Indlæg

Meditation som hjernefitness

MEDITATION SOM HJERNEFITNESS

Vores hjerner ændrer sig hele livet. Hjernens udvikling afhænger i høj grad af, hvordan vi bruger den, og en metode til at udvikle den effektfuldt er meditation. Allerede efter få dages meditationspraksis mærker mange en forbedring i den måde, de fungerer på i hverdagen. De mærker større ro, tilfredshed og koncentrationsevne, og denne effekt vokser over tid. Efter to måneder med regelmæssig meditation vil dele af hjernen være mere aktive, mens andre vil være mindre aktive. Du kan altså forandre din hjerne, og forandringen sker, fordi din koncentration under meditation omdirigerer blodstrømmen og aktiviteten i din hjerne. Denne omdirigering styrker de dele af hjernen, som er forbundet med ro, tilfredshed og velvære, mens de dele, der har med stress, angst og depression bliver mindre aktive.

Forandringerne kan ligne dem, som vi oplever, når vi begynder at motionere. Allerede de første gange indfinder et overraskende velvære sig som respons på de krav, som løbeturen eller timen i fitnesscentret stiller til kroppen. Efter en tid ændrer kroppen sig mærkbart og synligt. Den kan mere, gør måske mindre ondt og forandrer ligefrem udseende. Vi taber os, får tydeligere muskler og sundere hud. Meditationens effekt er mindst lige så stor og går i høj grad på mentalkapacitet og humør. Vi bliver gode til det, som vi bruger tid og energi på, og mens sport udfordrer og udvikler fysikken, træner og udvikler meditation din hjerne og din evnen til mentalt at være til stede. Træning af kroppen forbedrer kredsløb, muskelstyrke og nervesystem. Den, der træner spydkast, bliver bedre til at kaste spyddet langt og præcist. Nervesystemet lærer teknikken, og brystmusklerne vokser. På samme måde udvikler den, der mediterer, evnen til nærvær. Det bliver lettere at være til stede i nuet og ikke lade sig lede bort af tanker og følelser, der kredser om fortid eller fremtid. Vi bliver bedre til at lytte og til at nyde samværet med andre. Vi får kontakt med den grundlæggende følelse af glæde og energi, som altid er tilgængelig inden i os, men som mange af os meget af tiden mangler forbindelse til.

Man kan sige, at meditationspraksis gør os bedre til at fokusere på et afgrænset område af alt det, der til enhver tid er til stede i bevidstheden. Derfor bliver det lettere at løse en given opgave uden samtidig at bekymre sig om alt muligt andet. Det vil sige, at meditationen styrker evnen til at udelukke alt det, der ikke er vigtigt lige nu. Vi bliver skarpere, men opnår også en generelt mere positiv sindstilstand. Årsagen er, at meditation stimulerer de dele af hjernen, der har med indre ro og tilfredshed at gøre. Samtidig dæmper meditationen aktiviteten i de centre, der producerer stress og bekymring. Negative stemninger mister altså deres magt.

Meditation virker nu og her ved at:

  • Aktivere det parasympatiske nervesystem (den del af dit nervesystem som handler om restitution og fordøjelse)
  • Afspænde musklerne
  • Dæmpe angst og stress i kroppen
  • Øge koncentrationsevnen
  • Sænke åndedrætsrytmen
  • Dæmpe blodtrykket
  • Aktivere fordøjelsen
  • Styrke immunforsvaret
  • Forebygge livsstilssygdomme
  • Modvirke depression
  • Dæmpe smerter

Og husk – meditationen udvikler din hjerne.  Gennem meditationen kommer du tættere på “dit bedste selv”.

Meditation & livets udfordringer

Livet byder på udfordringer for os alle, og det er svært for de fleste at angive et tidspunkt, hvor de kan sige sig helt frie for bekymringer eller problemer. Meditation fjerner ikke de dele af livet, der er svære at have med at gøre, men meditation tilfører os nye ressourcer ved at bringe os i kontakt med de dele af hjernen som kan håndtere problemerne bedst muligt. Gennem disse ressourcer får vi flere kræfter, og vi finder nye måder at anskue og løse de problemer, som på et givent tidspunkt er til stede i vores liv. Uanset om problemerne drejer sig om den forfremmelse, vi ikke fik, om et barn, der mistrives i skolen, eller en kæreste, der har forladt os, finansielle udfordringer, sygdom eller død, så får vi gennem meditation bedre forudsætninger for at håndtere udfordringen. Ofte har vi tendens til at stirre os blinde på, hvad vi ser som problemets årsag, og hvad vi ser som dets løsning. Meditation styrker vores evne til at finde alternative veje, udvide perspektivet og sænke paraderne. Som mennesker har de fleste af os tendens til at tro, at de konfliktfyldte og problematiske følelser, vi oplever indeni, udspringer af omstændigheder i det ydre liv. Vi tænker, at vi er vrede, pressede eller triste på grund af det, chefen sagde eller ægtefællen gjorde eller på grund af et tab, som vi har lidt. Derfor fokuserer vi meget logisk på at løse problemerne i det ydre for på den måde at få det bedre i det indre. Det betyder, at vi forsømmer at rydde op i det indre, fordi vi tror, at velværet kommer af sig selv, så snart vi rydder op i det ydre. Men vi bliver ved med at møde udfordringer igennem hele livet, og hvis vi skal vente med at opnå indre ro, til alle problemerne er væk, kommer vi til at vente for evigt. Og vigtigst af alt; vi overser at vi bliver fanget i den del af vores hjerne som har med negative følelser af gøre, og det er den del af vores hjerne som indeholder færrest resourcer til at møde livets udfordringer optimalt. Vi overser at vi ved at håndtere livets udfordringer sådan, faktisk træner vores hjerne på en måde der fastholder os i stressede og negative følelser omkring livet. Det nytter altså ikke at tænke på denne måde:

