Indlæg

Hvad er meditation? Hvad er spirituelt?

Meditation & spiritualitet

Umahro Cadogan interviewer Henning Daverne om meditation, spiritualitet og power

Umahro interviewer mig til sin nye bog “herrerevolution – sådan får du styrke potens og power” i denne video taler vi om spiritualitet og meditation, og kommer ind på hvad spiritualitet og meditation egentlig er

Spirituelt defineres i videoen som det, i dit nuværende liv, der har den højeste værdi for dig personligt, vi taler om at det vi sætter højest har en tendens til at udvikle sig igennem livet i en specifik retning, fra det fysiske til det mentale til det spirituelle (her i betydningen, vores inderste naturlige værens tilstand)

Meditation defineres som en tilstand hvor vi er i bevidst kontakt vores indre naturlige tilstand

Se med på videoen her.

Hvad er det du sætter højest i dit liv for tiden? hvad er det der optager dig i dagligdagen, noget du ofte tænker på, taler om og beskæftiger dig med, hvad er det der tænder din indre gnist og giver dig en følelse af at være opløftet og inspireret, noget der virkeligt er meningsfuldt for dig? hvornår glemmer du tid og sted mens du er fuldstændig absorberet i en aktivitet. Det du på denne måde sætter højest i dit indre og ydre liv, repræsenterer det spirituelle for dig.

Måske du som barn var interesseret i legetøj, som ung var du måske draget af fester og det modsatte køn, senere oplever du måske at det giver mere mening at have en meningsfuld samtale i gode venners lag om et emne du er dybt engageret i, eller at du glemmer tid og sted mens du læser en god bog? Hvis du kigger bagud i dit liv, kan du så se hvordan det du sætter højest på denne måde har bevæget sig igennem en udviklingsproces?

P.s. Tjek det Næste meditationskursus ud her