Bliv bevidst om dit livsmål og få mere af det du ønsker dig….
Alle mennesker ønsker sig forskellige ting, men fælles for dem alle er ønsket om at få succes med ens forehavende. På den måde er succes et fælles mål for alle. Og du oplever faktisk en vis glæde, når du har succes. Men i kampen for at opnå succes oplever du også negative følelser, som for eksempel i bestræbelserne på at få succes med at finde den eneste ene, kan du opleve konkurrence og jalousi. I bestræbelserne på at nå succes medfølger måske også stress, bekymring og frygt for at fejle. På den måde er det forbundet med negative følelser at efterstræbe succes. Hvis du opnår succes og ikke føler dig glad, så er succesen reelt ikke noget værd. Det viser dig, at glæde er det bagvedliggende mål for ønsket om succes
Modarbejder du dit egentlige mål, fordi du vælger den forkerte vej til målet?
Der er tre grundlæggende problemer ved at have succes som sit mål:
- Det er forbundet med stress at nå dine mål
- Det er forbundet med stress og anstrengelse at vedligeholde det, du har opnået
- Det er forbundet med sorg og smerte, når du bliver adskilt fra det, du har opnået.
Her peger visdommen på noget, du godt ved, men sjældent tænker over: det, du ønsker dig, når du knokler på arbejdet, er ikke stress, men derimod indre ro. Det, du ønsker dig, når du skændes med din kæreste, er ikke skænderi, men kærlighed. Visdommen forklarer, at hvis indre ro er målet, er stress ikke vejen til målet. Hvis kærlighed er målet, er det en omvej at gå igennem skænderi for at nå frem. Der er altså tale om, at du ofte modarbejder dit egentlige mål, fordi du vælger den forkerte vej til målet. Hvorfor gør du det? Den tidløse visdom er direkte i sit svar, den siger at du går imod dit egentlige mål på grund af uvidenhed. Hvad er det du er uvidende om? Ifølge den tidløse visdom er du uvidende omkring dit dybeste livsmål og ligeledes uvidende omkring vejen til målet
At finde ind til hvad dit dybeste mål er, sker i takt med at du kommer dybere ind i din spirituelle udvikling. Gennem de 3 år på Sjælens Rejse vil du gennem praktiske øvelser, meditation og selvfordybelse komme i kontakt med de dybeste lag af din personlighed og din værenskerne, hvorfra du vil få svar, du ikke har adgang til gennem dit “ego”. Du vil sammen med andre ligesindede, og med Henning Daverne som mentor, fordybe dig i din sjæls vej til indre frihed.
Vil du med på Sjælens Rejse?
For at få plads på holdet er det et krav, at du har kendskab til personlig udvikling og er klar til at comitte dig til et 3 årigt forløb. Efter du tilmelde dig kurset, afholder vi en telefonisk samtale for at afdække om der er det rette match imellem kursets indhold og dine forventninger og om forløbet er det rette for dig.