Stresset i dag og glad i morgen
– Jeg arbejder igennem mandag til fredag og hviler ud i weekenden, når jeg har tid.
– I morgen er det overstået, så får jeg det godt og kan lave noget hyggeligt med min familie.
– Jeg ved godt, at jeg er lidt stresset, men giver den en skalle mere gennem de næste sure par måneder, og så tager jeg ferie.
– Jeg skal lige have klaret den her opgave, så er det slemme overstået.
– Jeg har hverken tid til at se min bedste ven eller til at motionere i denne uge, men det bliver nok snart bedre.
(Du kan reflektere over de 3 vigtigste grunde til at udsætte din egen indre ro)

Vend ligningen om
Meditation styrker dig ikke kun i det indre, men også i det ydre liv. Med større overskud og mere ro og glæde indeni har du langt større chancer for at nå dine ydre mål. Du vil have lettere ved at løse et problem tilfredsstillende, når du i gennem meditations og åndedrætsøvelser, afdæmper del af din hjerne som drejer sig om problemer og negative følelser, i denne del af din hjerne (det limbiske system) låses din tankegang fast i – enten/eller – tankemodeller, det betyder at du kan stirre dig blind på udfordringer og overser muligheder. Igennem “hjernefitness” øvelser kommer du i kontakt med den del af din hjerne som har med: evnen til at koncentrere dig, positive følelser, evnen til at se muligheder istedet for begrænsninger (frontallapperne og ACC) . Mit forslag er altså, at du vender ligningen om. I stedet for at kæmpe med en svær situation i det ydre med det mål at få det bedre i det indre, foreslår jeg at du eksperimenterer med at vende ligningen om, så du starter med at få det bedre indeni, og løser problemet, når du er kommet i kontakt med dine indre ressourcer. Det er lettere at løse en opgave, når du er fuld af mod og velvære, end når du er stresset, frustreret eller ked af det.

 

 

Hvorfor meditere? Facts + gratis øvelse


Ny forskning viser at meditation skaber ændringer i hjernen. Henning Daverne taler i denne video om, hvad meditation er, og peger på hvorfor meditering kan hjælpe dig med at investere mere af din psykiske kapital i nuet, for at kunne vende tilbage til din naturlige tilstand.

Meditation påvirker krop og hjerne

Findes der videnskabelige årsager til at meditere, og hvad er hjerneforskere og andre videnskabsfolk nået frem til, når de har studeret effekten af meditation på hjernen. Kan meditation virkelig påvirke krop og hjerne i sådan en grad, at vi kommer til at føle mere lykke, glæde og indre ro? Alle resultater siger ja.

Effekten af glæde og ro

Hvorfor meditation, fordi det skaber hjerneforandringer, som giver mindre tendens til stress, bedre koncentrationsevne, større tilfredshed, større evne til at føle med andre, og større ro.

Studier viser også at glade mennesker ofte er både 50 procent bedre og 50 procent hurtigere til at løse opgaver. Glæde får vores hjerne til at yde bedre, og uanset hvilken aktivitet vi står overfor, vil vi være bedre tilsat udføre den, hvis vi er glade, og ikke bruger vores energi på f.eks. utilsigtede bekymringer.

I en undersøgelse sidste år fandt en Harvard-forsker desuden at meditation og andre mind-body-teknikker rent faktisk påvirker kroppen helt ned på celleniveau, ved at påvirke visse gener, der styrer vores stress og immun-funktioner.

Hjernefitness og ommøblering i hjernen

Vi ved, at meditation forandrer vores måde at fungere mentalt og følelsesmæssigt på. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om i hjernen, og at det ændrer os som mennesker – en viden, som yogier, munke og andre spirituelt aktive mennesker har haft gennem mange årtusinder, og som nu bakkes op af forskere i mange lande.

