Meditation i radio sundhedsrevolutionen

I det første 60 minutters afsnit af radio sundhedsrevolution med Umahro Cadogan, er Henning Daverne på besøg til en snak om meditation, mindfullness, at finde sin indre gnist og behovet for aktivt at skabe oaser af ro i vores moderne hektiske liv og samfund.

Børster du tænder hver dag?

I programmet stilles spørgsmålet “Mediterer du hver dag?” og derefter ” Børster du tænder hver dag?” de fleste moderne mennesker børster tænder dagligt, men man skal faktisk ikke skrue tiden særligt mange år tilbage før man ikke børstede tænder, istedet tog tænderne ud om aftenen. Det er en rejse vi har været på fra at danskerne tog tænderne ud om aftenen (vores bedste og oldeforældre havde ofte tand gebis) til at vi idag er bevidste om tandsundhed og dagligt børster tænder. Udviklingen har taget mange år og viser os at hver gang vi få ny viden og knowhow så kan det føre til et holdningsskifte som igen fører til nye vaner og bedre livskvalitet. Idag ved vi ikke kun at tandsundhed er vigtigt, vi ved også hvad der skal til at bevare tænderne sunde hele livet og, endnu mere vigtigt, vi har som samfund fået indført tandsundhed som vane i hele befolkningen
På samme måde kan man forestille sig at den moderne forskning som viser at vores hjerne forandre sig når vi dyrker meditation og mindfulness, har ført til det holdningskifte vi ser i disse år, et holdningskift som betyder at meditation og mindfulness er gået fra at være “hippie til at være hippt”. Idag har meditation og mindfulness fundet stor udbredelse blandt danskerne men også accept i store dele af sundhedsvæsnet.
I de kommende år kan man forestille sig at denne viden og det medfølgende holdningskifte vil lede til at meditation og mindfulness finder vej til mange flere mennesker, uddannelses institutioner, virksomheder og organisationer i Danmark

Meditation er hjernefitness

Meditation fungerer fantastisk som en form for hjernefitness, der holder dig sund og veltilpas på det mentale plan. Præcis som daglig motion holder dig sund og veltilpas på det fysiske plan. Hvis du praktiserer regelmæssigt, får du effekt. Meditation forandre din hjerne, forandringen sker, fordi din koncentration under meditation omdirigerer blodstrømmen og aktiviteten i din hjerne. Denne omdirigering styrker de dele af hjernen, som er forbundet med ro, tilfredshed og velvære, mens de dele, der har med stress, angst og depression bliver mindre active. Centre for ro og fokus vokser, og centre for stress, angst og aggression dæmper sig. Forskning viser at meditation giver dig:

Større ydeevne: Den mentale kapacitet vokser. Evnen til at koncentrere sig og til at huske bliver bedre, hvilket betyder, at vi kan yde mere på det intellektuelle plan.

Glæde: Hjernen producerer flere af de hormoner, der skaber velvære og lykke. Vi opnår bedre kontakt med os selv og med andre mennesker og føler større tilfredshed med tilværelsen.

Indre ro: Niveauet af stress i både krop og sind daler. I stedet opstår større ro og mere kontakt med nuet. Aktiviteten i hjernens centre for angst og vrede falder.

Det grænseløse arbejdsliv øger behovet for selvledelse

Der er intet tidspunkt i døgnet hvor du ikke har mulighed for at forholde dig til dit arbejde, ifølge Danmarks Statistik har danskerne, selvstændige såvel som lønmodtagere, taget det grænseløse arbejdsliv til sig. Der bliver tjekket arbejdsmails og -telefoner, både om aftenen og i weekenden, som aldrig før. Bagsiden af de – på mange måder – positive og fleksible arbejdsforhold, kan være en oplevelse af, at vi aldrig har rigtig fri. Den mangel på ydre regler, klare forventningsafstemninger eller ledelsesmæssig styring stiller nye krav til selvledelse.

Hvorfor? Fordi det bliver mere op til det enkelte menneske at definere, hvornår arbejdsdagen slutter, hvornår opgaven anses for løst, og i det hele taget, hvornår og hvordan vi skal stå til rådighed for arbejdet? Og dermed kan resultatet blive, at livet passerer, mens vi glemmer at prioritere os selv og vores nærmeste.

