Meditation & mindfulness – tidløs visdom til det moderne menneske

Meditation og mindfulness – tidløs visdom til det moderne menneske

Hanne Mik, fra Radio Lotus, interviewer Henning Daverne i udsendelsen: “Vidste du det – en samtale om Indien og spiritualitet”
I videoen (som er af ældre dato) møder du bla. Maharajji som er Henning Davernes spirituelle mentor.
Varighed: 23:11 min
1:07 Hvad er en asram?
1:55 Hvor gammel er Maharajji?
5:00 Hvad er spirituel praksis?
7:17 Hvad er logikken bag at anvende uselvisk tjeneste (“seva”) som spirituel praksis?
10:50 i 1996 startede en gruppe danskere på besøg i nordindien nødhjælpsforeningen “Janta Seva”
12:50 Hvor ligger Maharajjis asram?
13:25 Hvad er der med indiens hellige ko?
14:50 Hvad er en “Sadhu” (hellig mand)?
15:35 Kan du fortælle lidt om byen Varanasi / Banares?
16:50 Kan du fortælle om den hellige flod Ganges?
18:30 Maharajji lever og ånder den gamle spirituelle tradition
19:45 Hvordan kan man genkende en spirituel mester?

Uddrag fra bogen Meditation & mindfulness – tidløs visdom til det moderne menneske

Buddha blev spurgt: ”Er du en gud?”

”Nej.”
”Er du en helgen?”
”Nej.
”Hvad er du så?”
”Jeg er vågen.”

Med det mente Buddha, at han var vågnet op til sin egen dybeste natur – den naturlige tilstand. Han sagde, at vi alle kan erkende denne tilstand, der opleves som en opvågning fra den ordinære oplevelse af verden til noget ekstraordinært, der opleves som mere virkeligt. Det er som at vågne fra en drøm..

Alle de forskellige spirituelle traditioner i Østen, der indgående har beskæftiget sig med dette emne, er nået frem til samme konklusion. Den naturlige tilstand er vores udgangspunkt – belæringer om den naturlige tilstand kaldes “tidløs visdom”

I denne bog vil jeg tage dig med på en rejse i tidløs visdom og gennemgå de metoder, som udspringer fra denne visdom.

Fra meditation og mindfulness i Danmark til Indien

Siden 1995 har jeg hvert år været på et tilbagetrækningshold i Indien, hvor jeg har trænet efter de traditionelle metoder fra Østen. Jeg har boet hos yogierne i en måned ad gangen og har lært om meditation og mindfulness og om filosofien bag disse metoder. En yogi er en person som efterstræber yoga filosofiens mål – som er moksha, hvilket vil sige opvågning til friheden i den naturlige tilstand. Jeg fortæller mere om yoga-filosofien senere i bogen. Indtil begreberne meditation, mindfulness og yoga bliver tydeligere for dig, kan du betragte dem samlet som betegnelser, der peger på den naturlige tilstand som deres traditionelle endemål. Eftersom jeg i starten udelukkende kendte til begreberne gennem de bøger, som jeg havde læst, og de kurser jeg havde deltaget på i Danmark, opdagede jeg, at det adskilte sig væsentligt fra det, som yogierne forstår ved meditation og mindfulness

Jeg blev mødt med en særdeles stor åbenhed, der hjalp mig til at frigøre fra mig fra en fastlåst indstilling. I Danmark gik man meget op i at forklare, at der var forskellige måder at praktisere meditation og mindfulness på og ikke mindst, at deres egen form var den rigtige. I Østen er der en forståelse for, at det handler mindre om hvilken af de oprindelige metoder, du anvender, og mere om, hvor dybt du praktiserer metoden.

Da jeg i starten mødte min mentor – den indiske meditations guru Maharajji – havde jeg en tendens til hele tiden at spørge om tekniske spørgsmål, fordi jeg havde læst meget om forskellige traditioner: ”Hvad med denne åndedrætsteknik? Hvad med dette mantra?”

Maharajji havde tålmodighed med mig, og han viste mig mange ting. Han grinede ad mine mange spørgsmål, men det var også tydeligt, at det var vigtigt at få gjort noget fremfor at vide mere om alle disse tekniske ting. Maharajji lærte også fra sig ved at fortælle illustrative historier. Som svar til mine mange tekniske spørgsmål fortalte han mig følgende historie om fordelen ved at komme i gang med det praktiske i stedet for at blive ved med at sidde og tænke over, hvad der er bedst:

Kongens mantra
”Der var engang en konge, der søgte efter moksha (altså opvågning til friheden i den naturlige tilstand, red.). Han hørte om en guru, der var vis og kunne hjælpe ham med det. Han hidkaldte guruen til paladset:

”Jeg ønsker at begynde at praktisere, så jeg kan opnå oplysning.”