Samlet set har man fundet ud af, at man kan træne sin hjerne til at blive en glad, tilfreds og rolig hjerne ved f.eks. at meditere. For at virkningen skal være langtidsholdbar kræves det dog at man øver/praktiserer sin meditation dagligt – eller lige så regelmæssigt som motion. En glad, tilfreds og rolig hjerne er resultatet af hjernefitness, såsom meditation. Man bliver mere optimistisk, rolig og nærværende.

Meditering hvorfor

Hjernen der viser hvorfor meditation er godt

Naturvidenskaben bag

I vores hjerne skaber celler og neuroner konstant nye forbindelser, og dropper andre, afhængigt af hvilken type stimuli vi udsættes for – noget vi kalder ‘oplevelsesbaseret neuroplasticitet’. Det påvirker hjernens neurale kredsløb, hvilket igen påvirker hvordan vi reagerer i forskellige situationer og på forskellige typer af oplevelser. Det påvirker desuden hjernens struktur – nogle områder bliver større (tykkere), andre bliver mindre. Lad os se på et eksempel med hvorfor meditere er godt.

For eksempel: Når vi mediterer, føler vi mindre af den ængstelse, skyld, angst, stress og vrede, som hører til i det limbiske system, der er vores netværk for følelser og hukommelse, og bl.a. indeholder amygdala og hippocampus.

Amygdala kaldes oftest hjernens frygtcenter, for i amygdala opstår vores mest primitive følelsesmæssige reaktioner (bl.a. frygt og vrede). Meditation dæmper aktiviteten i amygdala – og i stedet opstår en mere rummelig og forstående grundfølelse.

Undersøgelser har vist, at mennesker med stress føler sig mindre stressede, når de er begyndt at meditere. Måler man på deres hjerne før og efter meditationstræning, ser man helt konkret, at en del af amygdala er aftaget i størrelse. Det er udtryk for, at der så at sige er færre signaler til området.

Sådan går du selv igang

Hvis du har lyst til selv at at prøve at meditere, er her en helt enkel meditation, som du kan lave når og hvor du vil i løbet af dagen:

Meditation: Kropsscan

  • Sæt dig tilrette på en stol, et uforstyrret sted, med rank ryk i en afslappet stilling
  • Flyt nu din opmærksomhed til dine fødder. Mærk fødderne og flyt så langsomt opmærksomheden op igennem kroppen til underbenene, knæene, lårene, hoftepartiet, balderne og skridtet. Mærk nu på en gang alle dele af begge dine ben fra bæltestedet til og med fodsålerne. Træk vejret godt og dybt, mens du holder en rolig og afslappet opmærksomhed i dine ben.
  • Flyt nu opmærksomheden til dine hænder. Mærk hænderne indefra. Mærk også underarmene, albuerne, overarmene og skuldrene. Mærk nu begge dine arme hele vejen fra skulder til og med hånd. Det handler om at være til stede i dem og mærke dem indefra.
  • Flyt nu roligt opmærksomheden til området fra bæltestedet og op til solar plexus hele vejen rundt om din krop. Træk vejret dybt og mærk maven, siderne og lænden. Ret også din opmærksomhed helt ind i kroppens center, som ligger midt imellem navlen og rygsøjlen.
  • Flyt nu din uanstrengte opmærksomhed til dit brystbælte. Mærk bryst, ribben og skulderblade. Flyt opmærksomheden til hals og nakke og videre til dit hoved.
  • Dvæl med din rolige og afslappede opmærksomhed på kroppen som en helhed.

Optimerer din meditering med tilvalgsøvelser

Hvis du oplever uro i kroppen mens du sidder og mediterer så lav nogle fysiske øvelser inden du starter din meditation. Brug gerne et par minutter på at hoppe lidt, strække ud eller danse.

Her kan du se en øvelse jeg underviser på mine meditationskurser:

Hvis du oplever at dine tanker og følelser forstyrrer dig mens du mediterer så lav vejrtrækningsøvelser, træk vejret dybt ned i maven et par minutter og derefter træk vejret, rytmisk som en blæsebælg (mere overfladisk) et par minutter.

Sæt dig så ned og mediter. Ved at have den samme rutine før din meditation, fortæller du din krop, at den nu skal til at gå i en anden modus.
Bemærk!
Stort set alle kan have  glæde af at meditere. Du skal dog ikke meditere, hvis du har en behandlingskrævende psykisk sygdom eller ubalance, for det kan i sjældne tilfælde forværre din tilstand. Hvis du er i tvivl, om hvorfor meditere og om du kan begynde at meditere, så spørg din læge.

Læs mere om meditation og download et gratis kapitel fra min seneste bog på http://www.henningdaverne.dk/gratis-kapitler

Min virkelighed – 6 ugers kursus for ledige – Rikke Tjørring

6 ugers kursus for ledige i meditation mindfulness og anerkendende metode

Som før lovet vil vi i den kommende tid give dig mulighed for at læse nogle personlige historier fra folk der har deltaget på  6 ugers kurset i meditation, mindfulness og anerkendende metode, så du selv som læser kan danne dig et indtryk at hvordan kurset opleves som kursist. Rikke – Min virkelighed: “Jeg er kommet min livsmission nærmere” “Jeg forstod for alvor, at jeg kun kan finde nøglen til min fremtid ved at kigge indad. Den ligger ikke udenfor mig selv,” fortæller 34-årige Rikke Tjørring.