Det kan være svært at vide, hvornår arbejdet er helt færdigt. Hvor lang tid skal jeg bruge, og hvornår er kvaliteten god nok? Det kan være svært at gennemskue hvor og hvornår opgaven skal udføres, og hvem der har ansvaret for hvad. Det grænseløse arbejdsliv efterlader mange med en indre følelse at at være under press og denne følelse skader vores hjerne og slider på vores helbred og relationer. Ja du læste rigtigt, din egen selvoplevede følelse af stress er en indikation som er tæt forbundet med nedsat aktivitet i hjernen.

Stress skader din hjerne

Et studie publiceret i “the Proceedings of the National Academy of Sciences”, viser at vi ikke tænker optimalt når vi er under press, når du føler dig under press vil du have svært ved effektivt at flytte din opmærksomhed fra en opgave til en anden, sammenlignet med en gruppe som ikke føler sig under press. Stress niveauet som blev målt på en såkaldt “percived stress scale” (selvoplevet stress) viste sig at være tæt forbundet med nedsat aktivitet i hjernens præfrontale cortex. Når du føler dig stresset er den mest avancerede del af din hjerne altså mindre aktiv, hvilket betyder at du bliver mindre effektiv til dit arbejde og mindre nærværende i dine relationer.

Forskere på Princeton University, har fundet ud af at høje niveauer af stress homoner (corticosteriods)  resulterer i en nedgang I neurogenesis (dannelses af nye neuroner i hjernen) dette er angiveligt grunden til alders og stress betinget hukommelses problemer, den gode nyhed er at disse problemer er reversible, dvs du kan ændre situationen hvis du formindsker dit stress niveau.

Stress er vor tids allerstørste arbejdsmæssige problem, og statistikken viser, at problemet er voksende. Arbejdsrelateret stress er den væsentligste årsag til sygefravær, dårlig trivsel, konflikter og medarbejderafgang i både den private og offentlige sektor. Erfaringerne viser, at det kan være utroligt vanskeligt for den enkelte at sige stop og sige fra over for ”det oplevede forventningspres”.

For meget stress gennem en længere periode kan føre til hukommelsestab, livsstilssygdomme og depression. I dag ser vi, at selv helt unge mennesker, kan blive nedbrudt af stress efter ganske få år. Årsagen er ofte et for stort oplevet arbejdspres, og derfor har lederen fået en ny central rolle. Det er lederen, der sætter scenen for arbejdskulturen, og derfor vil en leder, der arbejder meget, og som samtidig er stresset, være med til at skabe et potentielt stressfremmende arbejdsklima. Ligesom en nærværende leder i balance kunne lede sig selv og inspirer sine omgivelser til det samme ved at udvise balance, overblik og empatisk ro.

Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsplads, leder og medarbejder er klædt på med selvledelsesværktøjer så man kan håndtere samfundsudviklingen.

Meditation – effektiv selvledelses værktøj mod stress

Meditation er et effektivt selvledelsesværktøj fordi:

• Meditation kan skabe en ro i kroppen, der giver dybere afslapning end normal søvn.

• Meditation kan sænke blodtrykket og sænke laktat- og kolesteroltallet i blodet.

• Meditation øger kroppens udskillelse af oxytocin – et antistresshormon– samt af stofferne dopamin og seretonin, der i modsætning til adrenalins kamp- eller flugt-virkning giver en følelse af indre ro og tilfredshed.

• Meditation har en beroligende effekt og virker som en biokemisk modgift til alarmberedskabstilstanden.

Stressens effekt i kroppen kan betragtes som en form for biokemisk forgiftning, via meditation kan du dagligt vaske dit indre rent for stressens negative effekt på krop og nervesystem og på den måde undgår stressrelaterede sygdomme og et svækket immunforsvar. Meditation er et stærkt værktøj, der kan skabe dyb hvile og være modgift til at forebygge og helbrede stress. Meditation udløser kemiske reaktioner, på samme måde som stress gør det. På den måde kan du, ved at indfører meditation som en daglig vane, øge din mental kapacitet, opnå mere lykke og modvirke – eller i det mindste nedsætte –risikoen for alvorlige stressrelaterede sygdomme betragteligt ved at meditere. På Sundhedsstyrelsen hjemmeside kan man blandt andet læse i en rådgivningspjece til almen praksis omkring forebyggelse af langvarig stress, at;

”forskellige afspændingsteknikker har vist sig at kunne modvirke negative effekter af stress på blandt andet hormon-, immun- og hjerte-kar-systemet og give patienten en følelse af velvære. Det gælder teknikker som meditation, visualisering og yoga.”

Lyt til den 60 miutter lange radio udsendelsen her…

Gør meditation til en vane, kom på kursus og lær at mediterer hver dag…..