Moderne forskning omkring meditation og mindfulness. Positiv psykologi og hjerneforskning. Blog indlæg af Henning Daverne

meditation og mindfulness med Henning Daverne. Find din gnist - en guide til meningen med dit liv

Meditation og moderne forskning

Meditation, mindfulness og moderne forskning

meditation og mindfulness med Henning Daverne. Find din gnist - en guide til meningen med dit liv

Uddrag fra bogen Find din gnist – en guide til meningen med dit liv

af Henning Daverne

 

Meditation, mindfulness og moderne forskning. Moderne hjerneforskning viser, at der er sammenhæng imellem vores tanker, følelser og helbred. Når vi er nervøse stiger blodtryk og puls, men når vi føler indre ro og tilfredshed, kan det styrke immunforsvaret, så det ikke er modtageligt for infektioner og smitsomme sygdomme i samme grad. Vores psykiske og følelsesmæssige tilstand kan påvirke åndedræt, immunforsvar, blodkredsløbet, fordøjelse og det endokrine system, hvor beskeder sendes rundt i kroppen via hormoner. Richard Davidson vurderer, at vores følelsesliv er den væsentligste faktor for vores fysiske helbred.

På en anden front har den amerikanske biolog Bruce Lipton (født 1944) undersøgt det menneskelige genmateriale. Vores gener bestemmer personlighed, øjenfarve, højde samt de sygdomme, som vi er disponeret for. Lipton har fundet ud af, at generne opfører sig som CDer. Du har dem stående, men hvis de ikke bliver spillet, har de ingen indflydelse på, hvad der faktisk sker. Generne har derfor ikke en så væsentlig betydning for din personlighed, som videnskaben hidtil har antaget. Lipton har påvist, at omgivelserne har stor betydning for aktiveringen af bestemte gener.

Det forholder sig således, at vores indstilling og fortolkning af livet aktivt ændrer på vores gener rent fysisk. Vi kan så at sige manipulere med vores egne gener og DNA ved hjælp af tankens kraft. Konsekvensen ved at forstå dette nye verdensbillede er naturligvis, at du vil begynde at navigere efter en nyt og mere virkelighedsnært kort over dit liv.

Den indre kilde

Otto Scharmer fik idéen til U-teori for over ti år siden, da han begyndte at lægge mærke til, at de dygtigste ledere og innovatører, han mødte, tilsyneladende opererede ud fra et helt andet mentalt niveau end almindelige gennemsnitsledere.

De var mere åbne, lyttende, nærværende. De var så at sige i stand til at komme helt ned i nogle andre lag af sig selv – Jeg forstod pludselig, at det, der betyder noget, ikke er, hvad ledere gør, eller hvordan de gør det. Det er den indre tilstand, den indre kilde, hvorudfra de opererer, der gør forskellen

Du siger ligefrem, at de dygtigste, mest fremsynede ledere er dem, som er bedst i kontakt med sig selv?

– Ja, det er folk, som kender de dybere lag i sig selv, og som tør bruge dem. De er ikke nødvendigvis klogere end andre, men de kender sig selv, og det er en enorm styrke for dem, fortæller Scharmer til Ledelse i Dag.

Meditation blandt ledere

Mens Otto Scharmer holdt dialogiske interview med 150 aktører inden for innovation og ledelse, slog det ham, at rigtig mange af dem, der havde gjort størst indtryk på ham, havde én ting til fælles. De praktiserede alle et eller andet i deres dagligliv, der hjalp dem med at finde ind til deres bedste kilde til kreativitet. Mange af dem stod for eksempel tidligt op og brugte den tidlige morgenstilhed og ro til at finde samhørighed med det, de betragtede som deres kald

Gammel versus ny videnskab

Vi skal bevæge os væk fra den gamle videnskab som Newton står for og over i den ”nye” videnskab, som Einstein står. Det underlige er, at vores nuværende teknologi foregår gennem et felt som vi ikke kan se. Men det accepterer vi. Vi ved, at vi kan få et opkald på mobiltelefonen. Vi ved, at vores internetforbindelse er trådløs.

