Moderne forskning omkring meditation og mindfulness. Positiv psykologi og hjerneforskning. Blog indlæg af Henning Daverne

Hvorfor meditere? Facts + gratis øvelse


Ny forskning viser at meditation skaber ændringer i hjernen. Henning Daverne taler i denne video om, hvad meditation er, og peger på hvorfor meditering kan hjælpe dig med at investere mere af din psykiske kapital i nuet, for at kunne vende tilbage til din naturlige tilstand.

Meditation påvirker krop og hjerne

Findes der videnskabelige årsager til at meditere, og hvad er hjerneforskere og andre videnskabsfolk nået frem til, når de har studeret effekten af meditation på hjernen. Kan meditation virkelig påvirke krop og hjerne i sådan en grad, at vi kommer til at føle mere lykke, glæde og indre ro? Alle resultater siger ja.

Effekten af glæde og ro

Hvorfor meditation, fordi det skaber hjerneforandringer, som giver mindre tendens til stress, bedre koncentrationsevne, større tilfredshed, større evne til at føle med andre, og større ro.

Studier viser også at glade mennesker ofte er både 50 procent bedre og 50 procent hurtigere til at løse opgaver. Glæde får vores hjerne til at yde bedre, og uanset hvilken aktivitet vi står overfor, vil vi være bedre tilsat udføre den, hvis vi er glade, og ikke bruger vores energi på f.eks. utilsigtede bekymringer.

I en undersøgelse sidste år fandt en Harvard-forsker desuden at meditation og andre mind-body-teknikker rent faktisk påvirker kroppen helt ned på celleniveau, ved at påvirke visse gener, der styrer vores stress og immun-funktioner.

Hjernefitness og ommøblering i hjernen

Vi ved, at meditation forandrer vores måde at fungere mentalt og følelsesmæssigt på. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om i hjernen, og at det ændrer os som mennesker – en viden, som yogier, munke og andre spirituelt aktive mennesker har haft gennem mange årtusinder, og som nu bakkes op af forskere i mange lande.

Samlet set har man fundet ud af, at man kan træne sin hjerne til at blive en glad, tilfreds og rolig hjerne ved f.eks. at meditere. For at virkningen skal være langtidsholdbar kræves det dog at man øver/praktiserer sin meditation dagligt – eller lige så regelmæssigt som motion. En glad, tilfreds og rolig hjerne er resultatet af hjernefitness, såsom meditation. Man bliver mere optimistisk, rolig og nærværende.

Meditering hvorfor

Hjernen der viser hvorfor meditation er godt

Naturvidenskaben bag

I vores hjerne skaber celler og neuroner konstant nye forbindelser, og dropper andre, afhængigt af hvilken type stimuli vi udsættes for – noget vi kalder ‘oplevelsesbaseret neuroplasticitet’. Det påvirker hjernens neurale kredsløb, hvilket igen påvirker hvordan vi reagerer i forskellige situationer og på forskellige typer af oplevelser. Det påvirker desuden hjernens struktur – nogle områder bliver større (tykkere), andre bliver mindre. Lad os se på et eksempel med hvorfor meditere er godt.

For eksempel: Når vi mediterer, føler vi mindre af den ængstelse, skyld, angst, stress og vrede, som hører til i det limbiske system, der er vores netværk for følelser og hukommelse, og bl.a. indeholder amygdala og hippocampus.

Amygdala kaldes oftest hjernens frygtcenter, for i amygdala opstår vores mest primitive følelsesmæssige reaktioner (bl.a. frygt og vrede). Meditation dæmper aktiviteten i amygdala – og i stedet opstår en mere rummelig og forstående grundfølelse.

Undersøgelser har vist, at mennesker med stress føler sig mindre stressede, når de er begyndt at meditere. Måler man på deres hjerne før og efter meditationstræning, ser man helt konkret, at en del af amygdala er aftaget i størrelse. Det er udtryk for, at der så at sige er færre signaler til området.