Som det er sædvane i Indien, blev kongen initieret – indviet – i et mantra af guruen. Når man praktiserer mantraet, så bærer det frugt. Når realiseringen – opvågning til den naturlige tilstand – kommer, er det frugten. Der er forskellige mantraer, så derfor opstår ofte en diskussion om, hvilket mantra der er bedst. Kongen brugte mantraet, han havde fået af guruen, men efter et stykke tid sagde han:

”Mit mantra er ikke godt nok. Jeg vil have et andet.”

Guruen gav kongen et nyt mantra. Kort tid efter vendte kongen tilbage: Jeg vil have et nyt mantra, for mit mantra er ikke godt nok.” Sådan udviklede det sig flere gange, indtil guruen sagde: ”Jeg har testet dig indtil nu, men nu har jeg fundet et mantra til dig. Du er klar nu, derfor vil jeg give dig et specielt mantra, og det vil helt sikkert bære den frugt, som du ønsker.”

Kongen lyste op: ”Endelig!”

Guruen sagde: ”Mantraet er imidlertid så specielt, at jeg ikke kan give dig det her i paladset. Vi skal sejle ud til en ø, før jeg kan give dig mantraet.”

Kongen: ”Ikke noget problem. Lad os komme af sted.”

De gik ned til havnen for at sejle ud til øen. Kongens båd lagde til kaj, så sagde guruen: ”Det er et meget specielt mantra, så vi kan ikke sejle ud til øen med den båd. Den er ikke god nok.”

Kongen: ”Hvad er der galt med den? Det er min båd, det er en meget fin båd.”

Guruen: ”Ja, men vi kan ikke bruge den. Båden skal være mere speciel.”

Herefter spurgte kongen om, hvordan båden skal se ud. Guruen beskrev sit ønske.

Efter et par måneder sagde kongen: ”Nu har jeg fået bygget båden.”

Guruen så båden: ”Den kan vi ikke sejle i. Det er et meget hemmeligt og specielt mantra, så kan vi ikke sejle i den båd. Den er ikke speciel nok.”

Sådan fortsatte det flere gange, indtil kongen blev sur på guruen: ”Hvad er det for noget med en speciel båd? Vi kunne for længst have nået ud til øen for at få mantraet, hvis vi havde sejlet i den første båd”

Guruen: ”Ja, og hvis du havde brugt det første mantra, som jeg gav dig, så havde du allerede opnået oplysning nu. Mantra er et transportmiddel, det behøver ikke at være specielt. Det kræver kun, at du bruger det.”

Find ind til essensen

Maharajjis pointe var, at sådan er det også med de teknikker og praksisser, der bringer os hen til opvågning. Det drejer sig mere om at sætte sig i båden og komme af sted, end at lave en speciel båd. Det gælder om at bruge mantraet.

Maharajjis anbefaling var, at du finder den vej, der er rigtig for dig, og du derefter går i dybden med den i stedet for at kaste dig over mange ting, som du aldrig finder ind til essensen af.

Den berømte indiske yogi Ramakrishna udtrykte det således: ”Hvis du graver 50 huller, som alle er af en meters dybde, så har du arbejdet hårdt. Men du finder ikke vand. Det er bedre at finde ét sted, hvor du graver 50 meter ned og finder vand. Arbejdet er det samme, og arbejdet er først færdigt, når du får din tørst slukket.”

Alle ægte metoder har potentialet til at føre til målet. Spørgsmålet er, hvad der er mest brugbart for den enkelte. Blandt yogierne oplevede jeg mindre dogmatisme og en meget praktisk indstilling, der handlede om ikke at blive låst i overfladiske betragtninger om de forskellige retninger og i stedet komme i gang med at arbejde med sig selv for at få den direkte indre erkendelse, som fjerner alle former for konfliktfyldt tankespind vedrørende de forskellige metoder i erkendelsen af, at målet er til stede i dybden af alle væsner og metoder.

Læs mere om spiritualitet her

Er der forskel på spirituel lykke og verdslig lykke?

DIN SKÆBNE & DIN INDRE TILSTAND
Der findes et gammelt indisk ordsprog som siger: Vær opmærksom på dine tanker, for dine tanker bliver dine handlinger og vær opmærksom på dine handlinger for dine handlinger bliver din skæbne.
I lyset af moderne psykologi kan vi tilføje at dine tanker påvirker dine følelser, og at dine tanker og følelser påvirker den tilstand som du mærker i din krop. Hvad enter du føler dig dig lykkelig, opløftet eller vred og deprimeret, så er det i din krop (dit nervesystem) at du mærker oplevelsen. Den samlede oplevelse som består af tanker, følelser og kropsfornemmelser, kaldes “din indre tilstand”. Din indre tilstand kan i denne sammenhæng grundlæggende deles op i to kategorier:

  1. Begrænset og låst
  2. Ubegrænset og smuk

Når du føler dig glad, opløftet og let er din indre tilstand udvidet og smuk. Mens når du føler sorg, depression og vrede, er din indre tilstand, begrænset. Din evne til at skabe de resultater du ønsker i dit liv og din evne til at tackle og respondere på livets mange udfordringer er naturligvis drastisk bedre når du er i en smuk, åben, ubegrænset indre tilstand. Det er meget sværere at håndterer livets op og nedture hvis du føler dig deprimeret, begrænsede og låst indeni.