Vi ved, at vi kan sende rumobjekter til Mars og styre landingsobjektet på 248 millioner kilometers afstand. Så længe det er noget med en maskine, så accepterer vi det. Men når det gælder menneskelige tanker, accepterer vi ikke den trådløse forbindelse.

Vi bruger allerede ideen om al tings sammenhæng i et samlet ”Felt” i vores ydre liv, men hvordan vil det se ud, hvis vi skal brug denne viden som udgangspunkt for vigtige beslutninger i vores arbejdsliv?

Vi taler om et spring fra den mentale identitet (Newton, sindet, årsag og virkning) til den nærværsbaserede identitet (Einstein, sjælen, synkronicitet, Feltet). Det tager tid at vænne sig til at turde springe. Vi skal træne i det.

Fysisk eller psykisk?

I den virkelighed, som den ny videnskab beskriver, er der direkte sammenhæng mellem det materielle og psykologien. Psyken er ikke-lokal og allestedsnærværende, den gennemtræner alt. Vi er vant til at tænke på, at psyken er lokal inde i kroppen. Det vi ved fra kvantefysikken i dag, fra Einstein, Jung, Bohr og Schrödinger, er at vores psyke er ”ikke lokal” dvs ikke begrænset til vores fysiske krop.

 Der er noget nyt på vej.

Hvad er det, og hvordan skal vi så navigerer? Før vidste vi, at hvis vi skulle have succes på vores arbejde – en bedre stilling eller mere i løn – så er der en slagplan A-B-C-D. Du skal ”træne” på en bestemt måde, så du får en bestemt forhandlingstaktik under for eksempel lønforhandlinger, og når du får mere i løn, så har du din næste taktik klar. Der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Den måde tænkte Isaac Newton på, og vi tænker stadig på denne måde. Det er ”billard-tankegangen”, hvor du støder til den ene kugle, hvorefter den anden kugle går i bevægelse.

Den model holder ikke længere. Det ved vi fra moderne videnskab, men vi har bare ikke taget den nye videnskabs resultater til os når det drejer sig om at navigere i vores personlige dagligdag. Hvad betyder det for vores måde at være os selv på, nå resultater på, vælge på eller få mere i løn?

Selvfølgelig skal vi stadig bruge årsag-virknings-sammenhænge, men det nye taler for, at der også er andre måder at bevæge sig på hvis vi ønsker at forholde os til resultaterne fra den nye videnskab i vores arbejds og privatliv. Hvordan ser det så ud?

 Yin og Yang

Mange af svarene ligger i vores subjektive opfattelse. Kvantefysikken taler om, at hvad du forventer at se, det ser du. Intention og forventning er afgørende for, hvad der kommer til at ske. Det er et helt andet tankesæt, som bringer os over i Østens filosofi om yin og yang, der er to forskellige energier. Yin handler om at være, yang om at gøre.

Vi kender ”at gøre” til hudløshed. Vi navigerer på den måde konstant i vores dagligdag, hver gang vi skal nå et mål har vi en handlingsplan der indeholder alle de handlinger vi skal gøre. Men hvad betyder det reelt, når vi taler om ”at være”?

”At være” er en bevidsthedstilstand. Evnen til nærvær igennem meditation. Ideen om yin er betydelig mere udbredt i Østen, hvor man ser det som en form for magnetisme eller vibration: Du tiltrækker muligheder ved at være til stede i sig selv på en specifik måde.