Sådan går du selv igang

Hvis du har lyst til selv at at prøve at meditere, er her en helt enkel meditation, som du kan lave når og hvor du vil i løbet af dagen:

Meditation: Kropsscan

  • Sæt dig tilrette på en stol, et uforstyrret sted, med rank ryk i en afslappet stilling
  • Flyt nu din opmærksomhed til dine fødder. Mærk fødderne og flyt så langsomt opmærksomheden op igennem kroppen til underbenene, knæene, lårene, hoftepartiet, balderne og skridtet. Mærk nu på en gang alle dele af begge dine ben fra bæltestedet til og med fodsålerne. Træk vejret godt og dybt, mens du holder en rolig og afslappet opmærksomhed i dine ben.
  • Flyt nu opmærksomheden til dine hænder. Mærk hænderne indefra. Mærk også underarmene, albuerne, overarmene og skuldrene. Mærk nu begge dine arme hele vejen fra skulder til og med hånd. Det handler om at være til stede i dem og mærke dem indefra.
  • Flyt nu roligt opmærksomheden til området fra bæltestedet og op til solar plexus hele vejen rundt om din krop. Træk vejret dybt og mærk maven, siderne og lænden. Ret også din opmærksomhed helt ind i kroppens center, som ligger midt imellem navlen og rygsøjlen.
  • Flyt nu din uanstrengte opmærksomhed til dit brystbælte. Mærk bryst, ribben og skulderblade. Flyt opmærksomheden til hals og nakke og videre til dit hoved.
  • Dvæl med din rolige og afslappede opmærksomhed på kroppen som en helhed.

Optimerer din meditering med tilvalgsøvelser

Hvis du oplever uro i kroppen mens du sidder og mediterer så lav nogle fysiske øvelser inden du starter din meditation. Brug gerne et par minutter på at hoppe lidt, strække ud eller danse.

Her kan du se en øvelse jeg underviser på mine meditationskurser:

Hvis du oplever at dine tanker og følelser forstyrrer dig mens du mediterer så lav vejrtrækningsøvelser, træk vejret dybt ned i maven et par minutter og derefter træk vejret, rytmisk som en blæsebælg (mere overfladisk) et par minutter.

Sæt dig så ned og mediter. Ved at have den samme rutine før din meditation, fortæller du din krop, at den nu skal til at gå i en anden modus.
Bemærk!
Stort set alle kan have  glæde af at meditere. Du skal dog ikke meditere, hvis du har en behandlingskrævende psykisk sygdom eller ubalance, for det kan i sjældne tilfælde forværre din tilstand. Hvis du er i tvivl, om hvorfor meditere og om du kan begynde at meditere, så spørg din læge.

Læs mere om meditation og download et gratis kapitel fra min seneste bog på http://www.henningdaverne.dk/gratis-kapitler

Udtalelser om meditation

Kevin Pedersen – Adm. Direktør Delegate A/S
”Når jeg kommer ind af døren, kan jeg mærke på børnene, at vi er meget mere til stede sammen. Konflikter som man altid har i en familie, de er der bare ikke. Det er en signifikant forskel fra at tage stressen med ind i huset, og i stedet lade den blive ude i bilen. Det er meget praktisk og lavpraktisk gjort, at sidde i sin bil i sin carport og meditere, trække noget vejr og noget luft.”

Susanne Toft – Receptionist
”Det er så lidt der skal til. Det er det, jeg syntes der er så interessant ved det her. 12 minutter om dagen, det er Halvanden cigaret. Jeg ryger ikke – men halvanden cigaret om dagen, hvor du egentligt bare skal sætte dig ned og være tilstede. Det giver så meget ro i den anden ende. Det er rigtig rigtig interessant.”

