregler, hvilket naturligvis er positivt og nødvendigt. Børn har brug for at lære at sætte sig selv til side og for at vide, hvad der er rigtigt og forkert.
Omvendt lærer vi intet om at holde kontakt til sjælen eller nærværet, og langsomt opstår der det, vi kan kalde en identifikation med sindet. Vi får et indre selvbillede. Et mentalt id-kort. Det vil sige, at sindet til sidst fylder hele vores indre billede af os selv og så at sige skygger for kontakten til vores sjæl.
Vi ser nu i højere grad os selv udefra i stedet for at opleve os selv indefra. Vi definerer os selv og vurderer os som stærke eller svage, kloge eller dumme, modige eller generte alt efter, hvilken respons vi får fra omgivelserne.
Vores bevidsthed om os selv får en form, som låser os fast og gør os mindre frie. Sjælen tager farve af omgivelserne og af de billeder af os selv, vi møder. Vi tror nu, at vore tanker og forestillinger om os selv og de andre er den eneste form for bevidsthed.
3. Bevidst sjælelig kontakt
Når vi kontakter sjælen igen, sker det på en bevidst måde. Hvor barnets kontakt er ubevidst, mærker vi som voksne tydeligt den store forandring, som en genoptaget kontakt med sjælen fører med sig. Denne opvågning kan ske gennem meditation. Sommetider sker den helt af sig selv.
Jo mere vi får kontakt med det sjælelige nærvær i os selv, jo lettere får vi ved at agere naturligt ud fra en indre sandhed. Men til forskel fra små børn, kender vi som voksne til sociale konventioner. Vi har nu to former for vågen bevidsthed, som vi kan gå ud og ind ad. Sindet og sjælen.
Vi ønsker altså ikke gennem meditation at blive som børn igen. Vi ønsker at kunne kontakte den frie og naturlige bevidsthed, som får os til at mærke vores egen essens og gør os i stand til at være fuldt til stede i os selv og i forhold til andre. At være i vores “naturlige tilstand” med en bevidsthed om at tilstanden er din egen inderste essens er meditation, for ordet”meditation” henviser til en tilstand først og fremmest og en metode til at nå denne tilstand, sekundært.
Downloade et gratis kapitel fra bogen “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig”
Hjertelig hilsen
Henning Daverne
Hvad er spirituelle værdier?
Ser vi på, hvad spirituelle værdier egentlig er, er det i bund og grund alt det, man ikke kan købe for penge. Det kan fx være ønsket om at finde en højere mening med livet og et formål, med det, man laver; medfølelse, bevidsthed, at gøre noget godt for samfundet og sin familie plus personlig velvære. Netop disse værdier bliver vigtigere for mennesker i vestlige lande.
Ifølge meditationseksperten Henning Daverne står samfundet på randen af en revolution. Nøglebegrebet hedder neuroplasticitet, og beviser bla. at man kan meditere sig til mere lykke. Vi har talt med Daverne, der fører an i lykke-undervisningen herhjemme.
”Det er blot et spørgsmål om tid, før opdagelsen siver ned gennem vores samfund og efterhånden gør det mainstream at træne i lykke, ligesom man i dag træner i fitness-centret”, forklarer Henning Daverne entusiastisk. Jeg glider hurtigt ind på hans hjemmeside og skimmer stedets youtube-videoer, hvor amerikanske videnskabsmænd taler om plastiske munkehjerner. Den er god nok.
Beviserne på formlen for lykke ligger der. Nu skal folk bare vænnes til tanken om, at lykken skam står os alle sammen bi.
Det lyder muligvis så langhåret, teoretisk og new age-agtigt, at man næppe kan forestille sig en dansk fortaler for opdagelsen. Men så må man tro om igen. Der findes nemlig mindst ét menneske i landet, der har de spirituelle forudsætninger for at kunne holde neuroplasticitetets fane højt herhjemme og gøre verden til et lykkeligere sted at være.
(*en ashram er et bofælleskab, hvor de mediterende trækker sig tilbage fra omverdenen og dyrker meditation i op til 12 timer om dagen).
Efter Henning Daverne vendte definitivt hjem fra sit ophold hos Maharajji, fandt han dog hurtigt ud af, at den indiske meditationsform skulle modificeres og tilpasses vestens behov, hvis han skulle have held med at undervise i den herhjemme. ”Egentlig kan man sige, at inderne har ’lettere’ ved at nærme sig meditation, da de ofte vælger at forholde sig anderledes til seksualitet og arbejde ved at leve i cølibat og give afkald på besiddelser.