Vi fortæller med stolthed om, hvad vi har nået, hvor mange penge vi har tjent, og hvor hurtigt vi har løbet for at nå i mål. I Østen er det derimod prisværdigt at tingene kommer til dig; Du lykkes at tiltrække ved at sidde ned. Min mentor, meditationsguruen Maharajji sad et sted, men ved at være til stede i sig selv på en bestemt måde tiltrak han mennesker og muligheder, der kom til ham. Han sad og var fordybet i spirituel indsigt og meditation

Maharajji –  eksempel på et liv i flow 

Meditations guru Maharajji var allerede som fem-årig forældreløs. Han kom fra fattige vilkår, og begyndte at interessere sig for meditation og yoga. Senere i livet kom Indiens præsident til ham og ærede ham, og da han døde, var han spirituelt overhoved for 70 millioner mennesker. Hvad besad han? Lad mig give et eksempel fra dagligdagen:

Folk havde tiltro til ham, og mødte frem til ham hvor han sad ved sit bål. De bad ham om alt muligt fra råd til konkret hjælp. De kom hen til ham, hvis de stod over for en konkret udfordring i deres liv. Ligesom katolikker går i kirke og beder til Gud. Og lykkedes tingene for dem, så ville de give noget tilbage til Maharajji.

En mand havde året før haft problemer med sine afgrøder og klagede sin nød. Maharajji fortalte ham, at det nok skulle gå godt alligevel.

En morgen sad jeg sammen med Maharajji, da en meget fattig mand kom til ham. Manden havde ikke råd til at betale medgiften på 10.000 rupees for sin datter. Det var en årsindtægt for den fattige mand. Han fortalte historien til Maharajji, men Maharajji levede simpelt og ejede bare de lagner han var svøbt i, så han sad bare og lyttede:

”Det skal nok gå.” Herefter sad manden hos Maharajji. Et par timer senere kom manden, der havde beklaget sig over sine afgrøder året før. Han havde ikke siden været i ashrammen, men nu ville han vise sin taknemlighed til Maharajji, fordi høsten var gået godt. Han havde bragt en gave til Maharajji på 10.000 rupees. Maharajji sagde tak, og vendte sig om mod manden, der var plaget af medgiften: ”Værsgo.”

Maharajji løste problemer uden aktivt at gøre noget. Det var hans måde at ”bevæge” sig på. Det er et eksempel på et liv i meditation, flow og magnetisme.

Næste meditationskursus her.. 

meditation i aftenshowet

Meditation mediter med Aftenshowets meditations klub

af Henning Daverne

I 2010 kørte kursusvirksomheden speakers club, hjerneforsker Troels W.Kjær og undertegnede et pilot projekt for at undersøge effekten af 12 minutters daglig meditation.

Baggrund for forsøget

Man har i mange år haft videnskabeligt belæg for at meditation har gavnlig effekt på mange forskellige områder at den mediterendes liv, mediterende viste sig fx at have en yngre biologisk alder end deres kronologiske jævnaldrende, meditation har vist sig at øge koncentrationsevnen, afhjælpe stress og udvikle de områder af hjernen som har med lykke at gøre.

Foredrag om meditation i danske virksomheder

Jeg holder hvert år mange foredrag og workshops i danske virksomheder, efterspørgslen er stor på foredrag som kan give konkrete værktøjer til at øge menneskers trivsel, glæde og balance. Emner som “Work-Life balance”, “ro på toppen”, “find din gnist”, “kom i mental topform” er meget efterspurgt.

Når deltagerne under sådan et foredrag selv prøver at mediterer og derigennem personligt erfarer hvordan man via let tilgængelige øvelser, hurtigt finder en dyb afslappet ro og et indre velbefindende, er den reaktion jeg oftest hører “det er jo fantastisk og overraskende at man kan gå fra stresset og anspændt til afslappet og rolig på så kort tid”

Under sådan et foredrag hører deltagerne også om de positive effekter som meditation , igennem videnskabelige forsøg, har vist sig at have på hjerne, blodtryk, stress reduktion og øget koncentration.