Troels Bulow Olsen – Direktør
”Hvis du skal sørge for, at du har en medarbejder stab, der skal følge sig godt tilfreds og er glad for at være i din virksomhed. Så er du jo nødt til indimellem at sige, at den store lige vej som alle andre går. Den kan du ikke vælge.”

Troels Kjær- Hjerneforsker Rigshospitalet
Når man mediterer, så ser man en ændring af vores normale frekvens der normalt dominerer hjernen. Den ligger på en 8 -10Hz. Når man meditere så falder den. Så ligger den typisk på 5-6 Hz. Så vi ser altså en effekt på hjernen, som vi kan måle fra millisekund til millisekund, når vi mediterer.

Ulrik Lynge – Konsulent Coach
Meditationen for mig, var en oplevelse af at det skabte en ro. En oplevelse af, at nu kan jeg mærke det. Den der varme. Den gode energi og en følelse af at være.”

Vil du vide hvad Christian Stadil CEO Hummel tænker om meditation? Så skal du trykke play på videoen.

meditation og mindfulness med Henning Daverne. Find din gnist - en guide til meningen med dit liv

Meditation og moderne forskning

Meditation, mindfulness og moderne forskning

meditation og mindfulness med Henning Daverne. Find din gnist - en guide til meningen med dit liv

Uddrag fra bogen Find din gnist – en guide til meningen med dit liv

af Henning Daverne

 

Meditation, mindfulness og moderne forskning. Moderne hjerneforskning viser, at der er sammenhæng imellem vores tanker, følelser og helbred. Når vi er nervøse stiger blodtryk og puls, men når vi føler indre ro og tilfredshed, kan det styrke immunforsvaret, så det ikke er modtageligt for infektioner og smitsomme sygdomme i samme grad. Vores psykiske og følelsesmæssige tilstand kan påvirke åndedræt, immunforsvar, blodkredsløbet, fordøjelse og det endokrine system, hvor beskeder sendes rundt i kroppen via hormoner. Richard Davidson vurderer, at vores følelsesliv er den væsentligste faktor for vores fysiske helbred.

På en anden front har den amerikanske biolog Bruce Lipton (født 1944) undersøgt det menneskelige genmateriale. Vores gener bestemmer personlighed, øjenfarve, højde samt de sygdomme, som vi er disponeret for. Lipton har fundet ud af, at generne opfører sig som CDer. Du har dem stående, men hvis de ikke bliver spillet, har de ingen indflydelse på, hvad der faktisk sker. Generne har derfor ikke en så væsentlig betydning for din personlighed, som videnskaben hidtil har antaget. Lipton har påvist, at omgivelserne har stor betydning for aktiveringen af bestemte gener.

Det forholder sig således, at vores indstilling og fortolkning af livet aktivt ændrer på vores gener rent fysisk. Vi kan så at sige manipulere med vores egne gener og DNA ved hjælp af tankens kraft. Konsekvensen ved at forstå dette nye verdensbillede er naturligvis, at du vil begynde at navigere efter en nyt og mere virkelighedsnært kort over dit liv.

Den indre kilde

Otto Scharmer fik idéen til U-teori for over ti år siden, da han begyndte at lægge mærke til, at de dygtigste ledere og innovatører, han mødte, tilsyneladende opererede ud fra et helt andet mentalt niveau end almindelige gennemsnitsledere.

De var mere åbne, lyttende, nærværende. De var så at sige i stand til at komme helt ned i nogle andre lag af sig selv – Jeg forstod pludselig, at det, der betyder noget, ikke er, hvad ledere gør, eller hvordan de gør det. Det er den indre tilstand, den indre kilde, hvorudfra de opererer, der gør forskellen

Du siger ligefrem, at de dygtigste, mest fremsynede ledere er dem, som er bedst i kontakt med sig selv?

– Ja, det er folk, som kender de dybere lag i sig selv, og som tør bruge dem. De er ikke nødvendigvis klogere end andre, men de kender sig selv, og det er en enorm styrke for dem, fortæller Scharmer til Ledelse i Dag.