På den måde hengiver de sig 100 procent til at bede og meditere. Den model er hverken interessant eller realistisk for almindelige mennesker i vesten, så de teknikker, jeg lærte, skulle modificeres efter vores verdenssyn og behov.”
Og behov er der så sandelig masser af. Det mærker Henning Daverne især i forbindelse med sit firma Lotusheart, der tilbyder meditation, hvor både ledere og ansatte kan komme og få redskaber til at håndtere en stresset hverdag gennem fordybelse og indsigt. ”Meditation får os til at rette fokus indad.
Det med at fokusere er noget, alle travle mennesker kan allerede, for vi fokuserer selv enormt meget i vores arbejdsvirkelighed, og springer fra den ene ting til den anden, der behøver vores opmærksomhed. Problemet er, at det alt sammen foregår i det ydre. Hos Lotusheart gælder det om at vende blikket indad, så man ikke taber sig selv og sin egen kerne. For så bliver man stresset.”
Men udover at give folk redskaber til at håndtere stress, er Henning Daverne som sagt pionér indenfor den praktiske side af lykketræning. Kort fortalt har forskere ved at undersøge hjernens aktivitet under meditation opdaget, at handlingen udløser de steder i hjernen, vi forbinder med positive følelser og lykke, og at disse områder kan trænes og udvides, nøjagtigt som var hjernen en muskel, der skulle gøres stærkere, eller et stykke modelérvoks, der skulle formes på en bestemt måde.
Begrebet kaldes neuroplasticitet, og især vakte forskernes scanninger af mediterende munke stort postyr: her var lykke-områderne mangedoblede som følge af munkenes systematiske meditationsvaner, og det beviste, at hjernen kan ekspandere disse steder og således gøres gladere gennem kontinuerlig træning.
Opdagelsen tog den videnskabelige verden med storm for et par år siden, og nu er tankemåden langsomt men sikkert begyndt at blive implementeret i praksis i Vesten. Henning Daverne er som sagt en af pioneerne herhjemme. Det vil sige at han gennem meditation med sine kursister fokuserer på de steder i venstre “præfrontalecortex”, der har med positive følelser at gøre, så områderne kan gøres større. Teknisk set har et hvert menneske et Happiness set point, det vil sige et vist niveau af lykkefølelse, som han eller hun har anlæg for at nå, et slags lykke-nulpunkt.
Forskerne har Bla. fundet 3 redskaber, der kan ændre dit lykke niveau. Det første redskab er måske det mest kendte, og angår medicinsk behandling, hvor lykkepiller går ind og dæmper ens negative følelser,” supplerer Henning Daverne.
”det andet er kognitiv terapi, der går ind og ændrer ens tankemønster, så man kommer ud af sin negative tankespiral. Og den sidste er meditation, der som sagt kan styrke de steder i hjernen, hvor de positive følelser sidder.
Mens styrken i medicin og kognitiv terapi ligger i at bringe dig fra et negativt til et normalt stadie er meditation det bedste redskab af de tre metoder til at hæve ens naturlige Happiness set point fra normal op i det positive felt.
Neuroplasticitetens muligheder kan give os en tiltrængt metode til at møde verden med overskud og indsigt. ”Tænk hvis lykke og selvindsigt bliver udgangspunktet for vores måde at tænke på. Det er et enormt potentiale for udvikling vi taler om her ” forklarer Henning Daverne
der også indvier mig i, at hans bog “vejen til indre ro” blandt andet handler om neuroplasticitet. Bogen henvender sig til alle travle mennesker der ønsker at finde vejen til indre ro i en travl hverdag og berører samfundets næste megatrend, der ifølge forskere kommer til at have spiritualitet og nærhed i centrum.
Det er simpelthen en regulær håndbog i at finde indre ro og mening i en travl hverdag og således leve i harmoni med omverdenens spirituelle paradigme.
“Vi er ved at være trætte af overflade og tomhed og vil gerne have noget indhold, beskæftige os med substans. Og den finder vi, når vi stopper med at være fraværende og i stedet lever i nuet.”
Hjerneforskeren Richard Davidson[1] har i mange år forsket i, hvordan vi kan føle os lykkeligere. Ved at studere blandt andet aber, tibetanske munke og ganske almindelige mennesker, er han nået frem til, at meditation kan ændre vores happiness set point, det vil sige vores naturlige anlæg til at føle lykke.
En afgørende del af fremtiden bliver en erkendelse af, at fænomener som lykke ikke skal ses som en flygtig følelse eller et fastlagt set point, men som en færdighed, der kan optrænes ved hjælp af meditation. Vi ved alle at det kræver træning at bliver god til for eksempel tennis eller skak, men den nye videnskab viser, at lykke også er en færdighed, der kan optrænes med de rigtige metoder.