10731091_10152827679664776_1025636104985816024_n

Min første oplevelse med meditation

Min første oplevelse med meditation står lysende klart i min hukommelse.

Den fik jeg på en yoga- og meditationslejr, som jeg deltog i sammen med min mor og lillesøster, da jeg var ni år.

Hen ved 100 mennesker mediterede sammen, og jeg oplevede en slags frigørelse af min bevidsthed fra både krop og sind, som førte til en høj grad af indre velvære.

I årene derefter glemte jeg lidt meditationen igen, men da jeg var 13 år, begyndte jeg til kampsport, hvor meditation indgik som del af vores træningsprogram.

Vi mediterede før og efter selve træningen, og den første lange tid var min oplevelse udelukkende, at gulvet var meget hårdt, og at mine ben gjorde afsindigt ondt.

Vi fik ikke megen instruktion, og jeg forstod ikke, hvad jeg skulle.

Derfor sad jeg bare med lukkede øjne og forsøgte at ligne en, der mediterede, mens tankerne flød forvirret rundt.

Jeg troede, at der skulle være stille indeni mig, og det var der ikke.

Siden lærte jeg meditationens sande væsen at kende.

Først gennem yoga og kurser herhjemme og i udlandet, siden gennem min indiske mentor Maharajji, der gennem hele sit liv praktiserede meditation på et meget højt plan.

På et tidspunkt opdagede jeg, at han talte om noget helt andet end jeg, når vi diskuterede meditation.

Jeg spurgte ham ofte, hvilke yogastillinger, åndedrætsteknikker eller mantra, jeg skulle bruge, fordi jeg var teknisk orienteret og ønskede at dyrke meditation så “korrekt” som muligt.

Maharajji, derimod, var mere optaget af, hvordan han levede sit liv.

Meditation for ham handlede om at leve fordybet i spirituel indsigt i hvert sekund og i hver handling.

Derfor grinede han ad mig, når jeg spurgte, hvordan jeg skulle sidde, og svarede igen og igen: “Behageligt. Sid behageligt.”

Ikke andet.

Og på et tidspunkt gik det op for mig, hvad han mente – og hvad jeg måske allerede havde erfaret på meditationslejren med min mor, men siden havde glemt: Meditation skal ikke være anstrengende og besværligt.

Meditation er derimod en afslappet tilstand, og man kommer ikke ind i den ved at kæmpe mod sine tanker eller udholde smerter.

Man skal derimod sidde behageligt og blot blidt bringe sin bortvandrende opmærksomhed tilbage til det, som man mediterer på.

De enkle rammer vil jeg gerne give videre.

Meditation handler ikke om kropsstillinger eller lukkede øjne.

Det er heller ikke nødvendigt at tilbringe et halvt liv i en bjerghytte eller at meditere hele og halve timer morgen ogaften for at få effekt.

Meditation handler om regelmæssigt at være fuldt til stede i sig selv.

Jeg var flere år om igen at forstå, hvad meditation går ud på, og de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs, vil jeg gerne dele med dig i ønsket om, at de må være til gavn for dig.

Jeg tror, at vi alle er på en indre rejse livet igennem.

Mit budskab er, at du ved regelmæssigt at vende tilbage til dit indre rum påvirker alle dele af dit liv med en enorm og positiv kraft.

Meditation hjælper os ganske enkelt tilbage til os selv.

Inden jeg startede på meditation, følte jeg mig mentalt ude af balance.

Jeg havde svært ved at trække vejret og følte mig meget spændt i mellemgulvet.

Jeg har nu været i gang med at meditere i tre uger, og jeg mærker, at det letter på min vejrtrækning.

Det er overskueligt med de 12 minutter, for jeg føler mig ikke presset af mit eget projekt.

Jeg føler, at jeg kan blive ved.

Senere vil jeg måske udvide tiden, men ikke nu.

Så risikerer jeg at falde fra, som man falder fra en besværlig slankekur.

Som det fungerer nu, oplever jeg min meditation som et åndehul, og ikke en pligt.

Jeg glæder mig til mine små sessioner og er glad og rolig, mens jeg er i dem.

Jeg kan selv høre, at jeg lyder glad, når jeg fortæller andre om min meditation, og jeg ved, at jeg har fundet en god vej.

Majbritt Sandberg, 41 år.

Gift, to børn, ejer af en mindre virksomhed

Lær at meditere på kurset “12 minutter til ro og gnist”