Videnskabelige forsøg på langtidsmediterende

Indtil 2009 er de videnskabelige forsøg omkring effekten af meditation typisk blevet foretaget på mediterende forsøgepersoner som har min. 10 års erfaring med daglig meditation af 45-60 minutter varighed. At meditation viser sig at have mange positive effekter der er brugbare for alle mennesker gør området realevent for alle der ønsker mere glæde, mindre stress, bedre helbred og større mental kapacitet

Den største indvending mod meditation

I mit daglige virke møder jeg mange travle mennesker, den indvending jeg oftest støder på når mennesker hører om de videnskabelige forsøg af meditation er  “det lyder rigtig godt med alle de positive effekter af som man kan få fra meditation men jeg har slet ikke tid til af mediterer så lang tid hver dag” til det ku man selvfølgelig svare:

“30 minutters meditation hver dag er essentielt – hvis du har alt for travlt, er 60 minutter nødvendigt”


Meditation til forskellige behov

Meditation er et værktøj som kan hjælpe mennesker på forskellige måder afhængigt af hvor er selv er i deres liv, fordi vi som mennesker er i løbende udvikling kan vi også vende tilbage til meditation på forskellige tidspunkter i vores liv og få noget nyt ud af det.

  • Meditation kan på et niveau afhjælpe stress og spændingshovedpine samt skabe større koncentration,
  • på et andet niveau kan meditation give indre ro og stabiliserer urolige følelser
  • på et tredje niveau kan meditation hjælpe dig til at finde dit formål i livet
  • på et fjerde niveau kan meditation være et værktøj der giver dig intuitiv indsigt i eksistentielle spørgsmål som fx hvem er jeg? findes der en sjæl? hvad er meningen med livet? hvordan undgår jeg negative følelser og får mere lykke? er der et liv efter døden?

Meditation til travle mennesker

Med alle de ovenstående elementer i tankerne satte jeg mig i 2010 for at finde svar på dette spørgsmål:

“hvor lidt skal der til for at få de positive effekter fra meditation” således at dette effektive værktøj kunne blive relevant for det moderne travle menneske, dette spørgsmål ledte til ovenfornævnte pilot forsøg som skulle afdække effekten af 12 minutters daglig meditation på 3 områder:

  • mentalkapacitet
  • stress
  • lykke

Aftenshowets meditationsklub følger forsøget

I den periode hvor vi kørte forsøget fulgte aftenshowet hele forløbet hvilket ledte til at vi i samarbejde med Aftenshowet på DR1 startede “aftenshowets meditationsklub” som hurtigt havde 7500 medlemmer.

Aftenshowet fulgte 2 af deltagerne fra forsøgsgruppen for at se hvordan deres daglige 12 minutters meditation forløber.

Aftenshowets meditationsklub tester meditationsprogrammet "12 minutter til succes

 

 

 

 

 

Forsøget ledte også til min anden bog “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere om mere rolig”
Alle detaljer omkring forsøget samt to tilgange til meditation

  • moderne videnskab
  • tidløs visdom

Bliver gennemgået i bogen se mere her og:

download er kapitel fra bogen “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig”

Vil du vide mere om Mindfulness, kan du læse et kapitel fra min kommende bog her.

Meditation og selvudvikling

Glæde, positivitet, kærlighed og meditation

Hvordan kan du få den glæde i livet som du ønsker?

Vores følte oplevelse af glæde, er bestemt af flere faktorer. Hvis du har læst ”Vejen til INDRE RO” husker du måske, at jeg her nævner udtrykket hapiness-setpoint. Dette set point er genetisk bestemt, og vores gener er ansvarlig for 50% af vores følte oplevelse af glæde i livet og hverdagen. Studier med identiske tvillinger viser at selv om disse bliver adskilt ved fødslen og får en vidt forskellig opvækst er deres glædesniveau stadig meget ens. Hvis man måler deres glædes niveau mange år senere, dvs gener har større indflydelse en opvækstvilkår på dit glædes niveau.

Når man kigger på hvad der gør mennesker glade er det mest counter intuitive er måske hvor lidt vores livsomstændigheder (om du er rig/fattig, smuk/gennemsnitlig, gift/skilt osv) har indflydelse på vores glæde: nemlig 10%. Prøv lige at læs det igen, 10%!!!