Meditation blandt ledere

Mens Otto Scharmer holdt dialogiske interview med 150 aktører inden for innovation og ledelse, slog det ham, at rigtig mange af dem, der havde gjort størst indtryk på ham, havde én ting til fælles. De praktiserede alle et eller andet i deres dagligliv, der hjalp dem med at finde ind til deres bedste kilde til kreativitet. Mange af dem stod for eksempel tidligt op og brugte den tidlige morgenstilhed og ro til at finde samhørighed med det, de betragtede som deres kald

Gammel versus ny videnskab

Vi skal bevæge os væk fra den gamle videnskab som Newton står for og over i den ”nye” videnskab, som Einstein står. Det underlige er, at vores nuværende teknologi foregår gennem et felt som vi ikke kan se. Men det accepterer vi. Vi ved, at vi kan få et opkald på mobiltelefonen. Vi ved, at vores internetforbindelse er trådløs.

Vi ved, at vi kan sende rumobjekter til Mars og styre landingsobjektet på 248 millioner kilometers afstand. Så længe det er noget med en maskine, så accepterer vi det. Men når det gælder menneskelige tanker, accepterer vi ikke den trådløse forbindelse.

Vi bruger allerede ideen om al tings sammenhæng i et samlet ”Felt” i vores ydre liv, men hvordan vil det se ud, hvis vi skal brug denne viden som udgangspunkt for vigtige beslutninger i vores arbejdsliv?

Vi taler om et spring fra den mentale identitet (Newton, sindet, årsag og virkning) til den nærværsbaserede identitet (Einstein, sjælen, synkronicitet, Feltet). Det tager tid at vænne sig til at turde springe. Vi skal træne i det.

Fysisk eller psykisk?

I den virkelighed, som den ny videnskab beskriver, er der direkte sammenhæng mellem det materielle og psykologien. Psyken er ikke-lokal og allestedsnærværende, den gennemtræner alt. Vi er vant til at tænke på, at psyken er lokal inde i kroppen. Det vi ved fra kvantefysikken i dag, fra Einstein, Jung, Bohr og Schrödinger, er at vores psyke er ”ikke lokal” dvs ikke begrænset til vores fysiske krop.

 Der er noget nyt på vej.

Hvad er det, og hvordan skal vi så navigerer? Før vidste vi, at hvis vi skulle have succes på vores arbejde – en bedre stilling eller mere i løn – så er der en slagplan A-B-C-D. Du skal ”træne” på en bestemt måde, så du får en bestemt forhandlingstaktik under for eksempel lønforhandlinger, og når du får mere i løn, så har du din næste taktik klar. Der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Den måde tænkte Isaac Newton på, og vi tænker stadig på denne måde. Det er ”billard-tankegangen”, hvor du støder til den ene kugle, hvorefter den anden kugle går i bevægelse.

Den model holder ikke længere. Det ved vi fra moderne videnskab, men vi har bare ikke taget den nye videnskabs resultater til os når det drejer sig om at navigere i vores personlige dagligdag. Hvad betyder det for vores måde at være os selv på, nå resultater på, vælge på eller få mere i løn?

Selvfølgelig skal vi stadig bruge årsag-virknings-sammenhænge, men det nye taler for, at der også er andre måder at bevæge sig på hvis vi ønsker at forholde os til resultaterne fra den nye videnskab i vores arbejds og privatliv. Hvordan ser det så ud?

 Yin og Yang

Mange af svarene ligger i vores subjektive opfattelse. Kvantefysikken taler om, at hvad du forventer at se, det ser du. Intention og forventning er afgørende for, hvad der kommer til at ske. Det er et helt andet tankesæt, som bringer os over i Østens filosofi om yin og yang, der er to forskellige energier. Yin handler om at være, yang om at gøre.