Hun deltog i Henning Davernes 6-ugers-kursus i meditation og mindfulness efter at have mistet sit job i mediebranchen; Kurset blev præcis det boost af hendes sjælsstyrke og kreative ressourcer, hun manglede for at komme videre med sit liv og finde nye løsninger på sin situation. Rikke fremhæver især kursets gnist-arbejde – det systematiske detektivarbejde for at finde ind til den enkelte kursists styrker, evner og passioner – som meget givende. “I dette samfund er der normalt ikke nogen, der opfordrer én til at sætte sig ned og lade inspiration, passion og kreativitet vokse frem indefra. Vi skal være effektive og handlekraftige hele tiden, og dette ensidige fokus ødelægger os og spænder ben for en ægte form for kreativitet,” fastslår Rikke Tjørring. Siden kursets afslutning har hun brugt tiden på at gå den urgamle pilgrimsrute i Nordspanien, “Caminoen”, for at kigge yderligere indad. Nu har hun mange nye idéer på tegnebrættet; “Før levede jeg i højere grad et udefra-og-ind-liv, hvor andres forventninger fyldte alt for meget. I dag er mit liv mere indefra-og-ud-baseret, fordi jeg lytter mere til mig selv og er blevet bedre til at navigere efter de ting, der giver mig energi og inspirerer mig. Jeg er overbevist om, at dette er begyndelsen på et mere meningsfuldt og kreativt arbejdsliv.” Rikke Tjørring 34 år Journalist

Mindfulness foredrag med Henning Daverne

4 Hurtige om 6 ugers kursus i Mindfulness, Meditation og Anerkendende metode

1.     Henning – Du udbyder et 6 ugers kursus i Mindfulness, Meditation og Anerkendende metode. Hvad kan man rent praktisk , når man er færdig på kurset?

Først og fremmest er der mange af deltagerne på kurset der kommer for at arbejde med sig selv. De vil gerne være bedre til at finde ud af hvem de er, og hvad de brænder for. Det er noget vi arbejder med hele forløbet igennem.  Noget vi kalder for  Gnistprocessen. Har man fundet ud af hvem man er, hvad man vil, bliver det også nemmere at håndtere de udfordringer, der er på jobmarkedet. Både i jobsøgningsprocessen, hvor man har lettere ved at finde sit rette element, men også ift. andres/samfundets  forventninger til én.  

Når det er sagt, skal det understreges at Meditation & Mindfulness instruktør uddannelsen består af 3 dele og når kursisterne er færdige på 6 ugers kurset, er de færdige med del 1.

Rent praktisk betyder det, at de  kan instruere i et specifikt meditationsprogram kaldet  12 minutter til succes. Er man kommet primært for at arbejde med sig selv, er det naturligt at stoppe her. Vil man gerne gennemgå den fulde instruktøruddannelse, skal man nu ud i praktik for at afprøve teknikkerne i praksis. For herefter at fortsætte på del 2 af uddannelsen.

2.     Hvilke opgaver vil en Meditations & Mindfulness Instruktør kunne løse?

Det er individuelt. Alle har jo forudgående kompetencer og kvalifikationer, som de bygger videre på. En ledelseskonsulent vil naturligt implementere mindfulness i sit konsulentarbejde, en børnehavepædagog vil praktisere det med børnene. Det kommer helt an på hvem du er, og  hvilke kompetencer du bygger ovenpå. Meditation & Mindfulness er universelle værktøjer hvad det angår.  

3.     Er det et marked vækst – har den danske ”arbejdsnarkoman” fået øjnene op for Meditation & Mindfulness?

Det kan du tro ! Vi holder hele tiden mindfulness konferencer for erhvervsledere. Der er fyldt  helt op hver gang, og efterspørgselen er stigende.

4.     Hvorfor er folk pludselige mere åbne over for den slags ting?

Jeg tror, der er mange faktorer der spiller ind. En ting kan være ”krisen”. Før i tiden var vi alle meget materielle og tænkte i ydre værdier, men pludselig var vi tvunget til at søge indad, til det der betyder noget.

En anden rigtig vigtig grund, er den verden vi lever i. Med alle de medier og den kommunikationsform vi har nu. Vi har aldrig fred og bliver bombarderet med ydre påvirkninger 24/7. Meditation & Mindfulness kan hjælpe med at håndtere den hverdag.

Forstået på den måde, at i dag er alting omskifteligt. Det er normalt at skifte job mange gange i ens arbejdsliv. Det er normalt at skifte kæreste mange gange i ens voksenliv.

I gamle dage var dagligdagen mere forudsigelig.  Pga. ovenstående er det også normalt at skifte bopæl mange gange i livet.

