Indlæg

Foredrag om mindfulness for med Henning Daverne

Hvad er erhvervsmeditation – og er det noget for os?

erhvervsmeditation
Forskere i både ind- og udland peger på, at det er muligt at optræne hjernen og bevidstheden til en tilstand, hvor vi kan være mere naturligt nærværende, udvise større tålmodighed og øget medfølelse – her kan erhvervsmeditation være svaret. Man kan på den måde øge den emotionelle (følelsesmæssige) intelligens, noget erhverv kan have godt af. Dette gør at vi kan opnå øget fokus, koncentration, kreativitet, positiv selvledelse, selfempowerment, og håndtering af stress – og styrker desuden immunforsvaret. På en arbejdsplads giver det desuden øget medarbejdertilfredshed, forbygger stress og mindsker sygefraværet.

Meditation er et redskab på lige fod med lean, mobiltelefon og computer

Erhvervsmeditation er, at bringe meditation ind i erhvervslivet, så det bliver et relevant og brugbart redskab i en arbejdssammenhæng. Erhvervslivet har rigtig mange redskaber – nu er det vigtigt at få mobiliseret de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at anvende alle redskaberne. Meditation bliver således et redskab på lige fod med lean, mobiltelefon og computer. De har hver deres anvendelse, og underbygger hinanden for at få arbejds- og dagligdagen til at fungere.

“Meditation hjælper dig som værktøj til at optimere dig selv, finde indre ro, forebygge stress, skabe større fokus, samt mere arbejdsglæde og handlekraft. Du har allerede ressourcerne, lær at kontakte dem, for når du kan det, kommer du til at producere meget bedre. Det er mit budskab.”

“Jeg oplever en stor interesse for erhvervsmeditation, og den vokser hvert år, netop fordi det rummer et kæmpe potentiale. Der er idag mange topchefer, som selv mediterer. Det er et naturligt skridt, at de også tilbyder deres medarbejdere det. Der er så mange fordele ved det. Det er veldokumenteret, at meditation skaber mere glæde, færre sygedage og større arbejdsglæde.« (Uddrag fra Jette Meier Carlsens interview med Henning Daverne 1/11-2012)

Citat fra bogen ‘Vejen til indre ro i en travl hverdag’ af Henning Daverne

De vestlige samfund befinder sig i disse år i en transformation opstået som en kombination af økonomisk nødvendighed og nye værdier. De finansielle skandaler, ejendomsmarkedets stagnation, virksomhedskrak og så videre er alt sammen tegn på, at kapitalismen, som den ser ud nu, er nødt til at tage et kig på sig selv.

Samtidig skal der være en positiv følelse af nye muligheder, og de findes i form af stigende interesse for spiritualitet i erhvervslivet, en markant vækst inden for socialt ansvarlige investeringer og fornyet forbrugerbevidsthed om økologi og bæredygtighed. Milton Friedmans gamle definition af kapitalisme som noget, der skal øge aktionærernes fortjeneste, gælder ikke længere. Vi er begyndt at opleve konsekvenserne af et system, der har jagtet profit for enhver pris, og nu dukker de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved den slags “bevidstløs” kapitalisme op.

Reaktionen er den bevidste kapitalisme, altså kapitalisme, der bygger på integritet og højere standarder, og hvor virksomhederne ikke blot er ansvarlige over for ejere og aktionærer, men også kerer sig om de ansatte, kunderne, leverandørerne og samfundet som helhed.

Kursus hos Novo Nordisk, hvor der blev arbejdet med meditation, åndedræt og yin og yang.

Kursus hos Novo Nordisk, hvor der blev arbejdet med meditation, åndedræt og yin og yang.

Du kan meditere hvor som helst, og 12 minutter er nok

12 minutters erhvervsmeditation. Det kan alle finde. I et mødelokale. I bilen på en rasteplads. I soveværelset efter brusebadet. Om aftenen mens familien ser tv. Meditation kan foregå hvor som helst.

Ingen områder af dit liv vil lide nød af at undvære 12 minutter. Men de vil alle blive præget markant af det positive udbytte. Og så er der en bonus: I dette forløb lærer dine medarbejere samtidig at komme i kontakt med deres gnist. Den, der vækker den indre begejstring. Den, der giver dem oplevelsen af, deres liv er meningsfuldt. Der, hvor de er i flow – lige hvor de skal være og den bedste version af dem.