Opdagelsen af, at vores livs omstændigheder har så lidt indflydelse på vores velvære, er en overraskelse for de fleste. At rigdom, skønhed, godt helbred, parforholds status, kun har så kortvarig og begrænset indflydelse på vores glædes niveau, er svært at tro på. Forsknings resultaterne er imidlertid formidable og overvældende. Hvis vi begynder at indse, og accepterer, at disse omstændigheder bidrager så lidt, til vores livskvalitet, kan vi måske begynde at koncentrerer os om det som er i vores hænder.

Nøglen til mere glæde

Den virkelig gode nyhed er, at du selv er ansvarlig for 40% af hvor meget glæde du har i dit liv. Med andre ord: dine handlinger og tanker, som jo er noget du selv har indflydelse på, er nøgler til mere glæde. I stedet for at kæmpe med, at ændre dine omstændigheder (at søge mere rigdom, blive mere attraktiv, ønske bedre kolleger, ting som ofte er svære eller upraktiske at forsøge at ændre) eller at forsøge at ændre dine gener, hvilket er umuligt, for at blive mere glad, så bliv opmærksom på hvor stort et potentiale vi taler om: 40%. Du kan, ved at fokuserer på dine tanker og handlinger, forøge din glæde med 40%!!!

Et par fif til hvad du umiddelbart kan gøre:

· Hav fortrolige venner i dit liv, som du fra tid til anden, kan dele dine glæder og sorger med. Vi møder alle op- og nedture i livet, så det er ikke et spørgsmål om hvad du møder i livet, men mere om hvordan du møder det. Undgå offer rollen og fokuser på det du har indflydelse på selv. Søg mening i tilværelsens tilskikkelser og husk det gamle ordsprog “Når du deler en glæde med andre bliver den dobbelt og når du deler en sorg bliver den halv”.

· De gladeste mennesker er committet til livslange mål og ambitioner, som er i tråd med deres indre værdier. Find og lev din gnist, skriv dine mål ned.

· Brug tid på dine relationer, venner og familie.

· De gladeste mennesker er komfortable med at udtrykke taknemmelighed for det de har i livet.

· Meditation udvikler de område af din hjerne, som står for glæde, optimisme og robusthed.

Glæde, positivitet, kærlighed og meditation

Nogle af de meditationer som har en meget positiv indflydelse på din glæde, er kærligheds meditation, positivt zoom meditation. Kærlighed er måske menneskets dybeste motivation, og meditation på kærlighed er således, et formidabelt værktøj at have med sig i livet. Det giver en mulighed for, at udvikle sin kærligheds evne, samt optræne de områder i hjernen, som står for glæde og kærlighed.

Positiv zoom træner vores sind, hjerne og nervesystem til at zoome ind på det der går godt i vores liv, vi har lært meget i skolen om at regne, stave, biologi, geografi og historie m.v. men det er få der har lært at håndterer svære følelser bevidst, eller lært hvordan de kan træne og udvikle mere optimisme og glæde i livet, resultaterne i nye forskningsgrene som neuroplastisitet og positiv psykologi og den forskning jeg selv har været involveret i, omkring meditation og glæde, peger imidlertid på det er muligt via bevidst træning at udvikle mere glæde

Download et gratis kapitel fra bogen “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig”

 

Køb E-bogen inkl.4 guidede meditation du kan lytte til om et par minutter “E-bog, 12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig inkl. 4 guidede meditationer” 

 

Mindfulness foredrag med Henning Daverne

Stress skader din hjerne, Meditation healer din stress

Text Henning Daverne

Hvis du føler dig stresset er din hjerne mindre effektiv, meditation kan heale din stress

Et studie publiceret i “the Proceedings of the National Academy of Sciences” forår 2009, viser at studerende ikke tænker optimalt når de er under press, studerende under eksamenspres havde svært ved effektivt at flytte deres opmærksomhed fra en opgave til en anden sammen lignet med en gruppe som ikke var under press.

