Indlæg

12 Minutter til Succes Meditation bog af Henning Daverne

flere myter om meditation fra “12 minutter til succes”

MYTER OM MEDITATION

meditation er ikke:

  • svært og krævende
  • at stoppe tankerne
  • tidskrævende
  • religiøst eller okkult
  • navlebeskuende

Læs hvorfor nedenfor…….


Meditation er ikke:

Svært og krævende

Nej, meditation er simpelt. Meditation kan have krævende for- mer, men i sin grundlæggende form handler denne mentale praksis kun om at koncentrere sig efter bedste evne. Anstreng- else af enhver art forhindrer meditation.
Udradering af tanker
Det er rigtigt, at meditation har som mål at dæmpe tankestrøm- men. Men det lykkes i starten som regel højst i korte sekvenser.
Alene forsøget på at lade tankerne passere uden at afvise dem, men også uden at fordybe sig i dem, har positiv effekt. Med tiden bliver det lettere at lade dem flyve forbi.
Tidskrævende
12 minutter om dagen er tilstrækkeligt og et rigtig godt sted at starte, hvis dit mål nu og her er at opnå større tilfredshed og ro i hverdagen. Måske vil din praksis med tiden føre dig til et ønske om at investere mere tid i din meditation. Måske ikke.
Religiøst eller okkult
Nej, meditation virker for alle. Også de allermest pragmatiske eller antireligiøse. Du behøver hverken være buddhist eller interessere dig for spirituelle emner, selv om mange mennesker med interesse for spiritualitet eller buddhisme interesserer sig for meditation. Er du interesseret i spirituel udvikling, vil det derimod nok være naturligt for dig at trække denne dimension med ind i din praksis.
Navlebeskuende

Nej, du bliver ikke asocial af meditation. Under selve meditationen er opmærksomheden ganske vist vendt indad, men formålet med denne tidsafgrænsede afsondring er at skabe større nærvær resten af tiden. Gennem meditation kommer du faktisk i bedre kontakt med andre mennesker, fordi din evne til empati og nærvær vokser.

Hent et kapitel fra bogen “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere klogere og mere rolig”

Hjertelig hilsen
Henning Daverne
Lotusheart Academy