Erfaringer fra erhvervsmeditation på mange forskellige arbejdspladser og -kulturer

Jeg har været med til at afholde meditationsforløb på mange forskellige – og forskelligartede – arbejdspladser efterhånden, bl.a. skoler, handelsskoler, medicinalvirksomheder, hospitaler og storkøkkener. Steder med mange forskellige jobtyper, og mange forskellige mennesker. Fælles for alle arbejdspladser har været en prioritering fra ledelsens side af, at medarbejdernes arbejdsforhold og trivsel er vigtige, og at det er vigtigt at give dem redskaber til at håndtere arbejdet og arbejdsdagen på bedste vis. Samt gerne at kunne hjælpe til en bedre work-life-balance.

Nærvær i livet - Et balanceprojekt fra Centralkøkkenet på Vejle Sygehus 2011/2012

Tryk på billedet ovenfor for at gå til rapporten “nærvær i livet”
hvilken effekt fandt man ved brugen af meditation og mindfulness på personalegruppe fra vejle sygehus

Et praktisk eksempel
I et nyligt, længerevarende projekt (9 mdr). med meditation og mindfulness på Centralkøkkenet på Vejle Sygehus, var det det klare formål at “introducere forskellige redskaber, til fri afbenyttelse af medarbejderne, der kunne hjælpe dem til en følelse af bedre at kunne håndtere pressede situationer og give slip på arbejdslivet privat og omvendt.

Desuden at hjælpe dem til at opnå en følelse af overskud, og af at være nærværende og holde fokus, både på arbejdspladsen og privat. Og til sidst en generel oplevelse af forbedret balance imellem arbejdsliv og privatliv, ved anvendelse af redskaberne.”
(Uddrag fra rapporten ‘Nærvær i Livet – Et balanceprojekt fra Centralkøkkenet på Vejle Sygehus 2011/2012‘)

Erfaringerne fra denne arbejdsplads var, at 66% af deltagerne anvendte redskabet erhvervsmeditation ofte (flere gange om dagen til flere gange ugentligt, og primært på arbejdspladsen). Tilbagemeldingerne fra de ansatte viste meget tydeligt, at de, der hævdede at bruge værktøjet meget, også var dem, der rapporterede størst effekt af det.

Generelt var det muligt, trods gode startværdier blandt projektdeltagerne, at påvise en ændring i fordelingen af besvarelserne på før/efter-målingerne fra ‘enig’ imod ‘meget enig’ i de udsagn, der angik forhøjet følelse/oplevelse af:

  • øget overskud på arbejdspladsen
  • øget evne til at holde fokus, både hjemme og på arbejdet
  • øget evne til at være nærværende, både hjemme og på arbejdet
  • øget evne til at slippe det derhjemme, mens man er på arbejde
  • øget evne til at slippe arbejdet, mens man er derhjemme
  • øget evne til at håndtere pressede situationer, både hjemme og på arbejdspladsen

Fra projektledelsens side var desuden tilbagemelding, at den allerstørste force ved deres projekt var, at der med meget, meget lille tidsforbrug kunne skabes en meget, meget stor effekt for deres medarbejdere.

meditation-hjerne

Nogle af de vigtigste fordele ved at lære at meditere er at:

  • Man afhjælper og forebygger stress
  • Man bliver lykkeligere og generelt gladere
  • Man bliver skarpere og forbedrer koncentrationsevnen
  • Man kommer i kontakt med sin indre gnist
  • Man oplever en følelse af flow og mening
  • Man får lettere til nærhed og empati

Kort sagt, et håndgribeligt redskab til selvudvikling, 
skærpelse af dine medarbejders evner og optimering af deres liv.

Vil du vide mere?

Hvis du eller din arbejdsplads har lyst til at vide mere om Erhvervsmeditation, så er du velkommen til f.eks. at booke Henning Daverne til et foredrag.

Det er desuden muligt at bestille et længerevarende kursus i Meditation og Mindfulness for virksomheder, der bl.a. indeholder

  • Oplæring i 4 guidede meditationer
  • Videoundervisning til hjemmeøvelse og træning
  • Lyd meditationer til hjemmeøvelse og træning
  • Ugespecifikke øvelsesplaner
  • Dagbogs-guide
  • E-bogen 12 minutter 
til succes
  • Før/efter målinger på stress og gnist

Læs meget mere om det hér

Henning Daverne har også skrevet adskillige bøger om emnet, og du kan se en oversigt med Henning Davernes bøger her.

Overskud og balance – fordrag om meditation og mental træning med Charlotte Birkow Henning Daverne og

Foredrag med Henning Daverne, Charlotte Birkow og Umahro Cadogan

Denne aften vil inspirere dig til at tage kampen op, til at få energi og overskud til at kæmpe imod med, til at få det overskud det kræver og til ligefrem at være på forkant.