Vi kender ”at gøre” til hudløshed. Vi navigerer på den måde konstant i vores dagligdag, hver gang vi skal nå et mål har vi en handlingsplan der indeholder alle de handlinger vi skal gøre. Men hvad betyder det reelt, når vi taler om ”at være”?

”At være” er en bevidsthedstilstand. Evnen til nærvær igennem meditation. Ideen om yin er betydelig mere udbredt i Østen, hvor man ser det som en form for magnetisme eller vibration: Du tiltrækker muligheder ved at være til stede i sig selv på en specifik måde.

Vi fortæller med stolthed om, hvad vi har nået, hvor mange penge vi har tjent, og hvor hurtigt vi har løbet for at nå i mål. I Østen er det derimod prisværdigt at tingene kommer til dig; Du lykkes at tiltrække ved at sidde ned. Min mentor, meditationsguruen Maharajji sad et sted, men ved at være til stede i sig selv på en bestemt måde tiltrak han mennesker og muligheder, der kom til ham. Han sad og var fordybet i spirituel indsigt og meditation

Maharajji –  eksempel på et liv i flow 

Meditations guru Maharajji var allerede som fem-årig forældreløs. Han kom fra fattige vilkår, og begyndte at interessere sig for meditation og yoga. Senere i livet kom Indiens præsident til ham og ærede ham, og da han døde, var han spirituelt overhoved for 70 millioner mennesker. Hvad besad han? Lad mig give et eksempel fra dagligdagen:

Folk havde tiltro til ham, og mødte frem til ham hvor han sad ved sit bål. De bad ham om alt muligt fra råd til konkret hjælp. De kom hen til ham, hvis de stod over for en konkret udfordring i deres liv. Ligesom katolikker går i kirke og beder til Gud. Og lykkedes tingene for dem, så ville de give noget tilbage til Maharajji.

En mand havde året før haft problemer med sine afgrøder og klagede sin nød. Maharajji fortalte ham, at det nok skulle gå godt alligevel.

En morgen sad jeg sammen med Maharajji, da en meget fattig mand kom til ham. Manden havde ikke råd til at betale medgiften på 10.000 rupees for sin datter. Det var en årsindtægt for den fattige mand. Han fortalte historien til Maharajji, men Maharajji levede simpelt og ejede bare de lagner han var svøbt i, så han sad bare og lyttede:

”Det skal nok gå.” Herefter sad manden hos Maharajji. Et par timer senere kom manden, der havde beklaget sig over sine afgrøder året før. Han havde ikke siden været i ashrammen, men nu ville han vise sin taknemlighed til Maharajji, fordi høsten var gået godt. Han havde bragt en gave til Maharajji på 10.000 rupees. Maharajji sagde tak, og vendte sig om mod manden, der var plaget af medgiften: ”Værsgo.”

Maharajji løste problemer uden aktivt at gøre noget. Det var hans måde at ”bevæge” sig på. Det er et eksempel på et liv i meditation, flow og magnetisme.

Næste meditationskursus her.. 

meditation i aftenshowet

Meditation mediter med Aftenshowets meditations klub

af Henning Daverne

I 2010 kørte kursusvirksomheden speakers club, hjerneforsker Troels W.Kjær og undertegnede et pilot projekt for at undersøge effekten af 12 minutters daglig meditation.

Baggrund for forsøget

Man har i mange år haft videnskabeligt belæg for at meditation har gavnlig effekt på mange forskellige områder at den mediterendes liv, mediterende viste sig fx at have en yngre biologisk alder end deres kronologiske jævnaldrende, meditation har vist sig at øge koncentrationsevnen, afhjælpe stress og udvikle de områder af hjernen som har med lykke at gøre.

Foredrag om meditation i danske virksomheder

Jeg holder hvert år mange foredrag og workshops i danske virksomheder, efterspørgslen er stor på foredrag som kan give konkrete værktøjer til at øge menneskers trivsel, glæde og balance. Emner som “Work-Life balance”, “ro på toppen”, “find din gnist”, “kom i mental topform” er meget efterspurgt.