DET STORE SPØRGSMÅL
Din evne til at tackle livets udfordringer og til at være i en ubegrænset og smuk indre tilstand er fuldstændig afhængig af hvordan du svare på dette spørgsmål:
Hvem er jeg?
Din måde at fortolke alt det som sker i dit liv (ligefra job, parforhold, økonomi, helbred, venner, fjender, formål, sjæl, skæbne osv) er afhængig af dit svar på netop dette spørgsmål. At lære sig selv og sine virkelige kapaciteter at kende er målet for al psykologisk, spirituel og personlig udvikling. I takt med at du lære nye sider af dig selv bedre at kende, vil din måde at fortolke mange ting i dit liv ændres.

Alt imens vi i den vestlige verden har udviklet menneskets muligheder i den ydre verden umådeligt (vi har været på månen og på bundet af havet, vi har udviklet computeren og internettet, mobiltelefoner, landbrug osv) I østen han man modsat specialiseret sig i den “tidløse visdom” som guider mennesker på livets indre rejse, som er en rejse i selverkendelse, målet for denne rejse er visdom og indre helhed.

ER DER FORSKEL PÅ SPIRITUEL LYKKE OG VERDSLIG LYKKE?
Den tidløse visdom tilbyder spirituel vejledning som hjælper mennesket til at erkende den spirituelle dimension i sig selv. Den spirituelle dimension er karakteriseret ved at være; helheden, roen, tilfredsheden, den spirituelle dimension er ubegrænset, åben, og består af ren bevidsthed og eksistens. Den er tom for konventionelt objektivt indhold, men fuld af fred, nærvær, tryghed og velbehag.

Når som helst du i dit liv oplever udvidede følelser som fx. glæde, velvære, nydelse, lethed, kærlighed, åbenhed og frihed er du i en vis kontakt med den spirituelle del i dig selv, der er således ikke forskel på spirituel lykke og verdslig lykke, al lykke er spirituel ifølge den tidløse visdom.

Forskellen på “verdslig lykke” og “spirituel lykke” skal findes to steder:

  1. Spirituel lykke er uafhængig af ydre, situationer, objekter, mennesker, mens verdslig lykke kommer og går afhængig af disse
  2. Spirituel lykke er ubegrænset og fuldstændig, mens “verdslig lykke” er begrænset derved at den sjældent er helt fri og at det er forbundet med besvær at opnå den, besvær at beholde den og sorg når du mister de situationer, objekter og mennesker som i din fortolkning udløste lykken.

Den tidløse visdom peger på at hvis det var objekterne som var ansvarlige for din lykke, så ville de lykkebringende objekter altid frembringe lykke for alle. Hvis objektet (tasken, kæresten, bilen, ferien osv) indehold lykke og derfor var den sande lykkebringer, så ville alle der kom i nærheden af personen, stedet, tasken eller bilen opleve lykke altid, ligesom du selv ville opleve lykke hver gang du kom nær personen, stedet, tasken eller bilen.

Eftersom det ikke forholder sig sådan peger den tidløse visdom på at lykken kom fra dig selv – du var i kontakt med “dit tilfredse selv”- og din fortolkning var at lykkeoplevelsen kom fra objektet (tasken, kæresten, bilen, ferien osv) Det er den fejlplacering af lykkens årsag som den tidsløse visdom vil rette op på. At lære den tidløse visdom at kende betyder ikke at du ikke længere sættes pris på mennesker, situationer og ting i dit liv, tværtimod kan du nyde livets tilskikkelser uden frygt, du tør værdsætte mere fordi din værdsættelse ikke er afhængig af gengældelse i samme grad. Det er disse karakteristika ved den spirituelle dimension som ligger til grund for udtryk som ubetinget kærlig, ubegrænset frihed osv.

Spørgsmålet der kan opstå her er: Skal jeg bevæge mig mere ind i det spirituelle dimension for at opleve lykke, kærlighed osv, eller kommer jeg tættere på den spirituelle dimension ved at kultivere følelser som indre ro, kærlighed, glæde? Svaret er: gør begge ting samtidig

 

Hvad betyder spiritualitet?