Studerende som selv sagde at de følte sig stressede klarede sig meget dårligere i opgaver som krævede opmærksomhedsskift end en gruppe voksne som selv følte at de var afslappede. Det høje stress niveau målt på en skala kaldet ”percived stress scale” viste sig at være tæt forbundet med formindsket aktivitet i hjernens præfrontale cortex

Når du føler dig stresset er den mest avancerede del af din hjerne altså mindre aktiv hvilket betyder at du bliver mindre effektiv til dit arbejde og mindre tilstede i dine relationer

Stress øger udskillelsen af kortisol, kortisol skader din hjerne

Forskere på Princeton University, har fundet ud af at høje niveauer af stress homoner (corticosteriods) sansynligvis resulterer i en nedgang I neurogenesis (dannelses af nye neuroner I hjernen) dette er angiveligt grunden til alders og stress betinget hukommelses problemer, den gode nyhed er at disse problemer er reversible, dvs du kan ændre situationen hvis du formindsker dit stress niveau.

Balancen mellem sind og krop

I weekenden var jeg ude at gå en lang tur i det gode vejr med min yngste søn (han er 13 år) vi talte om vigtigheden af at finde balancen imellem, på den ene side, at bruge hjernen, som når man spiller computerspil og på den anden side at bruge kroppen og få noget frisk luft, han sagde til mig ”ja far det har jeg fundet ud af! når jeg holder en pause fra spillet og får lidt frisk luft så spiller jeg meget bedre når jeg kommer tilbage, det er altid der jeg slår rekorderne”

Meditation – effektiv modgift til stress

• Meditation kan skabe en ro i kroppen, der giver dybere afslapning end normal søvn.

• Meditation kan sænke blodtrykket og sænke laktat- og kolesteroltallet i blodet.

• Meditation øger kroppens udskillelse af oxytocin – et antistresshormon– samt af stofferne dopamin og seretonin, der i modsætning til adrenalins kamp- eller flugt-virkning giver en følelse af indre ro og tilfredshed.

• Meditation har en beroligende effekt og virker som en biokemisk modgift til alarmberedskabstilstanden.

Stressens effekt i kroppen kan betragtes som en form for biokemisk forgiftning, via meditation kan du dagligt vaske dit indre rent for stressens negative effekt på krop og nervesystem og på den måde undgår stressrelaterede sygdomme og et svækket immunforsvar.

Meditation er et stærkt værktøj, der kan skabe dyb hvile og være modgift til at forebygge og helbrede stress.

Meditation udløser kemiske reaktioner, på samme måde som stress gør det. På den måde kan du modvirke – eller i det mindste nedsætte –risikoen for alvorlige stressrelaterede sygdomme betragteligt ved at meditere. På Sundhedsstyrelsen hjemmeside kan man blandt andet læse i en rådgivningspjece til almen praksis omkring forebyggelse af langvarig stress, at;

”forskellige afspændingsteknikker har vist sig at kunne modvirke negative effekter af stress på blandt andet hormon-, immun- og hjerte-kar-systemet og give patienten en følelse af velvære. Det gælder teknikker som meditation, visualisering og yoga.”

Læs mere om meditationskurser her…

 

 

Vejen til indre ro i en travl hverdag. foredrag og bog af Henning Daverne

Meditation og indre værdier: ny megatrend.

Hvad er spirituelle værdier?
Ser vi på, hvad spirituelle værdier egentlig er, er det i bund og grund alt det, man ikke kan købe for penge. Det kan fx være ønsket om at finde en højere mening med livet og et formål, med det, man laver; medfølelse, bevidsthed, at gøre noget godt for samfundet og sin familie plus personlig velvære. Netop disse værdier bliver vigtigere for mennesker i vestlige lande.