Ved at praktisere Meditation & Mindfulness og arbejde med gnisten, kan du finde det center i dig selv, der giver dig roen og overblikket i alt den omskiftelighed Læs meget mere om uddannelsen her

Find din gnist

Find din gnist

Find din gnist

Find din gnist en guide til meningen med dit liv – alt for damerne

Gnist: Find din indre gnist

Drømmer du også om at bliver meget gladere i hverdagen og føle, at det, du foretager dig, giver rigtigt meget mening? Så bliv inspireret af Henning Davernes nye bog ”Find din gnist”.  Af Marie-Louise Truelsen. Foto: Franne Voigt.

Klik på billedet hvis du ønsker at læse artiklen som pdf

Find din gnist

Artiklens forfatter, Marie-Louise Truelsen ved af egen erfaring, at det kan kræve et stort skift og noget mod at finde sin gnist. Læs hendes historie her, og få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at finde din gnist.

Jeg fandt min gnist for ti år siden. Min arbejdsmæssige gnist. Og siden har jeg ikke set mig tilbage i forhold til, hvad jeg laver. Jeg skriver. Og skriver. Og jeg møder nogle af Danmarks mest inspirerende mennesker. Mennesker, som er de bedste på deres felt. Mennesker, som har gennemgået en udvikling. Mennesker med fantastiske historier. Jeg er heldig. Men jeg er måske også heldig med vilje. For jeg opsøgte min gnist. Jeg gik efter den.

Henning Daverne er en af Danmarks bedste meditationslærere, og hans tredje bog er netop udkommet. ”Find din gnist – en guide til meningen med dit liv” hedder den, og den handler om, hvordan vi alle har en gnist et eller andet sted, vi skal bare finde den og få den til at brænde. Fordi jeg kender Henning gennem mit arbejde, spurgte han mig, om jeg ville medvirke i bogen og fortælle min historie. Og jo, selvfølgelig, hvis det kan inspirere andre. Her får du lige den korte version:

Jeg er uddannet jurist og har arbejdet som jurist i 12 år. Jeg tog uddannelsen, fordi den ”kunne føre til så meget”, som mine forældre sagde, men egentlig havde jeg allermest lyst til at skrive. Journalisthøjskolen lå dog alt for langt væk fra mit hjem – syntes jeg dengang – og derfor søgte jeg aldrig ind. Jeg gjorde jurastudiet færdig, fandt min mand, fik et godt arbejde, fik børn, og tiden gik. Da børnene blev lidt større og ikke havde det samme behov for mig 24/7, kunne jeg dog mærke, at jeg ikke kunne blive ved med at lave noget, som jeg ikke brændte for. Min gamle skrivetrang meldte sig igen, jeg undersøgte mulighederne for at tage noget uddannelse og begyndte på Journalisthøjskolen ved siden af mit job. Samme øjeblik, jeg trådte ind i klasseværelset, kunne jeg mærke, at det var hér, jeg hørte til. Jeg kunne mærke den gnist, som Henning Daverne taler om i sin bog, lige midt i solar plexus, og det var en berusende følelse. Da jeg havde et halvt år tilbage af min uddannelse, sagde jeg mit job som jurist op og blev freelancejournalist. Et job, jeg elskede helt ind i min sjæl. Mit engagement smittede, og derfor fik jeg masser af arbejde, og jeg knoklede på. En af mine gode kunder var ALT for damerne – mit yndlingsblad siden jeg var 16-17 år – og en dag ringede artikelredaktøren og spurgte, om jeg ville komme til samtale på et fast job som skrivende. Det er nu fem år siden, og jeg mærker stadig dagligt ilden brænde i mig hver eneste dag, fordi jeg laver lige præcis det, som jeg altid har drømt om at lave. Og som jeg elsker at lave.

Find dine talenter

Godt for dig, tænker du måske, men hvordan finder JEG min gnist? Hvordan finder JEG ud af, hvad der er det rigtige for mig? Ifølge Henning Daverne skal du først finde ud af, hvad du er god til. Hvad er dine talenter? Hvilke evner og ressourcer har du? Hvad fortæller andre, at du er god til? Skriv dine talenter ned. Det kan være evner, du allerede gør brug af, eller mere skjulte og uudnyttede talenter. Nogle af de ord, du kan sætte på kunne f.eks. være intelligent, formidler, modig, kreativ, inspirator, venlig, spirituel eller noget helt ottende. Men hvad er gnisten så egentlig? Det er svært at definere, men Henning Davernes bud på en definition er, at gnisten giver dig følelsen af at lave noget meningsfyldt. Følelsen kommer indefra og ikke udefra. Det er den bevidsthedstilstand, du har, når du er dig selv, og når du lever i samklang med din sjæl. I samme grad, som du er i kontakt med gnisten, får du en følelse af lykke, frihed og meningsfylde. Den eneste klare definition er dog din egen oplevelse, som du sidenhen kan genkende, når du oplever gnisten igen. Gnisten er et ideal, fordi den kalder dig til at være noget, som du dybt ønsker, men som du sjældent husker i din travle hverdag. Den er et minde, fordi du kun virkelig længes efter noget, som du kender i forvejen. Den er noget, som, du selv har erfaret og derfor ved, eksisterer, og som du kan vende tilbage til. I gnisten er du til stede i nuet – der eringen fortid og ingen fremtid. Når du er i den tilstand, føler du noget særligt i din krop. Du ved, hvad du godt kan lide, og hvad du tænder på.