PÅ DETTE ÅBNE FOREDRAG FÅR DU TEKNIKKER:

• til at få et positivt livssyn

• til at være proaktiv

• til at fokusere og prioritere

• til at ”elske din krop med den mad du spiser”

• til at være en bedre udgave af dig selv

CHARLOTTE BIRCOW Charlotte Bircow er bedst kendt som Danmarks fitnessdronning med de legendariske ”balder af stål”, men i forsommeren 2011 blev hun ramt af brystkræft. Hendes identitet og selvopfattelse blev stærkt udfordret, og det samme gjorde i øvrigt hendes balder, der kort efter diagnosen kunne fejre deres 50 års fødselsdag. Ved at fastholde sit positive livssyn, et stærkt ”forbrug” af motion og mental træning, kom hun hurtigt tilbage i topform – både fysisk og mentalt. I dette autentiske foredrag får deltagerne indblik i en række af de metoder og tricks, som Charlotte har benyttet hele livet igennem til at blive et lykkeligt og stærkt menneske. Følg hendes personligehistorie gennem livets op og -nedture. Et liv hvor hun konstant har sværget til en proaktiv adfærd frem for en reaktiv. Hvor hun konstant har fokuseret på løsningen frem for problemet. I foredraget sætter Charlotte fokus på, hvordan sundhed i både tanke og krop, skaber stort konkret overskud og glæde i hverdagen – selv når det ser sortest ud, og forandringens vinde blæser.

HENNINGE DAVERNE Vil du også gerne blive bedre til at fokusere og arbejde mere effektivt? Så kan meditation og mentaltræning være noget for dig! Foredrag med Henning Daverne giver dig værktøjer til, hvordan du bedst opnår balance og fokus i din hverdag ved at bruge værktøjer fra kampsportens verden. Han har gjort det til sit livsværk at hjælpe erhvervsfolk med at være skarpe. ”Hvis meditation var en pille, som kunne give dig større indvendig ro, mindre stress, bedre kropsligt velvære og mere succes i arbejdslivet, ville du så tage den? Ja, naturligvis! Men hvorfor gør vi det så ikke? Henning Daverne stiller spørgsmålet og tager dig på en rejse ind i meditationens verden. Balancen imellem præstation og restitution er en forudsætning for at kunne yde dit bedste. Med mental træning forbedrer du evnen til både at fokusere og slappe af. Henning har skrevet flere bøger og holder et væld af workshops bla. på baggrund af bøgerne 12 Minutter til success. Vejen til indre ro – i en travl hverdag. Find din gnist – en guide til meningen med dit liv

UMAHRO CADOGAN Ud med tælle-måle-veje tilgangen til sundhed og god mad; tilbage til glæden og vitaliteten. For hvis mad og sundhed bare skal gå ud på kalorier og restriktioner, så forsvinder det magiske. Så bliver mad en negativ oplevelse med masser af forbud og begrænsninger. Mad er information. Maden taler helt bogstaveligt til din krop, der så giver dig svar på tiltale. Som Umahro cadogan siger, så kan du enten sige ”jeg elsker dig” til din krop med den mad du spiser. Eller du kan sige ”F/)&)/# dig dit fjols”. Du får svar på tiltale, da din krop reagerer derefter. Find ud af hvilken mad der er en ren kærlighedserklæring til din krop, der derfor vil spinde som en kat og køre som en velsmurt maskine. Det er nemlig det, der giver vitalitet, sundhed og lader dig ældes med ynde. Efter foredraget kan du ikke undgå at gå hjem (ny)forelsket i rigtig mad Umahro er ernæringsekspert og forelsket i god i mad! Han forsøgte at lave sin første omelet som 21/2 årig og er ikke stoppet siden. Han har skrevet de populære”Køkkenrevolution” kogebøger, har lavet Sundheds- og Køkkenrevolution i utallige hjem, firmaer og organisatorioner og er fornyligt blevet adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine på The University of Western States i Portland.

Arrangementet afholdes på BETTER PLACE: Better Place Center er Europas første oplevelsescenter om elbiler, hvor man kan få en køretur i verdens første elbil med udskifteligt batteri. Under et besøg kan man prøve en tur i bilerne og høre om, hvordan Better Place med batteriskiftestationer over hele landet giver elbilen ubegrænset rækkevidde. Tilmelding til prøvekørsel på mail: helena.friis@betterplace.com  – skriv om du vil kl. 16.30, 17.00, 17.30 eller 18.00. (det er muligt at købe forplejning/aftensmad i nærliggende café eller i Waterfront)Elbilerne er fremtidens transportform, da de har potentiale til at køre på 100 % vedvarende energi. Den nye generation af elbiler er samtidig rummelige familiebiler med alt tænkelig sikkerhed og ekstraudstyr – og så er de en drøm at køre.

For til tilmelde dig foredraget, tryk på prisen her: Pris 300 (ex.moms)