Vejen til indre ro i en travl hverdag. foredrag og bog af Henning Daverne

Fra fravær til nuvær – meditation som lykketræning

Ifølge meditationseksperten Henning Daverne står samfundet på randen af en revolution. Nøglebegrebet hedder neuroplasticitet, og beviser bla. at man kan meditere sig til mere lykke. Vi har talt med Daverne, der fører an i lykke-undervisningen herhjemme.

Tekst: Cecilie Marie Meyer

”Det er blot et spørgsmål om tid, før opdagelsen siver ned gennem vores samfund og efterhånden gør det mainstream at træne i lykke, ligesom man i dag træner i fitness-centret”, forklarer Henning Daverne entusiastisk. Jeg glider hurtigt ind på hans hjemmeside og skimmer stedets youtube-videoer, hvor amerikanske videnskabsmænd taler om plastiske munkehjerner. Den er god nok.

Beviserne på formlen for lykke ligger der. Nu skal folk bare vænnes til tanken om, at lykken skam står os alle sammen bi.

Det lyder muligvis så langhåret, teoretisk og new age-agtigt, at man næppe kan forestille sig en dansk fortaler for opdagelsen. Men så må man tro om igen. Der findes nemlig mindst ét menneske i landet, der har de spirituelle forudsætninger for at kunne holde neuroplasticitetets fane højt herhjemme og gøre verden til et lykkeligere sted at være.

TEN YEARS IN INDIA
Mennesket hedder Henning Daverne og har i lang tid vidst, at verden var så meget større end som så. Det hele startede i 1982 da han begyndte at dyrke kampsporten Wing Tsun. Udover sportens fysiske aspekter indeholdt kampen også en spirituel og meditativ side, og den blev Henning så interesseret i, at han besluttede sig for at rejse Indien tynd i en søgen efter den rette lærer, der skulle indføre ham i meditationens væsen.

Ham fandt Henning Daverne i skikkelse af Maharajji i Nordindien, og i en periode på 12 år vendte Henning regelmæssigt tilbage til Maharajjis ashram* for at lære af sin meditationsguru og mentor

(*en ashram er et bofælleskab, hvor de mediterende trækker sig tilbage fra omverdenen og dyrker meditation i op til 12 timer om dagen).

TILBAGE I VESTEN

Efter Henning Daverne vendte definitivt hjem fra sit ophold hos Maharajji, fandt han dog hurtigt ud af, at den indiske meditationsform skulle modificeres og tilpasses vestens behov, hvis han skulle have held med at undervise i den herhjemme. ”Egentlig kan man sige, at inderne har ’lettere’ ved at nærme sig meditation, da de ofte vælger at forholde sig anderledes til seksualitet og arbejde ved at leve i cølibat og give afkald på besiddelser.

På den måde hengiver de sig 100 procent til at bede og meditere. Den model er hverken interessant eller realistisk for almindelige mennesker i vesten, så de teknikker, jeg lærte, skulle modificeres efter vores verdenssyn og behov.”

HJERNEN KAN TRÆNES LIGESOM EN MUSKEL!!

Og behov er der så sandelig masser af. Det mærker Henning Daverne især i forbindelse med sit firma Lotusheart, der tilbyder meditation, hvor både ledere og ansatte kan komme og få redskaber til at håndtere en stresset hverdag gennem fordybelse og indsigt. ”Meditation får os til at rette fokus indad.

Det med at fokusere er noget, alle travle mennesker kan allerede, for vi fokuserer selv enormt meget i vores arbejdsvirkelighed, og springer fra den ene ting til den anden, der behøver vores opmærksomhed. Problemet er, at det alt sammen foregår i det ydre. Hos Lotusheart gælder det om at vende blikket indad, så man ikke taber sig selv og sin egen kerne. For så bliver man stresset.”

LYKKETRÆNING?