Skriv dagbog

Ifølge Henning Daverne er det en god idé at begynde at skrive dagbog, hvis du gerne vil finde din gnist. Bare nogle linjer hver dag, mere behøver du ikke. Skriv ned, hvad du har været taknemmelig for i løbet af dagen. Find tre til fem ting og skriv dem i dagbogen. På den måde træner du din taknemmelighed, og du begynder at lægge mærke til de gode ting i dit liv. Begynd også at notere oplevelser af synkronisitet. Synkronisitet kender du måske fra oplevelsen af, at du har taget telefonen for at ringe til en, og i samme øjeblik ringer den person til dig. Eller hvis du i en periode interesser dig for noget bestemt eller søger svar på noget, kan du opleve, at du pludselig ser og hører noget om dette alle steder. Som den gravide, der ser gravide maver og barnevogne overalt. Når du er ved at finde din gnist, kan du bruge den vejledning, der ligger i synkronisitet. Jo tættere du kommer på gnisten, desto flere synkroniske tilfælde vil du bemærke. Man kan sige, at det er gnistens ledetråde. Synkronisitet kan godt være udfordrende for vores  traditionelle tankegang, fordi vi har lært, at alt skal kunne vejes og måles, men hvis du lader dig guide af synkronisitet, vil dit center flytte sig fra din mentale identitet til din spirituelle identitet: Gnisten.

I orkanens øje

Følg den vejledning, der er i de synkroniske tilfælde. Opsøg f.eks. den person, du føler en indre tiltrækning mod og forpligtelse til at opsøge. Da jeg selv var ved at finde min gnist og min fremtidige levevej, kørte jeg engang en meget lang tur igennem den værste snestorm til et foredrag med Pernille Aalund, som, jeg kunne mærke, jeg bare skulle opleve. Da foredraget var overstået, gik jeg op til hende og sagde, at hvis hun en dag skulle lave noget, hvor hun fik brug for en journalist, måtte hun endelig sige til. Jeg gav hende mit kort, og dagen efter kontaktede hun mig, fordi hun lige præcis på det tidspunkt var ved at starte et nyt blad op, hvilket hverken jeg eller andre anede. Vi holdt et møde, og jeg fik fem opgaver på mit glatte ansigt. Fordi hun kunne mærke min gnist, tænker jeg i dag. Når du er i din gnist, er du den bedste udgave af dig selv. Du føler, at du er i et flow, hvor du bruger færre kræfter, men opnår mere. Henning Daverne beskriver det som at være i orkanens øje. Du er omgivet af kraftig aktivitet, men indeni føler du total ro og harmoni. Det er i denne tilstand alle optimale præstationer sker. Det kan være en sportspræstation, men det kan også være, du opnår et godt resultat på jobbet eller får udviklet et fantastisk forhold til et andet menneske. Du føler, at du smelter sammen med den aktivitet, du er i gang med, og du føler, at du overgiver dig til noget større. Og hvem vil ikke gerne have den følelse?

ØVELSER

Tænk på din højre fod. Sid afslappet, og ret din opmærksomhed mod din højre fod. Formentlig tænkte du for et øjeblik siden slet ikke over, at du har en højre fod, men i samme øjeblik, du retter opmærksomheden mod foden, kan du mærke den. Pludselig bliver den ”levende”, den eksisterer, og den bliver lidt varmere. Sådan er det også med gnisten. Den findes, selvom vi ikke oplever den, og først når vi bliver bevidste om den og giver den opmærksomhed, kan den vokse i vores erkendelse.
Kilde: ”Find din gnist – en guide til meningen med dit liv”.

Kom i kontakt med din gnist.

Træk vejret ind gennem næsen, hold vejret lidt, og giv slip. Spørg så dig selv:

1. Hvad har givet mening og næring til mit liv?
2. Hvornår har jeg været mest entusiastisk og fuld af livsenergi?
3. Hvornår er jeg i flow – helt absorberet i det, jeg laver – i en sådan grad, at jeg glemmer tid og sted?
4. Hvad føler jeg, at jeg bare ikke kan lade være med at gøre i mit liv?

Prøv at komme i tanke om tre situationer fra dit liv, hvor du følte, du var i kontakt med din gnist. Hvor du følte dig opløftet, entusiastisk, fri og havde en følelse af lykke koblet med mening. Hvor du var dit bedste selv, og hvor andre
mennesker måske endda følte sig draget af din udstråling og havde lyst til at få antændt deres gnist i varmen fra din.