Når deltagerne under sådan et foredrag selv prøver at mediterer og derigennem personligt erfarer hvordan man via let tilgængelige øvelser, hurtigt finder en dyb afslappet ro og et indre velbefindende, er den reaktion jeg oftest hører “det er jo fantastisk og overraskende at man kan gå fra stresset og anspændt til afslappet og rolig på så kort tid”

Under sådan et foredrag hører deltagerne også om de positive effekter som meditation , igennem videnskabelige forsøg, har vist sig at have på hjerne, blodtryk, stress reduktion og øget koncentration.

Videnskabelige forsøg på langtidsmediterende

Indtil 2009 er de videnskabelige forsøg omkring effekten af meditation typisk blevet foretaget på mediterende forsøgepersoner som har min. 10 års erfaring med daglig meditation af 45-60 minutter varighed. At meditation viser sig at have mange positive effekter der er brugbare for alle mennesker gør området realevent for alle der ønsker mere glæde, mindre stress, bedre helbred og større mental kapacitet

Den største indvending mod meditation

I mit daglige virke møder jeg mange travle mennesker, den indvending jeg oftest støder på når mennesker hører om de videnskabelige forsøg af meditation er  “det lyder rigtig godt med alle de positive effekter af som man kan få fra meditation men jeg har slet ikke tid til af mediterer så lang tid hver dag” til det ku man selvfølgelig svare:

“30 minutters meditation hver dag er essentielt – hvis du har alt for travlt, er 60 minutter nødvendigt”


Meditation til forskellige behov

Meditation er et værktøj som kan hjælpe mennesker på forskellige måder afhængigt af hvor er selv er i deres liv, fordi vi som mennesker er i løbende udvikling kan vi også vende tilbage til meditation på forskellige tidspunkter i vores liv og få noget nyt ud af det.

  • Meditation kan på et niveau afhjælpe stress og spændingshovedpine samt skabe større koncentration,
  • på et andet niveau kan meditation give indre ro og stabiliserer urolige følelser
  • på et tredje niveau kan meditation hjælpe dig til at finde dit formål i livet
  • på et fjerde niveau kan meditation være et værktøj der giver dig intuitiv indsigt i eksistentielle spørgsmål som fx hvem er jeg? findes der en sjæl? hvad er meningen med livet? hvordan undgår jeg negative følelser og får mere lykke? er der et liv efter døden?

Meditation til travle mennesker

Med alle de ovenstående elementer i tankerne satte jeg mig i 2010 for at finde svar på dette spørgsmål:

“hvor lidt skal der til for at få de positive effekter fra meditation” således at dette effektive værktøj kunne blive relevant for det moderne travle menneske, dette spørgsmål ledte til ovenfornævnte pilot forsøg som skulle afdække effekten af 12 minutters daglig meditation på 3 områder:

  • mentalkapacitet
  • stress
  • lykke

Aftenshowets meditationsklub følger forsøget

I den periode hvor vi kørte forsøget fulgte aftenshowet hele forløbet hvilket ledte til at vi i samarbejde med Aftenshowet på DR1 startede “aftenshowets meditationsklub” som hurtigt havde 7500 medlemmer.

Aftenshowet fulgte 2 af deltagerne fra forsøgsgruppen for at se hvordan deres daglige 12 minutters meditation forløber.

Aftenshowets meditationsklub tester meditationsprogrammet "12 minutter til succes

 

 

 

 

 

Forsøget ledte også til min anden bog “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere om mere rolig”
Alle detaljer omkring forsøget samt to tilgange til meditation

  • moderne videnskab
  • tidløs visdom

Bliver gennemgået i bogen se mere her og:

download er kapitel fra bogen “12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig”

Vil du vide mere om Mindfulness, kan du læse et kapitel fra min kommende bog her.