Men udover at give folk redskaber til at håndtere stress, er Henning Daverne som sagt pionér indenfor den praktiske side af lykketræning. Kort fortalt har forskere ved at undersøge hjernens aktivitet under meditation opdaget, at handlingen udløser de steder i hjernen, vi forbinder med positive følelser og lykke, og at disse områder kan trænes og udvides, nøjagtigt som var hjernen en muskel, der skulle gøres stærkere, eller et stykke modelérvoks, der skulle formes på en bestemt måde.

Begrebet kaldes neuroplasticitet, og især vakte forskernes scanninger af mediterende munke stort postyr: her var lykke-områderne mangedoblede som følge af munkenes systematiske meditationsvaner, og det beviste, at hjernen kan ekspandere disse steder og således gøres gladere gennem kontinuerlig træning.

NÅ OVER DIT LYKKE-NULPUNKT

Opdagelsen tog den videnskabelige verden med storm for et par år siden, og nu er tankemåden langsomt men sikkert begyndt at blive implementeret i praksis i Vesten. Henning Daverne er som sagt en af pioneerne herhjemme. Det vil sige at han gennem meditation med sine kursister fokuserer på de steder i venstre “præfrontalecortex”, der har med positive følelser at gøre, så områderne kan gøres større. Teknisk set har et hvert menneske et Happiness set point, det vil sige et vist niveau af lykkefølelse, som han eller hun har anlæg for at nå, et slags lykke-nulpunkt.

Forskerne har Bla. fundet 3 redskaber, der kan ændre dit lykke niveau. Det første redskab er måske det mest kendte, og angår medicinsk behandling, hvor lykkepiller går ind og dæmper ens negative følelser,” supplerer Henning Daverne.

”det andet er kognitiv terapi, der går ind og ændrer ens tankemønster, så man kommer ud af sin negative tankespiral. Og den sidste er meditation, der som sagt kan styrke de steder i hjernen, hvor de positive følelser sidder.

MEDITATION HJÆLPER DIG FRA “NORMAL TIL OPTIMAL”

Mens styrken i medicin og kognitiv terapi ligger i at bringe dig fra et negativt til et normalt stadie er meditation det bedste redskab af de tre metoder til at hæve ens naturlige Happiness set point fra normal op i det positive felt.

Neuroplasticitetens muligheder kan give os en tiltrængt metode til at møde verden med overskud og indsigt. ”Tænk hvis lykke og selvindsigt bliver udgangspunktet for vores måde at tænke på. Det er et enormt potentiale for udvikling vi taler om her ” forklarer Henning Daverne

VEJEN TIL INDRE RO

der også indvier mig i, at hans bog “vejen til indre ro” blandt andet handler om neuroplasticitet. Bogen henvender sig til alle travle mennesker der ønsker at finde vejen til indre ro i en travl hverdag og berører samfundets næste megatrend, der ifølge forskere kommer til at have spiritualitet og nærhed i centrum.

Det er simpelthen en regulær håndbog i at finde indre ro og mening i en travl hverdag og således leve i harmoni med omverdenens spirituelle paradigme.

“Vi er ved at være trætte af overflade og tomhed og vil gerne have noget indhold, beskæftige os med substans. Og den finder vi, når vi stopper med at være fraværende og i stedet lever i nuet.”

HAR DU TRÆNET DIN HJERNE IDAG?

Hjerneforskeren Richard Davidson[1] har i mange år forsket i, hvordan vi kan føle os lykkeligere. Ved at studere blandt andet aber, tibetanske munke og ganske almindelige mennesker, er han nået frem til, at meditation kan ændre vores happiness set point, det vil sige vores naturlige anlæg til at føle lykke.

En afgørende del af fremtiden bliver en erkendelse af, at fænomener som lykke ikke skal ses som en flygtig følelse eller et fastlagt set point, men som en færdighed, der kan optrænes ved hjælp af meditation. Vi ved alle at det kræver træning at bliver god til for eksempel tennis eller skak, men den nye videnskab viser, at lykke også er en færdighed, der kan optrænes med de rigtige metoder.