Kilde: ”Find din gnist – en guide til meningen med dit liv”.

meditation og mindfulness med Henning Daverne. Find din gnist - en guide til meningen med dit liv

Meditation og moderne forskning

Meditation, mindfulness og moderne forskning

meditation og mindfulness med Henning Daverne. Find din gnist - en guide til meningen med dit liv

Uddrag fra bogen Find din gnist – en guide til meningen med dit liv

af Henning Daverne

 

Meditation, mindfulness og moderne forskning. Moderne hjerneforskning viser, at der er sammenhæng imellem vores tanker, følelser og helbred. Når vi er nervøse stiger blodtryk og puls, men når vi føler indre ro og tilfredshed, kan det styrke immunforsvaret, så det ikke er modtageligt for infektioner og smitsomme sygdomme i samme grad. Vores psykiske og følelsesmæssige tilstand kan påvirke åndedræt, immunforsvar, blodkredsløbet, fordøjelse og det endokrine system, hvor beskeder sendes rundt i kroppen via hormoner. Richard Davidson vurderer, at vores følelsesliv er den væsentligste faktor for vores fysiske helbred.

På en anden front har den amerikanske biolog Bruce Lipton (født 1944) undersøgt det menneskelige genmateriale. Vores gener bestemmer personlighed, øjenfarve, højde samt de sygdomme, som vi er disponeret for. Lipton har fundet ud af, at generne opfører sig som CDer. Du har dem stående, men hvis de ikke bliver spillet, har de ingen indflydelse på, hvad der faktisk sker. Generne har derfor ikke en så væsentlig betydning for din personlighed, som videnskaben hidtil har antaget. Lipton har påvist, at omgivelserne har stor betydning for aktiveringen af bestemte gener.

Det forholder sig således, at vores indstilling og fortolkning af livet aktivt ændrer på vores gener rent fysisk. Vi kan så at sige manipulere med vores egne gener og DNA ved hjælp af tankens kraft. Konsekvensen ved at forstå dette nye verdensbillede er naturligvis, at du vil begynde at navigere efter en nyt og mere virkelighedsnært kort over dit liv.

Den indre kilde

Otto Scharmer fik idéen til U-teori for over ti år siden, da han begyndte at lægge mærke til, at de dygtigste ledere og innovatører, han mødte, tilsyneladende opererede ud fra et helt andet mentalt niveau end almindelige gennemsnitsledere.

De var mere åbne, lyttende, nærværende. De var så at sige i stand til at komme helt ned i nogle andre lag af sig selv – Jeg forstod pludselig, at det, der betyder noget, ikke er, hvad ledere gør, eller hvordan de gør det. Det er den indre tilstand, den indre kilde, hvorudfra de opererer, der gør forskellen

Du siger ligefrem, at de dygtigste, mest fremsynede ledere er dem, som er bedst i kontakt med sig selv?

– Ja, det er folk, som kender de dybere lag i sig selv, og som tør bruge dem. De er ikke nødvendigvis klogere end andre, men de kender sig selv, og det er en enorm styrke for dem, fortæller Scharmer til Ledelse i Dag.

Meditation blandt ledere

Mens Otto Scharmer holdt dialogiske interview med 150 aktører inden for innovation og ledelse, slog det ham, at rigtig mange af dem, der havde gjort størst indtryk på ham, havde én ting til fælles. De praktiserede alle et eller andet i deres dagligliv, der hjalp dem med at finde ind til deres bedste kilde til kreativitet. Mange af dem stod for eksempel tidligt op og brugte den tidlige morgenstilhed og ro til at finde samhørighed med det, de betragtede som deres kald

Gammel versus ny videnskab

Vi skal bevæge os væk fra den gamle videnskab som Newton står for og over i den ”nye” videnskab, som Einstein står. Det underlige er, at vores nuværende teknologi foregår gennem et felt som vi ikke kan se. Men det accepterer vi. Vi ved, at vi kan få et opkald på mobiltelefonen. Vi ved, at vores internetforbindelse er trådløs.

Vi ved, at vi kan sende rumobjekter til Mars og styre landingsobjektet på 248 millioner kilometers afstand. Så længe det er noget med en maskine, så accepterer vi det. Men når det gælder menneskelige tanker, accepterer vi ikke den trådløse forbindelse.

Vi bruger allerede ideen om al tings sammenhæng i et samlet ”Felt” i vores ydre liv, men hvordan vil det se ud, hvis vi skal brug denne viden som udgangspunkt for vigtige beslutninger i vores arbejdsliv?

Vi taler om et spring fra den mentale identitet (Newton, sindet, årsag og virkning) til den nærværsbaserede identitet (Einstein, sjælen, synkronicitet, Feltet). Det tager tid at vænne sig til at turde springe. Vi skal træne i det.

Fysisk eller psykisk?

I den virkelighed, som den ny videnskab beskriver, er der direkte sammenhæng mellem det materielle og psykologien. Psyken er ikke-lokal og allestedsnærværende, den gennemtræner alt. Vi er vant til at tænke på, at psyken er lokal inde i kroppen. Det vi ved fra kvantefysikken i dag, fra Einstein, Jung, Bohr og Schrödinger, er at vores psyke er ”ikke lokal” dvs ikke begrænset til vores fysiske krop.

 Der er noget nyt på vej.

Hvad er det, og hvordan skal vi så navigerer? Før vidste vi, at hvis vi skulle have succes på vores arbejde – en bedre stilling eller mere i løn – så er der en slagplan A-B-C-D. Du skal ”træne” på en bestemt måde, så du får en bestemt forhandlingstaktik under for eksempel lønforhandlinger, og når du får mere i løn, så har du din næste taktik klar. Der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Den måde tænkte Isaac Newton på, og vi tænker stadig på denne måde. Det er ”billard-tankegangen”, hvor du støder til den ene kugle, hvorefter den anden kugle går i bevægelse.

Den model holder ikke længere. Det ved vi fra moderne videnskab, men vi har bare ikke taget den nye videnskabs resultater til os når det drejer sig om at navigere i vores personlige dagligdag. Hvad betyder det for vores måde at være os selv på, nå resultater på, vælge på eller få mere i løn?

Selvfølgelig skal vi stadig bruge årsag-virknings-sammenhænge, men det nye taler for, at der også er andre måder at bevæge sig på hvis vi ønsker at forholde os til resultaterne fra den nye videnskab i vores arbejds og privatliv. Hvordan ser det så ud?

 Yin og Yang

Mange af svarene ligger i vores subjektive opfattelse. Kvantefysikken taler om, at hvad du forventer at se, det ser du. Intention og forventning er afgørende for, hvad der kommer til at ske. Det er et helt andet tankesæt, som bringer os over i Østens filosofi om yin og yang, der er to forskellige energier. Yin handler om at være, yang om at gøre.

Vi kender ”at gøre” til hudløshed. Vi navigerer på den måde konstant i vores dagligdag, hver gang vi skal nå et mål har vi en handlingsplan der indeholder alle de handlinger vi skal gøre. Men hvad betyder det reelt, når vi taler om ”at være”?

”At være” er en bevidsthedstilstand. Evnen til nærvær igennem meditation. Ideen om yin er betydelig mere udbredt i Østen, hvor man ser det som en form for magnetisme eller vibration: Du tiltrækker muligheder ved at være til stede i sig selv på en specifik måde.

Vi fortæller med stolthed om, hvad vi har nået, hvor mange penge vi har tjent, og hvor hurtigt vi har løbet for at nå i mål. I Østen er det derimod prisværdigt at tingene kommer til dig; Du lykkes at tiltrække ved at sidde ned. Min mentor, meditationsguruen Maharajji sad et sted, men ved at være til stede i sig selv på en bestemt måde tiltrak han mennesker og muligheder, der kom til ham. Han sad og var fordybet i spirituel indsigt og meditation

Maharajji –  eksempel på et liv i flow 

Meditations guru Maharajji var allerede som fem-årig forældreløs. Han kom fra fattige vilkår, og begyndte at interessere sig for meditation og yoga. Senere i livet kom Indiens præsident til ham og ærede ham, og da han døde, var han spirituelt overhoved for 70 millioner mennesker. Hvad besad han? Lad mig give et eksempel fra dagligdagen:

Folk havde tiltro til ham, og mødte frem til ham hvor han sad ved sit bål. De bad ham om alt muligt fra råd til konkret hjælp. De kom hen til ham, hvis de stod over for en konkret udfordring i deres liv. Ligesom katolikker går i kirke og beder til Gud. Og lykkedes tingene for dem, så ville de give noget tilbage til Maharajji.

En mand havde året før haft problemer med sine afgrøder og klagede sin nød. Maharajji fortalte ham, at det nok skulle gå godt alligevel.

En morgen sad jeg sammen med Maharajji, da en meget fattig mand kom til ham. Manden havde ikke råd til at betale medgiften på 10.000 rupees for sin datter. Det var en årsindtægt for den fattige mand. Han fortalte historien til Maharajji, men Maharajji levede simpelt og ejede bare de lagner han var svøbt i, så han sad bare og lyttede:

”Det skal nok gå.” Herefter sad manden hos Maharajji. Et par timer senere kom manden, der havde beklaget sig over sine afgrøder året før. Han havde ikke siden været i ashrammen, men nu ville han vise sin taknemlighed til Maharajji, fordi høsten var gået godt. Han havde bragt en gave til Maharajji på 10.000 rupees. Maharajji sagde tak, og vendte sig om mod manden, der var plaget af medgiften: ”Værsgo.”

Maharajji løste problemer uden aktivt at gøre noget. Det var hans måde at ”bevæge” sig på. Det er et eksempel på et liv i meditation, flow og magnetisme.

Næste meditationskursus her..